Japan igen på A-kraft XVII – optegnelser oktober 2013

1. oktober 2013

Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?

Indhyllet i en næsten opiat ’safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.

Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?

Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).

Siden begyndelsen af juni 2012 har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Det var oprindelig planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik. Men tingene har udviklet sig meget anderledes siden da. De to Oi-reaktorer er igen standset. Arbejdet med en ny visionær energiplan gik i stå, og med regeringsmagten tilbage til LDP, som igennem årene har stået bag Japans massive udbygning af A-kraften, har man en meget uklar situation med en premierminister og en regering, som går stærkt ind for A-kraften, mens det folkelige ønske om afvikling er massivt.

Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

Hvis man troede, at TEPCO hen over sommeren havde nået bunden, når det gælder misrøgt og misinformation, så må man sige, at virksomheden stadig formår at overraske. Det var meget tæt på at TEPCO blev likvideret, og der er stærke stemmer for at underdele TEPCO, så én del primært tager sig af erstatningssager, en anden del primært af oprydningsarbejdet, og så – måske – en del får lov at genstarte reaktorer Kashiwazaki Kariwa-værket.

I forhold til oprydnings- og dekommissioneringsarbejdet synes der gradvist at ske det, at mens TEPCO forbliver som stråmandsudførende, så vil flere og flere af de overordnede beslutninger omkring oprydningsarbejdet, som vel at mærke er en kolossalt vanskelig opgave, som ingen nogensinde før har stået overfor noget tilsvarende, bliver varetaget af NRA og statslige instanser, suppleret af internationale kræfter.

Opgaven er simpelthen for stor og for vigtig for verdenssamfundet til at kunne overlades en sønderslået, kriseramt virksomhed, som mest af alt drømmer om at få genstartet Kashiwazaki Kariwa-værket for at slippe af med de mange røde tal i regnskabet og fred fra sine aktionærer. 

Efter overhusvalget i juli har premierminister Abe ført sig meget åbenlyst pronucleart frem, både i forhold til genstarter og i forhold til mulige eksportordrer til japanske firmaer. Men der er en ganske betydelig gruppe i hans eget parti, LDP, som ikke er nær så forhippede på at få gang i A-kraften – hverken så hurtigt eller i så stort omfang som Abe. Langt ind i regeringspartiet er der en massiv modstand mod blot blindt at trykke på alle knapper for genstart og eksport og nye japanske reaktorer. Og det fornemmes som om, at hvis ikke Abe i den kommende tid holder sig lidt mere tilbage, så vil regeringsgrundlaget begynde at knirke.

I slutspurten for at vinde værtskabet for De Olympiske Lege i 2020 følge Abe sig presset til overfor verden at bedyre, at situationen ved Fukushima Daiichi var fuldt under kontrol, og  forureningen afgrænset til det lille havnebassin foran. Ønsketænkning eller hvid løgn? – i hvert fald har regeringen hermed forpligtet sig langt mere direkte til at gøre noget ved situationen, som i bedste fald er labil.

Med foreløbig 14 reaktorer til ‘eksamen’, vil NRA med stor sandsynlighed komme til at stå i en række svære afklaring. Et det for eksempel sådan, at uanset hvor sikkerhedsopdateret Kashiwazaki-Kariwa-værkets reaktorer er blevet, så vil man ræsonnere, at TEPCO hellere skulle bruge kræfterne på at få situationen under kontrol ved Fukushima Daiichi? Og vil man overhovedet acceptere en ansøgning om reaktorstart fra Hamaoka-værket, som er Japans nok mest eklatant fejlplacerede atomkraftværk

 

Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.

Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.

Se Fukushima links år 1, Fukushima links år 2, Fukushima links år 3 – første halvår samt Fukushima links år 3 – andet halvår.

Optegnelser oktober 2013

1. oktober – Motegi: nedlæg Fukushima Daini
2. oktober – Genstart af Kashiwazaki Kariwa betinget af Fukushima Daiichi
3. oktober – Koizumi efterlyser et Japan uden A-kraft
4. oktober – NRA kræver plan for håndteringen af det radioaktive vand
5. oktober – ALPS-systemet igen i vanskeligheder

6. oktober – Ny klimamålsætning pinagtigt uambitiøs
7. oktober – Caldicott om A-kraft og klimaforandringer
8. oktober – Gundersen om situationen ved Fukushima Daiichi
10. oktober – Fukushima lessons for New York
11. oktober – ALPS og den frosne jordmur ’sidste udvej’

12. oktober – Fukushima-arbejderes strålingsbelastning undervurderet
13. oktober – Titusindvis demonstrerer mod genstart af reaktorer
14. oktober – Øvelse gør mester (evakueringsøvelse)
14. oktober – NRAs sikkerhedsgodkendelse en langvarig proces
15. oktober – Anonym whistleblower-udgivelse vækker undren

15. oktober – Japans foruroligende mangel på energipolitik
16. oktober – Måske alligevel retssag mod TEPCO-ledelse
16. oktober – NRA: Situationen ved Fukushima Daiichi må først under kontrol
17. oktober – Planløshedens afveje
18. oktober – Fukushima vs. Chernobyl

19. oktober – Dekontamineringsarbejdet i krybesporet
22. oktober – Flere frostspærre-projekter ved Fukushima Daiichi på vej
23. oktober – Forslag om at samle alle japanske A-kraftværker i ét selskab
23. oktober – Abe fortsætter i sit parallelunivers
24. oktober – England vedtager første A-kraftværk i årtier

25. oktober – ‘Günter Wallraff’ på Fukushima Daiichi
25. oktober – Energisammensætning fastsættes om tre år
26. oktober – NRA udvides
27. oktober – Abe: En afvikling af A-kraften vil være uansvarlig
28. oktober – Tids at fjerne af brændselslegemer ved reaktor 4

30. oktober – TEPCO afviser at betale for dekontamineringsarbejdet
30. oktober – Ikke alle Fukushima-evakuerede kommer tilbage
30. oktober – Forslag om at dele TEPCO i to
31. oktober – Japansk A-kraft-eksport til Tyrkiet
31. oktober – Kontrollen af A-kraftsektoren bør væk fra industriministeriet

31. oktober – International hjælp på vej

Se Fukushima links for september 2013.

 

 

1. oktober – Motegi: nedlæg Fukushima Daini

For nylig lagde premierminister Abe kraftigt op til, at TEPCO besluttede sig for at dekommissionere ikke bare de fire havarerede reaktorer ved Fukushima Daiichi-værket, men også reaktor 5 og 6, som kom helskindet igennem tsunamien og det voldsomme jordskælv, fordi de 11. marts 2011 var midlertidigt taget ud af drift.

TEPCOs leder Naomi Hirose svarede, at dekommissioneringen af det to reaktorer ville blive taget op til drøftelse ved et bestyrelsesmøde i december.

Og nu foreslår økonomi-, handels- og industriminister Toshimitsu Motegi, som har A-kraften under sit område, at de fire reaktorer ved Fukushima Daini-værket, som ligger 12 km syd for Fukushima Daiichi, også bliver dekommissioneret. Så TEPCO må regne med, at samtlige 10 reaktorer langs Fukushima-kysten skal afvikles.

Yderligere er et atomkraftværk, som var planlagt langs kysten, blevet opgivet i lyset af (eller rettere skyggen af) Fukushima-katastrofen. Den kommende værtsby bad simpelthen om, at projektet blev opgivet.

TEPCO vil givet slå sig i tøjret, for den økonomiske byrde ved samtidig at skulle afvikle 10 reaktorer, heraf 4 i en yderst kritisk tilstand, vil være astronomiske.

Men man imødekommer herved et stærkt ønske i Fukushima om at blive atomkraftfri zone og fremover at blive eksperimentarium for vedvarende energi.

Motegi: Scrap Fukushima No. 2 plant, (Kyodo) Japan Times 01.10.2013.

 

 

2. oktober – Genstart af Kashiwazaki Kariwa betinget af Fukushima Daiichi

I en situation, hvor TEPCO bogstaveligt står i vandproblemer til halsen i håndteringen af situationen ved Fukushima Daiichi er det kommet bag på mange, at TEPCO overhovedet har vovet at søge NRA om genstart af to reaktorer ved Kashiwazaki Kariwa-værket. Men det skete i sidste uge efter at Niigatas guvernør Hirohiko Izumida, som ellers havde udbedt sig yderligere betænkningstid, opgav sin modstand.

NRA har accepteret ansøgningen, men har til gengæld ved det første møde i dag meldt ganske klart ud, at man finder TEPCO inkompetent (vil undersøge, om TEPCO besidder den nødvendige tekniske kapacitet til at drive atomkraftværker), samtidig med, at det blev understreget, at man ikke kan forholde sig til ansøgningen om genstart af Kashiwazaki Kariwa-værkets reaktor 6 og 7 isoleret fra situationen ved Fukushima Daiichi.

NRAs leder Shunichi Tanaka mere end antydede, at TEPCO burde få bedre styr over situationen ved Fukushima Daiichi før man brugte kræfter på at få genstartet reaktorerne ved Kashiwazaki Kariwa-værket, mens Kayoko Nakamura fra NRAs ledergruppe på baggrund af de sidste 2½ års hovsa-cirkus stillede spørgsmålstegn ved, om TEPCO havde den fornødne viden om radioaktive materialer og tvivlede på, at TEPCO kunne forsikre overfor lokalbefolkningen, at de to reaktorer ville være sikre.

Til gengæld har TEPCO været på charmeoffensiv blandt journalisterne og inviteret dem på besigtigelse af de nye ventilationsfiltre, som hvis man havde haft tilsvarende ved Fukushima Daiichi i marts 2011 ville have muliggjort ventilering af den ydre reaktorbygning uden at lukke radioaktivie dampe ud – og som ville kunne fungere selv hvis strømforsyningen udefra gik tabt, som i situationen forud for de tre nedsmeltninger ved Fukushima Daiichi.

NRA chief hints at delaying safety screening of Kashiwazaki-Kariwa nuke plant, Mainichi 10.10.2013.

NRA; TEPCO Is Incompetent, Fukushima & Kashiwazaki Kariwa Restart Joined At The Hip, Simply Info 02.10.2013.

Fukushima No. 1 mishandling may foreclose on Tepco reactor restarts: NRA, (Kyodo) Japan Times 02.10.2013.

 

 

3. oktober – Koizumi efterlyser et Japan uden A-kraft

Junichiro Koizumi, som var premierminister i årene 2001-2006 og har status som den nuværende premierminister Abes mentor, har på det seneste markeret ganske stærke synspunkter mod A-kraft. Koizumi, som i sin tid var en særdeles populær politiker, har siden han trådte ud af politik i 2006 stort set holdt sig tilbage fra politiske markeringer. Derfor kommer de seneste dages udmeldinger så meget mere overraskende.

I en forsamling af 2.500 overvejende pro-nucleare mennesker i går nærmest insisterede Koizumi på, at regeringspartiet LDP (som i dag er det eneste parti, som ønsker A-kraften fortsat) skulle definere en zero nuclear policy. I sin regeringstid havde Koizumi stolet på sine rådgivere, som havde præsenteret A-kraften som en billig og miljøvenlig energikilde. Men Fukushima har stillet alvorligt spørgsmål ved, om man nogensinde vil kunne vinde fuld sikkerhedsmæssig kontrol med A-kraften. Japan vil fint kunne klare sig uden A-kraften, og det er direkte uansvarligt at fortsætte udbygningen, når man ikke har nogen affaldsstrategi på plads, sagde Koizumi.

“If the government and LDP now came out with a policy of zero nuclear plants, the nation could come together in the creation of a recyclable society unseen in the world,” sagde han ved sin tale i Nagoya 1. oktober: “A large majority of the population now understands that nuclear energy is the most expensive form of power generation.”

