Japan igen på A-kraft XIV – optegnelser juli 2013

1. juli 2013

Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?

Indhyllet i en næsten opiat ’safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.

Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?

Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).

Siden begyndelsen af juni 2012 har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Men foreløbig er planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik.

Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

I juli vil der udfolde sig to meget forskellige kampscener omkring atomkraftens fremtid i Japan. Den ene er valget til overhuset 21. juli, hvor LDP sammen med koalitionspartneren New Komeito står til at få et stort flertal og dermed at kunne sikre sig en meget stærk politisk position i de kommende år. Man har således det klare paradoks, at en japansk befolkning, som ønsker A-kraften afviklet, synes at vælge en stærkt pronuclear politisk ledelse. Samtidig vil den nye sikkerhedsinstans NRAs nye regelsæt træde i kraft 8. juli, og de langsommelige processer med én for én at få de mange nu standsede reaktorer sikkerhedsgodkendt kan endelig gå i gang. Der er kolossale summer på spil, og med den iver, permierminister Abe på det seneste har vist for at promovere den japanske A-kraft-industri på den internationale scene og få genstartet reaktorerne hurtigst muligt, må man formode, at denne proces vil komme under pres for ikke bare for enhver pris at søge den ultimative sikkerhed, men hurtigst muligt at få genstartet Japans halvt hundrede nu standsede reaktorer.

Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.

Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.

Se Fukushima links år 1, Fukushima links år 2, Fukushima links år 3 – første halvår samt Fukushima links år 3 – andet halvår.

Optegnelser juli 2013

1. juli – Tid for setsuden – sommerens energi-sparekampagnerne
2. juli – Ikke råd til at lukke reaktorerne
3. juli – TEPCO søger om igangsættelse af Kashiwazaki-Kariwa
4. juli – Interview med arbejdere ved Fukushima Daiichi
4. juli – Valgkampen til overhuset skudt i gang

5. juli – Fukushima-katastrofen en invitation til terror
6. juli – TEPCO trækker ansøgning om genstart af Kashiwazaki-Kariwa tilbage
6. juli – Ingen planer om at opgive reaktorer
7. juli – Det vedvarende energiboom allerede i vanskeligheder
8. juli – Protester mod genstart af reaktorer

8. juli – NRAs nye regler træder i kraft
9. juli – NRA må forholde sig til risikoen for mange reaktorer på ét sted
9. juli – Store udsivninger fra Fukushima Daiichi-værket
9. juli – Sommervarmen tager til
10. juli – Masao Yoshida død

11. juli – De politiske partier om A-kraftens rolle
12. juli – Mindre A-kraft på verdensplan
12. juli – JAPC tager til genmæle om Tsuruga-værkets reaktor 2
13. juli – Ansøgning om genstart af yderligere to reaktorer
14. juli – Sandsynligvis stadige radioaktive udsivninger fra Fukushima Daiichi

16. juli – Kan lægger sag an mod Abe
16. juli – NRA indleder godkendelsesprocesserne
17. juli – Muterede grøntsager
18. juli – NRA checker undergrunden ved Monju-reaktoren
18. juli – Damp fra reaktor 3 ved Fukushima Daiichi

18. juli – Tilliden til A-kraften kan ligge på et lille sted
18. juli – Amerikanske reaktorer svært ved at klare konkurrencen
19. juli – Asahi leder: JAPC bør lukke alle sine tre reaktorer
19. juli – Retssag på vej mod Mitsubishi
19. juli – TEPCO øger antallet af arbejdere med forhøjet kræftrisiko 11 gange

20. juli – Valg til overhuset i morgen
21. juli – Valgsejr til … Abenomics
22. juli – Energipolitikken efter 21. juli
22. juli – TEPCO vedgår, at Fukushima-værket lækker radioaktivitet i havet
23. juli – Kun 25% af de valgte finder A-kraften nødvendig på langt sigt

24. juli – Naoto Kan ekskluderet fra DPJ
24. juli – NRA afviser ansøgning om genstart for seks reaktorer
24. juli – Pris: op til 350 mia. kr. for at rydde op efter Fukushima-værket
25. juli – Mere damp og forøget stråling fra reaktor 3
26. juli – NRA har formodning om aktiv foldelinje ved Higashidori-værket

26. juli – NHK om ét år efter Kurokawa-rapporten
27. juli – Voldsomme reaktioner på TEPCOs fortielser
27. juli – Time to take over Fukushima Daiichi?
28. juli – Nye undersøgelser ved Oi-værket
30. juli  – Tysk reduktion af A-kraft (kun) 80% kompenseret af vedvarende energi

30. juli – Izumida blokerer for ansøgning om genstart for Kashiwazaki-Kariwa
31. juli – TEPCO should never be allowed to handle nuclear energy

Se Fukushima links for juli 2013.

