Japan igen på A-kraft V – optegnelser oktober 2012

1. oktober 2012

Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?

Indlullet i en næsten opiat ’safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.

Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?

Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).

Siden begyndelsen af juni har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Men foreløbig er planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik.

Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

I løbet af oktober har vi allerede set genoptagelsen af bygningen af det første A-kraftværk efter Fukushima-katastrofen satte alt på standby … vil vi måske se A-kraft-spørgsmålet klinge ud dels på grund af en medieudmattelse, dels en græsrodsudmattelse, og så det forhold, at territorialkonflikterne med Korea, Kina og Taiwan i høj grad har indtaget forsiderne. Oktober bragte også en vis afklaring af, hvor usammenhændende en energiplan, man har fået vedtaget, og hvor tynd en tråd, den hænger i. Presset på Nodas regering om at udskrive valg er massivt – et valg som vil kunne få et valg blive udskrevet og måske få en afklaring, om visionen om et Japan på vedvarende energi lige så stille glider ud.

Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.

Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.

Se Fukushima links år 1, Fukushima links år 2, Fukushima links år 3 – første halvår samt Fukushima links år 3 – andet halvår.

Optegnelser oktober 2012

1. oktober – Noda præsenterer ny regering
2. oktober – Byggeriet af A-kraftværk ved Oma genoptaget
3. oktober – Den japanske atomkommission nedlægger sig selv
4. oktober – En politisk afgørelse, hvilke reaktorer, som skal genstartes
4. oktober – Omfattende sikkerhedsproblemer også på europæiske A-kraftværker

5. oktober – Kaminoseki-værket stoppet
6. oktober – Maehara om genstarten af Japans reaktorer
7. oktober – TEPCO frigiver flere videoer
8. oktober – Noda besøger Fukushima-værket
8. oktober – Ampere Down, en radikal el-sparebevægelse – blog-indlæg.

9. oktober – Japan topper i klimafornægtelse
10. oktober – Nye regler for igangsættelse af reaktorer klar juli 2013
11. oktober – Radioaktiv risdyrkning
11. oktober – inspektion af reaktor 1
12. oktober – TEPCO vedgår at Fukushima-katastrofen var undgåelig

13. oktober – Asahi Shimbun kræver Oi-reaktorerne standset
14. oktober – Asahi nærbillede af de første døgn efter 11. marts
14. oktober – Energi til at komme gennem vinteren
15. oktober – Noda varsler en grøn revolution til erstatning af A-kraften
15. oktober – Afstemning i Litauen stiller opførelsen af atomkraftværk i bero

21. oktober – Fuld gang i japanske solcelleprojekter
22. oktober – Nodas popularitet når nyt lavpunkt
23. oktober – Italienske forskere dømt for ikke at forudsige jordskælv
24. oktober – NRA på vej med nye evakueringsregler
24. oktober – Intet udbytte til elværkernes aktionærer i år

26. oktober – Fukushima-fisk stadig strålingsramte
27. oktober – Japan på slingrende kurs omkring atomtruslen
29. oktober – Noda i modvind

Fukushima links for oktober 2012.

 

 

1. oktober – Noda præsenterer ny regering

Ovenpå sit genvalg som leder af DPJ har Noda lavet en markant rokade af sit ministerhold. Det er endnu for tidligt at vurdere, hilken indflydelse, det har på energiplanen,  men regeringens helt centrale skikkelse omkring håndteringen af Fukushima-katastrofen, Yukio Edano, er stadig økonomi-, handels- og industriminister.

Tilslutningen til DPJ er inden for det seneste år dalet fra cirka 60% til under 30% – kun på det seneste har kurven vist svag opadgående tendens. Så det vigtigste spørgsmål bliver her, om der i vælgernes øjne er tale om fornyelser, som kan gengive DPJ en rolle som regeringsparti.

Endda synes hensynet til at styrke det interne sammenhold i DPJ og trådene mellem ministerholdet og partiet at have haft det største ord at skulle have sagt – hvilket ikke er underligt efter at pariet hen over sommeren har mistet omkring 70 mandater.

Stadig er der store spændinger i partiet omkring en række af de centrale spørgsmål. Når det gælder spørgsmålet om A-kraftens fremtidige rolle, spænder partiet mellem folk som premierminister Noda, som ønsker at fortsætte A-kraften stort set som nu (omend man for en tid må bøje lidt af for befolkningens massive ønske om afvikling) og så hans forgænger, Naoto Kan, som 1. august på vegne af en gruppe DJP-parlamentarikere fremlagdeplaner for at afvilke A-kraften inden 2025.

Den enlige kvinde i minister-teamet er Makiko Tanaka, som er udnævnt som minister for undervisning, kultur, videnskab og teknologi.¹

Ud over at være datter af en af Japans tidligere ministerpræsidenter, er hun kendt for at være skarp i replikken og er til dels hentet ind i for at styrke DPJs image. Og så kunne hun få en rolle i reparationen af de nu noget anstrengte relationer til den kinesiske nabo.

Hvor længe denne regering kommer til at fungere, er et åbent spørgsmål. Noda lovede i august de to ledende oppositionspartier at udskrive valg snart, hvilket han dog i lyset af opinionstallenee har søgt at trække. Men dels er han nødt til snart at indklade til ekstra samling for at få finansieringen af statens budgetter på plads for resten af finansåret, dels viser en opinionsundersøgelse som mainichi offentliggjorde i dag, at 71% af vælgerne gerne så Noda holde sit løfte om et snarligt valg, så det kan vise sig endnu mere ødelæggende for DPJs vælgertilslutning af udskyde valget.²

3. oktober kan Asahi Shimbun offentliggøre en undersøgelse, som viser, at Noda ikke har vundet mere støtte blandt vælgerne gennem sin regeringsrokade – eller rettere, at vurderingerne nu lavere end for en måned siden.³ De kunne have ligget endnu lavre, hvis ikke, han havde gennemført disse fornyelser af sit ministerhold.

Noda shakes up Cabinet third time, (Kyodo) Japan Times 01.10.2012.

Pros and Cons For Japan’s New Celebrity Education Minister, Wall Stret Journal 01.10.2012.¹

Masami Ito & Natsuko Fukue: A new lineup but the same old story, Japan Times 01.10.2012.

71% seek early election as promised: Mainichi poll, Mainichi 01.10.2012.²

Noda rewards political allies in Cabinet reshuffle, Asahi Shimbun 01.10.2012.

Noda taking a ‘gamble’ with Tanaka appointment, (Kyodo) Japan Times 02.10.2012.

New Cabinet at odds over nation’s future nuclear policy, Asahi Shimbun 02.10.2012.

Support for Cabinet edges higher, (Kyodo) Japan Times 02.10.2012.

Abe presses Noda to dissolve Lower House this year, Asahi Shimbun 03.10.2012.

39% prefer Abe as prime minister, 34% choose Noda, Asahi Shimbun 03.10.2012.³

Masahiro Matsumura: Japan’s coming political quake, Japan Times 04.10.2012.

Diet must get to work, (leder) Japan Times 09.10.2012.

Abe lambasts Noda’s nuclear phaseout plan as “irresponsible”, (Kyodo) Mainichi 10.10.2012.

Noda may not call snap poll this year as he wants to handle budget, diplomatic issues, Mainichi 11.10.2012.

Extra Diet session to be convened this month: Koshiishi, (Kyodo) Mainichi 14.10.2012.

DPJ considers convening extra Diet session by month’s end, Japan Times 15.10.2012.

Lower House by-election in Kagoshima a test for Noda, (Kyodo) Japan Times 17.10.2012.

Mizuho Aoki: Tanaka questions no nukes by ’30s goal, Japan Times 17.10.2012.

Noda’s vague call for stimulus could backfire, (Reuters) Asahi Shimbun 17.10.2012.

Noda orders stimulus as rebuilding boom flags, poll looms, (Kyodo) Japan Times 18.10.2012.

Noda makes no concrete proposal on dissolving lower house, (Kyodo) Mainichi 19.10.2012.

Justice Minister Tanaka likely to resign over past yakuza ties, (Kyodo) Japan Times 19.10.2012.

Masami Ito: Transport, postal reform ministers visit Yasukuni Shrine for fall festival, Japan Times 19.10.2012.

Masami Ito: Tanaka’s exit likely as scandal outcry grows, Japan Times 20.10.2012.

Masami Ito & Natuko Fukue: Noda again rebuffs call for general election, Japan Times 20.10.2012.

Party leaders should not contribute to political impasse, (leder) Mainichi 20.10.2012.

Noda could dissolve lower house by end of year: Maehara, Kyodo 21.10.2012.

DPJ mulls 33-day extra Diet session to pass bond bill, (Kyodo) Japan Times 22.10.2012.

PM under fire for short-lived Tanaka appointment, Mainichi 23.10.2012.

Masami Ito & Natuko Fukue: Besieged Tanaka exits over ‘health reasons’, Japan Times 23.10.2012.

Mr. Noda suffers another blow, (leder) Japan Times 24.10.

 

 

2. oktober – Byggeriet af A-kraftværk ved Oma genoptaget

I forbindelse med fremlæggelsen af japans kommende energiplan sagde økonomi-, handels- og industriminister Yukio Edano, at de tre A-kraftværker, som der tidligere var givet bygge-tilladelse til, ville få lov at blive opført – måske for ikke at stå med kolossale erstatningskrav fra konsortierne bag. Blot få dage efter meddeler J-Power, som står for opførelsen af et atomkraftværk ved Aomori på det nordligste Tohuku, at man genoptager byggeriet. Dette værk var omkring en tredjedel færdigbygget, da byggeriet blev standset af Fukushima-katastrofen, og byggepladsen har stået stille siden da.

Det virker blot absurd, at man går i gang igen uden først at have clearet med den nydannede sikkerhedsinstans NRA, som kommer til at godkende samtlige A-kraft-værker forfra efter nye regler, som vil ligge klar senest næste forår. Men det viser, hvor forhippet A-kraft-industrien er på at komme videre, og hvor massivt man skubber på, ompmuntret af den udvanding, der skete med energiplanen, som i sidste øjeblik kun blev vejledende – se blog-indlægget Japan vedtager plan for fuld udfasning af A-kraft.

Og det rammer præcist ned i en af de store uklarheder i den vedtagne energiplan, som i sidste øjeblik blev ændret, så satsningen på oparbejdningsanlæggene blev fortsat. Dette er dybt inkonsekvent og har givet anledning til allehånde spekulationer over, om man reelt har til hensigt at udfase A-kraften. Og det er et tydeligt billede på, at erhvervslivets pro-nucleare lobbyister, som traditionelt står stærkt i det japanske samfund, i den sidste fase har haft mulighed for at komme ind og rode i energiplanen.

Omas borgmester er ikke overraskende begejstret – mange små samfund, hvis økonomi er fudstændig afhængig af pengene fra de store værker og de beskæftigelsesmuligheder, det indebærer, har haft svære tider i de efterhånden halvandet år, A-kraften har stået næsten stille.

Oma-værket (den røde pil) likker på Tokuhus nordspids, ved det smalle stræde mod Hokkaido mod nordOmvendt er man rasende i byen Hakodate, som ligger på det sydligste Hokkaido og får første parkets udsigt til Oma-værket ligesom København i årtier havde udsigt til Barcebäck-værket, lige på den anden side af vandet. Efter at J-Power har meddelt, at de genoptager byggeriet, har Hakodates borgmester Toshiki Kudo erklæret, at han vil samle de omkringliggende samfund meddet formål at anlægge en fælles retssag for at få reaktoren stoppet for altid.

For hvor man pligtskyldigt har spurgt den sparsomme lokalbefolkning syd for værket, så har man ikke forud spurgt de mange flere, som bor umiddelbart overfor. Hakodate ligger blot 23 km fra Oma-værket, og inden for en radius på 50 km bor der 370.000 mennesker på Hokkaido, mens der kun er tale om 90.000 på hovedøen Honshu. Det vil i givet fald være den første retssag af sin art i Japan.

Når J-Power går i gang nu selv med risikoen for at skulle redesigne centrale dele af værket, er det for at udnytte det vakuum, som opstod i den nuværende situation, hvor NISA er lukket og regeringen er svækket, mens nyudnævnte NRA knapt er kommet i gang. For de seneste måneder, hvor konturerne af et Japan uden A-kraft tegnede sig, har det set ud til, at Oma-værket aldrig skulle færdiggøres.

Reaktoren i Oma er en oparbejdningsreaktor, som er bygget til at køre på brændsel fra oparbejdningsanlæg, som så at sige producerer nyt brændsel af de brugte brændselslegemer fra konventionelle værker. Det er en teknologi, som man har investeret milliardbeløb i og har forsøgt at få i gang i mere end tyve år – foreløbig med meget lidt held. Så i de seneste måneder, hvor stemningen har været til fuld udfasning, har det lignet, at hele denne oparbejdningsdel ville blive lukket ned – og dermed også reaktoren ved Oma. Det ville i hvert fald være den logiske konsekvens af at ønske sig et Japan uden A-kraft.

Når oparbejdningsteknologien har tilhængere, er det dels den bedre udnyttelse af brændslet, dels at man ud af processen får plutonium, som kan bruges til atombomber. Når hele denne del af det japanske atomprogram i sidste øjeblik alligevel ikke blev skrottet, kan en væsentlig del af forklaringen meget vel være, at man hermed afskærer sig fra på et senere tidspunkt at producere egne atomvåben – hvilket man kun han tale om i meget diskrete koder i et land som er erklæret pacifistisk.