Koizumis udtalelser har så meget mere vægt, som at han i sin regeringsperiode var en varm fortaler for A-kraften og har været med til at fremme dens rolle i den japanske energiforsyning.

Stadig her trekvart år efter at LDP og Abe vandt underhusvalget har Abe en nogenlunde pæn opbakning i befolkningen. Men han har netop sat sig for at gennemføre den momsforhøjelse, som sammen med genstarten af de to Oi-reaktorer førte til hans forgænger Nodas fald, og Abe risikerer med sin efterhånden utilslørede støtte til A-kraft-industrien og insisteren på hurtig genstart af alle reaktorer, som er sikkerhedsgodkendt af NRA, meget let tilsvarende at falde i unåde hos vælgerne. Det har da også været spekuleret, om Koizumi melder så markant ud for at beskytte Abe imod dette.

Koizumis søn Shinjiro Koizumi, som er leder af LDPs ungdomsorganisation og af mange ses som en kommende premierministerkandiadat, er netop blevet udpeget til ansvarlig for genopbygningen af Tohuku. Han har ligeledes på det seneste markeret ganske klart, at LDP burde iværksætte en udfasning af A-kraften.

Således må Abe langt ind i egne rækker se sig omgivet med mennesker, som ønsker A-kraften afviklet – eller i hvert fald ikke ønsker nogen form for udbygning af A-kraften før situationen omkring Fukushima-værket er bragt fuldt under kontrol og der er fundet en løsning på lagringen af det radioaktive affald – og han risikerer på bare lidt længere sigt at sprænge enheden i LDP, hvis han fortsætter sin promovering af A-kraft-eksporten og sit massive pres for at få genstartet de japanske reaktorer hurtigst muligt.

Selv Abe har på det seneste antydet, at det ikke bare handlede om flere reaktorer hurtigst muligt, men at der i de kommende år skulle satses målrettet på udbygningen af den vedvarende energi.

Reiji Yoshida: Anti-nuclear Koizumi agitating for comeback? Japan Times 30.10.2013.

Philip Brazor: Get Koizumi: Nuclear village goes on offensive, Japan Times 26.10.2013.

George Nishiyama: Former PM Koizumi Picks Up Anti-Nuclear Torch, Wall Street Journal 16.10.2013.

Ryo Aibara: Koizumi’s son says it’s time to thoroughly discuss energy policy, Asahi Shimbun 08.10.2013.

Koizumi’s call to end nuclear power in Japan reaches core of issue, (leder) Mainichi 05.10.2013.

Sachiko Miwa & Sawaaki Hikita: Even in Abe’s LDP, anti-nuclear sentiment hard to quell, Asahi Shimbun 05.10.2013.

Koizumi’s anti-nuclear stance strikes a chord, Asahi Shimbun 03.10.2013.

Ex-PM Koizumi raps government push for nuclear power as ‘irresponsible’, (Kyodo) Japan Times 02.10.2013.

Martin Fackler: Former Japanese Leader Declares Opposition to Nuclear Power, New York Times 02.10.2013.

Tsuyoshi Suzuki: Koizumi’s call for nuclear-free Japan raises speculation about his intent, Asahi Shimbun 02.10.2013.

Ayako Mie: Koizumi takes up post for Tohoku reconstruction, Japan Times 02.10.2013.

George Nishiyama: Popular Ex-PM Koizumi Comes Out Against Nukes, Wall Street Journal 02.10.2013.

John Hofilena: Former Japan PM Koizumi urges Abe to push for zero nuclear power immediately, Japan Daily Press 30.09.2013.

 

 

4. oktober – NRA kræver plan for håndteringen af det radioaktive vand

TEPCOs leder Naomi Hirose er efterhånden en erfaren undskylder – her undeskylder kan overfor NRAs generalsekretær Katsuhiko Ikeda, som ved et møde i dag afkrævede TEPCO en plan for, hvordan man fremover ville undgå de efterhånden daglige ’småfejl’ i håndteringen af det radioaktive vand.

Tålmodigheden er efterhånden ved at være opbrugt overfor TEPCOs er man nødt til at sige ret sløsede håndtering af situationen. Det er som om, at TEPCO har sat sig for endeligt at bevise Murpheys lov – alt hvad der kan gå galt er efterhånden gået galt. Serier af små banale småting bliver til det ene udslip af radioaktivitet efter det andet, og de endeløse undskyldninger løser i længden ikke noget som helst.

Tydeligvis har TEPCO ikke det nødvendige overblik, og ikke nogen feedback-kultur, som gør, at de uundgåelige småfejl bliver opdaget inden de bliver så store, at de kommer i medierne. NRA har nu krævet, at TEPCO hiver bemanding fra andre dele af den store virksomhed ind for at sikre situationen ved Fukushima Daiichi, og man fornemmer på NRAs reaktorioner, at de finder det helt urimeligt, at TEPCO midt i så omfattende problemer med at få styr på situationen ved Fukushima Daiichi har ønsket at tage hul på godkendelsen af genstarten af to reaktorer ved Kashiwazaki Kariwa-værket – ud over at have signaleret, at man regner med inden længe at søge om igangsættelse af yderligere to af Kashiwazaki Kariwa-værkets syv reaktorer.

Senest er der flydt vand over fra en tank, fordi der kun sad måler i en anden tank og fundamentet under dem var vippet, så vandet flød over, selvom måleren (i den højere beliggende tank) viste, at der masser af plads. Rigtig mange af problemerne hænger sammen med, at man i tiden umiddelbart efter reaktornedsmeltningerne måtte række ud efter hurtigt realiserbare, midlertidige løsninger. Men pludselig er der gået 2½ år, og i virkeligheden bør stort set alt gentænkes, så det intermistiske udfases igen inden problemerne opstår.

En anden vigitg komponent er arbejdsmoralen – ved medet med NRA sagde Hirose ifølge Iori Mochizuki fra Fukushima Dairy, at moralen var faldende. Det skyldes efter al sandsynlighed svigtende lederskab. Men det er også en svær opgave at opretholde moralen på gulvet, når det står mere og mere klart, at der sjuskes og lyves og spekuleres og unddrages højere oppe i den store TEPCO-pyramide. Selvom de mennesker, som står for det konkrete oprydningsarbejde fortjente al mulig støtte og opbakning, så er der i den nuværende situation ikke ret meget at være stolt af.

I forvejen er der 3-400 ton radioaktivt grundvand, som hver dag siver ud i havet, så det er ikke fordi det er den store katastrofe, at nogle få ton radioaktivt vand ekstra siver ud – senest blot et halvt ton, for tre dage siden 4 ton. Det er mere det, at selv helt banale fejl bliver ved med at ske igen og igen, og man får den fornemmelse, at lige meget hvad de rører ved, så går det galt.

Først på sommeren var det faktisk mere alvorligt, da rotter ved flere lejligheder formåede at kortslutte intermistiske elinstallationer, så kølingen på de nedsmeltede reaktorer var standset i mange timer. Og næste gang kan det meget vel være mere alvorligt.

Med så mange fejl i noget, som for længst burde være blevet rutine, så kan man med god grund frygte, om TEPCO overhovedet er opgaven voksen – om de for eksempel er i stand til at fiske de mange tusinde brugte brændselslegemer op af det store bassin ved reaktor 4. Det er en meget vanskelig operation, som meget let kan gå galt, og som ikke må gå galt. Der er så stort et volumen af radioaktivt materiale heri, at det i værste fald vil kunne udløse en langt værre katastrofe end ved nedsmeltningerne for 2½ år siden.

Lucas W. Hixson: Chairman of Japanese nuclear regulator blames declining worker morale for Fukushima leaks and problems, Enformable 09.10.2013.

Lindsay Abrams: No one at Fukushima seems to have any idea what they’re doing, Salon 09.10.2013.

Pictorial-2: Another Elementary Mistake in Water Leak at #Fukushima I NPP – Good Old Overflow, EXSKF 09.10.2013.

Iori Mochizuki: Tepco president “Morale was falling in the decommissioning site” , Fukushima Dairy 05.10.2013.

NRA to Tepco: Fix water mess, even add workers, (Kyodo) Japan Times 04.10.2013.

Martin Fackler: Company Is Scolded for Mistakes at Fukushima, New York Times 04.10.2013.

Combination of TEPCO errors led to latest radioactive water leak, Asahi Shimbun 04.10.2013.

Fukushima operator berated over leaks, (AAP) MSN News 04.10.2013.

Lucas W. Hixson: Fukushima governor distrustful of TEPCO’s promises after recent leaks, Enformable 03.10.2013.

Another day, another leak: One more Fukushima cooling tank pollutes Pacific, RT 03.10.2013.

Reiji Yoshida: New spill at No. 1 laid to typhoon miscalculation, Japan Times 03.10.2013.

Radioactive water leaks from another tank at Fukushima plant, flows into ocean, Asahi Shimbun 03.10.2013.

New radioactive water leak found at Fukushima No. 1: Tepco, (Kyodo) Japan Times 03.10.2013.

4 tons of contaminated rainwater leaks at Fukushima plant, (Reuters) Asahi Shimbun 02.10.2013.

John Hofilena: TEPCO admits another leak of 4 tons of radiation-tainted water at Fukushima, Japan Daily Press 01.10.2013.

 

 

5. oktober – ALPS-systemet igen i vanskeligheder

Apropos TEPCOs endeløse række af problemer, så har indkøringen af ALPS-systemet (advanced liquid processing system), som når det først kommer til at køre i løbet af et års tid kan få filtreret størstedelen af radioaktiviteten ud af de efterhånden kolossale mængder af radioaktivt forurenet vand, som TEPCO nu har stående i mere end tusinde tanke – beholdningen nærmer sig hastigt 300.000 ton.

Det første anlæg blev standset tidligere på sommeren, fordi der var problemer med korrosion. Siden har det været et stort pres på at få denne del af aktiviteterne i gang igen. Så der er kommet yderligere to enheder til, og med tre enheder er der en chance for gradvist at få indhentet situationen, selvom der stadig hver dag kommer omkring nye 400 ton radioaktivt forurenet vand til.

ALPS kan fjerne samtlige 62 radioaktive isotoper fra vandet bortset fra tritium. Spørgsmålet er herefter, om TEPCO kan få lov til at tynde det stadig tritum-forurenede vand så meget op, at det opfylder kravene til udløbsvand fra et atomkraftværk, så det ikke skal tilbage i tankene, men kan ryge i havet. Den dag det kommer dertil, kan TEPCO se frem til at kunne afvikle sit vandproblem.

Men TEPCO skal være mere end heldig, hvis de får kystfiskernes accept dertil, for de er netop begyndt at fiske begrænsede mængder af bestemte fisk efter at have måttet blive på land i mere end 2½ år. Og de så givet hellere, at TEPCOs ledelse fandt på noget andet at gøre med det end at lukke det i havet – eller måske selv drak det.

Shunsuke Kimura & Daisuke Sudo: Water decontamination equipment at Fukushima restarts after 12-hour stoppage, Asahi Shimbun 05.10.2013.

Shunsuke Kimura: TEPCO’s water decontamination system out of action again, Asahi Shimbun 04.10.2013.

Tepco resumes water filtration at Fukushima nuke plant, (Kyodo) Japan Times 30.09.2013.

Forgotten rubber pad shuts down radioactive-water purifier at Fukushima plant, Asahi Shimbun 30.09.2013.

Rubber sheet left inside water tank halted TEPCO’s water treatment system, Mainichi 30.09.2013.

TEPCO flounders as leaks of contaminated water, problems with ALPS continue, Asahi Shimbun 29.09.2013.

Tepco halts trial of water treatment system at Fukushima No. 1 plant, (Kyodo) Japan Times 28.09.2013.

