Japan igen på A-kraft I – optegnelser juni 2012

1. juni 2012

Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?

Indlullet i en næsten opiat ’safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.

Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?

Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).

Siden begyndelsen af juni har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Men foreløbig er planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik.

Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

 I løbet af juni stod det stadig mere klart, at der trods de mange protester og den uafklarede sikkerhed ville blive genstartet to reaktorer ved Oi-værket. Og man så den folkelige modstand mod genstarten artikulere sig stadig stærkere, dels i forslag om fuld afvikling af A-kraften, dels kom japanerne på gaden for at demonstrere i et omfang, som er helt usædvanligt for japanerne.

Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.

Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.

Se Fukushima links år 1, Fukushima links år 2, Fukushima links år 3 – første halvår samt Fukushima links år 3 – andet halvår.

 

 

Optegnelser juni 2012

11. marts – Fukushima – ét år senere – blog-indlæg
1. maj – Urgent Request to UN Secretary General Ban Ki-moon – blog-indlæg
5. maj – Japan uden A-kraft – blog-indlæg
7. maj – Masaharu Takasaki: Kokoro Shelter Project – blog-indlæg
7. juni – Japan stadig uden A-kraft – blog-indlæg

8. juni – Noda om nødvendigheden af at få gang i reaktorerne
9. juni – Noda i modvind
10. juni – Aktive foldelinjer under Oi-værket
11.juni – Genstart rykker nærmere
12. juni – Mainichi: Genstart af reaktorer er “emotional”

13. juni – 7½ mio. underskrifter mod genstarten
14. juni – Endnu nærmere genstart
14. juni – TEPCO spillet hasard med sikkerheden
15. juni – Kenzaburo Oe om genstarten
16. juni – Den første Oi-reaktor genstartet / Voksende politisk modstand

17. juni – Asahi Shimbun: Genstart sikkerhedsmæssigt dybt uansvarlig
26. juni – Generalforsamling ved forsyningsselskaberne I
27. juni – Generalforsamling ved forsyningsselskaberne II
28. juni – Hvilke reaktorer er det forsvarligt at genstarte?
29. juni – Tegninger af foldelinjer udeladt af grundlaget for genstarten i Oi

30. juni – 150.000 til fredagsdemo / Ny feed-in-tarif.

Se: Fukushima links for juni 2012.

 

 

7. juni – Japan stadig uden A-kraft

Skrevet blog-indlægget: Japan stadig uden A-kraft. Hvilket allerede mens det stod på var klart var på lånt tid.

Selv hvis Japan kunne klare sig gennem uden at genstarte reaktorerne, så ville forsyningsselskaberne gå konkurs, hvis de ikke kunne regne med indtægter fra reaktorerne. Eller hvis de lige kunne klare sig igennem, ville de ikke havde midlerne til at forestå afviklingen, som vil tage årtier selv når der ikke som ved Fukushima-været er tale om nedsmeltede reaktorer.

 

 

8. juni – Noda om nødvendigheden af at få gang i reaktorerne

Japans premierminister Yoshihiko Noda fremhævede i dag ved en pressekonference igen nødvendigheden af at genstarte de nu standsede reaktorer for at undgå, at Japan gik i stå. Han har hermed lavet den nationale appel, som Issei Nishikawa, guvernør for Fukui præfektur (hvor Oi-værket er placeret), har sat som sin betingelse for at give sin accept af genstarten.

Der mangler stadig en accept af genstarten fra bystyret i Oi, men Ois borgmester Shinobu Tokioka erklærede sig efterfølgende tilfreds med Nodas udredning, så det forventes nu at være en formalitet. Genstarten af reaktor 3 og 4 ved Oi-værket vil herefter kunne effektueres i løbet af den kommende uge.

Samtidig sagde Noda, at der ikke var tale om en midlertidig genstart, blot for at dække spidsbelastningsbehovet i de kommende to måneder – hvad der fra de omkringliggende præfekturer har været lagt op til. Det vil givet føre til nye protester, som vil kunne forhale processen.

Phred Dvorak: Japan Reactor Restart Countdown: Approaching Zero? Wall Streeet Journal 31.05.2012.

Toko Sekiguchi: An Unexpected Bump on the Road to Oi Restarts, Wall Street Journal 06.06.2012.

Mari Yamaguchi: Japan PM says 2 nuke reactors must be restarted, AP 08.06.2012.

Jun Hongo: Oi reactors’ restart is vital, Noda stresses, Japan Times 08.06.2012.

Noda reiterates need to restart Oi nuclear reactors, (Kyodo) Mainichi 08.06.2012.

Noda plans Cabinet meeting for final go-ahead on Oi restart, 08.06.2012.

 

 

9. juni – Noda i modvind

I de seneste dage har stået stadig mere klart, at Noda har meget stor modstand i egne rækker, og at en genstart vil blive koblet sammen med en anden meget upopulær sag, som Noda i disse måneder søger at få igennem: en forhøjelse af momsen, som i Japan har været historisk lav. Hvis han overhører formaningerne om at genoverveje genstarten af Oi-reaktorerne, bliver det meget vanskeligt at få den momsforhøjelse igennem, som skal være med til at finansiere den kolossale opgave, som står forude med at bringe en hel landsdel på fode igen efter jordskælv, tsunami og en A-kraft-katastrofe.

Toshio Kawada & Ryuta Koike: Researchers urge survey of possible active fault under Oi plant, Asahi Shimbun 09.06.2012.

 

 

10. juni – Aktive foldelinjer under Oi-værket

To forskere, Yasuhiro Suzuki fra Nagoya University og Mitsuhisa Watanabe fra Toyo University fremlagde i går materiale, som indikerer, at det er uforsvarligt at genstarte reaktorerne ved Oi-værket før man har foretaget nærmere undersøgelser af en formodet aktiv foldelinje umiddelbart under de to værker.

I tiden efter Fukushima-katastrofen er det blevet stadig mere klart, at den slags basale sikkerhedsforhold ikke er blevet ordentligt undersøgt, før man placerede reaktorerne på stedet.

For nylig kom det for dagen, at det flere gange havde været påpeget, at en tsunami af en vis størrelse kunne sætte Fukushima-reaktorernes sikkerhedsforanstaltninger ud af kraft. Men i stedet for at styrke kriseberedskabet, lykkedes det for værkets ejer TEPCO at bagatellisere problemet. Tilliden til de kontrollerende instanser er derfor så lille, at det er besluttet at skabe en helt ny kontrolindsats, som ikke som hidtil er i lommen på industriens interesser.

Selvom Noda efter signalerne i forgårs formelt set ville kunne beordre de to reaktorer genstartet, ligger der således en snert af politisk selvmord i at gøre det. Det opleves som et fundamentalt svigt, at økonomiens og industriens interesser i den grad kommer før sikringen af befolkningens interesser og sikkerhed, og genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket forventes at få mange ikke mindst kvindelige vælgere til at vende Noda og hans parti DPJ (Democratic Party of Japan) definitivt ryggen.

