Strøtanker om bæredygtighed

Fik netop nu nedenstående mail fra 350.org i Poznan, at der nu var 49 lande, som stod bag en målsætning for den kommede klimaaftale på 350 ppm. Dette er et stort fremskridt fra klimakonferencen for blot et år siden på Bali, hvor nødvendigheden af at bringe atmosfærens koncentration af CO₂ tilbage under 350 ppm knapt var kendt.

Det fremgår ikke præcist hvilke lande, som slutter op om dette indlysende nødvendige klimamål. Kun at det er de fattigste lande – og man kan forestille sig, at rækken af lande, som har indset nødvendigheden af 350 ppm også omfatter atolnationer som Maldiverne og Kiribati, som med den nuværende udvikling vil være forsvundet i havet inden udgangen af dette århundrede.

Mailen indeholder et link til en lille 350 ppm animation sammen med en opfordring til at gå ind og se den på You Tube og kommentere den (kræver oprettelse af YouTube brugeraccount), så den kommer så højt op på popularitetsskalaen, at selv mennesker, som kommer til YouTube for helt andre ting, får den at se. Så klik ind på videoen herunder, se den og kommenter den, så langt flere får mulighed for at få den at se.
Læs mere »

Halvandet år har det taget schweiziske Louis Palmer at kommer jorden rundt, men så er det også sket på en for miljøet usædvanlig skånsom måde – med en solcelledrevet bil. Til gengæld har turen taget næsten halvandet år.

Palmer har timet turen, så han i går efter 52.000 km kørte i mål i Poznan, hvor politikere i disse dage arbejder på at få en klimaaftale skrue en sammen. Han krydsede målstregen med lederen af klimaforhandlingerne Yvo de Boer som passager på det sidste stræk.

Ved ankomsten fortalte Palmer, at over alt på hans tur, havde mennesker ønsket sig en bil som hans. Der er derfor ingen grund til, at bilindustien ikke laver biler som hans. De ville lynhurtigt kunne lave den i en meget bedre udgave. Teknologien er der. Den er økologisk, den er økonomisk, den er pålidelig. Vi kan stoppe den globale opvarmning, siger Palmer.¹

Se mere om om Palmers tur i et tidligere blog-indlæg: Jorden rundt på solenergi.

Alister Doyle: Solar-Powered Car Completes Round-The-World Trip, Reuters 04.12.2008.

‘Solar taxi’ goes round the world, BBC News 05.12.2008.

Vanessa Gera: Solar car completes 1st ever round-the-world trip, (AP) Journal Gazette 05.12.2008.¹

Oxfam, en af verdens største internationale humanitære organisationer, fremlagde i dag i Poznan et paper, Turning Carbon into Gold, som beskriver, hvordan CO₂-kvotemidler rigtigt anvendt, ville kunne finansiere store nødvendige klimatilpasningsprojekter i verdens fattigste lande, som i dag ofte er dem, som står med de største konsekvenser af klimaforandringerne. Oxfam taler i Turning Carbon into Gold om op til 50 mia. $ pr. år i overførsler. Ved at bruge kvotemidlerne, argumenterer Turning Carbon into Gold, er det ikke skatteyderne, som skal betale, men de forurenere, som har forårsaget problemerne, og som retteligt burde betale den fulde pris.

Dette bliver en problemstilling vi vil blive nødt til at afklare i de kommende år. I dagene op til Poznan har politikere fra både Venstre og Konservative været inde på, at kvotemidler (og grønne afgifter generelt) skal bruges til skattenedsættelser. Rigtigt anvendt, er miljøafgifter og CO₂-afgifter en måde at internalisere miljøomkostningerne på. Men det er essentielt for de kommende års klimapolitik, at det bliver stadfæstet, at disse penge ikke bare skal spredes tilbage i skatteydernes lommer med løs hånd, men tilhører miljøet, og bør gå til systematisk at afbøde skadevirkningerne af den produktion og de udledninger, de er opkrævet for.

Louise Gray: Oxfam calls for £34 billion per annum to help poor cope with climate change, Telegraph 02.12.2008.

Megan Rowling: Raise climate adaptation cash by selling global emissions rights – Oxfam, Reuters 02.12.2008.

Turning Carbon into Gold. How the international community can finance climate change adaptation without breaking the bank, Oxfam International 02.12.2008 (pdf).

Urgent global climate action needed in Poland, Oxfam 01.12.2008.

Climate, Poverty, and Justice. What the Poznań UN climate conference needs to deliver for a fair and effective global climate regime, Oxfam 01.12.2008 (pdf).

I disse dage, hvor der er klimakonference i Poznan, opfordres alle kloden rundt til hver dag kl. 3:50 PM at ringe 350 gange. Har du ikke lige en kirkeklokke i nærheden, så find en tibetansk klokke, en krystalvase, din yndlingsringetone på mobilen, det dybe A på klaveret eller noget andet med smuk klang og vær med til at indspænde kloden i et klangfelt, som resonerer på 350. På den måde vil bølger af 350 klokkeslag rulle rundt om jorden i takt med solens stigen og synken.