Kazuaki Nagata: Tepco to resume testing on ALPS water filter, Japan Times 26.09.2013.

 

 

6. oktober – Ny klimamålsætning pinagtigt uambitiøs

Abe-regeringen har nu lagt op til, at Japans klimamålsætning frem til 2020er at nå tilbage på samme niveau som i 1990. Det er nærmest et tilbageskridt, for Japan havde med Kyoto-aftalens første del lovet at ramme 6% under 1990 – hvilket også lykkedes med lidt kvoteindkøb og medregnen af indsats i andre lande.

Alle Abes policies har været bygget på tre ‘pile’, og hvis man her og nu igangsatte en trio af indsatser, som indebar 1) udbygning af den vedvarende energi, 2) etablering af et intelligent elnet, og 3) omfattende energieffektiviseringer, så kunne man sagtens fastholde sin nuværende målsætning på 25% – og blev det så kun 20% som EU fastholder, selvom den nuværende udvikling tegner til at lande på 27%, så var det stadigvæk en klimaindsats.

Det er som om, man i Fukushima-katastrofens skygge helt har mistet det globale perspektiv.

I en leder i dag klandrer Japan Times på baggrund af den netop offentliggjorte første del af IPCCs AR5-rapport den japanske klimaindsats for at være på slingrende kurs. Trods faldende befolkningstal er det ikke lykkedes at få udledningerne med, og selvom Japan på et tidspunkt kunne noget energieffektivitesmæssigt, så halter man efterhånden betydeligt efter EU. Selv USA har i de seneste år fået vendt udviklingen.

Særlig får den nuværende regering et fur for fuldstændig at svigte på klimafronten i en situation, hvor det er vigtigt, at der handles hurtigt og systematisk. Det synes stadig at være en udbredt opfattelse, at det er en udgift, hvor det i høj grad er et mulighedsfelt, som kunne vitalisere det japanske samfund.

“Political and business leaders … are obsessed with the idea that such measures are an economic burden. But measures to reduce CO2 emission boost international competitiveness because they promote the efficient use of available resources and minimize the release of industrial waste, which takes a costly toll on the environment and people’s health,” Skriver Japan Times i lederen:

“Japan must carry out the following measures in earnest: strengthen efforts to conserve energy, expand emissions-trading and carbon-tax measures, improve the system under which major power companies purchase electricity generated from renewable energy sources at fixed prices, and separate electricity distribution from major power companies, which now monopolize both electricity generation and distribution. The latter measure would help encourage entry into the market by companies that will generate electricity from renewable resources.”

Man kunne blot have ønsket, at lederen også gjorde op med planerne om at bygge flere kulkraftværker. For set i det globale klimaperspektiv er det en katastrofe, hvis de galme industrialiserede lande fortsætter med at bygge kulkraftværker. Det er en uvane, som må ophøre verden rundt i allernærmeste fremtid.

Se mere om IPCCs seneste rapport i blog-indlæggene Ny IPCC-rapport på vejNy IPCC-rapport: Klimaindsatsen haster mere end nogensinde og IPCC ordinerer stramt CO2-budget.

Yuka Obayashi: Japan utilities Sept coal use up 24 pct on yr, Reuters 11.10.2013.

Ida Torres: Japan’s CO2 emissions increase significantly to make up for loss of nuclear power, Japan Daily Press 08.10.2013

Japan must go green, (leder) Japan Times 06.10.2013.

Action needed now, before global warming becomes unstoppable, (leder) Asahi Shimbun 03.10.2013.

Mari Iwata: Without Nuclear Power, Japan CO2 Emissions Rise, Wall Street Journal 04.10.2013.

Nuclear limbo for climate ambitions, World Nuclear News 04.10.2013.

Japan’s new global warming goal may not reduce emissions, Asahi Shimbun 01.10.2013.

 

 

7. oktober – Caldicott om A-kraft og klimaforandringer

Den australske læge Helen Caldicott, som igen og igen søger at trække A-kraftens ganske alvorlige konsekveser for sundheden op, hvor mange komfortabelt søger at negligere den, har i dag et indlæg i The Age, hvor hun sammenligner det at gå ind for A-kraft som del af en klimaindsats med det at foreskrive rygning for vægttab. Det virker, men det er dyrt, og det er med alvorlige konsekvenser for sundheden.

Tekst på vej …

Helen Caldicott: Nuclear power no answer to climate change, The Age 07.10.2013.

 

 

8. oktober – Gundersen om situationen ved Fukushima Daiichi


.
Arnie Gundersen … giver her et godt rids af situationen ved Fukushima Daiichi på baggrund af et nyligt besøg ved dtn katastrofe- og uheldsplagede værk.

Arnie Gundersen Japan’s Triple Meltdown: Tour of Fukushima Daiichi Nuclear Power Plant, (med transskription) Global Research 08.10.2013.

 

 

10. oktober – Fukushima lessons for New York

Tekst på vej …

Kan, at the event Tuesday in Manhattan, told of how he had been a supporter of nuclear power, but after the Fukushima accident, which began on March 11, 2011, “I changed my thinking 180-degrees, completely.” He said that in the first days of the accident it looked like an “area that included Tokyo” and populated by 50 million people might have to be evacuated.

“We do have accidents such as an airplane crash and so on,” said Kan, “but no other accident or disaster” other than a nuclear plant disaster can “affect 50 million people…no other accident could cause such a tragedy.”

Jaczko said that the Fukushima disaster exploded several myths about nuclear power including those involving the purported prowess of U.S. nuclear technology. The General Electric technology of the Fukushima nuclear plants “came from the U.S.,” he noted. And, it exploded the myth that “severe accidents wouldn’t happen.” Said the former top nuclear official in the United States: “Severe accidents can and will happen.”

Nuclear engineer Gundersen, formerly a nuclear industry senior vice president, noted that the NRC “says the chance of a nuclear accident is one in a million,” that an accident would happen “every 2,500 years.” This is predicated, he said, on what the NRC terms a probabilistic    risk assessment or PRA. “I’d like to refer to it as PRAY.” The lesson of “real life,” said Gundersen, is that there have been five nuclear plant meltdowns in the past 35 years–Three Mile Island in 1979, Chernobyl in 1986 and the three at Fukushima Daiichi complex. That breaks down to an accident “every seven years.”

Bradford said that that the “the bubble” that the nuclear industry once termed “the nuclear renaissance” has burst. As to a main nuclear industry claim in this promotion to revive nuclear power–that atomic energy is necessary in “mitigating climate change”–this has been shown to be false. It would take tripling of the 440 total of nuclear plants now in the world to reduce greenhouse gasses by but 10 percent. Other sources of power are here as well as energy efficiency that could combat climate change. Meanwhile, the price of electricity from any new nuclear plants built has gone to a non-competitive 12 to 20 cents per kilowatt hour while “renewables are falling in price.”

Bradford also sharply criticized the agency of which he was once a member, the NRC, charging among other things that it has in recent years discouraged citizen participation. Also, as to Fukushima, the “accident really isn’t over,” said Bradford who, in addition to his role at the NRC has chaired the utility commissions of Maine and New York State.

Nader said that with nuclear power and the radioactivity it produces “we are dealing with a silent cumulative form of violence.” He said nuclear power is “unnecessary, unsafe, and uninsurable…undemocratic.” And constructing new words that begin with “un,” it is also “unevacuatable, unfinanceable, unregulatable.”

Nader said nuclear power is unnecessary because there are many energy alternatives–led by solar and wind. It is unsafe because catastrophic accidents can and will happen. He noted how the former U.S. Atomic Energy Commission in a 1960s report projected that a major nuclear accident could irradiate an area “the size of Pennsylvania.” He asked: “Is this the kind of gamble we want to take to boil water?”

Link til konference-video her: http://new.livestream.com/accounts/5618637/events/2441546

Link til konferenceprogram her. New York 8. oktober,  Boston 9. oktober.

David Biello: The Nuclear Odyssey of Naoto Kan, Japan’s Prime Minister during Fukushima, Scientific American 16.10.2013.

Nick Visser: After Fukushima Disaster, Advocates Argue Only Safe Nuclear Power Is None At All, Huffington Post 10.10.2013.

Karl Grossman: Powerful Presentations on Fukushima and Nuclear Power, OED 10.10.2013.

David J. Unger: Nuclear power: why US nuclear ‘renaissance’ fizzled and plants are closing, Christian Monitor 10.10.2013.

Karl Grossman: Kan, Jaczko, Gundersen, Bradford and Nader – Nuclear Power Through the Fukukshima Perspective, Enformable 09.10.2013.

Former Top U.S. Nuclear Official: Removal of melted fuel at Fukushima may not be possible, Energy News 08.10.2013.

Tom Kauffman: What You Won’t Hear When Gregory Jaczko, Peter Bradford and Arnie Gundersen Take to the Podium in New York and Boston This Week, NEI 07.10.2013.

 

 

11. oktober – ALPS og den frosne jordmur ’sidste udvej’

Tekst på vej …

Iori Mochizuki: ALPS and frozen water wall can be the performance before discharging contaminated water to the Pacific, Fukushima Dairy 10.10.2013.

Robert X. Cringely: Abe fiddles while Fukushima leaks, BetaNews 08.10.2013.

 

 

12. oktober – Fukushima-arbejderes strålingsbelastning undervurderet

UNSCEAR, United Nations Scientific Committee on the Effects of Atomic Radiation, har i en rapport vurderet, at de japanske myndigheders vurderinger af den interne strålingsbelastning, som arbejderne blev udsat for ligger 20% over de officielle tal. Fejlen skulle blandt andet være opstået ved, at man helt har undladt at medtage de kortlivede radioaktive isotoper jod-132 og jod-133 (som har en halveringstid på hhv. 2 og 20 timer). Herved liggeer den samlede strålingsbelastning for mange af arbejderrne ved fukushima Daiichi særligt i begyndelsen af kriseforløbet markant højere end det nu opgjorte.

Samtidig bliver det påpeget, at de obligatoriske undersøgelser af skjoldbruskkirtlen efter en vis strålingsdosis kun er kommet i stand med stor forsinkelse.

Og sundhedsministeriets forsøg på at få overblik er foreløbig strandet på, at man ikke får de nødvendige tilbagemeldinger om atom-arbejdernes sundhedscheck fra de ansvarlige entreprenører.

Når man heroveni lægger de ganske mange situationer med snyd med dosimetre, som har været afsløret – situationer, hvor arbejdere frivilligt har snydt med metalindkapslinger af dosimetrene (for at kunne arbejde længere i strålingsramte omgivelser) eller været tvunget af deres underentreprenører (for at holde diverse arbejds- og bemandingsplaner), så tegner der sig et billede af et system, som ikke er i stand til at sikre de arbejdende på gulvet den nødvendige beskyttelse.

På toppen heraf er der en efterhånden åben erkendelse af, at det psykologiske arbejdsklima ved Fukushima Daiichi-værket lader meget tilbage at ønske – og at det er en væsentlig komponent i, at der sker næsten daglige fejl, som ikke havde behøvet at ske.

En af de umiddelbart håndgribelige grunde dertil er, at de mennesker, som styrer processen simpelthen ikke må vise sig på pladsen. Det kan have sine strålingsmæssige rationaler, men det giver dels en alvorligt manglende konkret forståelse af virkeligheden på pladsen, dels er det med til at skabe alle mulige kedelige positioner i et i forvejen hårdt belastet arbejdsklima.

Når der er en interesse i at underinformere om strålingsdoser, så er det fordi, at der er ganske præcise regler for, hvor høje doser, en arbejder må akkumulere inden for bestemte tidsperioder. Hvis de overskrides, kan man ikke mere arbejde på pladsen.