Oi restart policy deeply divides ruling party, nation, Asahi Shimbun 09.06.2012.

Toshio Kawada & Ryuta Koike: Researchers urge survey of possible active fault under Oi plant, Asahi Shimbun 09.06.2012.

 

 

11.juni – Genstart rykker nærmere

Med gårsdagens accept af genstarten af Oi-reaktorerne fra et ekspertpanel i Fukui – det præfektur, hvor de to reaktorer er placeret – forventes den formelle accept fra Fukuis guvernør Issei Nishikawa nu at komme torsdag, efter at han besigtiger reaktorerne tirsdag. Derefter er det kun et spørgsmål om timing og spin i den politisk delikate situation, før Noda beordrer de to reaktorer igangsat.

Hvornår yderligere reaktorer bliver startet, har ingen endnu vovet at sige noget præcist om. Men ifølge forsyningsselskabernes beregninger vil strømmen fra de to reaktorer i Oi kun lukke det mest akutte hul i el-forsyningen. Mange har dog sat et stort spørgsmålstegn ved disse beregninger, og i bakspejlet bliver det interessant at se, om Kansai virkeligheden havde strøm nok til at klare sig igennem selv de varmeste sommerdage også uden A-kraft. I givet fald vil det fremstå som endnu et tilfælde af manipulation fra centralmagtens og forsyningsselskabernes side.

Den slags situationer er blot svære at fortolke. For ud over den politiske utilfredshed, som genstarten vil skabe, kan det at A-kraften er tilbage meget let mindske viljen til at spare i virksomheder og hjem.

Med Oi-reaktorerne har Noda kunnet begrunde genstarten i den overhængende risiko for rolling blackouts, som ville kunne få livstruende konsekvenser for syge og gamle. Men for hver eneste af Japans 50 reaktorer, som forsøges genstartet, vil der i den kommende tid udspille sig tilsvarende små dramaer, hvor gensidigt uafvejelige faktorer – sikkerhed, tryghed, sundhed, komfort, økonomi osv. – vil blive stillet overfor hinanden.

Fukui ligger på den “forkerte” side af hovedøen Honshu, hvor udviklingen går noget langsommere end på Stillehavssiden. Her har striben af A-kraftværker langs kysten (ofte kaldet “Nuclear Alley”) så stor en økonomisk betydning for de omkringliggende samfund, at det ville skabe et kolossalt hul, hvis ikke de bliver genåbnet. Men hvad med at placere en solcelle-, varmepumpe- og vindmølleproduktion hér – det er den vej det bærer, og i det store perspektiv er genstarten af reaktorerne kun at betragte som overspringsmekanismer.

Fukui panel accepts safety assurances for Oi restart, Asahi Shimbun 11.06.2012.

Local nuclear safety commission says Oi reactors safe to restart, (Kyodo) Japan Times 11.06.2012.

Fukui governor looks to OK reactor restarts based on panel’s safety claim, (Kyodo) Japan Times 12.06.2012.

 

 

12. juni – Mainichi: Genstart af reaktorer er “emotional”

I dagens udgave af Mainichi finder man en leder, som går kraftigt i rette med premierminister Nodas beslutning om at genstarte de to reaktorer i Oi.¹ Mainichi er Japans tredjestørste avis og udkommer dagligt i et oplag på omkring 4 mio. I det politiske spekter ligger Mainichi til venstre for midten. Gennem årene er avisens chefredaktører i flere tilfælde blevet premierministre.

I lederen hudflettes Noda for hans begrundelse for beslutningen – som karakteriseres som rent frygtmageri. Dernæst bebrejdes regering og forsyningsselskaber for i den grad at have forpasset chancen for at tage de første vigtige skridt i retning af et nyt Japan uafhængigt af atomkraft. Lederen slutter med disse ord:

“However, we’ve all known for more than a year that the country needs measures to deal with summer power shortfalls, and both the government and Kansai Electric have been negligent in developing those measures. And though these parties ought to be reflecting on and apologizing for their negligence, all we see them doing is fanning the flames of anxiety.

There is a major push on now to save electricity, cut down on peak usage, and create flexibility in the power system. To force the restart of the Oi plant reactors even amid all these efforts would be to crush the fragile bud of energy reform now growing in society.

Prime Minister Noda derided anti-restart arguments as “emotional.” Anti-nuclear accident measures, however, are hardly a sentimental project. Is it not those pressing for reactor restarts even as the Fukushima disaster rages on that are the “emotional” ones?”¹

PM’s flawed arguments for Oi reactor restarts play on fear, hobble reform, (leder) Mainichi 12.06.2012.¹

 

 

13. juni – 7½ mio. underskrifter mod genstarten

Den japanske kampagne “10 Million People’s Petition to say Goodbye to Nuclear Power Plants,” har nu rundet 7½ million underskrifter.¹ Det er vel at mærke ikke bare digitale klik, men underskrevne henvendelser. Blandt kampagnens prominente skikkelser kan nævnes Japans tidligere premierminister Naoto Kan og nobelpristageren Kenzaburo Oe.

Det er ved at være allersidste chance, hvis man skal nå at have sin underskrift med – se mere om kampagnen på sayonara-nukes.org.²

7½ million fysiske underskrifter er et godt billede på den massive politiske modstand i det japanske samfund overfor blot at genstarte reaktorerne og lade som om intet er hændt.

NHK (det nationale fjernsyn) lavede i forgårs en lille rundspørge, som viste, at 27% af japanerne var enige i Nodas håndtering af genstarten af Oi-reaktorerne, mens 51% var uenige (disapproved). Samtidig er hans forslag om at øge den japanske moms fra 5% til 10% i løbet af de kommende år voldsomt upopulær. Han står derfor med to sager, som hver især kan sætte ham politisk skakmat.

En undersøgelse 2.-3. juni foretaget af Mainichi viste, at 71% mente, at regeringen ikke skulle haste genstarten igennem, mens kun 23% gik ind for en hurtig genstart.³

I går meddelte Fukuis guvernør Issei Nishikawa efter at have inspiceret de to reaktorer i Oi-værket, at han fandt at der var en tilstrækkelig sikkerhed til at en genstart var forsvarlig.¹¹

Selvom Noda dermed har formalia på plads til at genstarte reaktorerne, kan det godt være, at han tøver en kende. For det tryk på startknappen, som han har måttet kæmpe i måneder på at få igennem, kan meget vel bringe ham ud i et politisk stormvejr, som udløser et valg, han står til at tabe.

