Indlæg tagged med moratorium over kulkraft

James Hansen i København

16. marts 2009

Torsdag i sidste uge havde vi fornemt besøg ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Lederen af NASAs klimaforskning, James E. Hansen, var i byen i forbindelse med Københavns Universitets store konference, Climate Change. Global Risks, Challenges and Decisions. Derfor havde vi i samarbejde med Klimabevægelsen og Danish Media Forum dels foranlediget, at han også holdt oplæg på de studerendes parallelkonference Energy Crossroads, dels inviteret ham til at møde den danske presse, hvilket der er kommet en hel række artikler og interviews ud af (se nederst i dette indlæg).

James E. Hansen står i disse år som en af de vigtigste klimaforskere i verden – ikke blot på grund af hans overblik og indsigt i klimaanliggender, men fordi han har set det som sin opgave at træde ud af forskernes elfenbenstårn for at søge at slå bro over den indimellem afgrundsdybe forståelseskløft mellem det videnskabelige samfund og de politikere, som i disse måneder er ved at lægge sidste hånd på en klimaaftale, som kommer til at præge de næste årtiers indsats for at standse den globale opvarmning. Og Hansen gør det vel at mærke på en måde, hvor han ikke blot ‘accepterer’ det politiske spils oversættelser af komplekse problemstillinger til forhandlingsbare enkeltstørrelser med en pris, som til enhver tid kan forhandles, men definerer nogle fra et klimaperspektiv uomgængelige nødvendigheder, hvis vi skal gøre os håb om at vende den nuværende udvikling og undgå kaskader af ‘tipping points’, hvorfra klimaforandringerne bliver selvaccelerende.

Men Hansen synes langt fra brødebetynget over, at det med ham som rådgiver er svære beslutninger, politikerne skal ud at tage – og skaffe mandat til at skaffe. Han ser en bred forkelig forståelse for, at der skal handles konsekvent. Og som han sagde under frokosten: Uden den stadige afbrænding af fossile brændstoffer vil det jo blive en bedre verden for os at leve i, uden den nuværende luftforurening og accelererende ødelæggelse af landskaber og biodiversitet.

Læs mere »

Share

James Hansen: Kulkraftværker er dødsfabrikker

15. februar 2009

James HansenKlimaforskeren James E. Hansen har i dag en tankevækkende artikel i The Guardian, hvor han under overskriften Coal-fired power stations are death factories. Close them trækker konsekvensen af den fortsatte udbygning af kulkraften skarpt op. Det er meget på sin plads i et land som England, som på trods af at det i dag står med en af verdens skarpeste klimaplaner (med en reduktion på 80% inklusive skibs- og luftfart i 2050) planlægger opførelsen af nye kulkraftværker og nye landingsbaner på Heathrow.

Vores hjemlige energiselskab DONG burde også læse skriften på væggen. DONG har pt. fremskredne planer om at opføre gigantiske kulkraftværker i både Skotland og Tyskland. Argumenterne om, at de er (lidt) bedre end de nu værste kulkraftværker holder ikke en meter, for disse værker vil i adskillige årtier frem i tiden binde os til en afbrænding af kul, som fra et klimaperspektiv er helt uacceptabel. Vi er nødt til i den rigeste del af verden at fastholde nødvendigheden af, at al udbygning af energisektoren fremover sker i form af vedvarende energikilder. Alt andet er hasard med klodens fremtid.

Man taler ofte om den kinesiske kulkraft som det store problem – og det er det på ét plan. Men de tre lande i verden, som har den største afbrænding af kul pr. indbygger, er England, USA og Tyskland.

indlæg oprettet af Jens Hvass

James Hansen: Coal-fired power stations are death factories. Close them, The Guardian 15.02.2009.

Share

James Hansen: Brev til Michelle & Barack

1. januar 2009

Her nytårsmorgen var der mail fra klimaforskeren James Hansen med link til et brev, han har sendt til Michelle & Barack Obama i anledningen af Obamas overtagelse af præsidentembedet.

Hansen påpeger i brevet til Michelle & Barack utilstrækkeligheden i de nuværende politiske redskaber overfor at stabilisere det globale klima samt nødvendigheden af at standse den nuværende afbrænding af kul som del af at bringe atmosfærens koncentration af CO2 tilbage under 350 ppm.