Men for de titusindvis af mennesker, som stadig er evakueret efter Fukushima-katastrofen, må det føles ganske provokerende, at verden blot fræser videre uden at søge at tage ved lære af situationen. Hvis ikke Japan er bedre i stand til at tage klart hånd om situationen efter Fukushima, så er det ikke et spørgsmål, om det kan ske igen, men hvornår det sker igen.

Indtil 11. marts 2011 havde Japan 3 reaktorer under opførelse og yderligere 9 under planlægning.

Dette billede er taget 10. oktober, hvor en 200 ton tung sektion af af stålklædningen omkring reaktorkernen (steel lining of the containment vessel), som har stået klar til at blive løftet på plads siden Fukushimakatastrofen 11. marts sidste år, endelig kunne sættes pl plads.

J-Power may resume building nuke plant, (Jiji) Japan Times 29.09.2012.

Construction resumes at Oma nuclear plant in conflict with gov’t policy, Mainichi 01.10.2012.

Jogen Legewie: Flip-flop on no-nuclear energy policy bodes ill for the future of Japan, Japan Times 01.10.2012.

Restart of construction on Oma nuke plant angers some, pleases locals, Asahi Shimbun 02.10.2012.

Hakodate mayor to file suit demanding halt to construction of nuke plant, Mainichi 02.10.2012.

Hakodate eyes lawsuit to stop new nuke plant, (Jiji) Japan Times 03.10.2012.

Resumption of work on Oma nuclear reactor a bad idea, (leder) Asahi Shimbun 03.10.2012.

Nuclear industry steamrolls on, (leder) Japan Times 08.10.2012.

Construction work resumes at Oma nuclear plant, Asahi Shimbun 10.10.2012.

Nobel laureate Oe leads protest of Oma nuclear plant, Asahi Shimbun 14.10.2012.

Hakodate mayor urges gov’t to freeze construction of Oma Nuclear Power Plant, Mainichi 16.10.2012.

Utilities hold onto plans to build reactors, (Kyodo) Japan Times 17.10.2012.

City budget approved for lawsuit to stop nuclear plant construction, Kyodo 18.12.2012.

 

 

3. oktober – Den japanske atomkommission nedlægger sig selv

JAEC, Japan Atomic Energy Commission, som har haft til formål at fastlægge Japan strategi for atomkraft og siden 1950erne hvert femte år har fornyet Japans A-kraft-strategi, har taget konsekvensen af regeringens nyligt vedtagne energiplan, som indeholder en hensigtserklæring om at udfase A-kraften inden udgangen af 2030erne, og har nedlagt sig selv.

Så selvom der i disse dage er stor tvivl om, hvad man egentlig har besluttet, og om der er så store smuthuller for fortsættelsen af A-kraften, at man om fem år bare vil se tingene køre videre, så er der tilsyneladende nogen, som reagerer konsekvent på beslutningernes grundlag.

Man kan indvende, at den nu mere end længe var brug for en instans, som varetog den strategiske afvikling af A-kraften. For til forskel fra blot at bestille flere A-kraftværker, rejser det en hel masse problemer, som verden endnu kun er lige ved at begynde at forholde sig til. Men det er måske for meget forlangt af de sammen mennesker, som indtil Fukushima-katastrofen havde til opgave at udbygge den japanske A-kraft.

JAEC var ude i strid modvind tidligere på året, da det kom frem, at man havde holdt hemmelige møder med forsyningsselskaberne og A-kraftindustrien – den såkaldte ‘nuclear village’ – for at drøfte, hvordan man efter Fukushima bedst kunne få gang i A-kraften igen. Så få vil savne JAEC.

Til gengæld burde man snarest nedsætte en tilsvarende komission, som skulle varetage den tilsvarende strategiske opgave omkring udbygningen af de vedvarende energikilder. For selvom de nye feedin-tariffer lige nu har sat fuld gang i investeringerne i vindmølleparker og solcelleanlæg, så er der inden for ganske få år i den grad brug for, at denne udbygning sker efter nogle overordnede retningslinjer.

Til forskel fra situationen i Europa, hvor vi løbende låner energi hos hinanden, så er er Japan meget håndgribeligt et ø-samfund. Og med de stadig uafklarede grænsedragnings-problemer i forhold til Kina, Taiwan, Korea og Rusland, som er blusset op igen på det seneste, er der ikke meget, der taler for at forbinde energiforsyningssystemerne, så man kunne handle energi med hinanden.

Pro-nuclear agency’s mission draws to an end, (leder) Mainichi 03.10.2012.

 

 

4. oktober – En politisk afgørelse, hvilke reaktorer, som skal genstartes

Efter at Noda i sidste uge lagde op til, at den nystiftede sikkerhedsinstans NRA ville få en ledende rolle i beslutningen omkring genstarten af reaktorerne, og Edano ligefrem markerede, at det ikke var op til regeringen, om en reaktor skulle genstartes,¹ så siger NRAs leder Shunichi Tanaka i dag via Kyodo, at det ikke kan være NRAs opgave at træffe beslutningen om genstarterne: “Government offices in charge of energy policy as well as plant operators should make the decision on activating reactors and create a consensus among local people.”²

Senere i dag er det blevet tydeliggjort, at NRAs opgave er at udstikke retningslinjerne for reaktorsikkerheden og give en videnskabelig vurdering af, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at genstarte en given reaktor, men at det stadig herefter er en afgørelse i det politiske system, om en reaktor så bliver genstartet.

Ifølge Chief Cabinet Secretary Osamu Fujimura vil man således godt kunne opleve den situation, at en reaktor af NRA bliver fundet forsvarlig at genstarte, men at det af politiske grunde alligevel ikke finder sted.³

Asahi Shimbun påpeger i en artikel i dag omvendt, at der i dag ikke findes det system etableret, som ud fra et mere overordnet energipolitisk perspektiv styrer, hvilke reaktorer, som eventuelt skal startes, når de én gang er sikkerhedsgodkendte.¹¹

Med kommissioner og instanser som etableres og lukkes ned er der således tydeligvis en hel række beslutningskompetencer, som skal placeres rigtigt. Og der synes bag facaderne at køre en intens afklaringsproces af, hvad man egentlig fik besluttet sig for på energiområdet.

Det er sandsynligvis efterveerne efter sommerens beslutning om at genstarte de to reaktorer ved Oi-værket, som spøger. Det har kostet Noda virkelig dyrt i folkeligt omdømme at gennemtvinge genstarten, og det ville være komfortabelt, hvis den del var skubbet hen til et “apolitisk” organ.

Hvor det højeste elektricitetsforbrug i størstedelen af Japan falder i de varmeste sommermåneder, så er situationen omvendt på Hokkaido, hvor man har ganske strenge vintre med markant lavere temperaturer end i Danmark. Derfor presser TEPCOs kollega for Hokkaido-området, HEPCO (Hokkaido Electric Power Co.) nu på for at få genstartet traktorer ved Tomari-værket. HEPCO har her tre reaktorer, hvoraf den nyeste først blev taget i brug i 2009 og betragtes som en af de sikreste reaktorer at genstarte, selvom det ikke kan blive på de sikkerhedsvilkår, som NRA er gået i gang med at udarbejde (se optegnelser for 28. juni).

Her vil Noda givet give meget for ikke at skulle træffe beslutningen, om disse reaktorer skal genstartes eller ej. Han kan ikke endnu en gang please industrien uden at miste den sidste vælgertilslutning.

Edano: Not up to government to decide reactor restarts, Asahi Shimbun 29.09.2012.¹

Regulatory body not to judge whether to restart nuclear reactors, Kyodo 03.10.2012.²

Gov’t may judge resumption of reactors to be unnecessary: spokesman, (Kyodo) Mainichi 04.10.2012.³

With government wary, decision on reactor restarts up in the air, Asahi Shimbun 04.10.2012.¹¹

Masami Ito: Government tries to duck reactor-restart decisions, Japan Times 04.10.2012.

 

 

4. oktober – Omfattende sikkerhedsproblemer på europæiske A-kraftværker

En samlet undersøgelse af sikkerheden på europæiske A-kraftværker, som er blevet fremlagt i dag, men som blev lækket i en næsten færdig form tidligere på ugen, tegner et mindre end betryhggende billede. I hundredevis af små fejl og mangler og et investeringsbehov på ansået 10-25 mia. euro for at rette op på situationen.

“On the basis of the stress test results practically all [nuclear plants] need to undergo safety improvements,” står der i den lækkede draft: “Hundreds of technical upgrade measures have already been identified.”

“Following the accidents at Three Mile Island and Chernobyl, urgent measures to protect nuclear plants were agreed. The stress tests demonstrated that even today, decades later, their implementation is still pending in some member states.”¹

Rapporten blev bestilt i lyset af Fukushima-katastrofen, som det har vist sig langt hen ad vejen havde været undgåeelig, hvis man havde taget opgaven med at optimere sikkerheden alvorligt. Det synes således som om også Europa er hårdt angrebet af den ’safety myth’, at der ikke kan gå noget galt, som er forudsætningen for, at det for alvor kan gå galt.

Alene i Frankrig er der påvist specifikke mangler ved samtlige landets 58 reaktorer.¹

Frankrig har i dag 75-80% af sit el-forbrug dækket af A-kraft, og hvis man kom i samme situation som i Japan, at man i en ekstraordinær situation måtte lukke samtlige reaktorer ned, ville man være i en ganske pekuniær situation. Måske også derfor, at den nytiltrådte præsident François Hollande har sat Frankrig på en kurs, hvor landet inden 2025 kommer ned på at have blot 50% af sin elektricitet produceret via A-kraft.

EUs energikommissær  Güenther Oettinger siger på baggrund af rapporten, at sikkerheden generelt er høj omkring de 143 europæiske atomreaktorer, men at rapporten viser, at der er plads til forbedringer. Rapporten er markant omtalt i Japan – måske en befrielse at finde, at også andre lande er sløsede med sikkerhedsforskrifterne.

Men det er måske også værd at hæfte sig ved, at nogle af de mangler, som disse stress tests slår ned på, for eksempel for de franske værker, er manglende seismisk udstyr til registrering af jordskælv. I størstedelen af Europa er jordskælv en meget marginal risiko. Værre er, at der på finske og svenske værker kan gå mere end en time, før nødstrømsanlæg er rigget til, hvis hovedstrømforsyningen ryger. Det var her tingene kørte ud af kontrol i Fukushima.

Rapporten kan downloades fra EUs hjemmeside under Stress tests.

‘Hundreds of problems’ at EU nuclear plants, BBC News 02.10.2012.¹

Barbara Lewis: EU nuclear reactors need 10-25 billion euros safety spend, Reuters 02.10.2012.

Claire Rosemberg & Christian Spillmann: Europe’s nuclear plants need €25-bln upgrade, AFP 02.10.2012.

Nuke plants come up short in EU stress tests, (Jiji, Kyodo) Japan Times 03.10.2012.

Tony Paterson: Europe’s ‘dangerous’ nuclear plants need €25bn safety refit, The Independent 04.10.2012.

Fiona Harvey: EU energy chief ’satisfied’ with nuclear safety despite critical report, The Guardian 04.10.2012.

Andy Coghlan: European nuclear power plants ill-set for disaster, New Scientist 09.10.2012.

 

 

5. oktober – Kaminoseki-værket stoppet

I hele den forvirring omkring, hvad der kan lade sig gøre at fortsætte i det japanske A-kraftprogram, og hvad der ikke kan, har forsyningsselskabet for Chugoku, det vestligste af hovedøen Honshu nu fået klar besked om, at de ikke skal regne med at kunne opføre to planlagte reaktorer ved Kaminoseki. Processen var her så langt, at man var i gang med at planere landområdet, men værket har været på vej meget længe og processen har været holdt næsten i stå på grund af stejl modstand fra de omkring liggende fiskersamfund. Så det er årtiers strid, som hermed afgøres (se optegnelser for 25. juli og 29. juli).

Formelt set er det amtet, som ikke giver tilladelse til fortsættelse af anlægsarbejderne, men det kommer efter at økonomi-, handels- og industriminister Yukio Edano på en pressekonference i dag klargjorde, at det kun var de tre værker, hvor det egentlige byggeri var i gang, som ville få lov til at fortsætte opførelsen, og at disse tre værker også ville blive underlagt NRAs nye sikkerhedsprocedurer.

Stadig optræder der uklarheder om, hvem som har det endelige ansvar for at sige ja til genstart af reaktorer i og med at både Edano og økonomiminister Seiji Maehara i dag har fremført, at værker, som er sikkerhedsgodkendte i princippet kan køre. Hermed afskærer man sig for at kunne drive den nødvendige strategiske energiplanlægning og umuliggør målsætningen om at have udfaset al atomkraft i løbet af 2030erne.