Anti-nuclear petition drive hits 7.48-million mark, Asahi Shimbun 13.06.2012.¹

Come join the “Goodbye to Nuclear Power Plants” Rally! sayonara-nukes.org.²

Petition for the Realization of Denuclearization and a Society Focused on

Natural Energy (pdf).²

71 percent against hastily restarting Oi nuclear plant: Mainichi poll, Mainichi 04.06.2012.³

Fukui governor endorses safety measures at Oi nuclear plant, Asahi Shimbun 13.06.2012.¹¹

Matthew Penney: Summer Nuclear Plant Restarts and Japanese Public Opinion, Asia-Pacific Journal 13.06.2012.

 

 

14. juni – Endnu nærmere genstart

I dag har Ois borgmester Shinobu Tokioka på vegne af byrådet givet sin accept af, at de to reaktorer genstartes – som han siger for at undgå el-mangel i de kommende måneder. Men det har nok også talt med i hans overvejelser, at driften af reaktorerne er essentiel for opretholdelsen af det lille samfund i dets nuværende form.¹

Der er også i løbet af i dag indgået forlig mellem Japans tre største partier om etableringen af et nyt kontrolorgan for Japans atomkraftværker, som skal afløse det nuværende NISA, som har været stærkt kritiseret for at være i lommen på industriens interesser og ikke at have varetaget sit hverv tilfredsstillende. Man kunne ikke blive enige om spørgsmålet, om Japans reaktorer skal kunne køre ud over en levetid på 40 år, men har videregivet dette spørgsmål til kommission, som et af de første spørgsmål, den skal forholde sig til.²

I dag har det ligeledes igen været fremme, at TEPCO, energiselskabet bag de 3½ forliste A-kraftværker, siden 2004 har kendt til risikoen for tsunami-bølger på både 15 og 20 meters højde – langt højere end værket var sikret overfor – uden at foretage sig noget.³

En helt absurd situation, som blot er med til at øge mistilliden til A-kraftens sikkerhed.

Japan moves closer to restarting nuclear reactors, (AP) Asahi Shimbun 14.06.2012.¹

New nuke safety bodies get OK, (Kyodo) Japan Times 14.06.2012.²

Parties leave open operating limits for nuclear reactors, Asahi Shimbun 14.06.2012.²

 

 

14. juni – TEPCO spillet hasard med sikkerheden

I dag har det ligeledes igen været fremme, at TEPCO, energiselskabet bag de 3½ forliste A-kraftværker, siden 2004 har kendt til risikoen for tsunami-bølger på både 15 og 20 meters højde – langt højere end værket var sikret overfor – uden at foretage sig noget.¹

En helt absurd situation, som blot er med til at øge mistilliden til A-kraftens sikkerhed.

Jin Nishikawa: TEPCO found wanting after knowing full well the tsunami danger, Asahi Shimbun 14.06.2012.¹

 

 

15. juni – Kenzaburo Oe om genstarten

Kenzaburo OeFra mange sider var det ventet, at Noda i dag fredag ville beordre de to reaktorer i Oi genåbnet. Men der har været stille fra den kant, og her i NHKs 30 min. nyhedsudsendelse kl. 21.00 japansk tid var det ikke nævnt med en stavelse.

Til gengæld kunne man se en delegation med nobelpristageren Kenzaburo Oe i spidsen aflevere 7½ million underskrifter til Nodas ministersekretær med en opfordring om ikke at genstarte reaktorerne og at afvikle Japans afhængighed af A-kraft hurtigst muligt.

Som komponisten Ryuichi Sakamoto i en kommentar i dagens Asahi Shimbun udtrykker det: Når Noda siger at han vil genåbne Oi-reaktorerne for at beskytte dagligdagen for det japanske folk, så ser jeg det i virkeligheden som at Noda ønsker at beskytte folkene i A-kraft-industrien, The Nuclear Energy Village.¹

Japan har nu været uden A-kraft siden 5. maj, og i den nuværende situation, hvor Japan står overfor at redefinere sin overordnede energiplan, er hver eneste dag, hvor reaktorerne ikke genstartes, en styrkelse af ønskerne om et Japan fri af A-kraft, drevet fuldt ud på vedvarende energikilder.

Hvis det endte med at vise sig, at man blot ved at spare på energien og bruge den lidt mere hensigtsmæssigt, kunne klare sig gennem selv den varmeste sommer i Kansai, hvor A-kraften indtil Fukushima-ulykken stod for op omkring halvdelen af el-forsyningen, så ville argumenterne for en øjeblikkelig udfasning af A-kraften stå meget stærkt.

Og hvis man gjorde som Tyskland, som de seneste år har udbygget markant med solceller og for nylig kunne meddele, at solcellerne på en god solskinsdag på hverdage leverede en tredjedel af det samlede el-forbrug, og på en lørdag halvdelen af det samlede el-forbrug, så ville man lynhurtigt kunne lukket hullet og gøre reaktorerne overflødige – se tidligere blog-indlæg: Sol over Tyskland.

Hvis man virkelig havde villet det, kunne man allerede denne sommer have haft energi fra solceller til at lukke det hul, som man nu bruger som begrundelse for at fremtvinge genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket. For nylig kom det frem, at Tyskland på en enkelt særligt travl måned havde installeret solceller med en samlet effekt på 3 GW. De to reaktorer ved Oi-værket har hver en effekt på omkring 1 GW.

Disse to tal kan ikke umiddelbart sammenlignes, for A-kraftværket kværner konstant nat og dag, indtil det standses, hvorimod solcellerne kun producerer maksimalt i de timer, hvor solen lyser maksimalt på dem. Det heldige er, at Japans sommer-peakforbrug falder nøjagtigt sammen med de tidspunkter, hvor solcellerne producerer mest. Så kølingen af den japanske sommervarme har en sjældent god kobling af et behov og et produktionsmønster fra en vedvarende energikilde.

Ryuichi Sakamoto: Japanese will have to continue raising voices against nuclear energy, Asahi Shimbun 15.06.2012.¹

 

 

16. juni – Den første Oi-reaktor genstartet / Voksende politisk modstand

Her til morgen mødtes premierminister Yoshihiko Noda og en lille gruppe ministre med Fukuis guvernør Issei Nishikawa. Nishikawa gav her formelt sit samtykke til genstarten under betingelse af, at man videreførte arbejdet med at styrke sikkerheden og lagde sig i selen for at vinde den japanske befolknings accept af genstarten. Efterfølgende gav Noda via økonomi-, handels- og industriminister Edano Kansais forsyningsselskab KEPCO bemyndigelse til at genstarte de to reaktorer ved Oi-værket.

Ved den efterfølgende pressekonference sagde Edano, at der ikke fandtes noget, som hed fuld sikkerhed, men at man med Oi-værkets reaktor 3 og 4 så vidt muligt havde taget højde for det nye risikobillede efter Fukushima-katastrofen.