Jeg har bragt brevet i sin fulde længde nedenfor.

James Hansen kommer til København i marts i forbindelse med Københavns Universitets klimakonference. Vi håber i den forbindelse at kunne lave et ekstra arrangement med Hansen.

Læs mere »

Share

Kulstøv øger isafsmeltningen

20. september 2008

Det er efterhånden velkendt, at de øgede CO2-udledninger øger indkapslingen af varme i atmosfæren, som igen øger afsmeltningen af klodens ismasser. Men hvis man skal bremse afsmeltningen af ismasserne, som de seneste år er accelereret markant, er det ikke nok at fokusere på reduktioner i CO2-udledninger. Det vil kun give meget langsigtede ændringer.

På kort sigt er det vigtigste således at få standset de store mængder af kulstøv, som udledes til atmosfæren sammen med den stadig stigende afbrænding af kul. Ikke mindst de kinesiske kraftværker, som i stor udstrækning bruger uvaskede kul, frigiver store mængder svævestøv, som er med til at gøre de ellers kridhvide isflader grågrumsede, så de reflekterer mindre lys og akkumulerer mere varme – og afsmeltningen dermed accelereres yderligere. 20% af partikelforureningen på Grønland i dag stammer fra asiatiske kilder, og at andelen er stærkt voksende.

Atmosfærekemiker Ole John Nielsen siger i dag til Ingeniøren, at man derfor til samtidig med det langsigtede arbejde med at reducere atmosfærens koncentration af CO2 er nødt til at lave en målrettet indsats for en beskyttelse mod afsmeltningen af ismasserne, og han foreslår at man fokuserer på tre områder, hvor man relativt hurtigt vil kunne mindske mængden af sodpartikler i luften over de arktiske egne, og dermed afsmeltningen:

Læs mere »

Share

James Hansen: Climate Threat to the Planet

12. august 2008

Parallelt med det seneste G8 topmøde i Japan afholdt FN-universitetet i Tokyo 4. juli et symposium: Innovation & Entrepreneurship in the Time of Climate Change. I den anledning havde man inviteret en af verdens ledende klimaforskere, James E. Hansen, til at tale. Hans forelæsning: Climate Threat to the Planet: Implications for Energy Policy kan opleves i videoen nedenfor.

James Hansen taler under vejs om klimatiske Tipping Points, hvoraf nogle allerede er nået, om vigtigheden af at nå tilbage til en koncentration af CO2 i atmosfæren på under 350 ppm samt om nødvendigheden af et moratorium for afbrændingen af kul (se tidligere blog-indlæg Stop afbrændingen af kul).

Under vejs fortæller Hansen (27:10 min), at vi ved systematisk at bruge CO2-binding i økosystemerne gennem skovplantninger, beskyttelse af regnskov og ændrede dyrkningsmetoder i landbruget vil kunne sænke atmosfærens CO2-koncentration med omkring 50 ppm. Hvis vi derfor får standset den nuværende afbrænding af kul og styrket bindingen af CO2 i biosfæren, vil det være muligt at få koncentrationen af CO2 i atmosfæren tilbage under 350 ppm.

Med James Hansen er man i godt selskab. Han formår som få at gøre de komplekse klimasammenhænge forståelige, så Climate Threat to the Planet er en yderst anbefalelsesværdig video, som man kunne ønske sig, at alle politikere ansvarlige for Kyoto-aftalens afløser tog sig god tid til at se – og fatte konsekvenserne af.

Læs mere »

Share

Rejsebrev fra James Hansen

4. august 2008

Klimaforskeren James Hansen er i mine øjne et af de få lys på den noget grumsede klimapolitiske himmel. Han taler uden omsvøb om hvad der må gøres, hvis vi skal langtidsstabilisere klodens klima, og han ser lige gennem politikernes snak og laden stå til overfor verdenshistoriens måske største udfordring. Hvis man vil forstå det spil – og den afgrund af forståelsesforskelle – som findes mellem politikere og videnskabsmænd, er hans seneste rejsebrev således yderst interessant læsning.