Formålet er at markere nødvendigheden af, at koncentrationen af CO₂ i atmosfæren igen kommer ned under 350 ppm. Tallet 350 er således det 21. århundredes nøgletal – den koncentration af CO₂ i atmosfæren, vi skal tilbage til, for at standse ismassivernes accelererende afsmeltning og langtidsstabilisere klimaet.

For få dage siden gav klimaforskeren James Hansen i Uppsala ved et møde mellem alle verdens trossamfund forud for klimatopmødet i Poznan en fornem introduktion til situationens alvor og nødvendigheden af at bringe koncentrationen af CO₂ i atmosfæren tilbage under 350 ppm. Den findes på video (klik her) på minuttallene 1:09:50 -1:28:48 min.

Se også blog-indlæggene 350 klokkeslag for klimaet, Fælles klimaerklæring fra verdens trossamfund, Bill McKibben: 350 sekunder om 350.org og Hvor store CO₂-reduktioner skal der til?

For mere om nødvendigheden af 350 ppm, se også 350.dk og 350.org.

Ring a Bell 350 Times On Nov. 30 to Solve the Global Warming Crisis, The Daily Green 21.11.2008.

Hvis man her inden Poznan skal gøre status, så er der med Connie Hedegaards ord stadig mange sten på vejen til et godt klimaaftale i 2009. I den seneste uge har både Italien og Polen truet med at trække i nødbremsen og nedlægge veto mod EUs planer om en 20% reduktion i 2020, som kan blive til 30% under forudsætning af en bred aftale. Selv Sverige har været fremme med, at det ikke er sikkert, at en EU-afklaring kan komme på plads inden København om et år.¹ Og Italien, som ligger i en zone, hvor klimaforandringerne kan betyde drastisk reduktion af vandmængderne og dermed landbrugsproduktionen, har været fremme med, at en vandaftale må være en central del af den kommende klimaaftale.

På den led er intet forandret, de fleste tænker på sig selv og deres eget bedste. Vi er stadig ikke særlig civiliserede forstået som globale borgere, og få formår reelt at indtage og handle efter det globale perspektiv.

Endda har Connie Hedegaard forud for Poznan markeret en tillid til, at enigheden nok skal indfinde sig.² Man kunne blot unde hende – og klimaaftalen – at denne enighed for eksempel på EU-niveau ikke skulle bankes frem i sidste øjeblik, men blev markeret allerede nu, så man kunne bruge kræfterne på at løfte andre dele af klimaaftalen, herunder ikke mindst, hvordan man finder en aftale for udviklingslande som Indien, Kina, Brasílien og Indonesien, som er gode for alle parter og klimaet – dvs. som sikrer disse lande en udviklingsmulighed frem mod et velfærdssamfund uden at deres CO₂-emissioner forøges. Disse lande står her overfor ikke bare at skulle overtage de nu industrialiserede landes dynamik, men at definere en udvikling, hvor grøn teknologi fra starten af er fundamentet. Det vil kunne give sundere samfund en de nuværende industrilandes, men det kræver megen innovation, det kræver et bæredygtighedsperspektiv, som de færreste aktører i dag behersker, og det kræver solid støtte fra store teknologifonde betalt af den industrialiserede verden, som formår at stimulere kreativt fremadrettede tiltag.

Læs mere »

Her op til COP14 i Poznan har Greenpeace lavet en ny rapport, The True Cost of Coal, som fokuserer på prisen på kul. Kul er i udgangspunktet en billig energikilde – det er en af grundene til at det er så svært at lade den ligge i jorden. Men den sviner og ødelægger vores helbred, vores skove, vores klima og vores fremtid, og hvis man indregnede disse miljøudgifter, som nu er eksternaliserede, så prisen for 1 kWt fra et kulkraftværk ikke bare som nu skulle betale for den primære produktion, men også for at rydde op efter sig, så ville prisen blive en helt anden. Hele vejen i kulkredsløbet, fra brydningen i minerne til forbrændingen i fabrikker og kraftværker påfører kullene natur og mennesker store lidelser.

Og for nylig kom det frem, at en af grundene til, at ismassiverne smeltede langt hurtigere end hidtil antaget, er at isen ikke mere er hvid, men gråsnusket fra kulstøv fra ufiltreret kulafbrænding. Alene den grønlandske indlandsis bliver nu 2.000 km³ mindre om året. Hvis man breder det volumen ud over Danmark, ville det blive et isdække på næsten 50 m.