Spurgt om de langsigtede planer, siger Noda (skriftligt overfor Reuters), at: “With regard to future energy policy, we must aim at decreasing reliance on nuclear power as much as possible in the medium and long-term.” Han synes meget opsat på inden længe at få flere reaktorer i gang, men siger, at der foreløbig vil blive taget stilling fra reaktor til reaktor.¹

Sandsynligvis er det kun den stærke folkelige stemning imod genstarten i den sikkerhedsmæssigt uafklarede situation, som afholder Noda fra at genstarte flere reaktorer inden sommervarmen for alvor sætter ind.

Genstarten har vakt stor folkelig vrede – foran Nodas kontor demonstrerede mere end 10.000 borgere i går i regnen i aftes (se video/video) med erklæringer om, at sikkerheden på ingen måde var i orden, og med krav om en politisk beslutning om at afvikle A-kraften og den nukleare afhængighed. Og her til morgen blev der vedholdende råbt “Lives matter more than the economy” foran Nodas kontor, og Nishikawa blev opfordret til at “take sides with the citizens. Wake up.”²

En 47-årig kvinde, som stadig er evakueret efter Fukushima-katastrofen siger til Mainichi: “I’m exasperated and speechless. The nuclear disaster did not just upset our lives; it also crushes people’s spirits. I can only conclude that the Fukushima disaster hasn’t served as a lesson. When I think that in the end it is only considered someone else’s problem, I’m full of regret and sorrow.”³ Dette synes på mange måder at sammenfatte befolkningens holdning. Det er selvfølgelig lidt besværligt at skulle spare på strømmen hen over sommeren, men det er det eneste rigtige i en situation, hvor det endnu ikke er gjort fuldt forsvarligt at genstarte reaktorerne.

På kort sigt kan Noda vælge at overhøre den folkelige stemning, men hans håndtering af genstarten og hele A-kraftsituationen har fået hans i forvejen lave popularitet til at falde yderligere. For mindre end to uger siden fik Noda en henstilling fra en tredjedel af hans egne rækker om at genoverveje genstarten.

Efter Nodas beslutning i dag stod Yukiko Miyake fra Nodas eget parti DPJ frem og sagde om beslutningen om at genstarte de to reaktorer: “As a member of the ruling party, I have to apologize from the bottom of my heart for my powerlessness. This is truly unfortunate, and I am now convinced that this Cabinet doesn’t listen to either the voice of the people or the opinions of its many colleagues in Parliament.”¹¹

Lederen af det japanske socialdemokratiske parti Mizuho Fukushima sagde efterfølgende: “I don’t know why (the government) has to restart them in a big hurry when their safety cannot be assured,” og tilføjede, at genstarten var “an act of outrage and we will strongly protest against it.”¹²

Ikke mindst i Kansai-regionen er den politiske modstand massiv. Spørgsmålet er efterhånden, om Noda står så politisk svækket – og om han med genstarten har vist sig så meget som en A-kraft-lobbyens mand – at man vil ende med at vælte regeringen og kræve en anden til at stå i spidsen for vedtagelsen af Japans nye energiforsyningsplan.

I hvert fald kunne man sige, at Japan fortjente, at man ikke bare lister reaktorerne igennem en for en for så vidt muligt at bringe tingene tilbage til det gamle, men tværtimod brugte hele situationen efter Fukushima-katastrofen til visionært at lede Japan ind i en ny æra, drevet af vedvarende energi. Japan har i snart flere årtier oplevet en skrantende økonomi. Det er som om, at der skal mere gennemgribende strukturelle forandringer til at revitalisere landet – og det kunne meget vel komme gennem omstillingen til et bæredygtighedssamfund på vedvarende energi. Den folkelige opbakning er i hvert fald til stede.

I aftenens nyhedsudsendelse over NHK kunne man se KEPCO øjeblikkeligt igangsætte genstarten – den har tydeligvis været planlagt længe. Hvis alt kører som planlagt, vil den første reaktor være i gang omkring 8. juli, og den sidste omkring 24. juli.

Japan PM Noda aims to reduce reliance on nuclear power, (Reuters) Asahi Shimbun 16.06.2012.¹

Linda Sieg and Kiyoshi Takenaka: Japan approves 2 reactor restarts, more seen ahead, Reuters 16.06.2012.²

Gov’t decision to restart nuclear reactors meets public opposition, Mainichi 16.06.2012.²

Locals near nuclear plants divided over decision to restart reactors, Mainichi 16.06.2012.³

Phred Dvorak: Fukushima Watch: Reactor Restarts in the Twitterverse, Wall Street Journal 16.06.2012.¹¹

Noda’s decision to restart nuclear reactors attacked by oppositions, Kyodo 16.06.2012.¹²

KEPCO set to turn on juice at Oi nuke plant in July, Asahi Shimbun 16.06.2012.

Japan to restart 2 reactors for 1st time since Fukushima crisis, (Kyodo) Mainichi 16.06.2012.

 

 

17. juni – Asahi Shimbun: Genstart sikkerhedsmæssigt dybt uansvarlig

Keiji Takeuchi fra Asahi Shimbun har i dag en heftig kritik af beslutningen om genstart af de to reaktorer i Oi:¹

“The decision by the central government on June 16 to resume operations at the Oi nuclear power plant is yet another attempt to rely on the myth of the safety of nuclear plants.”

Årsagerne bag katastrofen ved Fukushima-værket er endnu langt fra fuldt ud afklarede, og “Sufficient safety measures cannot be implemented because the causes of the accident have yet to be clarified,” skriver Takeuchi: “The central government and Kansai Electric Power Co. … insist that they have implemented measures that would prevent a severe accident even if a tsunami on a scale of that which struck Fukushima should engulf the Oi plant in Fukui Prefecture. Power-supply vehicles and firefighting pumps have been installed at the Oi plant site to cool the reactor cores in case of emergencies.

However, should a severe accident occur at the Oi plant, the measures in place to contain such a possible accident are insufficient. The installation of filters on the venting equipment to prevent the emission of large amounts of radioactive materials as well as the completion of a quake-proof control center building that would be absolutely necessary to deal with an accident will only be achieved three years from now.

A resumption of operations based on the lax judgment that everything will be fine as long as a plan is in place is unacceptable. That is nothing more than operating nuclear plants while hoping that an unexpected accident does not occur.”¹

Protester er indløbet fra alle dele af verden, for eksempel samtlige 53 parlamentsmedlemmer fra Die Grünen i Tyskland.²

Efter beslutningen var en gruppe mennesker samlet foran Nodas kontor med bannere og tilråb: “We will block reactivation of the Oi plant.”³ Den slags direkte aktion er sjælden i Japan, men omvendt er den manifeste vrede også et særsyn i et land, hvor kritik traditionelt har været meget forsigtigt formuleret.