Asahi Shimbun skriver i dag i en leder, at Noda må påtage sig ansvaret for afviklingen, ligesom han påtog sig ansvaret for at genstarte de to reaktorer ved Oi-værket: “With regard to the restarts of reactors at the Oi nuclear power plant, Prime Minister Yoshihiko Noda stressed “my responsibility.” Mr. Noda, the task facing you is simple: Just carry out your responsibility for achieving the goal of complete abolition of nuclear power generation that your Cabinet proposed.”¹ 

6. oktober bringer Asahi Shimbun to artikler om situationen omkring Kaminoseki, hvoraf det fremgår, at forsyningsselskabet for Chugoku ikke har tænkt sig at aflyse projektet, men håber på, at LDP og Shinzo Abe kommer til magten ved et forestående valg.²

I en leder 16. oktober langer Asahi Shimbun hårdt ud efter japans forsyningsselskaber. Ét år og syv måneder efter Fukushima, hvor det står klart, at befolkningen har et stærkt udtalt ønske om at afvikle A-kraften og der foreligger en politisk beslutning derom, modarbejder forsyningsselskaberne stadig i stort og småt denne udvikling.

Lederen slutter med disse ord, møntet på forsyningsselskabet i Chugoku: “It would be much smarter for the company to focus its efforts on improving the safety of existing reactors, securing alternative power sources and bolstering its marketing power instead of seeking to get the deadlocked Kaminoseki nuclear plant project rolling.”³

Yamaguchi rejects Chugoku Electric’s license for new nuclear plant, Asahi Shimbun 05.10.2012.

Reactors to be allowed to resume once they are confirmed safe: Edano, Kyodo 05.10.2010.

Japan split over nuclear energy policy as Lower House election nears, Asahi Shimbun 26.11.2012.

Risa Maeda: Japanese minister: reactors can restart if watchdog gives OK, (Reuters) Scientific American 05.10.2012.

All nuclear plants to undergo quake fault assessment: NRA official, Mainichi 05.10.2012.

Shika nuke shutdown trial kicks off, (Kyodo) Japan Times 05.10.2012.

Reactor restarts not the responsibility of new watchdog body, (leder) Asahi Shimbun 05.10.2012.¹

Gov’t not to allow new nuclear plant in Yamaguchi: Edano, Mainichi 06.10.2012.

Utilities hold on to nuclear reactor plans despite minister’s remark, Kyodo 06.10.2012.

Junko Watanabe: New nuclear plant splits residents of straitened town, Asahi Shimbun 06.10.2012.²

New government could revive frozen nuclear plant plan, Asahi Shimbun 06.10.2012.²

Power industry’s persistence on nuclear future simply baffling, (leder) Asahi Shimbun 16.10.2012.³

 

 

6. oktober – Maehara om genstarten af Japans reaktorer

I et interview 5. oktober siger ministersekretær Seiji Maehara, som efter Nodas seneste ministerrokade står for den enhed, som genneførte de omfattende offentlige høringer forud for vedtagelsen af energiplanen, og som har den nyudpegede sikkerhedsinstitution NRA under sit resort, at man netop har gjort NRA til en fuldstændig uafhængig instans for at den kan forestå godkendelsen af genstarten af reaktorerne, og afviser dermed behovet for en efterfølgende politisk vurdering. Og han afviser, at det ændrer ved viljen til at sikre, at Japan afvikler sin A-kraft.

Heri ligger den købmandsfornuft, at et A-kraftværk skal køre, hvis det er sikkerhedsmæssigt firsvarligt, og for så vidt også den klimalogik, at det er bedre at holde de sikkerhedsmæssigt set forsvarlige værker i gang, end at have gamle kulkraftværker og gaskedler til at pulse. Endda virker det meget ugennemtænkt ikke at have noget politisk godkendelsesniveau.

Det risikerer at afkoble en række situationer, som omkring Hamaoka-værket, hvor en folkeafstemning om gensarten er under opsejling (se optegnelser for 28. august og 21. september), eller omkring Kashiwazaki-Kariwa-værket, hvor man søger at føre en sag om, at TEPCO er uegnet til at drive A-kraftværker (se optegnelser for 12. juli). Tilsvarende er det et åbent spørgsmål, om den sikkerhedsmæssige vurdering af Fukushima Daini-værket, som ligger kun få km fra det forulykkede Fukushima Daiichi-værk, kan stå som den eneste vurdering. Her ville det være meget respektløst for de stadig 80.000 mennesker, som er evakueret på ubestemt tid på grund af strålingsforurening at genstarte endnu et værk.

Som vi har set det i Danmark, er der ofte lokalområder som Samsø og Thy, som går foran og siger: Vi vil være verdens første ø 100% på vedvarende energi. Den slags regionale sær-initiativer bliver det også svært at understøtte, hvis det driftsøkonomiske, at A-krafterne så vidt muligt alle skal køre i 40 år, bliver det altoverskyggende (omend uudtalte) princip. Og det gør det umuligt at leve op til energiplanens overordnede mål om at have al A-kraft udfaset inden udgangen af 2030erne. De værker, som nu er under opførelse, og som har fået at vide, at de kan regne med at få lov at komme i gang, bliver måske først taget i brug i 2015 eller 2016. Hvis de også skal have garanteret 40 års drift, så har Japan A-kraft indtil 2056.

Maehara erkender i interviewet, at den nye energiplan meget vel kan blive aflyst, hvis oppositionspartiet LPD (som er pro A-kraft) kommer til magten, hvilket meget lige nu tyder på, at de gør. Og afvisningen af energiplanen vil være så meget lettere, fordi Noda efter pres fra erhvervslivet endte med ikke at gøre den bindende, men blot vejledende. Og han forudser, at Japans energiplan – og ikke mindst A-kraftens fremtid – bliver et af de centrale valgspørgsmål. Hvis dette bliver tilfældet, kan dette blive DPJs redning, da der i befolkningen er et markant flertal, som ønsker A-kraften afviklet hurtigst muligt. Men det vil kræve, at DPJ sender langt klarere signaler om sin A-kraft-linje, end man har gjort indtil nu, hvor Noda først gennemtvang genstarten af de to reaktorer i Oi, og siden endte med at udvande den nye energiplan voldsomt ved ikke at gøre den bindende.

Masami Ito: Government OK irrelevant on nuke restarts: Maehara, Japan Times 05.10.2012.

Government worries new nuclear agency will approve unwanted plants, Asahi Shimbun 13.10.2012.

National policy minister vows to carry out new energy strategy, Kyodo 19.10.2012.

Resident-oriented countermeasures against nuclear disasters needed, (leder) Mainichi 22.10.2012.

 

 

7. oktober – TEPCO frigiver flere videoer

Hvor der var tæt opfølgning på de første videoer, så har dækningen af den nye runde af videoer, som blev frigivet 5. oktober, i alt knapt 6 timer fra de første dage efter katastrofen, været ganske spartansk. Asahi Shimbun har  krævet, at alle videoer frigives uredigeret. Men ellers er videoerne i hvert fald foreløbig meget lidt kommenterede.

Omvendt kom der analyser og eksempler op til en måned efter den første runde frigivelser, så det kan endnu nå at komme (se optegnelser for 6. august). Men hvor der i første omgang var tale om i alt 150 timer, så er de nye knapt 6 timer noget mere overkommelige at få overblik over – og de virker lidt umotiverede, nærmest som en pligtaflevering fordi man havde lovet det. Og TEPCOs format i fremlæggelsen – mere end 100 små zip-komprimerede filstumper, som er præsenteret helt uden kontekst – er i den grad beregnet på, at almindelige netbrugere ikke skal orke at se dem.

På Energy News har man med stor sans for det pinlige fremdraget to sekvenser fra det nye video-materiale:

I den ene bliver TEPCO-folkene enige om, at der må være tale om en kernenedsmeltning, når NISA allerede har sagt at det er det. Her er “sandheden” i den grad et konsensusprodukt – og resultatet den elendige information, som kom ud i de første døgn.¹

I den anden sekvens er nogle af værkets arbejdere taget til byen for at købe batterier, men har ingen penge at gøre det for – om der er nogen som bruger helikopteren? Her ser man, hvor elendigt forberedt TEPCO var på det, som skete.²

14. oktober bringer Asahi Shimbun på baggrund af det frigivne videomateriale en enestående skildring over fire dele af hændelsesforløbet på Fukushima Daiichi i de første døgn efter jordskælvet og tsunamien, hvor tre reaktorer med kort mellemrum løb løbsk (se mere derom i optegnelser for 14. oktober).³

Footage of TEPCO’s TV conference, (links til videomateriale) TEPCO 05.10.2012.

Fukushima disaster-response video now online, Asahi Shimbun 06.10.2012.

Tepco: We don’t know if it was a hydrogen explosion at Unit 3 – Tell public it was though because “it’s a speed game”, Energy News 08.10.2012.¹

Japan TV: Talk on Tepco tapes “doesn’t seem fit to come out of the world’s worst nuclear accident” – Should I write IOU for batteries? asks Fukushima chief, Energy News 08.10.2012.²

Fukushima Tapes: “This is a suicide corps” — “We can’t vent Unit 2… this is like the end” – Recording ends soon after, Energy News 10.10.2012.

How workers tried but failed to avert a nuclear disaster, (hændelsesforløbet på Fukushima Daiichi) del 1, del 2, del 3 og del 4, Asahi Shimbun 14.10.2012.³

 

 

8. oktober – Noda besøger Fukushima-værket

Tekst på vej …

… Noda showoff, PR-stunt, de 50 helte tør end ikke står offentligt frem af frygt for repressalier. Store psykologiske problemer for TEPCO-arbejderne, selvom det ikke er deres skyld, men deres ledelses og kontrolinstansers, at situationen i den grad kom ud af kontrol.

Oprydningen går umådeligt langsomt. Krølle om varmeudviklingen, om

Malcolm Foster: Doctors: Japan nuclear plant workers face stigma, (AP) USA Today  05.08.2012.

Kazuaki Nagata: Tepco workers face mental health crisis after cost cuts: counselor, Japan Times 14.08.2012.

Ayako Mie: No. 1 workers’ stress, stigma jeopardizing motivation, Japan Times 16.08.2012.

H.T. Iwaki: Meet the Fukushima 50? No, you can’t, The Economist 08.10.2012.

Noda inspects stricken nuclear plant, orders accelerated decontamination efforts, Asahi Shimbun 08.10.2012.

Noda meets with workers who initially responded to Fukushima disaster, Mainichi 08.10.2012.

Reiji Yoshida: Noda gets close look at Fukushima plant, Japan Times 08.10.2012.

Reiji Yoshida: ‘Fukushima 50’ recount quiet heroism, Japan Times 11.10.2012.

 

 

8. oktober – Ampere Down, en radikal el-sparebevægelse

Skrevet blog-indlægget: Ampere Down, en japansk slow life el-sparebevægelse – om en ny, næsten demonstrativ el-sparebevægelse, den måske mest konstruktive måde at markere på, atman ikke bare ønsker A-kraften fjernet hurtigst muligt, men lever fint med markant mindre energiforbrug end i dag.

 

 

9. oktober – Japan topper i klimafornægtelse

I en netop offentliggjort undersøgelse af klima-holdninger i 13 lande er Japan det land, som har flest klimaspektikere. I gennemsnit svarede 9 ud af 10 adspurgte, at de “believe(d) that the climate has changed significantly in the past 20 years.” Men i Japan var det blot 58%, som svarede ja dertil, mens der i England og USA, var hhv. 63% og 65% som svarede bekræftede.

Når man spurgte ind til, om klimaforandringerne først og fremmest var menneskeskabte, var det samme tre lande, som var mest afvisende. Her var kun 58% enige i USA, mens tallet for England var 65% og for Japan var 78%. De lande, som var omfattet af undersøgelsen, var Belgien, England, Frankrig, Tyskland, Hong Kong, Indonesien, Italien, Japan, Mexico, Spanien, Schweiz, Tyrkiet og USA. I den høje ende lå lande som Mexico, Hong Kong og Indonesien på 92%, 93% og 94%.

Man kan undre sig hvorfor.

Japan har ikke på samme måde som USA og England været genstand for systematiske misinformationskampagner fra professionelle skeptikere finansieret af den fossile industri. Men klima-spørgsmålet har fyldt meget lidt i debatten om den kommende energiplan og helt været overskygget af overvejelserne om forholdet mellem A-kraft og fossile brændstoffer. Så det er mindst lige så meget et billede på et land, som lever i en lidt verdensfjern boble. Og Japan står overfor en alvorlig opvågnen til dagens ganske håndgribelige klimaudfordring.

Den manglende erkendelse kan måske også ses ud af, at Japan klimapolitisk set i de seneste år har svinget mellem meget ambitiøse målsætninger og næsten total opgivelse. Det er således meget usikkert, om Japan deltager i anden runde af Kyotoaftale, og det er så godt som givet, at man ikke når målsætningerne i Kyoto-aftalens første del – først og fremmest fordi man efter Fukushima-katastrofen endte med at standse samtlige landets 54 reaktorer og har sine gamle kul- og gasværker til at køre på fuld kraft.

Tilbage i september 2008 fremlagde man planer for 80% CO2-reduktion inden 2050, og efter at den nuværende DPJ-regering tiltrådte i 2009, etablerede man et reduktionsmål på 25% i 2025. Men dette synes fuldstændig fortrængt efter Fukushima.

Se tidligere blog-indlæg: Brev til den japanske statsminister, Japan vedtager handlingsplan for 80% CO2-reduktion i 2050, Kyotos moshaver truet af klimaforandringer og Japanske klimavendinger.

