COP19: Optegnelser for 11. november

11. november 2013

Allerede nu ved jeg, at jeg ikke vil kunne følge COP19 intenst hver dag i de kommende uger, så dette er blot et sted for løbende små optegnelser – og en indledende opsamling af erfaringer om, hvilke informationskilder, som fungerer godt i denne omgang.

Der er masser af information tilgængelig, men den ligger spredt for alle vinde. For eksempel RTCC har ofte en meget indgående og sober dækning af de store klimatopmøder, og det tegner det også til i år – se deres COP19-sektion. De har tidligere produceret små videoer, men måske det i år bliver canadiske IISD, som gør det. Mod slutningen vil store aviser som The Guardian og New York Times ofte have live blogs, som følger forhandlingerne direkte. Environmental Health News har ofte en god nyhedsudklipsservice, som er søgbar, se for eksempel søgninger for COP19 og UNFCCC, mens UNFCCC har en smallere presseklip-liste, som til gengæld holder sig tæt til tematikken.

Agenda 350 er en nyhedsside, som jeg har sat op til at høste nye artikler om klima og bæredygtighed fra hele verden hver dag kl. 12. Den fodres af en række feeds og ikke mindst et kæmpe mycelium af Twitter-søgninger og er forsøgsvis sat op til at finde en masse spændende stof frem om klimaforhandlingerne i Warszawa.

Via UNFCCCs hjemmeside kan man følge med i forhandlingerne direkte via live webcasts. Her vil der ud over hovedforhandlingerne være adgang til et væld af pressekonferencer fra NGO-organisationer, sammenslutninger af lande osv. Hvis ikke lige man nåede at se det hele real time, er der efterfølgende et video-arkiv med on demand webcasts, hvor man i ro og mag kan hive det hele frem.

Mange af forhandlerne tweeter direkte fra forhandlingerne, så man kan med fordel følge klimatopmødets vigtigste tweetere – Ed King har for RTCC lavet en fin oversigt over, hvemsom er er særligt interessante at følge og har samlet sine COP19-tweeter-favoritter i gruppen COP19 Tweeters – eller man kan give plads for lidt bredere input ved at klikke sig ind på hashtags som #COP19, #REDD, og #GLFCOP19. PÅ RTCC har de også lavet en nyttig oversigt over FN klimajargon.

Her på Strøtanker finder man en række blog-indlæg, som følger optakten til COP19: COP19 forhandlingspositioner, Polske genvejeBonn: To uger nærmere den nødvendige klimaaftale?Klimaforhandlinger i Bonn 3.-14. juni samt Tilløb til COP19, som har en omfattende liste over artikler om de mange positioneringer, som finder sted i månederne op til COP19.

  Optegnelser mandag den 11.11.

COP19 er begyndt, og begyndelsen har i høj grad været præget af slagskyggen fra den voldsomme taifun, Haiyan, som med en sjælden voldsomhed har raseret Filippinernes kyster med ekstreme vindhastigheder og tårnhøje bølger og deroveni 400 mm regn, hvilket svarer til halvdelen af den danske årsnedbør på én gang. Så foreløbig regner man med 10.000 døde i en tragisk situation, som understreger nødvendigheden af en seriøs klimaindsats. For selvom vi stadig kun har en vis sandsynlighed for, at klimaforandringerne intensiverer cyklonsystemer som disse taifuner, så står det klart, at voldsomheden og hyppigheden af sådanne naturfænomener vil vokse indtil vi kommer dertil, at vi igen har fået fjernet store dele af den CO2, vi har pumpet ud i atmosfæren siden industrialiseringens begyndelse.

På den baggrund holdt Filippinernes klimaforhandler Naderev Saño i dag en tale med en intensitet, som kaldte tårerne frem i hele konferencesalen og efterfølgende gav stående ovationer. Jeg har sat hans tale op i et særskilt blog-indlæg: COP19: Naderev Saños tale på åbningsdagen.

Umiddelbart efter Saño var en repræsentant for en gruppe bestående af G77 (en sammenslutning af U-lande, som i dag omfatter mere end 130 lande) på talerstolen og sagde, at stærkt understreget af Haiyan var det slut med blot at udsætte og udsætte etableringen af den loss and damage mechanism, som har været på tale i årevis. Nu måtte det have den højeste prioritering.