Det er således medvirkende til, at det vil tage i titusindvis af hænder, før Fukushima Daiichi er pakket sikkert ned og atomaffaldet er placeret dybt under jorden. Indimellem får jeg den tanke, at det er hér Japan ender med at slække på sine grænser og hive undenlandsk arbejdskraft ind. HVis ikke blot det var løsarbejdere, men man inviterede familier til, så ville det samtidig kunne være med til at afbøde problemet med den nuværende japanske demografi, hvor der bliver stadig flere pensionister, men stadig færre børn – og der dag for dag bliver færre japanere i verden.

Men sådan som japanerne i dag behandler deres atomare dekommisioneringsarbejdere, så er der lagt op til en svær start i et nyt land.

Justin McCurry: Plummeting morale at Fukushima Daiichi as nuclear cleanup takes its toll, The Guardian 15.10.2013.

Takuro Negishi, Tetsuya Kasai, Susumu Okamoto & Toshio Tada: Declining worker morale at Fukushima plant may be behind recent mishaps, Asahi Shimbun 14.10.2013.

Ida Torres: UN scientists say Japan underestimated Fukushima worker’s radiation doses, Japan Daily Press 14.10.2013.

Radiation estimates for No. 1 workers likely 20% too low: U.N., (Kyodo) Japan Times 13.10.2013.

Yuri Oiwa & Toshio Tada: U.N. panel doubts radiation dose estimates among Fukushima workers, Asahi Shimbun 12.10.2013.

Fukushima cleanup workers’ radiation feared 20% higher, RT 12.10.2013.

 

 

13. oktober – Titusindvis demonstrerer mod genstart af reaktorer

Efter en periode med en vis afmatning synes demonstrationerne mod genstarten af atomreaktorerne i Japan igen at samle mange mennesker. Således skulle der ifølge Asahi Shimbun alene i Tokyo i dag have været omkring 40.000 mennesker på gaden.

Nobelprisbelønnede Kenzaburo Oe, som er ganske aktiv i kampen for afviklingen af den japanske A-kraft, efterlyste en stærkere indsats for at modvirke alle genstarter: “If an opportunity to restart the nuclear reactors is given at some point in six months or a year, it will be impossible to push back the momentum to the restarting of the nuclear plants,” sagde han til de demonstrerende.

Misao Redwolf fra Metropolitan Coalition Against Nukes udtrykte vrede over, at premierminister Abes løgne overfor det globale samfund om, at situationen ved Fukushima-værket var fuldt under kontrol og ikke havde helbredsmæssige konsekvenser stadig ikke var blevet udfordret.’

Til trods for den meget A-kraft-venlige Abe-regerings insisteren på, at genstarten er nødvendig, så er modstanden mod genstarten i den japanske befolkning om noget stærkere end nogensinde. En nylig opinionsundersøgelse viste, at 70% ønsker at Japan afvikler sin A-kraft. Og udviklingen i de seneste to måneder ved Fukushima Daiichi, med næsten daglige afsløringer af problemer med vandhåndteringen og unøjagtigheder (for ikke at sige løgne) omkring forureningens omfang gør ikke meget for at ændre på dette.

Katsuhei Kawamura & Daisuke Shimizu: Tens of thousands of protesters attend anti-nuclear events in Tokyo, Asahi Shimbun 14.10.2013.

‘Don’t pollute our sea:’ Mass demo in Tokyo to ban nuclear energy, RT 13.10.2013.

Ida Torres: Anti-nuclear activists stage demonstration in Tokyo, Japan Daily Press 14.10.2013.

Thousands mass for antinuclear rally in Tokyo, (Jiji) Japan Times 13.10.2013.

 

 

14. oktober – Øvelse gør mester (evakueringsøvelse)

De seneste dage har der igen været afholdt A-kraft-relaterede evakueringsøvelser rundt omkring i Japan – for første gang siden Fukushima-katastrofen for godt 2½ år siden. Ved en øvelse i Nagaoka, som ligger nær verdens største atomkraftværk, Kashiwazaki-Kariwa-vækret, som TEPCO så brændende ønsker genåbnet, evakuerede man da også de 6.400 indbyggere i fin stil i forhold til vejrudsigten. Man havde tre evakueringscentre at vælge imellem og valgte det, som lå fri af vindpåvirkningen fra Kashiwazaki-Kariwa. Men mens man evakuerede, vendte vinden, således at man i den udstrækning der havde været tale om virkelighed, havde udsat de evakuerede for større strålingsdoser end hvis de var blevet i Nagaoka.

Det kan ske, og det er sket før – faktisk skete der i dagene efter Fukushima-katastrofens udbrud, hvor man gradvist udvidede evakueringszonen, i flere situationer det, at man tvangsevakuerede mennesker til et område, hvor strålingen var større end der, hvor man kom fra. Det han sammen med, at der ved en af reaktornedsmeltningerne var tale om en nordvestlig vind, som trak et massivt spor af forurening langt uden for den 20 km radius man endte med at evakuere fra.

Men det viser med al tydelighed, hvor vanskelig en opgave det er at sikre befolkningen, når først problemerne er der. For der er kun yderst begrænset med tid til at få overblik, før der skal handles, ikke mindst hvis strømmen er gået og sneen ligger dybt og taifunen pisker hen over landskaberne – eller hvad det nu er, som gør, at man ikke bare lige har det fulde overblik og det nødvendige grej for at kunne træffe og gennemføre den rette beslutning.

Lucas W. Hixson: Evacuation drill in Japan has residents flee in same direction as radiation carried by the wind, Enformable 14.10.2013.

Nuclear Disaster Drill in Nagaoka City, Niigata Made Residents Evacuate in the Direction of Wind, EX-SKF 14.10.2013.

Japan Conducts Nuclear Evacuation Drill, Exposes Fleeing Citizens, Simply Info 14.10.2013.

 

 

14. oktober – NRAs sikkerhedsgodkendelse en langvarig proces

I Mainichi var der i dag en lille midtvejsrapport fra behandlingen af ansøgningerne om genstart af japansk atomkraftværker. Processen er underdelt i 29 enkeltpunkter, og tilsyneladende går det ganskelangsomt for forsyningsselskaberne med at fremsende den fornødne dokumentation for at sagsbehandlingen kan gennemføres. Så det forventes nu, at sagsbehandlingstiden i bedste fald er mindst et halvt år, og dermed, at ingen reaktorer kommer i gang igen inden nytår.

Selv for den reaktor, hvor sagsbehandlingen er længst fremme, reaktor 3 ved Tomari-værket på Hokkaido, har man kun fået det tilstrækkelige materiale til at kunne indlede den egentlige sagsbehandling for 11 af de 29 punkter. For reaktorer på Shikoku og Kyushu er der også tale om, at sagsbehandlingen er kommet i gang. Men for eksempel KEPCO, som har indgivet ønske om genstart af fire reaktorer, to ved Oi-værket og to ved Takahama-værket, har man kun indleveret materiale for 3-4 af de 29 enkeltpunkter i godkendelsesprocessen.

Det tyder således på, at NRA ikke er det rene gummistempel, men rent faktisk forsøger med denne proces at fremtvinge et sikkerhedsmæssigt kvantespring. Noget andet er så, hvor langt dette er muligt. For hvor man kan stille ganske præcise regler for optimeringen af tet teknisk-organisatoriske, så er det langt vanskeligere at stille den vifte af lige så nødvendige krav, som formår at fremelske og fastholde den nødvendige proaktive sikkerhedskultur.

Update 16.10. – Nyhedsbureauet Kyodo oplyser i dag, at forsyningsselskaberne regner med at kunne have den fulde dokumentation for de pågældende reaktorer klar omkring midten af december.

Preparing documents for reactor safety checks to take until Dec., Kyodo 16.10.2013.

NRA nuclear reactor inspections for restarts delayed, Mainichi 14.10.2013.

 

 

15. oktober – Anonym whistleblower-udgivelse vækker undren

For godt en måned siden – på toårsdagen for Fukushima-katastrofen – udkom en lille bog, Genpatsu whiteout (A-kraft-sløring) under pseudonymet Retsu Wakasugi. At dømme efter den indsigt, som bliver lagt for dagen, er det skrevet af en relativt højt placeret embedsmand i handels- og industriministeriet, som har atomkraftværkerne som del af sit resort. Genpatsu whiteout er allerede solgt i mere end 50.000 eksemplarer, men til trods mange spekulationer står det stadig ikke klart, hvem som står bag skriftet.

Genpatsu whiteout skildrer i fiktionsform den massive om end så vidt muligt skjulte (slørede) satsning på at få genstartet Japans atomreaktorer hurtigst muligt – til trods for alle sikkerhedsproblemer og på trods af den japanske befolknings massive ønske om, at landet gør sig uafhængig af A-kraften og fri af den knugende frygt, som alle har følt følger med legen med den atomare ild.

Undertitlen “Another Reactor Explosion Is Inevitable: Indictment from An Elite Bureaucrat” sætter meget præcist ord på denne frygt, at lige meget hvad man gør, så er det ikke i den nuværende situation muligt at etablere noget, som bare nærmer sig fuld sikkerhed omrking den japanske atomkraft. Dertil er der for mange fodfejl i placering og grundlæggende design, og dertil er der for mange uhensigtsmæssige træk i det organisatoriske net omkring reaktorerne – og baseret på årtiers erfaring, så har forsyningsselskabernes håndtering af værkernes sikkerhed så pinagtigt lemfældig, at ingen for alvor kan tro, at det står til at ændre.

“Its story line involves utility companies collaborating with government officials and politicians to push for the restart of nuclear reactors, wielding powerful personal connections to fight off opposition from local leaders, activists and the media, ” skriver Yuka Hayashi i Wall Street Journal. Og man tænker øjeblikkeligt på, hvilket pres fra hvilke sider, som for nylig fik Niigatas guvernør Hirohiko Izumida til fra dag til dag at opgive sin modstand mod, at TEPCO kunne indsende sin ansøgning om genstart af Kashiwazaki-Kariwa-værket. Eller hvad som gjorde, at Osaka-politikeren Toru Hashimoto sidste forsommer, efter først at have gjort sig til samlingsfigur for og spydspids mod genstarten af Oi-reaktorerne, da det endelig kom til stykket nærmest apatisk gav sit samtykke. Hvilke trusler om bål og brand har disse mennesker været udsat for? – hvilke løfter har de fået for at ‘opgive’ deres modstand mod genstarten af atomreaktorerne?

Takao Yamada skriver i Mainichi, at “Wakasugi does not call for the abolition of nuclear power, but does an excellent job of pointing out the weaknesses in the pro-nuclear argument. In particular, by examining how vulnerable we are to terrorist attacks targeting nuclear facilities, the book deftly highlights the fallacy of the assumption that the “peaceful use of nuclear energy” bears no risks.”

Takao Yamada: Anonymous bureaucrat exposes truths about nuclear policy, Mainichi 14.10.2013.

Yuka Hayashi: Who Wrote the New Anti-Nuke Novel? Wall Street Journal 19.09.2013.

 

 

15. oktober – Japans foruroligende mangel på energipolitik

Det fremgår af en artikel fra Reuters i dag, at Japan pt. har planer om at opføre op til 14 kul- og gasfyrede kraftværker inden udgangen af 2014. Der er tale om 2 kulkraftværker med i alt 1,6 GW og 12 gas-enheder med en samlet kapacitet på 5,6 GW.