27. juni er der generalforsamling i KEPCO, det forsyningsselskab, som driver reaktorerne i Oi. Her vil der givet blive rejst en enorm indre kritik. Byen Osaka en af KEPCOs største aktionærer, og Osakas borgmester Toru Hashimoto, som længe førte and i modstanden mod genstarten og kun bøjede af under betingelse af at genstarten var midlertidig, vil givet genoptage spørgsmålet, om reaktorerne behøver at køre ud over de to varmeste måneder juli og august.

Der er således langt fra ro over feltet, og der kan vise sig mange knaster på vejen til genstarten. Det er her, at politiske processer – og aktivistiske modsvar – har tendens til at lade sig løbe at med situationen, mes det vigtigste, at få truffet nogle sunde, langsigtede konklusioner på det, som skete i Fukushima, og få igangsat overgangen til vedvarende energikilder, glider i baggrunden for den form for ytringer, som finder vej til dagspressen.

Keiji Takeuchi: Decision on restarting Oi reactors should not be a precedent, Asahi Shimbun 17.06.2012.¹

Fukushima evacuees, citizens groups vexed by Oi restart decision, Asahi Shimbun 17.06.2012.²

Eric Johnston: Oi decision draws international outcry, Japan Times 17.06.2012.³

Mixed reaction to Oi reactivation, Yomiuri Shimbun 17.06.2012.

4,000 Protest Against Oi Nuke Plant Restart in Front of Fukui Prefectural Government Bldg, Exskf 17.06.2012.

Regrettable ‘go’ on reactors, (leder) Japan Times 17.06.2012.

 

 

26. juni – Generalforsamling ved forsyningsselskaberne I

I morgen holder 9 ud af Japans 10 regionale forsyningsselskaber deres årlige møde. Ikke mindst i Kansai-regionen, hvor man lige nu er ved at genåbne de to reaktorer i Oi, er der lagt op til møder med helt anderledes forløb end normalt. Både små og større byer er aktionærer i KEPCO, Kansais forsyningsselskab, som indtil Fukushima-katastrofen sidste år i marts producerede næsten halvdelen af sin strøm ved A-kraft.¹

Ved en hændelse som ved Fukushima Daiichi-værket ville man kunne risikere, at Japans største sø, Biwa-søen, som leverer drikkevand til 14 mio. mennesker, blev ramt. Så der vil i år være mange og markante markeringer af nødvendigheden af, at Japan udfaser sin A-kraft.

Osakas borgmester Toru Hashimoto, som længe ledte den regionale modstand mod genstarten og til sidst kun bøjede af med et ønske om, at genstarterne skulle være midlertidige, kun for at sikre mod strømsvigt på de allervarmeste dage, har godt 9% af stemmerne, og han har blandt andet varslet et forslag om at afvikle A-kraften så hurtigt som muligt.¹

Deri ligger implicit, at halvdelen af Kansais energiforsyning inden for en kort årrække omlægges til vedvarende energikilder. Hvis en sådan beslutning skal tages på det niveau – og ikke ud fra samlede direktiver i den nationale energiforsyningsplan – så kræver det to tredjedeles flertal. Og det er lige nu usandsynligt, at det sker. Men der er ingen tvivl om, at krav om omlægning og krav om fornyede sikkerhedsrutiner vil blive fremsat på samtlige ni forsyningsselskabers møder i morgen.

Billig sikker energi, hedder det. Men efter beslutningen om genstart har der været tal fremme om, at produktionsselskaberne står overfor konkurs, hvis de skal lukke A-kraften ned alt for hurtigt. Der er slet ikke lavet de henlæggelser der skal til, og slet ikke til når det går galt som det gjorde ved Fukushima Daiichi sidste år.²

Op til årsmøderne har det igen været påpeget, at der er markante foldelinjer umiddelbart under Oi-værket, som byder på forøget jordskælvsrisiko.³ Yderligere har det været påpeget, at adgangen til værket ved jordskælv er særdeles sårbar. Og de forøgede sikkerhedsforanstaltninger, som er besluttet i lyset af erfaringerne fra Fukushima Daiichi-værket vil først være fuldt gennemført i 2016. Samtidig er de nye sikkerhedsprocedurer i de omkringliggende samfund ikke implementeret. Det er måske en mindre sag i de samfund, som allerede har sikkerhedsprocedurer. Men beredskabsområdet er udvidet fra 20 til 30 km radius, og i den nye zone har så godt som ingen af de mange små byer og landsbyer nået at få etableret deres beredskab.¹¹

Men KEPCO melder, at forberedelserne på Oi-værket går som de skal (der har kun været en enkelt falsk alarm). Og efter planen er den første af de to reaktorer klar til igangsættelse her 1. juli. Lige nu ser det således ud til, at Japan nåede at være A-kraftfri i under to måneder.

Efter beslutningen om genstart har de folkelige protester kun været større.

Local governments to demand change at utility shareholders’ meetings, Asahi Shimbun 26.06.2012.¹

Toru Nakagawa: Decommissioning would leave 4 power companies with negative net worth, Asahi Shimbun 18.06.2012.²

Louis Templado: Scientists warn of 3 faults under soon-to-restart reactors, Asahi Shimbun 26.06.2012.³

Mari Yamaguchi: Oi restart rush blasted as new crisis, (AP) Japan Times 26.06.2012.¹¹

 

 

27. juni – Generalforsamling ved forsyningsselskaberne II

I dag blev der afholdt årsmøder ved 9 af Japans 10 forsyningsselskaber. Ved samtlige møder blev der stillet forslag om at udfase A-kraften, men ingen af stederne lykkedes det at opnå de nødvendige to tredjedeles flertal.

I Kansai blev forslagene blev fremsat af byer som Osaka, Kobe og Kyoto, og selvom byerne tilsammen har markante andele i forsyningsselskaberne, var det ikke tilstrækkeligt til at ændre kursen. Stemmefordelingen for de enkelte afstemninger er ikke offentliggjort, men alene de institutionelle investorer, som normalt stemmer for ledelsens kurs, har omkring en tredjedel af stemmerne. Og for de banker, som har ydet forsyningsselskaberne lån, ville en beslutning om at udfase A-kraften blot skabe øget usikkerhed – selvom de tilsvarende investeringer i udbygningen af vedvarende energi – hvis den ender med at ske i forsyningsselskabernes regi – omvendt vil åbne et helt nyt forretningsområde.