Forhandlingernes leder, Christiana Figueres, opridsede tre hovedtemaer for COP19 – 1) at få styr på den finance, som skal gøre det muligt at afvikle den fossile afhængighed også verdens fattige lande, 2) etableringen af en loss and damage mechanism, og 3) den videre præsicering af den aftale, som skal ligge klar til underskrift senest ved COP21 i Paris.

Jeg kunne ikke følge ret mange af åbningstalerne direkte, men nåede at høre den kinesiske chefforhandler Su Wei harcelere over, at Kina allerede har lavet langt mere mitigation end de industrialiserede lande, og stille krav om, at der ikke bare blev skredet til handling i de rige industrialiserede lande, men også sikret den nødvendige finansiering til, at den tilsvarende proces kunne iværksættes også i de fattigste lande. Og så stillede han på vegne af BASIC-blokken krav om, at de rige lande præciserede deres reduktionsmål for 2013-20, hvor der lige nu er stor uklarhed fra rigtig mange sider, og ikke megen ambition. Selv EUs 20% målsætning er her provokerende lav i og med at den allerede er i hus.

The Verb har Andrés Fuentes lavet et fint kort resumé af de enkelte grupper af landes udmeldinger ved åbningskonferencen, som jeg har tilladt mig at låne. Det land, som fremlagde på vegne af den enkelte gruppe, er angivet i parentes:

G77+China (Fiji) – Fiji highlighted the need for any agreement to be legal and the process needed to be party driven and transparent. They also mentioned that the G77 countries and China had made a larger contributions to combating climate change than developed countries in the pre-2020 period.

Africa Group (Swaziland) – Swaziland expressed concerns that there was too much focus on the post 2020 agreement and a balance approach was encouraged.

European UnionThe EU expressed a desired outcome of two degrees or warming and set a challenge of closing the mitigation gap by 2020, highlighting that there was no room to backtrack. They emphasised that national strategies and goals are needed to supplement by international agreements.

Umbrella Group (Australia) – Australia did not think that the agreement had to be applicable to all parties and that they hoped more countries would submit pledges to reduce their emissions. Twenty of the top forty polluters are yet to do so.

Environmental Integrity Group (Switzerland) Switzerland wants the scope, structure and elements of the pre-2020 ambitions to be finalised in Warsaw for progress towards 2014. They also reiterated their target of two degrees. mitigation target to be two degrees.

AOSIS – Alliance of Small Island States (Nauru) – AOSIS asked that these negotiations be conducted with a sense of urgency proposing a target of one point five degrees and suggesting that it was attainable if the outcome is to be legally binding.

LDC – Least Developed Countries (Nepal) – The LDCs urged for a target of one point five degrees but quickly becoming more expensive and unrealistic. They sought clarification on financing goals and a timeline with deliverables.

BASIC (China)BASIC agreed with the G77+China but called for the majority of pre-2020 mitigation ambition to come from the second commitment period of the Kyoto Protocol. They would like to see increased KP2 targets and for those who hadn’t signed on to do so.

AILAC – Independent Alliance of Latin America and the Caribbean (Chile) – AILAC asked for a roadmap to be produced here in Warsaw.

LMDC – Like Minded Developing Countries (Venezuela) The LMDC group reiterated the need for the agreement to be based on the current principles and provisions of the convention. Developing nations should also set domestic targets.

Arab Group (Saudi Arabia) The Arab Group called for support from developed nations to pursue mitigation strategies.

ALBA (Bolivia) ALBA asserted a strong stance on finance emphasising that finance must be public not loans, investments, insurance or market based. Climate change is not a business opportunity for profit wielding purposes.

Rainforest Countries (Papa New Guinea) The Rainforest Countries focused on REDD+ saying that developed countries needed to present new and additional financial and technical support. They are also looking for a new governance architecture.

Central America Integration Systems (Panama) Panama made the final group intervention of the plenary, and contrary to every other group asked for a single contact group for both pre- and post-2020 negotiations. Many small countries, including their members did not have large negotiating teams and would struggle to cover two separate groups. They called for the target to be set at one point two degrees.