Climate change skepticism highest in U.S. and Britain, AFP 04.10.2012.

Sara Gates: Climate Change Skepticism Is Highest In Japan, Britain and U.S., Poll Finds, Huffington Post 10.10.2012.

New priorities turn Kyoto goals into an afterthought, (Washington Post) Japan Times 21.10.2012.

 

 

10. oktober – Nye regler for igangsættelse af reaktorer klar juli 2013

I et nyhedstelegram fra Kyodo i dag fremgår det, at den nye Nuclear Regulation Authority NRA vil have en draft udgave af Japans nye sikkerhedsforskrifter for A-kraft klar til ultimo marts 2012, så de kan blive godkendt og træde i kraft fra juli. Og det fremgår, at der vil blive indarbejdet sikkerhedsforanstaltninger over for terror i den nye sikkerhedspakke.

Det virker dermed usandsynligt, at forsyningsselskaberne kan have dokumentation af reaktorernes sikkerhed afleveret og godkendt før allertidligst efteråret 2013. Samtidig vil de to nu genstartede reaktorer ved Oi-værket skulle tages ud af drift igen efter cirka 12 måneders drift, og genstarten herefter vil være underlagt samme vilkår som de øvrige reaktorer.

Så tegner det til, at Japan igen i 2013 kan komme til at stå med en periode helt uden A-kraft – eller at en regering igen må stå i den lidet populære situation at måtte gennemtvinge reaktorgenstarter uden om alle sikkerhedsrutiner og på tværs af befolkningens ønske.

Den oplagte løsning – ud over at arbejde systematisk med energibesparelser, hvor der stadig er mange lette og hurtige frugter at høste – er derfor at lave en lynindsats med tusinder af små solenergi-løsninger i hjem og mindre virksomheder over alt i Japan, måske suppleret med større solenergi-anlæg nær nu standsede reaktorer. Det ville være så hurtigt at etablere, og ville belaste det nuværende net så lidt, at det ikke behøver udbygning. Så Japan kunne gå sommeren 2013 i møde uden at behøve hverken reaktorgenstarter eller massive energisparekampagner.

Men spørgsmålet er, om politikerne og industrien overhovedet ønsker, at det skal gå så hurtigt?

For hvis man finder ud af, at man kan klare sig uden A-kraft allerede nu, så bliver det endnu sværere at få opbakning til at strække afviklingen helt frem til 2030erne, som der er lagt op til i den nye energiplan – eller helt frem til midt i 2050erne, hvis også en reaktor som den ved Oma-værket (som tidligst forventes færdig i 2016) skal have lov at køre 40 år.

New nuclear safety standards to include steps against terrorist acts, Kyodo 10.10.2012.

Yoshinori Ogura & Kozue Suzuki: Inconsistencies in gov’t nuclear power policy cause confusion, Mainichi 18.10.2012.

Chief regulator says Japan is tightening nuclear safety rules, Asahi Simbun 18.10.2012.

 

 

11. oktober – Radioaktiv risdyrkning

Dette billede stammer fra dagens Asahi Shimbun og viser høst af ris i byen Okuma, som ligger i den evakuerede zone omkring Fukushima-værket. Strålende sol en smuk efterårsdag, men alle er udstyret med beskyttelsesdragter og tikkende geiger-tællere, blot for at kunne gøre noget af det mest fundamentale i menneskets tilværelse, tilvejebringelsen af vores mad.

Billedet var så skingert tankevækkende – så sigende for de problemer, der opstår, når det går galt med atomkraften – at jeg måtte bringe det.

Kiyoyuki Matsumoto fra Okumos byadministration, som har stået for forsøgene sagde i den forbindelse, at “we cannot imagine when people of this town can return to their homes. It may be several years from now or several decades from now. But we hope that the result of this experiment will help farmers who want to return to this town to resume their farming in the future”.

Der er forbud mod at dyrke mad i den evakuerede zone op til 30 km fra Fukushima Daiichi-værket, og også i områder uden for denne zone bliver alle produkter tæt kontrolleret for at sikre, at der ikke ryger stråling med ind i fødevarekredsløbet. Så de beskyttelsesdragthyllede mennesker høster blot nogle små forsøgsdyrkninger for at kunne afgøre, hvor stor en del af den radioaktivitet, som findes i jorden, som rent faktisk bliver optaget af planten og lejrer sig i henholdsvis risstråene og selve riskornene. De problemer, man har haft med radioaktivt kød har i høj grad været tilskrevet fodring med radioaktivt risstrå.

Det er ikke kun mennesker, som påvirkes af strålingen. Tværtimod fandt forskere fra Okinawa for nylig at en særlig type sommerfugl, som de har undersøgt gennem en årrække som miljøindikator, udviklede alvorlige fejl på grund af strålingen – se blog-indlægget Strålingsramte sommerfugle.

Til gengæld giver fraværet af mennesker i de evakuerede områder og i den zone op langs kystenm hvor der endnu ikke er ryddet endeligt op efter tsunamien rum for naturens genkomst. Således har man flere steder langs den jodrdskælvs- og tsunami-hærgede kyst kunnet iagttage den meget sjældne blå blomst, “Mizuaoi”, Monochoria korsakowii, vokse frem, som på billedet herover i udyrkede rismarker nær Naraha.

Enkelte meget yderlige områder i evakueringszonen er allerede godkendt til tilbageflytning. Men selvom den radioaktivitet, som der er udledt mest af heldigvis har en relativt kort halveringstid, så områderne langsomt renser sig selv, så vil der der vil være egne, som stadig om både 10 og 20 år ikke er egenede til at vende tilbage til. Og allerede nu har det vist sig, at selvom man prøver at rense områder op til skov, som der er meget af i Japan, så har radioaktiviteten en tendens til at vende tilbage. Så måske man vil ende med at udlægge nogle af de hårdest ramte områder som naturreservat – med risiko for besynderlige Fukushima-mutationer i dyre- og planteriget.

Rice harvested in no-entry zone being checked for radiation levels, Asahi Shimbun 11.10.2012.

Radioactive cesium level of Fukushima rice exceeds allowable limit, Kyodo 24.10.2012.

Naoko Kawamura: Endangered flower blooms in Fukushima Prefecture after tsunami, Asahi Shimbun 20.09.2012.

 

 

11. oktober – inspektion af reaktor 1

10. oktober lykkedes det TEPCO at få et inspektionskamera ned i Fukushima Daiichi-værkets reaktor 1. De to timers videobilleder er offentligt tilgængelige, men giver ikke svar på det helt centrale spørgsmål, hvor det nedsmeltede brændsel befinder sig. Man formoder – uden at kunne få det bekræftet af videosonden – at det er smeltet gennem det indre kammer og befinder sig på bunden af det ydre kammer, som det også kan ses på isllustrationen herover. Men man kunne konstatere, at vandstanden er omkring 2,8 m i det omgivende kammer, hvilket var lidt højere end forventet og betragtes tilstrækkeligt til at holde brændselselementerne nedkølede.

Når man ikke bare går ind og checker direkte, er det fordi strålingen nær reaktoren endnu er så høj, at man når dødelig dosis på blot 40 min.

TEPCO starts study inside No. 1 reactor at Fukushima plant, Asahi Shimbun 10.10.2012.

Despite more water, radiation still high in Fukushima reactor, Asahi Shimbun 11.10.2012.

福島第一原発、1号機の原子炉格納容器内映像を公表 東京電力, 2:13 min YouTube video-uddrag af reaktorundersøgelsen 11.10.2012.

Water level in Fukushima No. 1 reactor higher than expected, (Kyodo) Mainichi 11.11.2012.

TEPCO succeeds in taking water sample from crippled No. 1 reactor, Kyodo 12.10.2012.

Camera shows conditions inside Fukushima reactor vessel, Asahi Shimbun 13.10.2012.

Jin Nishikawa: Some progress, but radiation remains high at Fukushima nuclear plant, Asahi Shimbun 13.10.2012.

 

 

12. oktober – TEPCO vedgår at Fukushima-katastrofen var undgåelig

I den rapport over Fukushima-katastrofen og hændelsesforløbet omkring dens udfoldelse og mulighed for overhovedet at kunne ske, som TEPCOs fremlagde i juni, fastholdt man det fundamentalt uforudsigelige – og dermed uafvendelige – i katastrofen, og søgte dermed at understøtte TEPCOs uskyld.

Men ved en pressekonfrence i dag vedgik man, at man kunne have gjort mere for at beskytte Fukushima Daiichi-værket mod tsunamier, samt at man ikke var tilstrækkeligt forberedt overfor katastrofer. Og forsyningsselskabet erkender, at man ikke kan genvinde befolkningens tillid ved at fastholde, at man har gjort alt, hvad der stod i ens magt, for at undgå katastrofen.

Det er markant nye toner, som fremkommer sammen med de første evalueringer af et panel med international repræsentation, som TEPCO selv har nedsat.

Ikke mærkeligt peger man her på nødvendigheden af, at individet – at alle individer – bidrager i den stadige proces at opretholde sikkerheden, og at der er brug for en helt ny attitude, en helt ny virksomhedskultur.

Stadig kun telegram-tekster – mere tekst på vej …

“When looking back on the accident, the problem was that preparations were not made in advance, so we need a reform plan that will allow us to be sensitive in capturing opportunities for improvement and safety enhancement and lead to actual measures,” the draft nuclear reform plan said.

In a news conference attended by the committee members, Dale Klein, head of the committee and former chairman of U.S. Nuclear Regulatory Commission, said nuclear power can be safe in any country – even in quake-prone Japan – if done properly.

Klein said Japan “has demonstrated excellence in manufacturing. In that process any worker can stop the process, if he believes there is a defect. Tepco needs to do the same thing with their nuclear safety culture”. Reuters 13.10.

TEPCO admits that it could have done more, Deutsche Welle 12.10.2012.

Creating “questioning attitude” in individuals key to TEPCO reform, Kyodo 12.10.2012.

Martin Fackler: Japan Power Company Admits Failings on Plant Precautions, New York Times 12.10.2012.

TEPCO admits fault in Fukushima nuclear disaster, Mainichi 13.10.2012.

TEPCO agrees nuclear crisis was avoidable, (AP) Asahi Shimbun 13.10.2012.

Tepco finally admits crisis was avoidable, (AP) Japan Times 13.10.2012.

Aaron Sheldrick: Fukushima operator must learn from mistakes, new adviser says, Reuters 13.10.2012.

Risa Maeda: Fukushima operator admits nuclear disaster avoidable, (Reuters) Planet Ark 15.10.2012.

Justin McCurry: Fukushima disaster could have been avoided, nuclear plant operator admits, The Guardian 15.10.2012.

 

 

13. oktober – Asahi Shimbun kræver Oi-reaktorerne standset

I en leder i dag kræver Asahi Shimbun, at de to reaktorer, som blev beordret startet ved Oi-værket forud for den japanske sommervarme, bliver standst igen nu, hvor sommeren er ovre.

De blev genstartet på trods af indsigten i skyggen fra Fukushima-katastrofen, at de hidtidige sikkerheds- og evakueringsforanstaltninger er aldels utilstrækkelige, og på trods af formodninger om, at den ene af de to reaktorer er bygget direkte ovenpå en aktiv foldelinje, som risikerer at kunne fokusere voldsomme jordskæv. Derfor må den nyoprettede JNR ifølge Asahis leder tage affære og beordre værket lukket.

Dette rammer præcist ind i den store uklarhed, som findes i den seneste lovgivning omkring fremtiden for den japanske A-kraft. Politikerne vil gerne skubbe ansvaret for genstarter bort, men har ikke givet NRA mandat til at tage disse beslutninger, kun til at lave de fuórudgående sikkerhedsmæssige vurderinger og tage konsekvenserne deraf.

NRA har beordret en undersøgelse af den mistænkte foldelinje under Oi-værkets reaktor 2 og 3, hvor diagrammet, som viser dens eksistens på forunderlig vis blev væk fra det materiale, som lå forud for vurderingen i forsommeren, at genstarten var forsvarlig (se optegnelser for 29. juni).

Indtil nu har der kun været krav om evakueringsplaner i 8-10 km radius omkring værkerne. Med de nye regler, som er vedat blive endeligt udformet, skal der ligge sikkerheds- og evakueringsplaner for alle kommuner op til 30 km fra A-kraftværkerne. Fremover vil alle genstarter og opstarter kun kunne finde sted, hvis der foreligger udførlige sikkerheds- og evakueringsplaner for alle berørte områder, hvilket vil indebære inddragelsen af et stort antal kommuner. Reglerne herfor foreligger endnu kun i udkast, så ingen har endnu kunnet fastlægge deres endelige sikkerheds- og evakueringsplaner.

Guvernørene for Kansai-områdets amter har opfordret centraladmninistrationen til at fræmlægge de nye sikkerhedsforskrifter hurtigst muligt og genemføre en fornyet sikkerhedsvurdering af reaktorerne. Og Osaka Amt og by (Hashimotos Ishin no Kai), som ligger ud over den 30 km sikkerhedsafstand, har direkte opfordret NRA til at lukke Oi-værkerne. Men disse henvendelser rammer ind i et limbo.