Vores hjemlige DONG tog under Anders Eldrup den ganske radikale – og fremsynede – beslutning inden for blot et årti at gå fra 15% vedvarende energi og 85% fossil energi til 85% vedvarende energi og 15% fossil energi. Men De japanske forsyningsselskaber har ikke i nærheden af 15% vedvarende energi at ekspandere fra. De skal starte helt forfra. Og spørgsmålet er, om de får lov til det. Eller om man benytter lejligheden til at få en langt mere horisontal struktur, hvor der er plads til langt flere aktører. Det ville i hvert fald være en logisk konsekvens af en beslutning om at overgå til en større grad af vedvarende energiforsyning. Som man har set det i Tyskland (og her i lille Danmark), så kræver det en markant udbygning af el-nettet. Samtidig vil det demontere det monopol, som de store forsyningsselskaber har opbygget – og i manges øjne misbrugt alvorligt. Så forsyningsselskaberne klynger sig til deres A-kraftværker.

På årsmøderne blev der også fremlagt forslag om større transparens. Og den tyske miljøorganisation Ethecon Foundation Ethics & Economics havde købt sig ind som aktionær for på baggrund af Fukushima-katastrofen at kunne overrække TEPCOs ledelse “Black Planet Award” som verdens største forurener 2012. Æren gik sidste år til BP for Deepwater Horizon-ulykken.¹

Samtidig fremlagde den forhenværende ministerpræsident Naoto Kan sammen med medlemmer af det regerende parti DPJ en plan for Japans kommende energiforsyning, som indebærer en øjeblikkelig lukning af 12 reaktorer og en fuld udfasning af A-kraften i 2025 ud fra, at A-kraft ikke er “ethical as it entails huge risks and leaves the problem of radioactive waste.”

Så måske TEPCO og KEPCO skulle alliere sig med Anders Eldrup. De kunne i den grad bruge hans transformatoriske kraft.

Samtidig fremgår det af et telegram fra nyhedsbureauet Kyodo, at den første af de to reaktorer ved Oi-værket igangsættes søndag, at man forventer reaktorprocessen vil begynde at yde energi 4. juli og vil nå fuld kraft omkring 8. juli. Den anden af de to reaktorer ved Oi-værket bliver tilsvarende løbet i gang med godt en uges forsinkelse. Og hermed vil jeg standse disse små løbende opdateringer, hvis ikke der sker noget uforudset.

To måneder nåede Japan at være uden A-kraft. Og selvom industri og forsyningsselskaber kunne ønske sig tilbage til tiden før Fukushima-katastrofen, så har hele den måde, man har håndteret situationen på, gjort det utænkeligt bare vende tilbage til business as usual. Trods massive kampagner for at forstå nødvendigheden af genstarten er 71% af befolkningen imod genstarten af reaktorerne, og ønsket om én gang for alle at blive fri af A-kraften og overgå til vedvarende energi har fået et stærkt tag i den japanske befolkning.

Kazuaki Nagata & Eric Johnston: Utilities defy shareholders’ antinuke calls, Japan Times 27.06.2012.

9 utilities reject all shareholders’ anti-nuclear appeals, Asahi Shimbun 27.06.2012.

Power companies must heed shareholder proposals from local governments, (leder) Asahi Shimbun 27.06.2012.

TEPCO shareholders’ meeting marked by calls to break away from nuclear power, Mainichi 27.06.2012.¹

DPJ lawmakers seek immediate decommissioning of 12 reactors in Japan, Kyodo 27.06.2012.

Oi nuclear plant reactor to be reactivated at 9 p.m. Sunday, Kyodo 27.06.2012.

 

 

28. juni – Hvilke reaktorer er det forsvarligt at genstarte?

PÅ TEPCOs årlige aktionærmøde i går blev advokaten Kazuhiko Shimokobe valgt som ny formand. Umiddelbart efter var han ude med signaler om, at TEPCO på trods af sit monopol fremover skulle blive langt bedre til at høre på sine kunder.

Efter Fukushima-katastrofen har TEPCOs økonomi været helt i knæ, som følge af dels de svigtende indtægter fra, at alle reaktorer står stille, dels de kolossale udgifter til kompensation og oprydning efter katastrofen, som slet ikke er endeligt opgjort endnu. Så på mødet i går vedtog man en ændring, hvor den japanske start i praksis overtager det økonomiske ansvar for virksomheden og dens oprydningsansvar.

Alligevel var Shimokobe i dag var han ude med en rehabiliteringsplan, hvorefter genåbningen af reaktorer i Niigata amtet fra april næste år er uomgængeligt vigtigt som en “building block” i at få firmaet på højkant igen. Med 7 reaktorer med en samlet kapacitet på omkring 8 GW er Kashiwazaki-Kariwa-værket verdens største A-kraftværk, og det vil klart betyde alt for TEPCOs økonomi, at strømmen igen kommer til at flyde fra værket.

Men Kashiwazaki-Kariwa-værket vil givet sætte sindene i kog. Værket har en rigtig kedelig historie med masser af tilfælde af forfalskede papirer, manglende information osv. Efter et jordskælv i 2007 måtte man indse, at man havde anlagt værket umiddelbart ovenpå en seismisk foldelinje, og at jordskælv derfor kunne udløse særligt store rystelser på dette sted. Herefter var værket sat helt ud af drift i 21 måneder, da de lokale myndigheder ikke ønskede det genstartet, før sikkerheden var fuldt sikret. Konklusionen var også den gang, at sikkerheden og den politiske uafhængighed af kontrolinstanserne var helt utilstrækkelige, og den politiske modstand omkring genstarten vil givet blive særdeles voldsom.

Hirohiko Izumida, som også dengang var Niigatas guvernør, har efter Fukushima-katastrofen insisteret på nødvendigheden af nye, uafhængige kontrolinstanser for A-kraft-industrien og har erklæret sig imod genstart af reaktorerne i den nuværende situation. Det kan først komme på tale efter at man er kommet helt til bunds i erfaringerne fra Fukushima-katastrofen. 3 af Kashiwazaki-Kariwa-værkets 7 reaktorer har ikke været genstartet siden jordskælvet i 2007.

Shimokabe står dermed overfor en gigantisk opgave med på én gang at skulle rydde op efter en af verdens største strålingsulykker, at kompensere flere hundrede tusinde mennesker og virksomheder, som har fået deres livsgrundlag ødelagt af Fukushima-katastrofen, at genskabe tilliden til A-kraften i den japanske befolkning, og at skabe accept fra de lokale politikere i Niigata, som skal godkende genstarten.

Tidligere ville det have indebåret en masse økonomiske frynsegoder – forsyningsselskaberne har excelleret i lokal godgørenhed – men der er i den nuværende situation ikke meget at give af, og der vil være så stærkt et fokus på, hvad TEPCO foretager sig af den slags, at råderummet for “bestikkelse” i den nuværende situation er stort set ikke-eksisterende.

Fra TEPCOs sider er der måske også i første omgang tale om en føler. TEPCOs nyudnævnte præsident, Naomi Hirose, blødgør i et interview i Mainichi i går blødgør planerne om genstart af Kashiwazaki-Kariwa-værket og kalder dem for tentative.