Dette kan kun ske, fordi japan ikke har nogen klimapolitik og ikke har nogen energipolitik. Og det er dobbelt vanvittigt, fordi man har en flåde af atomreaktorer, hvoraf en væsentlig del sandsynligvis er i gang igen i løbet af et år eller to, samtidig med at man har kickstartet en udvikling med vedvarende energi, som på blot godt et år har ført til begyndelsen på en energirevolution, som hvis man blot plejede den lidt og lavede den nødvendige udbygning af forsyningsnetttet ville kunne overflødiggøre ikke bare udbygningen med fossile forbrændingsanlæg, men på bare lidt længere sigt de fleste nuværende kul- og gas-enheder. Allerede efter blog godt et år med den nye feed-in-tarif-ordning har man fået etableret solcelleanlæg med en kapacitet svarende til adskillige atomkraftværker.

Faktisk har man de seneste to somre kunnet konstatere, at man har energiforsyning nok til at klare sig gennem selv den allervarmeste sommerdag, hvor køleanlæggene kører på fuld tryk, selv uden en eneste atomreaktor tændt. Så det er kun kortsigtet købmandskab, som gør, at det har nogens som helst mening at bygge nye fossile forbrændingsanlæg. De nye forbrændingsenheder vil således være helt overflødige fra dag ét.

Men det fortæller med al mulig tydelighed, hvor svag – hvor totalt fraværende – den japanske planlægning er på klima- og energiområdet.

Der er brug for, at nogen på den internationale scene markerer med tilstrækkelig tydelighed, at den tid er ovre, hvor de gamle industrilande opfører kulkraftværker.

Osamu Tsukimori and Rebekah Kebede: Japan on gas, coal power building spree to fill nuclear void, Reuters 15.10.2013.

 

 

16. oktober – Måske alligevel retssag mod TEPCO-ledelse

Tekst på vej …

Faith Aquino: Fukushima resident files protest against no-indictment decision on former TEPCO executives, Japan Daily Press 18.10.2013.

Fukushima residents demand review of dropped charges against TEPCO execs, Mainichi 16.10.2013.

Gov’t and TEPCO officials not completely off the hook, Mainichi 13.09.2013.

 

 

16. oktober – NRA: Situationen ved Fukushima Daiichi må først under kontrol

Lederen af NRA Shunichi Tanaka afvist i dag en reække spørgsmål fra journalister vedr. sagsbehandlingen af TEPCOs ansøgning om genstart af to af reaktorerne ved verdens største atomkraftværk, Kashiwazaki-Kariwa-værket med kommentaren, at det vigtigste for TEPCO lige nu var at foksuere på at bringe situationen ved Fukushima Daiichi under kontrol.

TEPCO blev i forbindelse med ansøgningen bedt om inden for en uge at redegøre for, hvordan man ville bringe situationen ved Fukushima Daiichi under kontrol, og Tanakas kommentar kommer i forlægnelse af konstateringen af, at TEPCOs redegørelse (lige som TEPCOs indsats) er mangelfuld.

NRA har ligeledes påpeget den utilstrækkelige bemanding på Fukushima Daiichi og det uholdbare i det dårlige arbejdsmiljø ved TEPCO, som synes at være en stærkt medvirkende årsag til de næsten daglige fejl i håndteringen af situationen ved Fukushima Daiichi.

TEPCOs øvrige reaktorer ved Fukushima Daiichi og Fukushima Daini kommer efter al sandsynlighed aldrig kommer i gang igen, selvom 6 af 10 teknisk set ville kunne genstartes, så forhåbningerne retter sig naturligt mod de 7 reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket. Men selv her synes vejen frem fyldt med hindringer. Selv hvis NRA på et tidspunkt igangsætter sagsbehandlingen af de første to reaktorer – hvilket lige nu syens at kunne have lange udsigter – så vil der den dag der falder en godkendelse, forestå en vanskelig opgave i at vinde den lokalpolitiske accept.

Guvernøren i Niigata Amt, hvor Kashiwazaki-Kariwa-værket ligger, Hirohiko Izumida, har ved flere lejligheder anklaget TEPCOs ledelse for at vægte økonomien højere end sikkerheden. For ham, og for mange, er det helt absurd, at TEPCO i en situation, man står til radioaktivitet til halsen og overhovedet ikke at styr på situationen samtidig skal kunne varetage en forsvarlig genstart af reaktorerne ved Kashiwazaki-Kariwa, som gennem årene har været plaget af problemer, både naturskabte og ledelsesmæssige.

Fukushima situation to affect restart of TEPCO’s other plant: NRA, (Kyodo) Mainichi 28.10.2013.

Kohei Tomida, Takashi Ebuchi & Ryuta Koike: Fukushima water crisis threatens TEPCO’s plan to restart reactors in Niigata, Asahi Shimbun 23.10.2013.

NRA chairman to meet TEPCO president over Fukushima nuclear plant woes, Mainichi 23.10.2013.

Masumi Suga & Chisaki Watanabe: Japan Regulator Tells Tepco to Focus on Fukushima Not Restarts, Bloomberg 16.10.2013.

Tepco’s toxic water failures pitiful: NRA, (Jiji) Japan Times 16.10.2013.

Faith Aquino: TEPCO to add more utility workers at Fukushima nuclear plant, Japan Daily Press 16.10.2013.

Iori Mochizuki: Tepco “Shortage of Fukushima workers caused the leakage”, Fukushima Dairy 15.10.2013.

 

 

17. oktober – Planløshedens afveje

Tekst på vej …

Ben Adler: Powering Japan after Fukushima: Gas drilling isn’t the only choice, Grist 17.10.2013.

Osamu Tsukimori and Rebekah Kebede: Japan on gas, coal power building spree to fill nuclear void, Reuters 15.10.2013.

 

 

18. oktober – Fukushima vs. Chernobyl

Tekst på vej …

Igen og igen har Fukushima-katastrofen været betegnet som den største A-kraftkatastrofe siden Chernobyl. Men efter at det er kommet for dagens lys, at der sker en stadig ‘blødning’ af radioaktivitet til Stillehavet – estimatet var i juli 300 ton radioaktivt vand i døgnet, men er senere blevet forhøjet til 400 ton – så nærmer det punkt sig, hvor Fukushima-katastrofen har frigivet mere radioaktivitet end Chernobyl-katastrofen. Og hvis ikke det lykkes inden for ganske kort tid at bringe den nuværende situation under kontrol, så vil den samlede mængde af radioaktivitet, som Fukushima Daiichi har frigivet til omgivelserne, givet overstige Chernobyl.

På den led er situationen ved de to katastrofer meget forskellige.

Og … der er et par sider i byggemanualet for fremtidige atomkraftværker, som bør revideres kraftigt, hvis ikke allerede det er sket. For havde man ikke bevidst gravet Fukushima Daiichis reaktorer ned i grundvandsstrømmen, havde man ikke haft de nuværende problemer. Jamen … der var et drænsystem, som fungerede så længe som det gjorde. Man havde igen bundet sig på på en teknisk løsning, som selvom den i al sin simpelhed var løbende at pumpe grundvandet væk fra området, arlligevel viste sig fatal, da jordskælvet ødelagde drænsystemet, så også det kolossale prolem med indstrømmende og genemsivende grundvand er menneskeskabt og bunder i et graverende fejldesign. Her er jeg ikke utilbøjelig til at tive Greenpeace ret i, at de kæmpestore multinationale virksomheder, som i sin tid stod for udformningen, på en helt anden måde burde gøres medansvarlig for oprydningsarbejdet ved Fukushima Daiichi.

Japan Study: “Contamination levels are possibly higher than Chernobyl” from Fukushima disaster – Human health must be carefully and continuously monitored – Highly contaminated river soil in Tokyo metropolitan area, Energy news 22.10.2013.

Caldicott: Fukushima much worse than Chernobyl – Nuclear engineers say there’s no end in sight to this – I predict they’ll never be able to fix it, Energy News 06.10.2013.

EU-funded Research: Fukushima atmospheric release of 210 quadrillion becquerels of cesium-137 used as upper bound in simulation – Chernobyl estimated at 70 to 85 quadrillion, Energy News 23.09.2013.

T. Christoudias & J. Lelieveld:Modelling the global atmospheric transport and deposition of radionuclides from the Fukushima Dai-ichi nuclear accident, in Atmospheric Chemistry and Physics no. 13, pp. 1425-38 19.09.2013 (abstract).

Iori Mochizuki: Japan Meteorological Research Institute “60,000,000,000 Bq of Cs-137 and Sr-90 is leaking to the open ocean everyday”, Fukushia Dairy 19.09.2013.

Christopher Busby: Worse than Chernobyl: The inner threat of Fukushima crisis, Veterans Today 25.08.2013.

Japan Professor compares cesium-137 releases from radiation disasters: Fukushima at up to 77 quadrillion Bq (77 PBq); Chernobyl at 85 quadrillion Bq (85 PBq) – Fukushima releases ongoing, Energy News 27.08.2013.

Nuclear Engineer: Estimated 276 quadrillion Bq of Cs-137 entered Fukushima basements – Triple Chernobyl total release – A portion “has already made its way to aquifer, whence it can easily flow into sea”, Energy News 26.08.2013.

 

 

19. oktober – Dekontamineringsarbejdet i krybesporet

Tekst på vej …

LDP to seek gov’t money to build radioactive waste storage facilities, Mainichi 27.10.2013.

Fukushima clean-up years behind schedule, Al Jazeeera 22.10.2013.

No-go zone cleanup way behind schedule, (AP) Japan Times 21.10.2013.

Decontamination in Fukushima municipalities may take 3 years longer to complete, Asahi Shimbun 19.10.2013.

Takuya Kitazawa: Ministry fails to use 77% of Fukushima decontamination budget; TEPCO refuses to pay, Asahi Shimbun 17.10.2013.

Faith Aquino: 150,000 tons of radioactive Fukushima waste left in the open, away from storage, Japan Daily Press 16.09.2013.

 

 

22. oktober – Flere frostspærre-projekter ved Fukushima Daiichi på vej

Undergrunden i og omkring de fire havarerede kanaler er ikke bare udsat for at massivt grundvandspres – som i parentes bemærket er menneskeskabt i og med at man tilbage ved anlæggelsen gravede sig langt ned i kystskrænten for at spare på energiforbruget til at pumpe de storemængder havvand, som går til at holde et atomkraftværk afkølet. Derfor må TEPCO dagligt pumpe omkring 400 ton radioaktivt forurenet vand ud fra reaktorbygningernes fundamenter, og derfor siver yderligere mere end 400 ton radioaktivt vand dagligt i havet.

Men yderligere er undergrunden gennemkrydset af et stort antal rørskakte og kanaler, som synes at fremme denne udsivning til havet af vandet under reaktorerne, som sandsynligvis får sin ganske voldsomme radioaktivitet fra en direkte kontakt med nedsmeltede reaktorkerner.

Hvor den luftbårne radioaktivitet fra værket i dag er meget lille i forhold til den første tid efter Fukushima-katastrofens udbrud, så bløder Fukushima Daiichi således stadig store mængder radioaktivitet i Stillehavet.

Derfor er der planer om at etablere en 1,4 km frossen jordvæg omkring anlægget, og derfor er der nu ifølge den nationale japanske TV-station NHK (hvis infor ikke bliver liggende online mere end få dage) planer om allerede inden da at søge at fryse en stor kanal, som nu fremmer udstrømningen af radioaktivt vand.

Samtidig med, at det kan give gode erfaringer for den egentlige frostvæg omkring samtlige fire havarerede reaktorer, som forventes etableret inden for en 1½ års tidsramme, så er det sandsynligvis en god måde at sætte en midlertidig prop i et par af de steder, hvor udstrømningen i dag er størst.

Samtidig vil det måske kunne kaste mere lys over, om summen af alle disse blokader (som mange skeptikere vil indvende) blot vil få grundvandsspejlet presset yderligere op, så TEPCO er nødt til at pumpe endnu mere vand fra reaktorbygningerne for ikke at få selv det øverste topjord destabiliseret af et stigende grundvandsspejl – og derved bringe stabiliteten i reaktorbygningernes fundamenter i fare.