Med sit krav om standsning af de to reaktorer ved Oi-værket peger lederen i Asahi Shimbun på endnu en af de mange uklarheder i lovgivningen omkring NRA:

“The matter should not be left in a no-man’s land of unclear policy that the administration and the authority have created in their attempts to force the responsibility onto the other. What is needed is a system that ensures a responsible decision on whether the reactors should be shut down or not.”¹

NRAs leder Shunichi Tanaka påpeger i et interview torsdag, at genstarten af de to reaktorer var en politisk beslutning, truffet ekstraordinært af en række politiske instanser, og at han og NRA er gået i gang med at etablere de fremtidige sikkerhedskriterier for A-kraftværkerne, men at NRA ikke i den nuværende situation har noget mandat til at kræve værket lukket. Men hvis den nye undersøgelse af de geologiske forhold viser, at Oi-værket er bygget ovenpå en aktiv foldelinje, vil NRA beordre det lukket.²

Selvom det for politkerne er ukomfortabelt og upopulært i den nuværende situation at skulle træffe beslutningerne, så fastholder Tanaka det principielt rigtige i, at der ud over NRAs teknisk-faglige varetagelse af sikkerheden forbliver en politisk (se optegnelser for 19. september og 4. oktober).

Tanaka påpeger i interviewet, at der en de senere år har været tegn på større jordskælvsaktivitet, som har givet voldsommere jordskæv end TEPCOs Kashiwazaki-Kariwa-værk er bygget til at kunne klare.² Dette ligner et diskret signal til TEPCO om, at man ikke bare kan tage genstarten for givet. Kashiwazaki-Kariwa-værket, som med sine syv reaktorer er verdens største A-kraftværk og lige nu ligner TEPCOs eneste mulighed for at få genstartet reaktorer, tegner således mere og mere til at blive et af det kommende års helt store stridsmål (se optegnelser for 12. juli2. september og 7. september).

Her kunne man håbe, at den næsten-nationalisering, som i praksis er sket med TEPCO, hvor staten er gået ind med kolossale beløb for at TEPCO ikke var brudt øknomisk sammen efter Fukushima-katastrofen, gør, at TEPCO ikke blot agerer som profitmaksimerings-virksomhed. Men lige nu står det højt på prioriteringslisten i TEPCOs 10-års forretningsplan, at det er nødvendigt at få reaktorerne genstarten af reaktorerne højt på TEPCOs prioriteringsliste. Hvis ikke det sker, vil man fortsat leve på statslige midlers nåde – og betingelser. Men hvorfor er det, at der ikke i TEPCOs 10-årige forretningsplan står, at man må igangsætte de nødvendige omlægninger til en fuld udfasning af A-kraften og den fossile energi, og den dertil hørende omlægning til vedvarende energi?

Billig, sikker og ren energi – det er svært for et stort system, som har levet tykt på denne myte om A-kraften og grådigt høstet pengene uden at lægge tilstrækkeligt til side til opryding og katastrofeoprydning, eller blot at have sikret sig optimalt mod, at det ikke skete, at fatte, at A-kraften hverken er billig, sikker eller ren.

Oi reactors should be idled again for new safety checks, (leder) Asahi Shimbun 13.10.2012.¹

Mari Yamaguchi: Nuke chief hints no restarts this year, (AP) Japan Times 13.10.2012.²

Nuclear regulatory body to check fault underneath Oi plant on Nov. 2, Kyodo 17.10.2012.

Risa Maeda: Japan tightening nuclear safety rules-chief regulator, (Reuters) Planet Ark 19.10.2012.

Ryuta Koike: Nuclear watchdog may broaden definition of active fault lines, Asahi Shimbun 24.10.2012.

Hokuriku to postpone report on fault underneath nuclear reactor, Kyodo 25.10.2012.

Nuclear regulator must prioritize safety in active fault assessments, (leder) Mainichi 25.10.2012.

Kansai Electric to report disputed fault under Oi plant not active, (Kyodo) Mainichi 29.10.2012.

 

 

14. oktober – Asahi nærbillede af de første døgn efter 11. marts

Asahi Shimbun bringer i dag en enestående skildring af indsatsen for at redde reaktorerne på Fukushima Daiichi-værket fra at løbe løbsk i de hektiske døgn efter jordskælvet 11. marts 2011, som rejste en voldsom tsunami langs Tohukus kyst, som fuldstændig oversvømmede værket og satte mere eller mindre samtlige sikkerheds- og nødforanstaltninger ud af kraft.

En sådan rekonstruktion har været mulig på baggrund af det videomateriale, som forsyningsselskabet TEPCO, som står for driften af værket, her halvandet år efter katastrofen har frigivet (se optegnelser for 6. august og 7. oktober).

Det er stadig kun en brøkdel af materialet, som er frigivet, men det giver et skræmmende indblik i på den ene side den heroiske indsats, som bliver gjort for at søge at hindre, at reaktorerne nedsmeltede – hvilket som bekendt ikke lykkedes. På den anden side får man et næsten knugende indblik i, hvor uforberedt TEPCO var på, at det som skete, kunne ske.

Hvis man systematisk havde gennemspillet sådanne scenarier, så havde man ikke stået så hjælpeløst i situationen. Og uden på nogen måde at trække konklusionerne stærkt op – Asahi-artiklerne er primært reportage – så skriver de tre forfattere (i del 2), at i hvert fald nedsmeltningen af reaktorer 3 kunne være undgået, hvis man blot havde haft et lille lager af batterier til rådighed.

Man får med læsningen en knugende fornemmelse af arbejderne på værket, som med uvisheden og uforberedtheden var oppe mod en ustrlig overmagt. Man får ikke mindst et billede af en desperat ledelse, som overhovedet ikke magtede en samlet systematisk indsats overfor situationen. TEPCO har søgt at lægge en stor del af skylden på den tids premierminister Naoto Kan for at blande sig, men i Asahis skildring er dem på gulvet ved at blive desparate af TEPCOs egne forespørgsler og kontraordrer, og TEPCOs hovedkvarter i Tokyo sender blot rutinemæssigt alle forespørgsler fra enheder som NISA videre i hovedet på de mennesker, som står med problemerne tæt inde på livet, i stedet ofr at tænke lidt strategisk på, hvordan de bedst kan hjælpe til i den desperate situaiton. Så det at Kan skulle miskrediteres, hænger nok mere sammen med, at Kan få måneder efter kom til den konklusion, at Japan var bedre tjent med ikke at have A-kraft.

Selvom det er ubegavet, at videomaterialet har været holdt skjult så længe, er det menneskeligt forståeligt, at TEPCO har nølet med at offentliggøre dette materiale, for TEPCOs rolle er alt andet end glorværdig. Man burde således insistere på fuld offentliggørelse af det fulde materiale og en grundig analyse deraf, som burde lægges til grund for alle fremtidige retningslinjer for opretholdelse af sikkerheden. Der er rigtig meget at lære.

Men frem for at spørge sig, hvordan man garderer sig mod tilsvarende eller lignende situationer en anden gang, var det på bare lidt længere sigt værd at spørge sig, om vi mennesker behøver at udsætte hinanden for sådanne risici. For ét er jordskælv og tsunamier. Det kan man langt hen ad vejen beskytte sig mod. Et andet er den menneskelige faktor – den indebærer ikke bare systematisk misrygt og manglende beredthed, som nu i TEPCOs tilfælde, men også bevidst ondsindet terror. Den synes det umuligt at sikre sig imod.

How workers tried but failed to avert a nuclear disasterdel 1, del 2, del 3 og del 4, Asahi Shimbun 14.10.2012.

 

 

14. oktober – Energi til at komme gennem vinteren

For blot få dage siden insisterede Hokkaidos forsyningsselskab på at få lov at genstarte reaktorer, for at have energi nok til at komme gennem vinteren. Hokkaido ligger på højde med Norditalien, men i kolde vintre kan kulden i januar-februar bide sig fast, og ikke mindst nord for de centrale bjerge kan temperaturerne i længere perioder ligge mellem -20ºC og -40ºC.

Men nu er der fremlagt beregninger over kapaciteten for alle japans forsyningsområder, og selv hvor det er mest snært er der en reserve på 3%.

En sådan margin skaber en sårbar situation  i spidsbelastningsperioder, hvor i princippet alle ikke-nucleare enheder skal fungere. men selv hvis Hokkaidos største elværk som med 0,7 GW står for 10% af den samlede forsyning sætter ud, vil det være muligt at trække 0,6 GW fra Tohuku.

Dermed er vinterkulden som argument for utidig genstart demonteret. På baggrund af tallene er det dog sandsynligt, at man anbefaler en 5-10% besparelse på Hokkaido for at øge marginalen, ligesom andre områder har haft sparekrav i de varmeste sommermåneder.

Hokkaido urges gov’t to address power shortages in winter, Kyodo 11.10.2012.

No power shortages expected this winter, (Jiji) Japan Times 14.10.2012.

Hokkaido Electric fears up to 10% power shortfall in winter, Kyodo 19.10.2012.

Hokkaido power-saving goal: 7%, (Kyodo) Japan Times 31.10.2012.

Hokkaido hit with 7% power-cut winter goal, (Kyodo) Japan Times 03.11.2012.

 

 

15. oktober – Noda varsler en grøn revolution til erstatning af A-kraften

I disse dage er der Asahi World Environmental Forum 2012 i Tokyo. Ved åbningen i dag lovede premierminister Noda, at at Japan vil gennemføre mere omfattende energibesparelser og fremme brugen af bæredygtige energikilder for at fremme en “green revolution” som sigter mod at gøre Japan til et land uden A-kraft.¹

Passende ord for en sådan konference, og sjældent klare signaler fra Noda, som har været meget tilbageholdende med at signalere for tydeligt, hvor han stod i hele energispørgsmålet, hvilket af mange har været læst som at han var pro-nuclear – og som nok i praksis har åbnet for, at industri-interesser i sidste øjeblik fik mulighed for at udvande energipolitikken.

Det var ved samme konference, at den gangs premierminister Hatoyama erklærede en klimamålsætning for Japan på 25% inden 2020 (ud over den mere langsigtede om at nå en 80% reduktion inden 2050). Noda erkendte, at dette for en stor dels vedkommende var baseret på en styrkelse af A-kraften, og at Fukushima-katastrofen havde forsinket opfyldelsen af landets klimamålsætning.¹

Men i den udstrækning, de fleste reaktorer kommer i gang igen, som der nu er lagt op til, og man så investerer målrettet i vedvarende energi frem for nye reaktorer, så skulle Japan faktisk på bare lidt længere sigt kunne nå sine klimamål hurtigere end ved udbygningen af A-kraft. For som situationen er i dag, får man mere energi for pengene – og det hurtigere – end ved at investere i A-kraft.

I går sagde Goshi Hosono, som har været en central skikkelse i afklaringen af lovgivningen omkring A-kraften, i et TV-program på (TV-stationen) Fuji, at: “The government and the DPJ have laid out a policy to inject all necessary resources into a goal of zero nuclear reactors in operation by the 2030s, and the policy will be clearly stipulated in the manifesto.”²

DPJ synes således at samle sig omkring at gøre en energipolitik, hvor A-kraften afvikles fuldt ud senest i 2030erne, til et centralt valgspørgsmål. Det er muligvis et af de områder, hvor partiet kan håbe på at genvinde noget af den tabte popularitet blandt vælgerne. Hvor DPJ havde absolut flertal efter sidste valg, står partiet lige nu til at blive mere end halveret.

Programmet for Asahi World Environmental Forum 2012 ser ganske spændende ud. For eksempel har Amori Lovins fra Rocky Mountains Institute i dag givet sit bud på Japans energipolitiske situation. Jeg vender tilbage dermed på et senere tidspunkt.

Tetsu Kobayashi: Noda vows ‘green revolution’ shift from nuclear energy, Asahi Shimbun 15.10.2012.¹

Gov’t urged not to use quake reconstruction budgets for other areas, Mainichi 15.10.2012.²

Shiro Yoneyama: Japan urged to shift focus to renewable energy after Fukushima disaster, Mainichi 16.10.2012.

 

 

15. oktober – Afstemning i Litauen stiller opførelsen af atomkraftværk i bero

Frem til 2009 havde Litauen et A-kraft-værk med to reaktorer, Ignalina-værket, som stammede tilbage fra Sovjet-tiden, men de blev lukket som del af Litauens indtræden i EU, på grund af bekymringer om deres sikkerhedstilstand. I februar 2007 blev men enig med de omkringliggende lande om i fællesskab at søge at etablere nye reaktorer til erstatning for de gamle, og man har været langt i forhandlingerne med Hitachi/General Electrics om levering af nye reaktorer.

Men en afstemning i Litauen samtidig med valg til parlamentet har nu med to tredjedeles flertal sendt disse planer i skammekrogen. Om det betyder, at Litauen helt opgiver planerne, er endnu uvist, politikere har en tendens til ikke at tage befolkningers synspunkter ad notam, når det gælder spørgsmål om energiforsyning, men i skyggen af Fukushima-katastrofen er stemningen omkring reetableringen af atomkraft i landet kølnet betragteligt.