 

 

1. juli – Tid for setsuden – sommerens energi-sparekampagnerne

Det japanske energiforbrug er størst på varme sommerdage, hvor airconditioning-anlæggene kværner landet rundt for at holde den kvælende fugtige varme fra livet. Men efterhånden som reaktorerne i skyggen efter Fukushima-katastrofen en for en lukkede ned, skrumpede den maksimale produktionskapacitet betydeligt, så selvom man genstartede alt, hvad der fandtes af gamle kul- og gasbrændere, måtte man hen over de varmeste måneder bede private og virksomheder om at spare betydeligt på energien.

Så til forskel fra de to foregående somre, hvor virksomhederne fik ordre om at spare mindst 15% af deres energiforbrug og så vidt muligt forsøge at fordele det over hele døgnet, og private blev opfordret til besparelser af tilsvarende omfang, så er der i år ikke nogle præcise sparekrav, blot en henstillen om at at være varsom med forbruget i den varmeste tid.

Det er ikke fordi der er mere energi tilgængelig i dag end sidste sommer – stadig er der kun to af Japans 50 reaktorer, som er i gang – og så alligevel er der inden for det seneste år opført et betydeligt volumen af solcelleanlæg, som på en varm og solrig dag producerer i størrelsesordenen adskillige atomkraftanlæg.

Man regner således med, at der alene i 2013 vil blive installeret solcelleanlæg med en effekt på  6,9-9,4 GW – hvilket modsvarer, at Japan, når solen skinner – som den jo gør på de allervarmeste dage – har adgang til ekstra solstrøm i et volumen som fra 7-8-9 atomreaktorer. Så selvom denne solenergi svinger med døgnrytmen og vejrliget, så har det faktisk allerede medført et betydeligt tilskud til den japanske energiforsyning. Og det er ganske smart med solenergien, at den er mest rigelig præcis når elforbruget er størst.

Selvom det ikke er sagt højt, så er det jo et problem for A-kraft-industrien, hvis reaktorerne står stille ret meget længere, for med de nye feed-in-tariff-ordninger er der fuld gang i udbygningen med solenergi – Japan vil i løbet af i år overhale Tyskland som største solcellemarked (se optegnelser for 5. juni). Og der er udsigt til, at der med den nye feed-in-tarif-ordning også kommer en bølge af vindmølle-anlæg, de tager blot noget længere at realisere.

Tilbage til de frivillige indsatser, så er årets udgave af Cool Biz, som er målrettet energibesparelser på arbejdspladserne, rettet mod kvinderne. Ikke bare lettere påklædning, men også små forandringer af de mange daglige vaner, som er med til at afgøre, om energiforbruget ender med at være større eller mindre.

7. juli bringer Mainichi en artikel om de spareråd, som er sendt rundt til husholdningerne landet over. Den lægger op til rimelige besparelser – og nævner som eksemmpel, at man ved at sætte airconditioningen op fra 26ºC til 28ºC kan spare 10%, at man ved at skærme vinduerne af for direkte solindfald kan spare andre 10%, samt at man ved systematisk at slukke for lyset i dagtimerne kan spare yderligere 5%. Og ved systematisk at bruge vifteblæsere som del af kølingen kan man reducere behovet for airconditioning med op til 50%.

De rundsendte spareråd opfordrer ligeledes til ikke at bruge varmeudviklende instrumenter som strygejern i eftermiddagstimerne (da man hver gang man ad denne vej tilfører 1 kW skal bruge måske 2kW på at fjerne varmen igen). Tilsvarende skulle der være 2% at spare ved at slukke for fjernsynet, når ingen ser på det, 2% ved kun at koge ris i riskogeren én gang om dagen, 1% ved at slå det opvarmede toiletsæde fra, og 2% ved at “unplugge” apparater, når de ikke bruges i længere tid ad gangen (reduceret standby-energiforbrug).

Allesammen små bidrag, men tilsammen noget, som gør, at Japan nu har klaret sig gennem to somre med stort set alle sine atomkraftværker sat på standby. Og hvor det normalt er svært at se, hvad energibesparelser nytter, bortset fra, at regningen om et års tid bliver mindre, så har japanerne i denne situation fået en meget tydelig skala: At man rent faktisk kan klare sig helt uden atomkraftværkerne. Derfor har store dele af befolkningen svært ved at acceptere, at forsyningsselskaberne har så travlt med at få genstartet deres reaktorer, at man ikke i det mindste kan få ryddet det værste op efter Fukushima-katastrofen, komme til benet af, hvad der skete, og hvordan man sikrer sig, at det aldrig mere kan sker.

Japan’s power-saving period begins ahead of summer, (Kyodo) Global Post 30.06.2013.

It’s summer power-saving time, (Kyodo) Japan Times 02.06.2013.

Gov’t releases power saving guide as it calls for energy cuts, Mainichi 07.07.2013.

 

 

2. juli – Ikke råd til at lukke reaktorerne

Asahi Shimbun bringer i dag en artikel om problemet, at de fleste af Japans forsyningsselskaber har det problem, at de ikke i løbet af deres atomreaktorers levetid har sparet tilstrækkeligt op til den efterfølgende dekommissionering.