En prøvefrysning i august viste, at man i løget af 1½ måned kunne opnå en næsten fuldstændig nedfrysning af en tilsvarende mockup kanal og fjerne vandet derfra, men at det var en alt andet end enkel proces. Og der viste sig at skulle ekstra kølelegemer til, sandsynligvis efor at dæmme op for en relativt stor varmetransport  den gennemvædede undergrunden.

Lucas W. Hixson: TEPCO plans a new ‘freeze’ mission in underground tunnels at Fukushima Daiichi, Enformable 22.10.2013.

 

 

23. oktober – Forslag om at samle alle japanske A-kraftværker i ét selskab

xxx

Nuclear industry amalgamation mulled, (Bloomberg) Japan Times 23.10.2013.

Ida Torres: Japan considers overhaul of nuclear power industry, Japan Daily Press 23.10.2013.

 

 

23. oktober – Abe fortsætter i sit parallelunivers

På billedet herover skuer premierminister Abe (iklædt beskyttelsesdragt og rød hjælm) ud over det havnebassin foran Fukushima Daiichi-værket, hvor han overfor verdenssamfundet har forsikret, at den radioaktive forurening fra Fukushima Daiichi er begrænset til. 

“We are monitoring radiation levels, and they are far below the safety limits for radioactive materials. The effects of the contaminated water are being completely blocked,” sagde premierminister Abe i går bed et møde i budgetudvalget og benægtede, at radioaktivt materiale påvirker selve havet.

Én ting er, at han i sin peptalk i Buenos Aires for at søge at sikre Tokyos værtsskab for OL i 2020 ‘kom til’ at forsikre verden om, at alt var under kontrol, og at den radioaktivitet, som der var, var fuldt indesluttet i havnebassinet foran værket. Men at han uden at blinke fortsætter disse løgne – og at han kan slippe af sted med det – er noget nær ubegribeligt.

Teoretisk set vile man kunne opløse al radioaktiviteten i verdenshavene og bringe det til en koncentration under en grænseværdi, hvorunder man ganske komfortablelt har vedtaget, at vandet er ‘rent’. Men selv disse ‘rene’ og ‘ubetydelige’ koncentrationer opkoncentreres igen i fødekæderne, så det er meget faligt at slutte, som Abe – understøttet af en gruppe af ganske kyniske videnskabsmænd, hvis råd igen og igen har været blot at skylle det hele i havet – at det ikke betyder noget.

Det siger noget om den japanske presses tandløshed – og hele den politiske diskurs – at sådanne udsagn får lov at stå stort set uimodsagt, og at Abe kan slippe af sted med den frækhed at hævde, at alt er under kontrol.

Men det siger også noget om, hvor lille føling, den fraktion i Japan, som ønsker A-kraften videreført og styrket, har med folkepsykologien. For én ting er, at folk ikke orker at protestere åvbenlyst – der er i Japan meget lille tradition for åbne opgør med autoriteter. Men i det 21. århundrede, hvor alle hver dag i medierne ser, hvor lidt der er kontrol over situationen, hvor mange fejl TEPCO begår i håndteringen af krisen, så virker det bundnaivt at forestille sig, at den japanske befolkning lader sig berolige af sådanne manglende vedgåelser af situationens alvor. For det gør blot utrygheden ved A-kraften endnu større, nå ikke man kan stole en millimeter på, hvad dens proponenter siger.

Og hvor man kunne forvente, at der ville være en stor umiddelbar forfærdelse over A-kraften i den første tid efter Fukushima-katastrofens udbrud, som hvis situationen havde været grebet rigtigt an ville kunne have aftaget i løbet af måske et års tid, så har den bastante pressen på for hurtig genstart og den systematiske underspillen af problemernes omfang blot uddybet befolkningens frygt og modvilje. Derfor bliver genstarten af Japans 50 nu standsede reaktorer en lang, besværlig og mavesårsagtig proces. Mit gæt er, at under halvdelen kommer i gang igen, og at nyopførelser ud over reaktorer, som allerede var langt, da Fukushima-katastrofen brød ud, ikke kommer til at finde sted før der er tale om en radikalt ny teknologi ala en fjerdegenerations-reaktor, som ikke mindst i et jordskælvsplaget land som Japan ville have en væsentligt bedre sikkerhedsprofil end de nuværende.

Det ville være en flot konsekvens af Fukushima-kaastrofen seomvom det måtte tage 10 år eller mere at udvikle – og A-kraften kunne hermed måske få en rolle i den overhængende nødvendige klimaindsats. Men det kommer nok ikke til at ske, i og med at ønsket om genstart er så snævert styret af ønsket om at fortsætte de eksisterende reaktorer og eksporten af reaktorer med den nuværende teknologi.

Martin Fackler & Hiroko Tabuchi: With a Plant’s Tainted Water Still Flowing, No End to Environmental Fears, New York Times 24.10.2013.

More in-depth discussion required on energy policy, (leder) Mainichi 24.10.2013.

Abe again insists that radioactive water at Fukushima plant is ‘completely blocked’, Mainichi 23.10.2013.

Faith Aquino: Abe claims radioactive water at Fukushima is ‘completely blocked’, Japan Daily Press 23.10.2013.

Yuriko Suzuki & Mari Fujisaki: Pro-nuclear voices dominate energy policy committee, Asahi Shimbun 18.10.2013.

 

 

24. oktober – England vedtager første A-kraftværk i årtier

Efter flere årtiers diskussioner, er der endelige aftalt en udvidelse af den engelske atomkraft. Landet har i dag 16 reaktorer, hvoraf mange er ved at nå skelsår, så det var ved at ligne, at England var endnu et af de gamle industrialiserede lande, hvor A-kraften lige så stille gled i baggrunden. Men der har hele tiden været kræfter, som ønskede at fortsætte linjen – af en helt masse grunde, som ligner paletten ver hlee verden. Fukushima-katastrofen satte processen alvorligt tilbage. Ligeledes har sporene fra Finland, som er et af de få steder  Europa, hvor man i dag er i færd med at bygge nyt, været skræmmende.

Alt tegner til, at den A-kraft, som englænderne nu har sagt ja til, bliver markant dyrere end hvis midlerne var sat i udbygning af den vedvarende energi. Faktisk har man bundet sig til 35 år frem at betale 7% af sin elforsyning til det fransk-kinesiske konsortium en pris som ligger på det dobbelte af den pris, englænderne i dag betaler (og prisen vil stige med inflationen, så det bliver ikke engang billigere med tiden). Hvis man i stedet havde satset på energieffektiviseringer, så kunne man for en brøkdel af det, som det nu kommer til at koste, have sparet langt mere end 7% af det engelske elforbrug og helt have undværet ikke bare de nye værker, men også adskillige af de nuværende, efterhånden som de går på pension.

At englænderne ikke rigtig har set energibesparelsernes potentiale fremgår måske klarest ved, at hvor England forventer et 33-66% højere elforbrug i 2050 end i dag, så regner Tyskland med en reduktion på 25%.

Damian Carrington skriver på The Guardian: “When the UK government once again fell for the renewed vows of the nuclear industry in 2008, they were promised reactors would cost £2.8bn to build. Today’s deal shows the cost is now £8bn. They were promised electricity for £31-42 per megawatt-hour: today’s price is £92.50/MWh.” Så en tredobbling af både anlægsudgifterne og elafregningsprisen på blot 5 år. Så rent økonomisk set ligner det en rigtig dårlig forretning, englænderne har indgået.

Men i England synes de stemmer, som fastholder, at man har brug for store base load-enheder, som kører nat og dag, året igennem, og at A-kraften derfor er en del af forsyningssikkerheden, stadig at have en vis resonans i energiforsyningstænkningen – selvom dette synes et mere og mere teoretisk spørgsmål. Når det alligevel er endt med et ja til en sådan aftale, må man nok søge i de mere irrationelle årsager til fortsat at have A-kraft, som fastholdelsen af en vis imperiel formåen og adgangen til råvarer, som i ufredstider kan bruges til masseødelæggelsesvåben. Økonomisk set giver aftalen i hvert fald ingen mening. Og klimamæssigt ville de samme penge give langt mere effekt, hvis de var brugt på vedvarende energiklider og/eller energieffektiviseringer.

For at liste værkerne igennem har politikerne forsøgt at spinne situationen, som at der ikke skulle tilskud til. Men endnu mere end et halvt århundrede efter indførelsen af atomkraften er det så omkostningstungt, at ingen privat enhed vil binde an med at opføre værkerne uden at have fuld garanti for afsætningen og mindsteprisen. Og stadig vil intet forsikringsselskab turde forsikre et atomkraftværk – det ville være galimatias, hvis det gik galt, som vi har set det med Fukushima-katastrofen. Så selvom profitterne går i de fransk-kinesiske lommer, så ender det økonomiske ansvar, hvis det går galt som i Fukushima, ved staten, og dermed hos de engelske skatteydere.

I 2010 måtte det daværende politiske flertal for at komme uden om de økonomiske problemer fastslå, at en løsning måtte være uden nationale subsidier. Det har man da også på papiret fået. Men den engelske stat har stillet store lånegarantier og hænger på forsikringssiden, og man har måttet acceptere en fast høj pris 35 år ud i fremtiden i en tid, hvor sol- og vindenergipriserne stadig er for nedadgående. Og som Tom Burke på The Ecologist griner i skægget, hvorfor skal den engelske stat søge om lov til subsidier ved EU, når der ikke er tale om subsidier.

Ante Batovic: UK Reviving European Nuclear Energy at High Costs, Oil Price 04.11.2013.

Hinkley C Nuclear Power Plant To Get Twice The Rate As Solar PV From UK  Government, CleanTechnica 30.10.2013.

Tom Burke: Behind the nuclear smoke and mirrors, The Ecologist 26.10.2013.

George Monbiot: The farce of the Hinkley C nuclear reactor will haunt Britain for decades, The Guardian 21.10.2013.

Justin McKeating: The UK’s new nuclear reactors: too expensive and not needed, Greenpeace 21.10.2013.

Terry McAlister: Fukushima proved turn-off point for nuclear power, The Guardian 21.10.2013.

Karolin Schaps and Geert De Clercq: Britain to build Europe’s first nuclear plant since Fukushima, Reuters 20.10.2013.

 

 

25. oktober – ‘Günter Wallraff’ på Fukushima Daiichi


.
Tetsuya Hayashi fra Reuters har lavet et ganske enestående stunt. Han lod sig hverve til et job med oprydningsarbejdet ved Fukushima Daiichi. Han holdt ikke længe, men dog længe nok til, at der er kommet et tankevækkende indblik i de mildt sagt forfærdelige arbejdsforhold omkring dekontamineringsarbejdet.

Det er en skræmmende fortælling om svig og bedrag, underbetaling, infiltration fra mafiaen og en eklatant manglende respekt for de 1.000-vis mennesker, som er kommanderet ud for at rydde op efter en katastrofe, som nok blev erklæret ‘manmade’, men endda ikke bliver ryddet op af de mennesker, som forårsagede miseren. De er tværtimod i fuld gang med at presse på for at få genstartet deres reaktorer.

Vil ikke referere i detaljer, men varmt anbefale at læse Reuters’ Günter Wallraff-inspirerede undercover-reportage.¹

I dag er omkring 6.000 mand i gang med oprydningsarbejdet på selve Fukushima Daiichi, men med TEPCOs planer frem mod 2015 vil antallet stige til 10-12.000. Hvor det allerede nu er et problem med kvalificeret arbejdskraft, så vil problemet fremover blive langt større, også i den udstrækning arbejdere, som tidligere har fungeret ved de nu standsede reaktorer rundt omkring i Japan rykker ‘hjem’ til deres vante reaktorer.