Litauen er i høj grad afhængig af importeret energi. I januar 2010, efter at de gamle reaktorer blev taget ud, kunne man således se el-priserne stige ned 30%, så det ville umiddelbart være attraktivt med en ny stor dynamo. Men omvendt er det en så stor enhed, at den skal deles med nabolandene for ikke at være for stor, og når den én gang om året skal standses for rutinemæssigt sikkerhedstilsyn – eller hvis der opstår problemer med driften –  er det en meget stor del af den samlede energiforsyning, som forsvinder på én gang. Så i virkeligheden er det dybt problematisk med så store enheder til et land med kun 3½ mio. indbyggere.

For nylig var det den nyvalgte franske præsident François Hollande, som meddelte, at Frankrig inden for få år ville nedskrive sin andel af A-kraft fra 75% til 50%. Så det er ikke nogen let tid for A-kraft-industrien. I en tid, hvor de vedvarende energikilder fortsætter med gradvist at blive billigere og billigere, har atomkraftværkerne det omvendte problem, at de bliver dyrere og dyrere at etablere. Det er i dag umuligt at opføre et A-kraftværk uden statsstøtte. Og med de stærkt forhøjede sikkerhedsudgifter og tilsidesættelser til hvis katastrofen sker, som må forventes efter Fukushima, så er det efterhånden et åbent spørgsmål, om A-kraftværkerne er økonomisk attraktive.

Nuclear Power in Lithuania, World Nuclear Association 31.05.2012.

Lithuanians send nuclear plant back to drawing board, (Reuters) Asahi Shimbun 15.10.2012.

Lithuanians to reject nuclear project in referendum vote, Kyodo 15.10.2012.

Nuke plant manufacturers export plans entangled after Lithuania vote, Asahi Shimbun 16.10.2012.

Lithuanian vote against nuke plants casts shadow on Japan reactor makers’ strategy, Mainichi 16.10.2012.

Lithuania nuke plant snub rattles Hitachi, (Kyodo) Japan Times 17.10.2012.

 

 

21. oktober – Fuld gang i japanske solcelleprojekter

Indførelsen af en feed-in-tarif i juli har igangsat en lind strøm af vedvarende energi-projekter over alt i Japan, og i løbet af de første tre måneder var der godkendt mere end 33.000 nye vedvarende anlæg med en samlet anlægssum på mere end 2 mia. $. I første omgang er det solcelle-projekter, som boomer. Ikke mindst i de sydlige dele af landet har rigtig mange solskinstimer, som gør, at produktiviteten pr. installeret m² bliver høj.

Set i forhold til Danmark, som med solcelleteknologiens nuværende virkningsgrader stadig ligger på nordgrænsen for, hvor solcellerne er rentable, har Japan langt mere sol, ikke mindst i vintermånederne. Det hænger sammen med, at Japans nordlige ø ligger på højde med Milano, mens Kyoto og Tokyo ligger på højde med Rom, og Okinawas lange ørække strækker sig langt ned i Nordafrika. Samtidig har man et stort kølingsbehov i sommervarmen, så solcellerne yder optimalt i sommertidens spidsbelastningstimer. Så der vil givet være plads til en markant mængde solenergi i den optimale sammensætning af vedvarende energikilder til japanske forhold.

I disse dage er der prestige i at lancere Japans største solcellefarm. I september aftalte Softcorp og Mitsui i Tottori et projekt på 39.5 MW, som vil blive Japans største. Men i Kagoshima, på sydspidsen af Kyushu er man gået i gang med et 70 MW anlæg, som skal stå færdig i efteråret 2014, og på Hokkaido, hvor pladsen er lidt mere rigelig, men betydelige snefald et problem, har Softbank planer om et 110 MW anlæg.

110 MW er 2½ gange Middelgrunden, så det det er ikke helt småt, men selv når solen stråler fra en klar himmel, skal der stadig 10 af slagsen til at erstatte bare et enkelt af de 50 atomkraftværker, som mange gerne ser sendt på pension her i de kommende år.

Plads er bare en stor manglevare i Japan, så man kommer ikke til at se kvadratkilometer-store anlæg som i Spanien eller den amerikanske ørken. Her er det et projekt, hvor man gennem opfylding har fundet plads til solcellerne ved at inddrage et stykke af havet. Men ofte bliver det meget hurtigt dybt ud for de japanske kyster, så selv denne løsning vil kun vinde begrænset udbredelse.

Her er det et allerede opført Softbank-projekt i Gunma, hvor man har indraget et plateau, hvor man ikke tidligere har dyrket jorden. Samme type placering blev i stor udtrækning brugt, da det halve af Japan i bobleøkonomiens hedeste år pludselig skulle spille golf. Så man kunne måske inddrage nogle af de mange golfbaner til solcellefarme.

I øvrigt er det tankevækkende, at solceller stort set altid bliver stillet op i snorlige rækker på helt plane flader – det vidner om vores stive ordensbegreber og begrænsede tankegang. For de kunne jo uden problemer følge landskabets bevægelser. Og det smarte ved solcellerne er, at de fungerer mindst lige så godt i små decentrale anlæg og kan spredes jævnt ud over hele forsyningsområdet, så de ikke belaster elnettet over store afstande.

Der er da også projekter på vej, hvor man (mere begavet) søger den mindre skala, som for eksempel i Hokkaidos hovedstad Sapporo, hvor man vil sætte solfangere på samtlige byens 311 gymansier og folkeskoler. Det største japanske landbrugskooperativ Zen-Noh, som planlægger at installere 200 MW solcelleanlæg fordelt på 4-600 enheder inden marts 2015. Et leasing-firma Orix Seven Eleven vil sætte solcelleanlæg op på samlige 5.000 japanske butikker, mens konkurrenten Lawson vil gøre det samme for sine 2.000 butikker. Man set her, hvordan store serier af hver især små enheder hurtigt kan blive til meget store enheder – og man fornemmer en vilje til at signalere, at det er vigtigt at tage medansvar for den forestående energirevolution.

Den nye støtteordning er på 42 yen pr. kWh, hvilket er omkring det dobbelte af den tilsvarende ordning, som i Tyskland i de seneste år har drevet en kolossal udvikling. Så man kan formode, at Japan inden længe kommer til at skulle justere taksterne lidt ned. Men lige nu, hvor man står med 50 strandede reaktorer og en fastkørt økonomi, er der meget god psykologi i at opleve, at det i det mindste er noget, som der er vækst i, og som peger fremad.

Men hvis udviklingen med den nye feed-in-tarif kommer til at køre lige så hurtigt som i Tyskland – hvad meget lige nu tyder på – så kommer man hurtigt dertil, at man dels skal have afklaret den optimale sammensætning af energikilder, dels have etableret den fornødne elnetsstruktur dertil. Smart grid er stadig et fremmedord i Japan.

Det kan undre, at Japan ikke har gjort noget ud af solcellerne før nu. Det er ikke for meget at sige, at Japan har sovet i timen. Omkring årtusindskiftet var Japan verdensledende på solcelleområdet, men der var ingen opbakning til udviklingsarbejdet, så solcellemarkedet er i dag i høj grad endt på kinesiske og koreanske hænder. Men med det genopståede hjemmemarked er der ingen tvivl om, at vi vil se nye solcelleprodukter fra japansk side.

Former TEPCO executive to build ‘solar-agriculture park’ in Fukushima Pref., Mainichi 31.05.2012.

Mori Trust to build huge solar plant in Fukushima, (Jiji) Japan Times 08.06.2012.

Toshiba to Build Japan’s Biggest Solar Plants in Fukushima, (Reuters) New York Times 20.06.2012.

Eric Johnston: Feed-in tariff has solar advocates sky high, Japan Times 30.06.2012.

Michael Hoffmann: Aging Village shows the way with switch to solar, Japan Times 15.07.2012.

KYOCERA Establishes New Company to Operate 70MW Solar Power Plant in Japan, House of Japan 02.08.2012.

Kimiko Tanigawa: Industry, academia developing next solar technologies, Asahi Shimbun 25.08.2012.

Huge solar power plants spring up in idle industrial complexes, Mainichi 27.08.2012.

Softbank, Mitsui to Open Japan’s Biggest Solar Park, Global Green Capacity 06.09.2012.

Big Kumamoto solar plant planned, (Kyodo) Japan Times 05.09.2012.

Japan sun subsidy fires electric spending rush, (Reuters) Asahi Shimbun 12.09.2012.

Nichola Groom: Sumitomo to invest in massive U.S. solar project, (Reuters) Planet Ark 03.10.2012.

Risa Maeda: Japan’s Solar Frontier to shut one plant, boost output at other, (Reuters) Planet Ark 18.10.2012.

Jake Richardson: Solar Shipments Increased 80% In Japan In 3 Months, Clean Technica 19.11.2012.

Toru Nakagawa: Marubeni to build nation’s mega-solar power plant in Oita, Asahi Shimbun 21.10.2012.

Naoki Tsuzaka: Solar companies battle for land under feed-in tariff system, Asahi Shimbun 25.10.2012.

Mitsubishi-Tokyo UFJ to invest 8.6 billion yen in mega-solar project, Asahi Shimbun 02.11.2012.

Solar plant glut seen headed for Hokkaido, (Kyodo) Japan Times 08.12.2012.

 

 

22. oktober – Nodas popularitet når nyt lavpunkt

Nye tal fra Asahi Shimbun viser, at opbakningen til Nodas regering har nået et nyt lavpunkt med blot 18%.¹ Der er heller ikke meget gloriøst over hans overlevelseskamp. Allerede i august var han to gange stillet overfor mistillidsvotum. Han måtte da som betingelse for oppositionens støtte til en i befolkningen meget upopulær momsforhøjelse love at udskrive valg “inden længe” – se optegnelser for 4. august, 7. august, 8. august, 9. august og 29. august.

Men foreløbig har Noda ikke villet sætte dato på – så alene valgdagen er et politisk stridsmål. Med de satdig dalende popularitetstal har Noda villet vinde tid til at vende udviklingen. Men hans ministerrokade i starten af måneden efter at han blev genvalgt som leder af DPJ har tilsyneladende ikke gjort noget godt – til dels fordi han som en af de or få nye ansigter kom til at indsætte en herre med mafia-forbindelser som justistsminister. Hans håndtering af grænsestridighederne med Taiwan, Kina og Sydkorea, som er blusset alvorligt op på det seneste, har heller ikke hjulpet. Det er også en vanskelig situation, som naturligt kalder på alle de mest højrenationalistiske kræfter i de involverede lande. Og – hånden på hjertet – Japan er ude på tynd is med sine territorialkrav og mangler en god portion selverkendelse. Selvom man i kolonialistisk sammenhæng har inddraget nogle små og i sig selv ubetydelige øer, så giver det ikke automatisk 100 år efter noget land ret til et territorium. Problemet er, at man formoder, at der i havet omkring de små ubeboede klippeknolde kan findes olie. Så måske løsningen var at den olie blev liggende, ligesom vi bliver nødt til med fire femtedele ad de kendte forssile reserver, hvis vi vil lykkes med holde den globale temperaturstigning under 2 °C.

Tilbage til Nodas faldende popularitet, så bringer Asahi Shimbun samtidig med de seneste tal en graf (grafen til højre), som viser popularitetskurven for de seneste seks regeringer.¹ Japan har set 6 nye regeringer inden for de seneste 6 år, så det er lige før at Noda kan slå rekorden for længst siddende permierminister i nyere tid. For dem alle er der tale om et mønster: Stor tilslutning i starten og drastisk faldende tilslutning.

Selvom det hele tiden bliver udlagt sådan, er det er et åbent spørgsmål, om det rent faktisk er ting som momsforhøjelsen og genstarten af Oi-reaktorerne, som har presset Nodas popularitet i bunde, eller om man er inde i en kronisk fastlåst situation, hvor alle kan se, at der er brug for omfattende fornyelse, samtidig med at ingen nokså visionær politiker nogensinde vil få den tid, der skal til for at få taget ordentligt hul.

Efter et halvt århundrede med LDP næsten uafbrudt ved magten vandt DPJ i 2009 et jordskredsvalg. Men nu er den tredje regering ved at være slidt ned, og frafaldet på de indre linjer (Noda har mistet omkring 70 parlamentsmedlemmer denne sommer) – og en del af problemet har væet manglende kompentence ikke bare til at overtage styret, men fuldt så meget til at tage hul på Japans strukturelle problemer. Energipolitikken kunne have været en central del i skabelsen af et nyt Japan, men her må man sige, at Noda har været et stort problem for sig selv og for DPJ. Havde han ikke været så modvillig mod at se frem mod et Japan uden A-kraft, så havde han ikke insisteret på at genåbne Oi-reaktorerne, og så havde han ikke i sidste øjeblik reduceret den nye energiplan fra at være bindende til at være vejledende.

Ønsket om en konsekvent afvikling af A-kraften er stort i den japanske befolkning. Men med hans seneste manøvrer kan Noda ikke engang regne med, at det bliver DPJ, som samler de stemmer, som ønsker et Japan uden A-kraft. Dertil har han fumlet for meget i sin overlevelseskamp.