PeruAs the next COP host, they were able to make an intervention laying out the need for progress if an outcome is to be achieved by 2015. They are committed to holding extra meetings in 2014 as needed, asking for countries to go home and confirm national mitigation targets.

Man kan undre sig over, at de arabiske lande vil være bekendt at stille med regningen til de vestlige lande for deres klimaindsats, efter at de i et par generationer har skovlet ind med penge på at sælge den olie, hvis afbrænding har givet alle problemerne.

De afrikanske lande påpeger klogt, at det er vigtigt ikke at fortabe sig i den aftale, som skal ligger klar til Paris, men først træder i kraft fra 2020, men nok så meget at der i tiden frem til 2020 sker den nødvendige indsats. AOSIS påpeger, at en 1½ºC-målsætning er mulig, hvis aftalen gøres bindende for alle, mens der fra rigtig mange sider omvend signaleres, at det skal være frivilligt, at de enkelte lande bedst selv kan tilrettelægge deres indsats osv. Det lyder fuldstændig som den måde, dansk landbrug i en menneskealder er krøbet uden om at tage deres andel af ansvaret for at få noget, som bare minder om bæredygtigt landbrug. Men store lande som USA og Kina har ikke tradition for at lade sig diktere noget som helst udefra. Så der bliver mange kameler at skuge, før en legally binding agreement er forhandlet på plads.

Ifølge Sophie Yeos live blogging på RTCC fremførte LDC-landene og AOSIS kravet om en målsætning på 1½ºC, mens de afrikanske lande talte om godt under 2°C (hvad det så betyder). Så selvom nogen taler om, at ‘vinduet’ til en 2ºC-løsning hurtigt er ved at lukkes, så er der stadig en stor blok af lande, som fremfører vigtigheden af at stræbe mod 1½ºC. Og hvis man ser på de risiko-profiler, som følger med de forskellige reduktionsscenarier, så er der ingen tvivl om, at en 1½ºC-løsning vil være langt det bedste for biodiversiteten, for mindskelsen af katastrofale vejrfænomener, for standsningen af ismassivernes afsmeltning og havenes stigen, og for de kommende generationers livsgrundlag (se blog-indlæggene Anden del af IPCCs store klimastatus lækket og IPCCs fire scenarier: RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5). Men det vil koste en helt anderledes målrettet omstilling til fossilefrie sammfund verden rundt, end der lige nu er politisk vilje til. For at holde det i det positive, så var der ingen, som på åbningsdagen stillede spørgsmålstegn ved 2ºC-målsætningen, selvom djævlens advokat ville fnise, at så godt som inen lande leverer deres del af indsatsen for, at 2ºC-målsætningen kan blive realiseret.

De polske værter har lagt op til, at man i hvert fald denne gang kunne enes om at sætte en markedsmekanisme op. Men det ser ud til, at der er en ganske massiv modstand mod dette fra en lang række af udviklingslandene, herunder Indien og Kina. Herfra lyder det, at en sådan markedsmekanisme ikke kan komme på tale, før de rige lande dels har præsteret tilstrækkeligt ambitiøse reduktionsmål, dels har sikret finansieringen af omstillingen i udviklingslandene og en loss and damage mechanism, så det ikke kun er når taifuner, orkaner og tsunamier rammer de rige landes kyster, at der er råd til oprydnings- og rekonstruktionsarbejdet. Og man skal ikke være blind for, at hvor markedsfundamentalisterne ser diverse kvoteordninger som smarte, fordi man starter hvor det er billigst, så ser udviklingslandene det i høj grad som en måde for de rige lande at krybe uden om at lave de nødvendige forandringer hos sig selv – og snige sig uden om at betale, hvad det virkelig koster.