I rejsebrevet kommer vi langt omkring. Vi får indblik i hans samtaler med klimaministre i England og Tyskland, hvor han ikke vinder meget gehør for sit ærinde, at man ikke blot kan tale om 20, 30, 50 eller 80% reduktioner, men også er nødt til at se på kilderne, og at den nuværende afbrænding af kul klimatisk set er så vanvittig, at det eneste rigtige er at lave et øjeblikkeligt moratorium for opførelse af kulkraftværker.

Efterfølgende får vi en række baggrundskommentarer for hans nylige brev til den japanske ministerpræsident Yasuo Fukuda (se James Hansen: Stop afbrændingen af kul og Brev til den japanske statsminister), og vi får i rejsebrevet en lille smagsprøve på de hundredvis af forargede e-mails, som Hansen modtog i forlængelse af sin tale for den amerikanske kongres 23.06. (se James Hansen: Tipping Points Near).

Når Hansen er så opsat på, at verden venter med at afbrænde sine kulreserver, indtil en effektiv CCS-teknologi er etableret, er det dels fordi kul er den form for forssilt brændstof, som giver mest CO2-forurening pr. indhøste energienhed, dels fordi verdens reserver af kul er så kolossale, at hvis de alle blive brændt af ufilteret – somverden er godt på vej til – så vil klodens klima være nået uomgængeligt ud over det vippepunkt, hvor opvarmningen kan blive selvaccelererende (se fig. 1a i rejsebrevet, 2a herunder). Han er derfor fortaler for et moratorium for konventionel afbrænding af kul og insisterer overfor verdens ledere på, at vi forsigtigt skal disponere oliereserverne til hurtigst muligt at få verden på vedvarende energi.

Anden del af rejsebrevet er en diskussion af temaer fra Tom Blees’ bog “Prescription for the Planet”, som blandt andet taler varmt for fjerde generations atomreaktorer som en potentielt væsentlig løsning på den nuværende klimakrise. Fjerde generation atomreaktorer vil kunne køre på affald fra andre atomreaktorer, og løser dermed en stor del af det nuværende affaldsproblem, samtidig med at teknologien skulle være sikrere. Uden blot at give Blees ret er Hansen, som normal er atomkraft-skeptiker, åben overfor, at man burde gå videre med afklaringe og udviklingen af teknologien. Fra Blees’ bog hører vi endvidere om biler, som fremover kommer til at køre på jern eller bor som genopladelige brændselsceller.

Hans afsluttende refleksioner over forskellen mellem det videnskabelige og det politiske perspektiv er til at blive klog af, om end rejsetankerne er lidt løst redigerede i forhold til hans tale til Kongressen og brev til den japanske ministerpræsident.

indlæg oprettet af Jens Hvass

James Hansen: Trip Report, 04.08.2008 (pdf).

Share

James Hansen: Stop afbrændingen af kul

4. juli 2008

James Hansen, leder af NASA Goddard Institute for Space Studies og en af verdens ledende klimaforskere, gav i dag en forelæsning i ved et symposium på United Nations University i Tokyo forud for G8-topmødet i Japan i den kommende uge.

I forbindelse med forelæsningen siger James Hansen i et ‘message’ til G8-lederne: “Hvis jeg kunne tale med lederne ved G8-mødet, ville jeg sige, at strategien at fastsætte et mål for reduktion af CO2-udledningene er dømt til at slå fejl. Det vigtigste for dem er at forstå kullenes centrale rolle, og at hvis ikke vi får et moratorium og en udfasning af kul – på nær hvor CO2 er opsamlet (captured) – så vil vi ikke være i stand til at løse problemet.”¹

Det nytter med andre ord ikke blot at tale i procenter. Vi er nødt til at forstå en række fundamentale størrelser i klimaproblemerne og træffe en række principielle problemer.