Asahi Shimbun mere end antyder i dag, at det indre pres på Noda i den nuværende situation kan blive så stort, at han er nødt til at lade regeringen træde tilbage, så vi vil se endnu en ny DPJ-regering.¹

Realistisk set får Noda ikke gennemført noget som helst af betydning inden valget – det skulle da lige være nye regler om valgdistrikternes størrelse, så spændet mellem, hvor mange stemmer der går på et mandat, mindskes. Det er af domstolene blevet erklæret forfatningsstridigt, og der burde være vedtaget nye valggrænser. Men det er blevet skubbet af Fukushima-katastrofen. Og selv i en sådan reform ligger der masser af problemer – mange af de valgdistriker, hvor LDP står stærkt, har traditionelt været landdistrikter, og ved at reducere deres antal sværkker man LDPs fordel ved det nuværende system. Så hvis ikke parterne kan blive enige, vil man her “inden længe” kunne se et valg blive udskrevet, som vil kunne risikere at blive erkendt forfatningsstridigt.

Asahi poll: Cabinet support rate falls to dismal 18%, lowest under Noda, Asahi Shimbun 22.10.2012.¹

 

 

23. oktober – Italienske forskere dømt for ikke at forudsige jordskælv

6 videnskabsmænd og en embedsmand blev i går i Italien dømt for ikke at have varslet jordskælvet L’Aquila i april 2009, hvor 308 mennesker døde og mere end 1.000 blev såret. Dommen blev på 6 års fængsel, selvom anklagemyndigheden “kun” havde lagt ud med 4 år. Man fastholdt, at selvom man ikke med den nuværende teknologi er i stand til at lave præcise forudsigelser, så skulle man ud af mønsteret med et tiltagende antal mindre forskælv have gjort opmærksom på, at det kunne foregribe et voldsommere skælv frem for – som man gjorde – klart at afvise, at de mange småskælv kunne have noget at gøre med, at et større jordskælv var undr opsejling. Herved forhindrede man indbyggere i for eksempel at søge overnatning i biler – og blev således direkte dømt for manddrab.

Det kan synes en meget drastisk dom på et vidensfelt, hvor vi nogle gange rammer rigtigt, men ofte fejlvarsler, og indimellem, som her i Italien og også med Fukushima-jordskælvet, ikke får varslet i tide. Hvis det biver gængs praksis, vil man blot få endeløse “ulven kommer”-meldinger. Vi så en blidere prallel til det i tiden efter de voldsomme regnskyl over København forrige sommer i juli. Der skulle ikke megen regnfront til at Meteorologisk Institut var ude med en måske skybrudsvarsel.

Spørgsmålet har i Japan uomgængeligt rejst sig, om man tilsvarende ville kunne gøre de videnskabsmænd og embedsmænd, som har til opgave at varsle jordskælv i Japan, ansvarlig for, at så mange døde for tsunaminen (fordi man ved rettidigt varsel kunne have foregrebet mere), eller måske ligefrem for selve Fukushima-katastrofen?

Her virker det dog umiddelbart mere indlysende at retsprøve de mange mennesker, som ved at afvise at forholde sig til allerede påviste risici muliggjorde, at Fukushima-katastrofen overhovedet kunne ske, og som ved at stole så blindt på værkernes sikkerhed aldrig tog sikkerheds-, krise- og evakueringsforanstaltningerne alvorligt.

Hvor den italienske dom kan virke urimelig – i og med at de dømte rent faktisk med de begrænsede redskaber, de har til rådighed, har givet den vurdering af risikoen, de ud fra den (begrænsede) viden mente, var den rigtige – så er der i hele den systematiske slendrian, som ligger bag at Fukushima-katastrofen kunne udvikle sig som den gjorde, tale om om regulær ansvarsforflygtigelse og misligeholdelse, som burde føre til et retsligt efterspil.

David Ropiek påpeger på big think,¹ at dommen ikke er givet for den svigtende videnskabelighed, men for en eklatant manglende evne til at kommunikere en videnskabelig risikovurdering: “A court in Italy has convicted six scientists and one civil defense official of manslaughter in connection with their predictions about an earthquake in l’Aquila in 2009 that killed 309 people. But, contrary to the majority of the news coverage this decision is getting and the gnashing of teeth in the scientific community, the trial was not about science, not about seismology, not about the ability or inability of scientists to predict earthquakes. These convictions were about poor risk communication, and more broadly, about the responsibility scientists have as citizens to share their expertise in order to help people make informed and healthy choices.”¹

Det giver mere mening – videnskabsfolk er gennemgående meget dårligt rustede til at kommunikere deres forståelse af en situation, så forståelsen når bredt ud. Vi står her overfor et fundamentalt problem, at for eksempel biologens forståelse af nødvendigheden af at værne om biodiversiteten eller klimatologens forståelse af klimaudfordringens konsekvenser kun i meget lille grad er kommunikeret videre til en bredere befolkning – endsige til de politikere, som må agere for at bevare biodiversiteten og langtidsstabilisere klodens klima.

Men stadig, at blive idømt 6 års fængsel for utilstrækkelig og uklar kommunikation af en risiko-situation er ganske voldsomt. Dommen lægger op til en eftertanke, at det, som for mange blot er tabeller og modeller, for andre er levet vikelighed, og i særlige situationer et spørgsmål om liv og død.

Nicola Nosengo: Italian court finds seismologists guilty of manslaughter, Nature 22.10.2012.

Andrew C. Revkin: Italy’s Troubling Earthquake Convictions, New York Times 22.10.2012.

David Ropiek: The l’Aquila Verdict. A Judgment Not Against Science, but Against A Failure of Scientists to Communicate, big think 23.10.2012.¹

Italian scientists convicted over earthquake warning, (Reuters) Asahi Shimbun 23.10.2012.

Jeffrey Kluger: Scientific Illiteracy: Why The Italian Earthquake Verdict is Even Worse Than it Seems, Time Magazine 24.10.2012.

Italy earthquake ruling stirs Japanese scientists, Mainichi 24.10.2012.

 

 

24. oktober – NRA på vej med nye evakueringsregler

Tekst på vej …

13. december må NRA vedgå, at der var fejl i beregningene for samtlige 18 placeringer af A-kraftværker i Japan. Heraf med betydelige konsekvenser for Genkai-værket og Sendai-værket på Kyushu samt Tomari-værket på Hokkaido i forhold til de informationer som var frigivet sidst i oktober.

Yoree Koh: Where to Draw the Evacuation Line? Wall Street Journal 24.10.2012.

Post-disaster radiation predictions for nuclear plants released, Mainichi 24.10.2012.

NRA to advise wider nuclear safety zones, (Kyodo) Japan Times 24.10.2012.

Forecast predicts wider evacuations needed if nuclear disaster repeated, Asahi Shimbun 24.10.2012.

30-km nuke safety zone may not be enough, (Kyodo) Japan Times 24.10.2012.

Ryuta Koike: Nuclear watchdog may broaden definition of active fault lines, Asahi Shimbun 24.10.2012.

Nuclear disaster drill involving 1,800 residents held in Hokkaido, Kyodo 24.10.2012.

Radiation forecast creates hurdle in resuming nuclear plant operations, Asahi Shimbun 25.10.2012.

7 prefectures secure shelters for residents living in nuclear power plant zones, Mainichi 25.10.2012.

Errors found in projections for spread of radiation in severe accidents, Kyodo 29.10.2012.

Red-faced nuclear watchdog admits errors on radiation forecast maps, Asahi Shimbun 30.10.2012.

Ayako Mie: Fallout projection irks rice region, new targets, Japan Times 31.10.2012.

Japan decides post-Fukushima crisis disaster mitigation guidelines, Kyodo 31.10.2012.

Nuke regulator sets wider safety zones, (Kyodo) Japan Times 01.11.2012.

Verification team to probe Fukushima nuclear accident, Mainichi 31.10.2012.

NRA official calls for legislation on nuclear plant safety agreements, Mainichi 02.11.2012.

Niigata’s 30 towns, villages agree on nuclear evacuation guideline, Kyodo 02.11.2012.

Wider nuclear emergency areas, (leder) Japan Times 06.11.2012.

Nuclear watchdog admits additional errors in radiation forecast maps, Asahi Shimbun 07.11.2012.

Kazuaki Nagata: NRA to probe flawed nuke fallout forecasts, Japan Times 09.11.2012.

Nuclear watchdog forced to apologize again for error-plagued maps, Asahi Shimbun 09.11.2012.

Niigata’s 30 towns, villages agree on nuclear evacuation guideline, Kyodo 02.11.2012.

Post-Fukushima preparedness survey shows lack of evacuation sites, Kyodo 03.11.2012.

Erroneous radiation spread projections made by industry-linked firm, Kyodo 21.11.2012.

Jin Nishikawa: Yet again, data errors discovered in radiation forecast maps, Asahi Shimbun 23.11.2012.

Mistakes found in all radiation projections, (Kyodo) Japan Times 13.12.2012.

 

 

24. oktober – Intet udbytte til elværkernes aktionærer i år

Det lyder dårligt som en nyhed, men KEPCO har for første gang i et halvt århundrede måttet meddele sine aktionærer, at der i år ikke er råd til at udbetale udbytte. Kansai-området er den del af Japan, hvor den største andel af el-produktionen frem til 11. marts 2011 var baseret på A-kraft, så selvom det også var her, man i juli fik lov at genstarte to reaktorer ved Oi-værket, har det været en kolossal belastning af forsyningsselskaberrnes økonomi, at de har måttet standse stort set alle reaktorer.

Ingen ved endnu, hvornår de næste reaktorer kommer i gang. NRAs leder Shunichi Tanaka har varslet, at det ikke liver i år. Og de regler, som værkerne vil skulle godkendes efter, er først klar til godkendelse i udgangen af marts næste år og forventes færdige senest til juli (se optegnelser for 10. oktober). Så alt efter, hvor mange yderligere undersøgelser, som skal foretages, og sikkerheds-foranstaltninger, som skal etableres, kan der gå lang tid inden reaktorerne er klare til genstart. Så KEPCO og Kansai-området kan stå i den situation, at man igen næste sommer ikke har nogen A-kraft til den værste sommervarme, når de to reaktorer ved Oi-værket efter et år skal standses for regulært sikkerhedscheck. For selvom de i juli blev tvangsstartet på intermistiske vilkår – ud fra en politisk sikkerhedsmæssig begrundelse – vil de næste sommer skulle igennem samme godkendelsesprocedurer som Japans øvrige reaktorer.

Nu viste det sig, at selv på en sommer som i år, som temperaturmæssigt lå over gennemsnittet, var der strøm nok – og det ville der også have været selv hvis man ikke havde startet Oi-reaktorene. Så med den fart der er kommet på installation solceller efter den nye feed-in-tarif, har Kansai måske næste sommer en tilføjet solcellekapacitet svarende til de to Oi-reaktorer. Ikke noget rart perspektiv for forsyningsselskaberne, for så bliver argumentet for genstarten af reaktorerne rent økonomisk – og dermed endnu sværere at sælge overfor befolkningen, som med genstarterne før de fulde sikkerhedsmæssige konsekvenser af Fukushima-katastrofen er taget får de værste mistanker bekræftet om, at økonomien er vigtigere end sikkerheden.

Som nævnt ovenfor har NRA varslet ikke bare nye undersøgelser af undergrunden under Oi-værket, men også nye og langt skarpere fortolkninger af, hvad en aktiv foldelinje er. I Japan er det principielt forbudt at bygge umiddelbart over aktive foldelinjer, da jordskælv her kan blive særligt voldsomme og destruktive. Hvis det viser sig, at lige præcis de to reaktorer, man genåbnede på trods af alt, er anlagt et sted, hvor det aldrig skulle have være placeret, kan KEPCO stå med fire reaktorer som aldrig mere kommer i gang.

Økonomien er særdeles anspændt for forsyningsselskaberne, og KEPCO er godt på vej til at generere et gigantisk underskud. Beregninger for 2. kvartal i år, hvor alle reaktorer en overgang var helt standset, viste et underskud, som på årsbasis svarer til omkring 30 mia. kr. – eller 1.300 kr. pr. indbygger i Kansai-området (se optegnelser for 26. juli og 30. juli).

Hvor anspændt fremgår af en artikel 25. oktober i Asahi Shimbun. Tabellen til højre stammer herfra.¹ Man ser her tabene i 2011 og de anslåede tab for 2012 for Japans forsyningsselskaber – beløbene er i mia. yen.

Samtidig kan man i artiklen læse, at et regeringsudvalg har beregnet, at selv hvis Japan næste sommer får en særligt varm sommer vil elforbruget selv på den varmeste dag ikke overstige 166 GW, hvor Japans maksimale produktion vil være på 175 GW, selv hvis A-kraft-situatioen som meget lige nu tyder på er uændret næste sommer, så der ikke bliver genstartet yderligere reaktorer (man skal have mindst 3% overkapacitet eller ~5 GW ekstra for at undgå netsammenbrud). I forhold til sommeren 2010 er energiforbruget faldet med 15 GW, så japanerne har virkelig taget opfordringerne til energibesparelser til sig.

I en senere artikel i Asahi Shimbun² finder man tabellen herover, som giver et mere samlet billede af den økonomiske krise, som de standsede reaktorer medfører for forsyningsselskaberne. Det er klart TEPCO og KEPCO i de to største forsyningsområder, som har genereret de største underskud, men i alt 6 af de 10 forsyningsselskaber har ikke udbetalt udbytte i år.

Okinawa er ikke med på oversigten, da man ikke har fundet det hensigtsmæssigt at anlægge atomkraftværker på den langstrakte ø-krække.

Kepco logs ¥99.5 billion net loss in first quarter, (Kyodo) Japan Times 31.07.2012.