Værtslandet Polen har måttet høre en del for, at man i så høj grad, som det er tilfældet, har givet plads for økonomiske interesser fra kulindustrien. Ud over COP19 er Polen i næste uge ud over COP19 International Coal and Climate Summit – hvilket signalmæssigt er rigtig dårlig timing, ikke mindst set i lyset af, at Polen har insisteret på sin ret til fortsat at brænde store mængder af kul af (se blog-indlægget Polske genveje). En ganske stor del af de polske kraftværker er over 30 år gamle og står overfor udskiftning. Det ville være stort, hvis problemet med den fortsatte brug af kul blev italesat dertil, at det var en selvfølgelighed, at Polen ikke skulle opføre flere kulkraftværker, men til gengæld fik hjælp til en solid udbygning af sin vedvarende energiforsyning dertil, at den kunne tage over efterhånden som kulkraftværkerne blev sendt på pension. Der ville igen være fuld mening i EUs strukturfondsmidler, hvis de ikke kun gik til flere motorveje og dermed mere trafik.

Nitin Sethi skriver i The Hindu, at den indiske delegation i sidste øjeblik blev trimmet (nedskåret) fra 28 sidste år til blot 13 – hvilket beklages, fordi det så dels er svært at deltage i alle side-events, dels er svært i de meget komplekse forhandlinger at have den fornødne ekspertise på alle områder. Den kinesiske delegation er til sammenligning på 60 mennesker. Det er en del af baggrunden for, sammenslutninger som LDC (de mindst udviklede lande) og AOSIS (verdens mange små øsamfund) ikke bare er praktiske, fordi man så ikke skal høre alle 190 lande hver gang, men nærmest nødvendige for at kunne deltage i og bidrage til de meget komplekse forhandlinger, som til stadighed i løbet af de to uger kører i mange parallelle spor.

Climate Action Network har efterhånden tradition for dagligt at uddele en pris for Dagens Fossil til det land, som har gjort mest for at modvirker UNFCCCs forhandlinger om en global klimaaftale. Dagens Fossil gik på konferencens første dag til Australien, som har fået en ny borgerlig regering, som lufter utilstørede klimafornægtelsesretorik, nægter at bidrage til FNs klimaforhandlinger og er i fuld gang med at aflyse sine klimamålsætninger og den klimaindsats, som så småt var kommet i gang i Australien. Det er meget tragisk, at den slags sker, og det sætter for mange U-lande et åbent spørgsmålstegn ved, om den rige industrialiserede verden nogensinde bliver seriøs i sin klimaindsats.

Se IISDs Earth Negotiations Bulletin for 11.11., 12.11., 13.11., 14.11., 15.11., 16.11., 18.11., 19.11., 20.11. og 21.11. og 22.-23.11. for et mere teknisk præget resume af forhandlingerne i de mange spor (pdf).

Se COP19 optegnelser her på Strøtanker for 11.11., 12.11., 13.11., 14.11., 15.11., 16.-17.11., 18.11., 19.11., 20.11., 21.11., 22.11. og 23.11.

Se samtlige blog-indlæg tagged COP19.

  video 11.11.

Warsaw Climate Change Conference Day 1, (5 min. video-rapport) IISD 11.11.2013.

Earth Negotiations Bulletin, (med godt resume) IISD 11.11.2013.

UNFCCC Planary 1 åbningssession, (UNFCCC webcast) 11.11.2013.

Man kan høre IPCCs Rajendra Pachauris præsentation fra åbningen mandag formiddag via webcast-linket herover, minuttal 38:51 ff. og Christiana Figueres’ åbningstale fra minuttal 18:50 ff. Pachauris slides kan ses her i bedre opløsning:

Conclusions of the IPCC Working Group I Fifth Assessment Report, AR4, SREX and SRREN, Warsaw, Poland 11.11.2013 (pdf).

“If Not Now, Then When?”: As Climate Talks Open in Poland, Philippines Devastated by Another Storm, (video) Democracy Now 11.11.2013.

European Union press briefing, (UNFCCC webcast) 10.11.2013.

  artikler 11.11.

Rajendra Pachauri: Warsaw summit must take note of IPCC report, RTCC 11.11.2013.

Earth Negotiations Bulletin, Warzaw Climate Change Conference, IISD 11-22 November 2013.

Nineteenth session of the Conference of the Parties (COP 19) and the ninth session of the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Kyoto Protocol (CMP 9). Opening address by Christiana Figueres, Executive Secretary, UNFCCC 11.11.2013 (pdf).