James Hansen foreslår i forelæsningen, at de industrialiserede lande udfaser alle CO2-emissioner fra kulfyring inden 2025 – og at udviklingslandene gør tilsvarende inden 2030. Han påpeger, at en øget CO2-afgift er nødvendig for ikke i den nuværende situation at opmuntre til at indlede udvinding af olieforekomster som for eksempel i de arktiske egne, som vil have store miljømæssige risici. Han konstaterer, at det ikke er givet, at vi partout skal brænde al tilgængelig fossil brændsel af lige nu. På et tidspunkt inden længe er vi nødt til at lære at leve uden fossile brændstoffer. Hvorfor ikke gå i gang med det nu?

I forelæsningen peger han på mulighederne for øget CO2-lagring i jord og biosfære. Ved at udvikle landbrugets og skovbrugs dyrkningsmetoder (samt en systematisk byforgrønnelse af urbaniserede områder) kunne vi etablere en omfattende CO2-lagring i biosfærens biologiske systemer. Men dette område er stadig meget mangelfuldt udforsket og forskningsmæssigt underprioriteret i forhold til sværindustrielle CCS-løsninger.

Forelæsningen er tilgængelig i video-format, se blog-indlægget James Hansen: Climate Threat to the Planet.

Se også tidligere blog-indlæg: Brev til den japanske statsminister, James Hansen: Tipping Points Near, James Hansen: Sidste udkald samt En klimatologs perspektiv.

indlæg oprettet af Jens Hvass

James Hansen: Climate Threat to the Planet. Implications for Energy Policy, (40 slides fra forelæsningen) UN University G8 symposium on innovation and climate change i Tokyo 04.07.2008 (pdf).

James Hansen: Brev til den japanske premierminister Yasuo Fukuda (pdf).

Climate Change – Messages to the G8 5 min Vimeo video.¹

Share

Brev til den japanske statsminister

3. juli 2008

Klimaforskeren James Hansen sendte i dag et brev til den japanske premierminister Yasuo Fukuda. Anledningen er det forestående G8-møde på Hokkaido, hvor Japan som vært har annonceret, at klimaet vil stå højt på dagsordenen.

James Hansen er måske verdens største kapacitet på klimaområdet, og i brevet til den japanske statsminister, som findes i fuld udstrækning nedenfor, giver han et godt rids af, hvad der ud fra et klimatologisk perspektiv er uomgængeligt nødvendigt.

I brevet opfordrer han Japan til at styrke sit initiativ og lederskab på klimaområdet og advarer om, at vi nærmer os ‘critical tipping points’, som kan føre til ustoppelige havstigninger, ændre klimazoner, udrydde et stort antal dyre- og plantearter, give vandmangel for millioner af mennesker og en lang række andre problematiske indvirkninger på vores levevilkår. Han konkluderer i brevet blandt andet, at et moratorium for afbrænding af kul er nødvendigt for at sikre klimaet og levevilkårene for fremtiden.

indlæg oprettet af Jens Hvass

3 July 2008
Prime Minister Yasuo Fukuda
1-6-1 Nagata-cho, Chiyoda-ku
Tokyo 100-8968, Japan

Dear Prime Minister,

Your leadership, and continued leadership by Japan, is needed on the matter of climate change, a matter with ramifications for life on our planet, including all species. Prospects for today’s children, and especially the world’s poor, hinge upon success in stabilizing climate.

For the sake of identification, I am a United States citizen, director of the NASA Goddard Institute for Space Studies and Adjunct Professor at the Columbia University Earth Institute. I am a member of our National Academy of Sciences, have testified before our Senate and House of Representatives on many occasions, have advised our Vice President and Cabinet members on climate change and its relation to energy requirements, and have received numerous awards including the World Wildlife Fund’s Duke of Edinburgh Conservation Medal from Prince Philip. I write today, however, as a private citizen, a resident of Kintnersville, Pennsylvania, USA.

Japan has been a strong supporter of actions to mitigate dangerous climate change, including the Kyoto Protocol. It is not Japan’s fault that international action has failed so far to slow emission of dangerous gases. But as the host for the upcoming G8 meeting, you can initiate discussion of an approach that could meet the challenge humanity faces.

The past approach, and extensions now under discussion, are fatally flawed and would doom our children and grandchildren to an increasingly impoverished life on a more desolate planet. Clear thinking and bold leadership of the international community are essential in the next 1-2 years to change the course of human history.

Læs mere »

Share