A first since ’51: No Kepco dividends, (Jiji) Japan Times 24.10.2012.

Japanese utilities to see finances worsen in FY 2012, Kyodo 24.10.2012.

Kentaro Uechi & Takashi Fukuyama: Electricity supply sufficient even if next summer is a scorcher, Asahi Shimbun 25.10.2012.¹

Hokkaido Electric mulls skipping dividend payments, Kyodo 25.10.2012.

Risa Maeda: Japan winter could be milder than usual, would curb kerosene demand, (Reuters) Planet Ark 26.10.2012.

Kansai Electric eyes cutting employee salaries for 1st time, Kyodo 26.10.2012.

Kepco contemplates rate hike after record first-half loss, (Jiji) Japan Times 30.10.2012.

Power firms plagued by rising costs after nuke crisis set to hike electricity charges, Mainichi 30.10.2012.

Tepco slashes loss forecast for year amid asset selloff, cost reductions, (AFP, Jiji) Japan Times 01.11.2012.

Eight of 10 Japanese utilities with reactors incur net April-September loss, (Kyodo) Japan Times 01.11.2012.

Idled reactors leave operators in the red, Asahi Shimbun 01.11.2012.²

 

 

26. oktober – Fukushima-fisk stadig strålingsramte

En undersøgelse af fisk fanget ud for Fukushima-værket viser, at koncentrationen af cæsium 134 og cæsium 137 forbliver høj i fiskene her mere end 1½ år efter at tre reaktorer nedsmeltede og udspyede en ganske stor mængde radioaktivt materiale. Det har været diskuteret, præcist hvor meget – ingen ved det med sikkerhed, for strålingen omkring de nedsmeltede reaktorer er stadig så stærk, at ingen har kunnet nærme sig. Så man ved heller ikke, hvor langt det radioaktive materiale har brændt sig ned igennem – eller måske ligefrem under – reaktorerne. Men det er vurderet, at der er lukket mindst lige så meget radioaktivt materiale ud som ved Hiroshima-bomben. Og for livet på landjorden var man så “heldig”, at vindforholdene i dagene omkring de tre eksplosioner mest bar ud over havet, så omkring 80% af den samlede radioaktivtet har bevæget sig ud over havet.

Man skulle derfor formode, at der gradvist skete en udtynding dertil, at det blev nærmest uåleligt. Men undersøgelsen viser, at koncentrationen af radioaktivitet i fiskene forbliver høj. På den baggrund siger Ken O. Buesseler, den ene af undersøgelsens forfattere, at det tyder på, at der stadig lækker radioaktivt materiale fra Fukushima-værket.

TEPCO siger hertil, at man kan måle aftagende radioaktivitet på havbunden ud for værket, men at man ikke kan garantere, at der ikke stadig siverradioaktivt materiale ud. Tværtimod diskuteres det stadig, hvordan man kan hindre udsivningen til grundvandet og til havet fra det de nedsmeltede reaktorer.

Der håndteres store mængder af kølevand for at holde reaktorerne på Fukushima-værket nedkølede, og rundtomkring på værket er der i alt 200.000 ton radioaktivt vand opbevaret i stuvende fulde tanke, og der har indimellem været rapporteret udslip af mindre mængder af radioaktivt vand herfra. Men den sandsynligste kilde er radioaktivt vand fra kældrene omkring de nedsmeltede reaktorer, som stadig er oversvømmede, og hvor jordskælvet 11. marts 2011 mange steder har flået alvorligt i konstruktionen.

Selvom man var meget hurtig til at erklære de tre løbskkørte reaktorer i en tilstand af cold shutdown, så er situationen stadig ganske labil – mange ville sige højkritisk – og højradioaktivt materiale er frilagt på en måde, som det ikke normalt ville være.

Tilbage til fiskene, så er langs Fukushima-kysten genoptaget et begrænset fiskeri af bestemte fiskearter. Det er nemlig ikke alle fisk, som har for høje værdier af stråling til at kunne accepteres som menneskeføde, men først og fremmest fisk, som fladfisk, som lever nær havbunden. Der er fundet eksempler på bundfisk med op til 250 gange højere koncentration af cæsium end den græsne på 100 becquerel pr. kilo, som er fastsat for fødevarer. Og Buesseler siger, at man må forvente, at disse typer af fisk vil have for høje niveauer af radioaktivitet flere årtier frem.

Jonathan Amos: Fukushima fish still contaminated from nuclear accident, BBC News 25.10.2012.

David Biello: Radioactive Fish Near Fukushima Suggest Ongoing Contamination, Scientific American 25.10.2012.

Ken O. Buesseler: Fishing for Answers off Fukushima, (abstract) Science 26.10.2012.

Fiona Harvey: Fukushima fish ‘may be inedible for a decade’, The Guardian 26.10.2012.

Kiyoshi Takenaka & Aaron Sheldrick: Japan quake-hit nuclear plant “may still be leaking radiation” into sea, Reuters 26.10.2012.

Mitsuru Abe: The Riddle of the Radioactive Fish, Wall Street Journal 26.10.2012.

Hiroko Tabuchi: Fish Off Japan’s Coast Said to Contain Elevated Levels of Cesium, New York Times 26.10.2012.

Cesium levels in fish off Fukushima not dropping, (AP) Asahi Shimbun 26.10.2012.

Fukushima fish radiation may indicate leak: study, AFP 27.10.2012.

Mari Yamaguchi: No. 1 radioactive water tanks maxed, (AP) Japan Times 28.10.2012.

Masakazu Honda: TEPCO considers net in nuke plant port to prevent irradiated fish from heading seaward, Asahi Shimbun 04.12.2012.

 

 

27. oktober – Japan på slingrende kurs omkring atomtruslen

I de sidste døgn forud for vedtagelsen af japans nye energiplan skete der mange mærkelige ting, som har givet den stor uklarhed – så stor, at dem som skulle gå videre med at detaljere planen har måttet give op.

Den nok største selvmodsigelse er, at man valgte at fortsætte genoparbejdningsprogrammet. Det har været i gang i to årtier nu, uden at man har kunnet få det til at fungere. Dets mål er at kunne bearbejde (eller oparbejde) det radioaktive affald fra konventionelle reaktorer, så det har yderligere “brændkraft” at høste i en anden form for reaktor. I denne proces frigives plutonium, og det er præcist denne del af omgangen med kærnekrafterne, man søger at holde Iran fra, fordi man ikke har lyst til, at et land, som åbent støtter terror-organisationer, har adgang til atombomber.

Siden 2. verdenskrigs afslutning har Japan været defineret som et pacifisitisk land, som ikke har noget militær, men blot et hjemmeværnsagtigt selvforsvar. Og man har i høj grad lagt sig under amerikansk beskyttelse. Som det land i verden, som har “smagt” på atombombens rædsel, har Japan markeret sig stærkt i forsøgene på at afruste verden.

Derfor er det forstemmende, at Japan på et nyligt FN-møde undlod at stemme for en resolution, som på baggrund af de “‘immense humanitarian consequences’ of the use of nuclear weapons, as was seen in the atomic bombings of Hiroshima and Nagasaki, and declared that the only way to guarantee that such suffering is not repeated is ‘the total, irreversible and verifiable elimination of nuclear weapons.'”¹

Begrundelsen var den lidt krøllede, at man qua sit forsvarssamarbejde med USA ikke kunne gøre det. men resolutionen var omhyggeligt udformet, så også for eksempel NATO-lande kunne stå bag den.

Så man står med fornemmelsen af, at der bag de pacifistiske facader findes kræfter i Japan, som drømmer om hele det store militære udtræk. Og vi er tilbage til det sted, hvor verdens lande har kastet sig ud i at have atomkraftværker, ikke fordi det er billigt, sikkert, betryggende, endsige godt for menneskeheden, men fordi det er nødvendigt for at have adgang til plutonium til bomber. Vi nærmer os her en begrundelse for, at kræfter i Japan, selvom det er dybt selvmodsigende, når først man har besluttet sig for at udfase A-kraften, alligevel i sidste øjeblik fik presset igennem, at man ikke skulle standse oparbejdningsprogrammet. For det ville betyde, at man havde afskåret sig fra at kunne lave sine egne atombomber, hvis det en dag bliver “nødvendigt”. Og det gør at man må spørge sig selv, om indsigten, at man ikke kan vinde noget som helst med atomvåben – at alle vil tabe stort selv ved en begrænset brug af atombomber – ikke engang er til stede i Hiroshimas og Nagasakis hjemland.

Masayoshi Hamada: Aim for nuclear disarmament, Japan Times 27.10.2012.¹

 

 

29. oktober – Noda i modvind

I dag åbnede Noda en 33-dages ekstraordinær samling i både over- og underhus. I overhuset nægtede de ham overhovedet at holde åbningstale, så det blev en åbning i strid modvind.

Samtidig meddelte yderligere to repræsentanter for Nodas parti DPJ i underhuset, at de forlader partiet. Nodas flertal er dermed skrumpet til 6 (ud af 480), og et mistillidsvotum også i underhuset er rykket markant nærmere.

I sin åbningstale i underhuset brugte Noda ifølge Mainichi udtrykket “responsibility for tomorrow” 20 gange. “The premier vowed to fulfill his responsibility for tomorrow by rejuvenating the Japanese economy, rebuilding regions devastated by the Great East Japan Earthquake and tsunami and subsequent nuclear disaster, dispel anxiety over the future of Japan, achieving peace and stability and restoring trust in politics”, skriver Mainichi.¹

Han opfordrede også oppositionen til ikke at gå i infight om finansieringen af statsbudgettet for finansårets sidste måneder (det japanske finansår løber fra april til marts) – hvilket er en anden mulighed for at sabotere hans videre fremfærd.

Ifølge Reuters sagde Noda også i sin åbningstale, at DPJ ville arbejde for at fremme den grønne energi og udfase A-kraften inden udgangen af 2030erne.² Men selvom der fra mange sider er lagt op til, at energispørgsmålet skal være et centralt tema ved det kommende valg, så kan man kan meget vel risikere, at hele energispørgsmålet bliver fortiet ligesom klimaspørgsmålet i den amerikanske valgkamp.

Som det ser ud nu, vil et valg kunne betyde, at kræfter, som ønsker A-kraftens fortsættelse kommer til magten, og dermed, at den stadig skrøbelige energiaftale bliver tilbagerullet – og det på trods af den stærke folkestemning mod A-kraft.

Hen over weekenden har der været ekstraordinært valg i Kagoshima, efter at et medlem af parlamentet i september begik selvmord. LDPs kandidat Kazuaki Miyaji har stået til en sikker valgsejr, og med 70.694 stemmer han endtre med at vinde over DPJs kandidat Takeshi Noma, som fik 65.025 stemmer. Men Kagoshima er regnet som en stærkt konservativ egn, hvor LDP har stået stærkt, og Mainichi skriver, at selvom DPJs kandidat ikke vandt, så er valgresultatet, ud fra at DPJs kandidat Noma kunne samle så mange stemmer, langt mere bekymrende for LDP end for DPJ.³

Afstemningen har været fulgt nøje, da den vil give en fornemmelse af, hvordan Nodas videre muligheder vil være ved et generelt valg ser ud. I de seneste undersøgelser er tilliden til Nodas regering faldet til blot omkring 20% af befolkningen, hvilket gør Noda meget modstræbende overfor at udskrive et valg, som efter al sandsynlighed vil føre til mere end en halvering af DPJs repræsentation i de to kamre.

Alt i alt synes det som om, at han trods sit tilsagn tidligere på året om at udskrive valg “inden længe”, har tænkt sig at gå planken ud, ikke lade sig stoppe af den generelle situation, men forfølge politiske reformmål.

Masami Ito: Noda muzzled as Diet opens extra session, Japan Times 29.10.2012.

PM Noda stresses ‘responsibility for tomorrow’ in policy speech, Mainichi 29.10.2012.¹

Japan PM signals election can wait, defies opposition, (Reuters) Asahi Shimbun 29.10.2012.²

Noda’s Cabinet OKs debt bill amid political standoff, Kyodo 29.10.2012.

LDP tipped to win race in Kagoshima, (Kyodo) Japan Times 29.10.2012.

LDP wins Lower House by-election, adding to DPJ woes, Asahi Shimbun 29.10.2012.

By-election defeat for DPJ not an all-encompassing victory for LDP, Mainichi 29.10.2012.³

Opposition-controlled upper house blocks Noda from making policy speech, Mainichi 30.10.2012.

Small parties eye cooperation as DPJ shrinks with 2 more defections, Asahi Shimbun 30.10.2012.

Natsuko Fukue: Discord faces replay in extra session, Japan Times 30.10.2012.

Lawmakers must settle two pressing issues in extraordinary Diet session, (leder) Mainichi 30.10.2012.

Full text of Prime Minister Noda’s policy speech in Diet, Kyodo 31.10.2012.

DPJ achieves 31 percent of 2009 lower house election manifesto aims, Mainichi 01.11.2012.

Natsuko Fukue & Masami Ito: Diet takes up bond bill as LDP caves in, Japan Times 08.11.2012.

Masami Ito: Once bond bill clears, poll may soon follow, Japan Times 09.11.2012.

DPJ under pressure to solve vote disparity as election looms, (leder) Mainichi 10.11.2012.

 

 

Se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

 

Share