Tilsvarende blev der i dag fra TEPCO på én gang sagt, at man fortsætter sit engagement i opførelsen af projekter andre steder i verden samtidig med, at det fremgår, at man har trukket sig ud af et projekt i Vietnam.

Dette diagram viser en sikkerhedsmæssig rangordning af Japans tilbageværende 50 reaktorer. Indtil for nylig havde man 54 reaktorer, men fire af de seks reaktorer ved Fukushima Daiichi-værket er taget ud af statistikken.

Diagrammet skal forstås sådan, at reaktorerne med nr. 1 – de to reaktorer ved Oi-værket, som ikke er under genstart – regnes som de mest usikre, mens reaktorerne med nr. 49 er vurderet til at være de mest sikre ud fra en række faktorer som alder, design, driftsikkerhed, beliggenhed, seismisk sikkerhed osv. Det er Genpatsu Zero no Kai, en gruppe parlamentsmedlemmer med medlemmer fra syv politiske partier, som står bag denne sikkerhedsvurdering og på baggrund heraf har foreslået, at de mindst sikre sendes til afvikling med det samme, og at der udarbejdet en udfasningsplan for de øvrige reaktorer på linje med det, man har vedtaget i Tyskland.

Af en artikel i Asahi Shimbun 29.06. fremgår det, at Genpatsu Zero no Kai foreslår 24 værker fra listen øjeblikkeligt sat til afvikling, heriblandt de syv reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket, samt at en række andre reaktorer udfases i løbet af få år. Listen er endnu ikke offentliggjort – og er stadig karakteriseret som foreløbig, og lavet for at kvalificere diskussionen om A-kraftens rolle i Japans fremtidige energiforsyning. Den skulle stadig mangle at blive justeret for tsunami-risiko. Men ud fra et overordnet sikkerhedsperspektiv ville det være oplagt, at man – hvis der overhovedet skal startes reaktorer – valgte de mest sikre reaktorer.

En anden svaghed ved Japans energiforsyning, som Fukushima-katastrofen har blotlagt, er, at transmissionssystemet mellem de enkelte forsyningsområder er meget svagt udbygget, ud over, at man for en god ordens skyd kører med forskellig spænding i Østjapan og Vestjapan. Det er baggrunden for, at man kan forudsige strømmangel i Kansai-området i de varmeste sommermåneder samtidig med, at der er overskud i de omkringliggende regioner – og dermed, at man ikke ved at spare i resten af landet kan afbøde mangelsituationen i Kansai-området. Endda kunne man ud fra et sikkerhedsperspektiv have peget på de to reaktorer i Takahama (nr. 35 på listen) som bedste bud på at afbøde strømmanglen i Kansai-området. her kan det meget vel have været chancen for at få lokal accept, som har gjort, at man lagde ud med at starte Oi-værkets reaktor 3 og 4, selvom de ligger midt i feltet (nr. 26).

Hvis man tilsvarende ser på Tokyo-området, hvor TEPCO er forsyningsselskab, så ville det ud fra snævert sikkerhedsmæssige grunde være rigtigst at genstarte de tre traktorer ved Fukushima nr. 2-værket, som ligger nr. 39 på listen. Men de ligger inden for det evakuerede område fra Fukushima nr. 1-værket, så det ville politisk set være helt umuligt at få igennem. Så TEPCO har ikke rigtigt noget andet valg end at søge at få Kashiwazaki-Kariwa-værket genåbnet, hvis man vil have gang i A-kraften i Tokyo-området.

Hvis man ender med at beslutte sig for ikke at genåbne blot halvdelen af reaktorerne, så vil det ikke mindst i TEPCOs og KEPCOs forsyningsområder kræve en særlig indsats for at levere erstatningsenergi. Men med et solcelleprogram som man har gennemført i Tyskland ville man på meget kort tid kunne lukke hullet.

For at spinde en ende, så vi der for hver eneste af disse reaktorer i den kommende tid udspille sig et veritabelt drama omkring det rigtige i at genstarte dem eller lade dem stå inaktive. Der vil være fortalere i energiselskaberne, industrien og de allernærmeste omgivelser, som er økonomisk afhængige af værkerne. Men blot ved næste landsby vil modstanden være massiv, og den folkelige modstand mod genstarten er massiv.

Selvom folkestemningen er til øjeblikkelig lukning, kan situationen meget vel ende med at blive en anden. Det har været vurderet, at en fuld nedlukning og oprydning vil koste i størrelsesordenen 4,4 trillioner yen samtidig med, at det på den korte bane vil nødvendiggøre et merforbrug af fossile brændstoffer på 3,1 trillioner yen. Og de ti forsyningsselskaber har tilsammen kun værdier for 5,7 trillioner. Situationen er således den, at man dårligt har råd til at lukke alle reaktorer ned på én gang. Og det sandsynlige hurtigst mulige afviklings-scenario vil være, at man lukker for de ældste og de alvorligst fejlplacerede værker øjeblikkeligt, og så for de øvrige værker ét for ét vurderer, hvad der skal til af øgede sikkerhedsforanstaltninger, tsunami-beskyttelse mv., for at det er forsvarligt at genstarte dem, og om det herefter er økonomisk rentabelt at lade dem køre frem til en levetid på 30 år.

TEPCO to withdraw from Vietnam nuclear plant project, Mainichi 28.06.2012.

Major power companies must put the customer first, (leder) Mainichi 28.06.2012.

Tepco: Restart Niigata reactors, (Kyodo) Japan Times 29.06.2012.

Kentaro Uechi: New TEPCO leaders to push restarts of reactors in Niigata, Asahi Shimbun 29.06.2012.

New TEPCO president says utility not set on reactivating Kashiwazaki-Kariwa nuclear plant, Mainichi 28.06.2012.

Mitsuru Obe: Lawmakers Rank the Safety of Japan’s 50 Reactors, Wall Street Journal 29.06.2012.

Lawmakers’ group identifies Japan’s most dangerous nuclear reactors, Asahi Shimbun 28.06.2012.

Lawmakers call for immediate decommissioning of 24 reactors, Asahi Shimbun 29.06.2012.

DPJ lawmakers seek immediate decommissioning of 12 reactors in Japan, Kyodo 27.06.2012.

Local governments turn their backs on utilities, Asahi Shimbun 28.06.2012.

Osamu Tsukimori: TEPCO to seek local govts’ OK to restart nuke plant, 19.02.2009.

Martin Fackler: Japan’s Quake-Prone Atomic Plant Prompts Wider Worry, New York Times 25.07.2007.

Earthquake, fire and nuclear leak in Japan, 18.07.2007.

50,000 signatures collected in Niigata seeking nuke plant vote, Asahi Shimbun 24.08.2012.