Antoni Slodkowski & Mari Saito: Special Report: Help wanted in Fukushima: Low pay, high risks and gangsters, Reuters 25.10.2013.¹

Help wanted in Fukushima but low pay, high risks and gangsters (den fulde Reuters-rapport), (Reuters) Asahi Shimbun 25.10.2013.

Help wanted: Must be willing to work at nuclear ground zero, (video) Reuters.

Katie Drummond: At Fukushima, ‘nuclear gypsies’ struggle with low wages and steep risks, The Verge 25.10.2013.

Fukushima Workers Speak Out: We hide accidents at plant – CNN: Health is suffering – CBS: Radioactive materials “just pour right in” after cleanup, Energy News 23.10.2013.

Jacob Chamberlain: Amid ‘Plummeting Morale’ Experts Concerned Fukushima Workers ‘Will Collapse First’, Commón Dreams 16.10.2013.

 

 

25. oktober – Energisammensætning fastsættes om tre år

Abe-regeringen har været stærkt kritiseret for blot at skrotte den forudgående regerings energipolitik, som en stor og bredt anlagt national høringsfase sigtede på at udfase atomkraften i løbet af 2030erne. Handels- og industriminister Toshimitsu Motegi siger nu, at man vil arbejde sig frem mod et mål for fordelingen mellem de enkelte energikilder om tre år.

Baggrunden er selvfølgelig den stadige usikkerhed om, hvor mange af Japans nu standsede reaktorer, som det rent faktisk vil lykkes at få sikkerhedsgodkent ved NRA og herefter vinde lokalt samtykke til genstarten af. Og der ligger i den treårige ramme dels en erkendelse af at dette kommer til at tage tid, dels er det i et begrænset perspektiv komfortabelt at fastholde den nuværende målløshed og sløring af situationen så længe som muligt. For under dække af uafklaretheden kan Abe i ro og mag (med fuldt klem) promovere både genstarterne på hjemmebane og slippe uden om den systamtiske satsning på en omlægning af japans energiforsyningsstruktur, som ville facilitere den massive omlægning til vedvarende energikilder, som i den nuværende situation nøgternt set ville være den billigste og mest fremadrettede løsning. Der tales nu ifølge Mainichi åbent om at opføre nye A-kraftværker til erstatning af de gamle og udtjente rundt omkring ved de eksisterende værker.

Det forlyder endda, at forholdene mellem de enkelte energikilder nok ikke vil være endeligt fastlagt i den energipplan, som man regner med at have på plads i løbet af de tre år. På en måde lyder det som om, at den nuværende regering har misforstået en plan som noget, som skal afspejle virkeligheden frem for noget, som skal forme verdens udvikling.

Så total slingrekurs. I en tid, hvor verden står overfor en mastodontisk klimaudfordring har Japan dermed igen gjørt sig til ø-samfund, ude af stand til at tage sin del af den nødøvendige indsats.

Det vil givet vække voldsomme protester ikke mindst fra de mange udviklingslande, hvis fremtid er afhængig af, at der dæmmes op for klimaforandringerne i tide. Og man må håbe, at der også fra den industrialiserede verden bliver lagt et massivt pres på Japan for at komme ud af sit hul og påtage sig sit ansvar.

En god begyndelse kunne være at indtegne sig med en målsætning for anden fase af Kyoto-aftalen, som man har været vært for. Det er ikke for sent at forberdre sig. Og der vil være forståelse for en målsætning, som for eksempel sagde 20% reduktion (i 2020 i forhold til 1990) hvis kun 10 reaktorer kom i gang, og 30% hvis 35 reaktorer var i gang i 2020. Det ville muliggøre en solid indsats dels for udbygningen af den vedvarende energi, dels for gennemførelsen af energibesparelser, som er det nok vigtigste indsatsområde i japansk energipolitik.

Energy mix to be set in three years, (Kyodo) Japan Times 25.10.2013.

Gov’t mulls replacing aging nuclear reactors with new ones, Mainichi 24.10.2013.

Abe looks to retain nuclear power in nation’s basic energy policy, (Jiji) Japan Times 21.10.2013.

 

 

26. oktober – NRA udvides

I disse tider er NRA stærkt presset af på én gang at skulle støtte op om TEPCOs dekommissioneringsarbejde ved Fukushima Daiichi, som det sidste halve år har været præget af mere end ugentlige hovsa- og krisesituationer. Dels er der et kæmpe screeningsarbejde i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen af de nu standsede reaktorer.

Derfor er der nu fremlagt et lovforslag om at nedlægge JNES, Japan Nuclear Energy Safety Organization, som nu er underligt overflødig, og overføre personalet til NRA.

På mange måder et oplagt træk, for der er virkelig mange sager på NRAs bord i disse tider. Men i forvejen har et af kritikpunkterne ved NRA været, at en for stor del af personalet stammer i direkte linje fra den forvaltningskultur, som havde sin meget væsentlige medskyld i, at Fukushima-katastrofen overhovedet kunne ske. Og hvis de mange aldrende bureaukrater fra JNES nu overføres til NRA, vil billedet af, at intet er ændret i forhold til før, stå endnu mere problematisk frem.

NRAs leder Shunichi Tanaka synes indtil nu at have fastholdt et vist frirum i sin varetagelse af opgaven, og at have en reel ambition om at løfte sikkerhedesniveauet fra det forsumpede til det så godt som perfekte. Men man kunne ønske sig, at han frem for nogle hundrede aldrende bueraukrater, som har levet størstedelen af deres liv inden for det sysem, som har fejlet, fik et par hundrede internationale gæstearbejdere, som uundgåeligt ville se noget klarere, hvad der foregår – og ikke foregår – i forvaltningen af den japanske atomindustris sikkerhedsforvaltning.

Bill to bolster NRA moves forward, (Kyodo) Japan Times 25.10.2013.

 

 

27. oktober – Abe: En afvikling af A-kraften vil være uansvarlig

Som omtalt i optegnelser for xx oktober, har den tidligere premierminister Junichiro Koizumi, som på mange måder er premierminister Abes mentor, i den seneste tid meldt meget markant ud, at Abe skulle genoverveje sine stnadnpunkter, når det gælder A-kraften. Hvis han i stedet lagde kursen mod en afvikling og den tilhørende udvikling af de vedvarende energikilder, så ville han kunne skabe en stor begejstring dynamik og samling i det japanske samfund.

Nu har Abe taget til genmæle og erklæret, at det er helt uansvarligt i den nuværende situation at afvikle A-kraften. Abe argumenterede herefter, at Japans økonomi forbløder med de nuværende store udgifter til fossile brændsler.

Dette er dog ikke noget reelt svar, for de fleste af de japanere, som går ind for en udfasning af A-kraften gør det ikke nødvendigvis fra dag til dag, men over en årrække. Og de fleste ville acceptere en midlertidig genstart, hvis den var koblet med en systematisk og målrettet indsats for at få Japan bragt på vedvarende energi.

Men Abe tydeliggør på den led mere og mere sig selv som talerør for A-kraft-industrien. For som det ser ud lige nu er den det eneste, som ville miste ved at afvikle A-kraften for eksempel inden 2030. ‘Heldigvis’ er der mest tale om store virksomheder, som samtidig laver alt muligt andet. Så de ville kunne leve fint videre og overføre deres viden og teknologi til andre forretningsområder, selv hvis ikke der skulle bygges flere A-kraftværker i Japan og man også nedlagde A-kraften som eksportmulighed.

Ex-PM Koizumi’s ‘zero nuclear’ remarks causing a stir among lawmakers, gov’t officials, Mainichi 30.10.2013.

Koizumi back to center of political stage with call for zero nuke plants, Asahi Shimbun 30.10.2013.

Ida Torres: Ex-Prime Minister Koizumi wary of forming alliance for anti-nuclear drive, Japan Daily Press 30.10.2013.

Abe shrugs off Koizumi’s zero-nuclear exhortations, (Jiji) Japan Times 25.10.2013.

Abe dismisses Koizumi’s call for zero nuclear power plants, Asahi Shimbun 25.10.12013.

 

 

28. oktober – Tids at fjerne af brændselslegemer ved reaktor 4

Brændselslegemerne i reaktor 4 udgør den måske største enkelt-risiko for, at Fukushima-katastrofen kan blusse op igen og blive endnu meget større end hidtil. For i de 1.331 brugte og 202 ubrugte brændselslegemer, som findes her, er der potentielt en radioaktiv forurening på 10 gange hvad der allerede er udspyet, hvis det hele går i selvsving (10 gange Chernobyl). Derfor handler det om at få dem forsigtigt fjernet, uden at de støder sammen, og indtil det er lykkedes, at holde dem konstant nedkøledede med vand.

Sidste år blev forsøgsvist to af de ikke brugte fjernet, men når det ikke bare er nogen enkel sag, så er det fordi ikke bare bassinet er beskadiget, men det rack, som legemerne er placeret i. Og  store mængder af bygningsdele fra den brinteksplosion i marts 2011, som splintrede selve den ydre reaktorbygning styrtede ned i bassinet og skabe totalt kaos. Så hvor flytningen og fjernelsen af de xx kg tunge og xx m lange brændelslegemer normalt ville være en fuldt automatiseret proces, som kunne gøres på dage, så er det nu et yderst vanskeligt mikado, hvor ét brændelslegeme af gangen uhyre forsigtigt skal listes op. For hvis de under vejs kommer til at røre ved hinanden – eller får nogen af de tilbageværende til at røre ved hinanden – er der stadig en risiko for, at de radioaktive processer genstarter. Og hvis først kølevandet omkring er dampet væk, så står man igen med det worst case scenario, som Naoto Kan i 2011 stod overfor, at Fukushima-katastrofen i værste fald indebar evakueringen af omkring 50 mio. mennesker i Tokyo-området. Så hele situationen, og ikke mindst det forhold, at der her 2½ år efter Fukushima-krisens begyndelse endnu intet er blevet gjort ved det, samtiig med, at der det sidste halve år har været nærmest ugentlige ’småproblemer’ med TEPCOs håndtering af vandproblemerne ved Fukushima Daiichi, har givet anledning til stor bekymring – langt hen ad vejen med rette.

Nu reger TEPCO endelig med her fra omkring 8. november at komme i gang med den egentlige fjernelse. Man afventer lige nu den endelige godkendelse af arbejdet ved NRA, og om alt går vel, så er alle brændelslegemer sikkert fjernet i løbet af en 18 måneders periode.

Hvis det lykkes – og det skal det nok – og det samtidig lykkes inden for en tilsvarende tidsramme at få etableret en frossen jordmur omkring de havarerede reaktorer, så begynder det så småt at nærme sig et sted, hvor man kan tale om, at situationen er under kontrol, og man kan begynde at forvente, at forureningsniveauerne for alvor begynder at synke. Som det er nu siver der stadig hver dag store mængder af radioaktivitet fra Fukushima Daiichi.

Update 30.10. – NRA har i dag godkendt TEPCOs plan for fjernelse af brændselslegemer fra reaktor 4s kølebassin, så det ser ud til at processen kommer i gang fra 8. november som planlagt.

Ida Torres: Nuclear watchdog approves removal of fuel rods from Fukushima reactor, Japan Daily Press 31.10.2013.

Laura McCauley: Japan Greenlights ‘Perilous’ Cleanup at Fukushima’s Reactor 4, Common Dreams 30.03.2013.

Japan OKs fuel removal from pool at nuclear plant, (AP) Asahi Shimbun 30.10.2013.

“Nothing like this has ever been attempted” – Yale Professor: “All of humanity will be threatened for 1000s of years” if rods in Unit 4 pool touch and have nuclear reaction during removal process – Tepco: “Not clear” if fuel is already damaged, Energy News 27.10.2013.