IPCC corrects carbon figures in landmark UN climate report, (Reuters) The Guardian 11.11.2013.

The COP19 Guide to Corporate Lobbying, Corporate Rurope Observatory 11.11.2013.

Alex Morales: Global Warming Talks Risk Fizzling as Rules Snarl Debate, Bloomberg 11.11.2013.

WWF calls on delegates at global climate meeting to finish the REDD+ puzzle, WWF 11.11.2013.

Quirin Schiermeier: Did climate change cause Typhoon Haiyan? Nature 11.11.2013.

M. Brockley: Fossil of the day. Australia’s Empty Purse Earns First Fossil of COP19, with Special Solidarity Ray of the Day for Philippines in the Face of Typhoon Devastation, Climate Action Network 11.11.2013.

Sophie Vorrath: Mixed Greens: Australia wins COP19′s first ‘Fossil of the Day’ gong, REnew Economy 12.11.2013.

Chen Weihua: Two largest emitters join hands in carbon reductions, China Daily 11.11.2013.

Alex Morales: Rich Nations Failing to Detail Climate Aid Pledges, Bloomberg 11.11.2013.

Kelly Levin & Jared Finnegan: Designing “Measurable” Post-2020 Emissions Reduction Commitments, WRI 11.11.2013.

Taryn Fransen, Smita Nakhooda & Takeshi Kuramochi: 3 Lessons for Long-Term Climate Finance, WRI 11.11.2013.

John Vidal & Adam Waughan: Typhoon Haiyan: Philippines urges action to resolve climate talks deadlock, The Guardian 11.11.2013.

Ed King: Typhoon Haiyan sends loss and damage roaring up UN climate summit agenda, RTCC 11.11.2013.

“It’s time to stop this madness” – Philippines plea at UN climate talks, (Yeb Sanos tale ved COP19 i dag) RTCC 11.11.2013.

Paul Brown: Climate Talks Open with Tears, Our World, UN Univeristy 11.11.2013.

Michalina Golinczak: Warsaw UN climate talks: Welcome to Coaland, The Guardian 11.11.2013.

Nilima Choudhury: Greenpeace stages Poland coal protest on eve of UN climate talks, RTCC 11.11.2013.

U.N. Climate Talks: Keeping Our Eyes on the Ball, The World Bank 11.11.2013.

Nitin Sethi: ‘Loss and damage’: Key agenda of Warsaw climate talks, The Hindu 11.11.2013.

Marlene Moses: Climate change stakes are high for island nations, RTCC 11.11.2013.

Nitin Sethi: Developing world’s firm ‘no’ to market-based mechanism, The Hindu 11.11.2013.

Mat Hope: UN climate deal must be “tailored” to fit USA and China, RTCC 11.11.2013.

Nitin Sethi: Govt trims team for Warsaw climate meet, The Hindu 11.11.2013.

Sara J. Scherr: A COP19 Must: Integrating Adaptation and Mitigation in Climate Finance for Land Use, Landscapes Blog For Peolpe, Food and Nature 11.11.2013.

Fossil Fuels Receive $500 Billion A Year In Government Subsidies Worldwide, Clentechnia 11.11.2013.

Martha Stein Sochas: Cracking the Nut of Private Sector Involvement in Climate Finance, CIF Voices 11.11.2013.

Guy Edwards & Keith Madden: Ecuador’s climate ambition faces test post Yasuni, RTCC 11.11.2013.

Adam Matthews: EU-China Relationship Could Hold Key to Global Climate Deal, Huffington Post 11.11.2013.

David Tong: Five things New Zealand wants from Warsaw, The Adopt A Negotiator Project 11.11.2013.

Jiang Wei: COP19: Every COP Matters, The Adopt A Negotiator Project 11.11.2013.

Avik Roy: Warsaw talks: The same old story? The Adopt A Negotiator Project 11.11.2013.

Paul Neate: New report highlights lessons from national adaptation planning, CGIAR 11.11.2013.

Agenda 350 – klima- og bæredygtighedsnyheder for 11.11.

 

Share