 

 

29. juni – Tegninger af foldelinjer udeladt af grundlaget for genstarten i Oi

Det at tegningen herover, som viser foldelinjer umiddelbart under de to reaktorer ved Oi-værket, som netop nu er ved at blive genstartet, blev udeladt af beslutningsgrundlaget, bliver nu forsøgt brugt som kile for at bremse genstarten. I eftermiddag kunne man via Facebook læse:

News from Green Action Japan:

“This is to notify foreign media in Japan that two of the five Diet members who inspected the Oi nuclear power plant on Wednesday, 27 June are now meeting with the Prime Minister’s office concerning this issue. (Entry at 18:03.) The names of the Diet members are Ben Hashimoto (Democratic Party) and Mizuho Fukushima (Social Democratic Party leader).

Today, it was announced that the government’s “Earthquake and Tsunami Advisory Committee” (地震・津波も関する意見聴取会)will be meeting concerning the Oi Nuclear Power Plant fault (shattered zones) on Tuesday, 3 July.

Citizens are demanding delay of start up of the Oi plant on 1 July until the site is checked for active faults.

Today, Aileen Mioko Smith (Green Action) met with METI Minister Yukio Edano today for 5 minutes with Diet member Ben Hashimoto (Democratic Party.) Smith challenged Edano concerning the issue, stating that important evidence (the sketch of the Northwest face of the trench) was not presented during the government’s recent back-check.

Mitsuhisa Watanabe issued his report of the 27 June inspection at Oi yesterday, 28 June. Text is in Japanese. Translation will be issued tomorrow.”

Anti-nuclear protest in Tokyo Friday 29th June, Kyoto Journal, Facebook 29.06.2012.

 

 

30. juni – 150.000 til fredagsdemo / Ny feed-in-tarif

I de større japanske byer er fredag er efterhånden blevet demonstrationsdag – anti-atomkraft-demonstrationsdag. Og det er ikke kun en lille håndfuld sammenbidte studerende, men mødre seniorer, kunstnere – mennesker fra alle lag – som markerer deres modstand mod genstarten. I Tokyo siges det ligefrem, at der fredag var 150.000 på gaden, hvilket sandsynligvis er en del overvurderet. Men Kyoto Journal havde i dag link til billeder taget fra helikopter, og der var mennesker samlet langs gaderne over et meget stort område. I et land som Japan, hvor man traditionelt har gjort alt for at undgå at markere konflikt og uenighed direkte, er det helt uhørt, at så mange mennesker samles på gaden.

De demonstrationer, som har grebet om sig i de seneste måneder, har indtil nu været lyse og lethjertede, og det er måske en del af, at man i den grad har kunnet samles på tværs af generationerne. Men her til aften forlyder det, at en gruppe demonstranter direkte har blokeret adgangsvejen til Oi-reaktoren. Eneste vej til værket går gennem et bjergtunnel, og her blokerede omkring 200 mennesker med deres biler for adgangen. Det skal blive interessant i den kommende tid at se, hvor stærkt, den stærke uvilje vil manifestere sig.

Siden år 2000 har man forsøgt at indføre et Feed In Tarif-system på linje med det tyske, som gør det attraktivt at etablere vedvarende energianlæg. Detaljerne er endnu få, men i princippet betyder det, at ens elmåler både måler, hvad man bruger fra nettet, og hvad man sender ud på nettet. Der har været voldsom modstand fra industrien og produktionsselskaberne, som ikke har ønsket, at den vedvarende energi fik plads i den japanske energiforsyning. Det vil på blot lidt længere sigt dels rokke et monopol, dels bogstaveligt føre til behovet for et nyt net – en form for smart grid – som kan håndtere, at der er i tusindvis af producenter. Og japanerne er her meget langt bagude.

Denne graf over fordelingen af den japanske energiforskning stammer tilbage fra 2007. Den viser med al tydelighed et land, som har lagt sin energifremtid i hænderne på de store firmaer, som udvikler a-kraftværker, og som ud over de japanske reaktorer har aktiviteter over hele verden. Forskningen i A-kraft har haft otte gange flere forsknings- og udviklingsmidler end den samlede vedvarende energi, og en stor del af udviklingsmidlerne omkring A-kraft har været bundet i oparbejdningsanlæg, som aldrig rigtigt er kommet til at fungere. Japan er således umiddelbart meget langt bagude, når det gælder vedvarende energi – ikke fordi det er svært, men fordi det har været meget lavt prioriteter og på mange områder direkte modarbejdet.

Det nye Feed In Tarif-system vil sandsynligvis give et øjeblikkeligt boost for opsætningen af solceller – det er i princippet blot at ringe og få det sat op, og man kunne meget vel forestille sig, at japanere i stort antal gjorde det for at demonstrere A-kraftens unødvendighed. Måske det også i løbet af få år vil give en række små vindmølleprojekter. Men det japanske el-net har slet ikke kapacitet (eller styring) til store mølleparker ved fjerne kyster.

Solcellerne er også (sammen med energibesparelser) et godt sted at begynde. I Tyskland har man i de seneste år prioriteret solcellerne og har på fået installeret en kapacitet, som når solen skinner mest svarer til omkring 20 A-kraftværker, og der er planer om at tre-firedoble denne kapacitet inden 2020. I princippet ville man på få år kunne etablere noget tilsvarende i Japan.

Der er lagt op til, at Japans fremtidige energiforsyning skal redefineres her i efteråret – i den seneste vifte af scenarier, som er fremlagt, er den fremtidige andel af A-kraft mellem 0% og 25%, hvor planerne indtil Fukushima-katastrofen var at øge A-kraftens andel fra ~25% til ~45%. Uanset den folkelige modstand mod A-kraften er der stærke interesser bundet i at fortsætte som nu, og det er stadig et åbent spørgsmål, i hvilken udstrækning landet er i stand til at sadle om. Men hvem ved? Måske lagkagediagrammet for 2013 viser store stykker for vindkraft, bølgekraft, termisk varme, smart grids, energibesparelser, integrerede systemer og el-biler – samt et mange år frem meget stort stykke til afvikling af A-kraftværker. Det er i hvert fald noget i den slags, der skal til, hvis Japan skal i gang med sin omlægning til vedvarende energikilder.

Kazuaki Nagata: Protest rally against Noda, Oi reactor restarts intensifies, (med billedserie) Japan Times 30.06.2012.

Confrontational rallies seek to stop restart of Oi plant, (med billedserie) Asahi Shimbun 01.07.2012.

Martin Fackler: In Tokyo, Thousands Protest the Restarting of a Nuclear Power Plant, New York Times 29.06.2012.

Eric Johnston: Feed-in tariff has solar advocates sky high, Japan Times 30.06.2012.

The power reform charade, (Sentaku Magazine) Japan Times 13.08.2012.

 

 

Se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

 

Share