Iori Mochizuki: Fuel removal of reactor 4 will continue until December 2014, Fukushima Dairy 27.10.2013.

Fukushima documents discuss “fuel that is severely damaged” inside cooling pool – Illustrations of “deformed or leaking fuels”, Energy News 26.10.2013.

Andrea Germanos: Fuel Removal From Fukushima’s Reactor 4 Threatens ‘Apocalyptic’ Scenario, Common Dreams 24.10.2013.

Tepco eyes fuel removal from Fukushima reactor 4 pool in early November, (Kyodo) Japan Times 23.10.2013.

Fukushima readies for dangerous operation to remove 400 tons of spent fuel, RT 23.10.2013.

Iori Mochizuki: Tepco to start removing fuel from reactor4 pool around 10th November, Fukushima Dairy 23.10.2013.

Japan Diplomat: Concern fuel rods in Unit 4 pool are damaged – “Have they moved”? – Transfer process could go on for decades, not months, Energy News 22.10.2013.

 

 

30. oktober – TEPCO afviser at betale for dekontamineringsarbejdet

Tekst på vej …

Dendda positive regnskaber – virker ret konstrueret. Men ingen synes rede til at lade TEPCO gå konkurs.

Regeringen overvejer stærkt at gå dirkete ind og overtage størstedelen af

TEPCO logs 616.20 bil. yen group net profit for April-Sept., Kyodo 31.10.2013.

Tepco may report pretax profit, (Kyodo) Japan Times 30.10.2013.

Kazuaki Nagata: Tepco refuses to fund outside cleanup, Tepco refuses to fund outside cleanup, Japan Times 29.10.2013.

TEPCO may refuse to fund part of Fukushima decontamination, RT 29.10.2013.

Shinichi Sekine & Toshio Tada: Documents show government tacitly accepts TEPCO’s refusal to pay for cleanup, Asahi Shimbun 27.10.2013.

 

 

 

30. oktober – Ikke alle Fukushima-evakuerede kommer tilbage

Dekontamineringsarbejdet har mange steder vist sig langt mere tidskrævende end først antaget, og selvom en række delområder, som blev evakueret i ugerne efter Fukushima-katastrofens udbrud, efterfølgende er blevet så dekomtamineret, at de er erklæret for igen at være egnede til menneskeligt ophold og beboelse, så har det først og fremmest været i udkanten af de forurenede områder, og det ser nu ud til, at man så småt indstiller sig på, at de mest forurenede områder forbliver forurenede mange år frem.

Det drejer sig om områder, hvor niveauet stadig er over 50 millisievert, som omfatter omkring 25.000 mennesker. Her vil man i en kommende opdatering udtrykkeligt gøre det klart, at dekontamineringen har lange udsigter, og tilsvarende etablere den nødvendige hjælp til, at disse mennesker kan etablere sig andre steder.

En del af problemet meddekontamineringsarbejdet er, at man stadig ikke har fået afklaret, hvad der skal blive af de enorme bjerge af dekontamineret materiale, som er skuret og skrællet væk. Ingen ønsker at lægge land til. Og man har end ikke kunnet beslutte sig for at placere det der, hvor forureningen er allerstørst og udsigterne til at kunne vende tilbage derfor særligt skrøbelige.

Gov’t to abandon idea of having all Fukushima evacuees return home, Mainichi 30.10.2013.

 

 

30. oktober – Forslag om at dele TEPCO i to

Regeringen har fremlagt en plan for at dele TEPCO i to, så regeringen bliver den direkte ansvarlige for dekontamineringsarbejdet ved Fukushima Daiichi, mens den sønderlemmede virksomhed kan koncentrere sig om at drive dets tre nu nedlukkede atomkraftværker.

På den måde påtager regeringen sig et medansvar – det er i høj grad svigtende statslig kontrol med atomkrafværkerne, som har gjort at katastrofen overhovedet kunne ske. Og man kommer omkring problemerne med den manglende kompetence, som står tydelig for enhver. I forvejen står regeringen (og dermed skatteyderne) til at skulle betale, så det er måske bedre at betale nogen, som har den særlige opgave at rydde op frem for nogen som drømmer om at genstarte reaktorer for at få større overskud.

Og efter at premierninister Abe i Buenos Aires overfor hele verden proklamerede, at situationen ved Fukushima Daiichi er fuldstændig under kontrol, så har regeringen forpligtet sig langt mere direkte til, at situationen rent faktisk er helt under kontrol i god tid inden 2020, hvor De Olympiske Lege kommer til Tokyo.

Det er samtidig en måde at omgå den situation, hvor mange har insisteret, at TEPCO skulle koncentrere sig om at rydde op ved Fukushima Daiichi, før de overhovedet tænkte på at genstarte Kashiwazaki-Kariwa-værket, som med syv reaktorer er ikke bare det største atomkraftværk i Japans, men i hele verden. Mainichi bringer i dag en leder derom, som insisterer på, at TEPCO glemmer alt om genstart af reaktorer indtil der er helt anderledes greb om situationen ved Fukushima Daiichi. Så ved at sætte TEPCO fra opgaven at rydde op ved Fukushima Daiichi, er de så at sige ‘fri’ til at tage fat om genstarten af Kashiwazaki-Kariwa.

Så melder det spørgsmål sig, som en række borgere og instanser i Niigata er gået til retten med, om TEPCO på baggrund af sine handlinger og ikke mindst undladelser forud for Fukushima Daiichi-katastrofens udbrud overhovedet er egnet til at drive et atomkraftværk, eller om de skal have frataget kørekoret? For man vidste i de sidste år inden det skete, at det kunne ske, men tog sig ikke sammen og fik lavet den tilstrækkelige tsunami-sikring i tide.

Umiddelbart skulle man synes, at denne borgergruppe havde en god sag overfor TEPCO. Men omvendt er det en radikal beslutning, hvis TEPCO fik frataget kørekortet, og den er vanskelig at forestille sig i det nuværende politiske klima.

Yuriy Hunter: Tepco Can’t Manage Fukushima Alone, Ruling Party Says, Bloomberg 31.10.2013.

Japan ruling party’s Fukushima panel proposal to include massive TEPCO reorganization, Japan Daily Press 30.10.2013.

Takaya Yamaguchi & Kentaro Hamada: Tepco shouldn’t be in charge of Fukushima shutdown: Japan panel, Reuters 30.10.2013.

Japan govt considers assuming Fukushima decontamination – media, RT 30.10.2013.

TEPCO should focus on Fukushima crisis, not trying to reactivate idled reactors, (leder) Mainichi 30.10.2013.

 

 

31. oktober – Japansk A-kraft-eksport til Tyrkiet

For anden gang i rår har premierminister Abe været i Tyrkiet, på overfladen for at deltage i åbningen af en metro-tunnel under Bosporus-strædet og pleje de bilaterale aftaler, men der fulgte masser af forretningingsfolk med i delegationen, og det lykkedes at få underskrevet den første aftale om eksport af atom-reaktorer siden Fukushima-katastrofens begyndelse.

Der er tale om en joint venture mellem franske Areva og japanske Mitsubishi om at opføre i alt fire reaktorer ved den tyrkiske sortehavskyst. Så Abes meget intensse satsen på at få den japanske atomkraft-industri i gang igen ser ud til at have givet pote. Dette har omvendt rejst en efter japanske forhold ganske heftig kritik – dels over, at han rejser til Tyrkiet for anden gang, og det i en tid, hvor parlamentet er indkaldt.

Og mere principielt finder mange, at det er helt utilstedeligt, at Japan i den grad promoverer A-kraft, når der i den grad ikke er styr på situation på hjemmebane. Faktisk har Japan en regel om, at man ikke bare må eksportere atomkriaft til hvemsomhelst, men må sikre sig, at det sker ind i en demokratisk og politisk stabil situation, og at man sikrer sig den nødvendige kapacitet til at sikre sikkerheden omkring driften af de kommende reaktorer. Her er Tyrkiet på mange måder et grænsetilfælde.

Hvor den japanske A-kraftindustri efter Fukushima-katastrofen har måttet dukke sig – og på et tidspunkt så ud til at kunne blive helt visnet bort eller at måtte omlægge helt til dekommisionerings- og dekontamineringsopgaver, da har Abe med sit meget målrettede og åbenlyse købmandskab sikret den gren af den japanske industri en fremtid på eksportmarkederne. Han har tilsvarende atom-diplomati kørende med Saudii-Arabien, De Forenede Emirater, Indien og Vietnam. Og på hjemmefronten klemmer han så meget på for at få reaktiveret A-kraften, at man hele tiden forventer, at der kommer en modreaktion.

Abe leads nuclear plant exports while problems pile up at home, Asahi Shimbun 31.10.2013.

Ida Torres: Japan finalizes deal for Turkish nuclear plant, PM Abe vows safety measures, Japan Daily Press 30.10.2013.

Premiers agree on Sinop nuclear plant, World Nuclear News 30.10.2013.

Abe vows atomic safety as Turkey buys plant, (Kyodo) Japan Times 30.10.2013.

Kotari Ono: Abe oversees Japan’s 1st nuclear plant export after 2011 disaster, Japan Times 30.10.2013.

Abe heads for Turkey to sell nuke technology, (Kyodo) Japan Times 28.10.2013.

 

 

31. oktober – Kontrollen af A-kraftsektoren bør væk fra industriministeriet

Asahi Shimbun påpeger i en leder i dag det stærkt uhensigtsmæssige i, at kontrollen med atomkraftværkernes sikkerhed hører under industriministeriet. Dels atår industriministeriet som en stærk fortaler for A-kraften og er derfor en alt andet end upartisk størrelse, dels giver det et alt for begrænset perspektiv på A-kraftens rolle og indplacering i det japanske samfund. Og historien har vist, at en instans som AEC, den japanske Atomic Energy Commission, under industriministeriet udviklede sig fra at være en uvildig kontrollant af regeringens A-kraft-politik til en ren gummistempel-enhed, som stort set gjorde som industrien bad om. Der er således brug for en gennemgribende revurdering af AECs rolle og indplacering.

Lederen foreslår det ikke direkte, men man kunne gøre sig det tankeeksperiment, hvad forskel det ville gøre, hvis det hørte under miljøministeriet eller sundhedsministeriet. Det ville sandsynligvis mindske risikoen for at industriens lobbyister helt overtog køreplanen, som det var tilfældet forud for Fukushima-katastrofens udbrud.

Industry ministry wrong body to control nuclear policy, (leder) Asahi Shimbun 31.10.2013.

 

 

31. oktober – International hjælp på vej

Efter at japan tidligere på måneden officielt erkendte at der var brug for hjælp fra alle dele af verden, er det væltet ind med tilsagn om hjælp. Mere end 700 firmaer fra hele verden har meldt sig med deres produkter og knowhow, og senest har den amerikanske energiminister Ernest Moniz tilbudt amerikansk assistance og udtalt, at han forventer, at samarbejdet med amerikanske enheder om at få dekommissioneret og ryddet op efter Fukushima-katastrofen vil udbygges i de kommende år.

Man kan spørge, hvorfor det ikke er kommet hertil tidligere. Men blandt andet på grund af TEPCOs langvarige forsøg på at skjule omfanget af katastrofen, så er det som det først gradvist er ved at komme dertil, at det er klart for alle, at denne opgave ikke kan løftes tilfredsstillende af TEPCO alene, men kræver internationalt samarbejde.

Én ting er at få afklaret, hvordan man rent teksnisk løser problemerne, men det står samtidig mere og mere klart, at

Elaine Kurtenbach: US Energy Chief Offers Japan Aid With Nuke Cleanup, (AP) ABC News 31.10.2013.

 

 

Se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

 

Share