Ifølge The True Cost of Coal er de samlede eksternaliserede udgifter ved den nuværende afbrænding af kul på verdensplan 360 mia. euro pr. år.¹ Hvis politikerne tog sig sammen og lavede et økonomisk setup, som fuldt ud eksternaliserede denne udgift, ville kulafbrændingen blive så meget dyrere, at for eksempel regnestykket for at opføre et nyt kulkraftværk i Skotland ville se helt anderledes ud (se blog-indlægget: DONG på hårde stoffer).

Det står stadig klarere, at en vigtig del af at løse klimaproblemet er at finde løsninger, som gør, at vi lader kullene blive i jorden – i hvert fald indtil vi ved, hvordan vi skal afbrænde dem så al CO₂en forbliver under jorden.

I den nuværende situation vil prisen for at brænde alle kendte kulreserver af med den nuværende teknologi være et klimamæssigt ragnarok.

Som optakt til COP14 klimamødet i Poznan lavede Greenpeace derfor i forgårs en aktion, hvor de læssede et lille bjerg af sorte kul foran Sheraton-hotellet i Poznan, hvor en række af klimatopmødets ministre i disse dage holder møder, med stærke opfordringer til at kvitte kullene.

Jeg har hentet et par videoklip fra aktionen ind nedenfor:

Læs mere »

I anledning af klimamødet i Poznan er der 6. december International Klima Aktionsdag med demonstration arrangeret af Klimabevægelsen.

Demonstrationen starter på Christianshavns Torv kl. 13.00 og går herfra til Rådhuspladen. Formålet med demonstrationen er at give politikerne i Poznan et klart signal om, at verdens befolkning er rede til de nødvendige forandringer og forventer af politikerne, at de leverer den nødvendige klimaaftale med stærke globale reduktioner i udslippet af drivhusgasser, som kan stabilisere klodens klima.

Mødet i Poznan 1.-12. december er det sidste store klimatopmøde inden det definitive topmøde næste år i København, hvor der efter planerne skulle være en ny verdensomspændende klimaaftale klar.

Foreløbig står følgende organisationer bag aktionsdagen i København: Klimabevægelsen, Landsforeningen Levende Hav, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Danmarks Naturfredningsforening, Miljøbevægelsen NOAH, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Organisationen for Vedvarende Energi, Øko-net, Agendaforeningen Sundby, Grøn Vesterbro/Sydhavn, KlimaX, SF Ungdom, Radikal Ungdom, SUF, Pædagogstuderendes Studieorganisation, Internationale Socialister/ISU, LL Frederiksberg Seminarium, LO Storkøbenhavn.

Vær med til at sende politikerne i Poznan et stærkt signal om, at verden er rede til at stå bag den nødvendige klimaaftale ved at slutte op om demonstrationen.

Der er yderligere information om demonstrationen på Klimabevægelsens hjemmeside.

I demonstrationens programtekst hedder det:

Læs mere »

Oven på afgørelsen af 22 måneders valgkamp er verden næsten kogt over af forhåbninger om, at USA med Obama ved roret træder ind i en ny æra, hvor dialogen går forud for de militære unoder, at USA som en af de vigtigste aktører i klimaforhandlingerne endelig er på vej ud af otte års mørke, og at USAs og verdens økonomi kan rekonstrueres gennem opbygningen af en grøn økonomi, hvor en ny verdensorden kan opstå igennem en målrettet omlægning til et post-fossilt samfund.

Den amerikanske miljøforfatter og -aktivist Bill McKibben, som tidligere i år grundlagde 350.org, har i anledningen af Obamas forrygende valgsejr skrevet meget læseværdigt indlæg, President Obama’s Big Climate Challenge på Environment 360, en klima-blog på Yale University, som dagen efter blev bragt i The Guardian.

Han skriver heri, at forventningerne til en klimaaftale efter otte års klimafornægtelse fra Bush-administrationen er blevet sat så lavt, at der venter Obama en masse billige point ved overhovedet at medvirke til en klimaaftale. Men at spørgsmålet er, om politikerne og især Obama har mod til at iværksætte den nødvendige klimaaftale. Det vil kræve indsigt – og det mener McKibben, at Obama besidder til overmål. Og det vil kræve et politisk mod, for den nødvendige aftale vil uomgængeligt betyde, at prisen for den nuværende (amerikanske) levefod bliver markant højere.

Obama har allerede sagt, at han vil sende en delegation til COP14 i Poznan om en måned, på det sidste store klimatopmøde inden COP15 her i København om godt et år. Fra 350.org kan du sende Obama en mail med opfordring om, at han selv deltager i COP14 med det formål at lave en klimaaftale, som sigter på at få atmosfærens koncentration af CO₂ tilbage under 350 ppm.

Se tidligere blog-indlæg om 350 ppm: James Hansen: Sidste udkald, Brev til den japanske statsminister og 350.org.

Bill McKibben: President Obama’s Big Climate Challenge, Yale Environment 360, 05.11.2008.

Bill McKibben: Welcome to reality, Mr President-elect, The Guardian 06.11.2008.