I princippet skulle de have sat en lille del af de anslåede dekommissioneringsudgifter til side hvert år, så der når reaktoren nåede skelsår – hvilket har været sat til 40 år – var sat tilstrækkelige midler af til dekommisioneringsarbejdet. Men det viser sig nu, at den hidtidige kontrolinstans ikke har været tilstrækkelig “skrap” på dette område. Hele 34 af Japans 50 potentielt aktive reaktorer har i dag for små tilsidesættelser.

Hvis en reaktor af den ene eller anden grund havde en årsproduktion under 76% af den teoretisk fulde ydelse, så har man automatisk lagt mindre til side. Det har løst et kortsigtet regnskabsproblem, men det gør, at forsyningsselskaberne i dag står i den kedelige situation, at de ikke har råd til at afvikle deres reaktorer, selv når de når den alder på 40 år, som NRA lægger op til bør overholdes som den maksimale.

En række reaktorer, som allerede er over 40 år, har således for små tilsidesættelser. Et af de mest grelle eksempler er KEPCOs reaktor 1 ved Mihama-værket. Selvom det har været i drift i 42 år, så mangler man stadig 9,5 mia. af de 32,3 mia. yen, som det er vurderet at dekommissioneringen kommer til at koste. TEPCO står med det største samlede underskud, og mangler i alt 76,5 mia. yen i tilsidesættelser for sine 13 reaktorer – plus de fire havarerede, som i dag ikke medregnes mere, men som kommer til at koste voldsomt meget mere. En stor del af TEPCOs underskud er oparbejdet i forbindelse med de talrige standsninger af Kashiwazaki-Kariwa-værket, som har været standset både efter jordskælv og efter grel misligeholdelse af sikkerheden.

For en række reaktorer, som kun har få års virke tilbage, vil udgifterne til de af NRAs nye regelsæt krævede sikkerhedsopgraderinger sandsynligvis være så store, at de ikke tjener sig inde på resttiden. I den situation kan der komme til at mangle finansiering af dekommissioneringen, selv hvis man havde fulgt planen om at spare det fulde beløb op over 40 år.

NRA har indledt undersøgelser af undergrunden ved seks atomkraftværker (eller påregner at gøre det). Så ganske mange reaktorer vil stå overfor problemer med, at nok var det rentabelt at sikkerhedsopgradere, men placeringen på jordskælvsmæssigt usikker grund gør, at de aldrig vil kunne genstartes. Denne situation har den hidtidige opsparingsmåde heller ikke taget højde for.

Det virker som om, at alle ind til Fukushima-katastrofen blot har regnet med, at man nok kunne køre 15-20 år mere, når reaktorerne nåede skelsår. Faktisk var noget af det sidste, som NRAs forgænger NISA foretog sig, at forlænge driftstilladelen for at reaktor 1 ved Genkai-værket på Kyushu med 15 år til 58 år, sådan uden videre (se optegnelser for 28. juli 2012).

Japans forsyningsselskaber har hermed skabt en helt vanvittig situation. For de har skovlet ind med penge for en energi, som de har fået godt betalt og har kunnet producere til en billig penge uden at konsolidere sig med hensættelser til oprydningen efter festen. I stedet har man strøet om sig med penge til aktionærerne, til et unødvendigt højt lønningsniveau og til den løbende lad os bare kalde det bestikkelse i alle retninger, som har gjort, at det indtil Fukushima-katastrofen har været betragtet som yderst attraktivt og lukrativt at være værtsby for et atomkraftværk.

Endnu er der ikke fuldt overblik over, hvor mange af reaktorerne, hvis genstart er på vippen rentabilitetsmæssigt. Men det er kolossale beløb, som er på spil i den proces, som går i gang 8. juli, hvor Japans reaktorer én for én bliver gennemgået teknisk sikkerhedsmæssigt dertil, at NRA kan vende tommelfingeren op eller ned. Og det bliver yderst interessant at se, hvor grænsen bliver trukket – om det er 10, 20 eller 30 af de 50 reaktorer, som aldrig kom i gang? – om processen får lov til som der er lagt op til at køre på det rent sikkerhedsmæssige uden at skele til forsyningsselskabernes driftsøkonomi?

NRAs leder Shunichi Tanaka har udtrykkeligt sagt, at processen vil blive ført helt uden skelen til det økonomiske aspekt, og uddybet, at han forventer, at det for en række reaktorer vil vise sig, at det ikke kan svare sig at genstarte dem, men at konklusionen bliver, at det er bedre at sende dem til dekommissionering, selvom de stadig har nogle år indtil de når de 40 år.

Samtidig vil der alene i 2013 blive installeret solcelleanlæg med en max ydelse svarende til 7-8-9 atomreaktorer – på årsbasis nok nærmere 3 reaktorer – (se optegnelser for 5. juni), og intet tyder på at denne udbygning stopper i 2014 og 2015, så A-kraften er også presset ved, at der lynhurtigt ikke mere er noget der bare ligner mangel på energi.

Sandsynligvis produceres der allerede i dag mere solcellestrøm end strøm fra A-kraft. Og måske selv nu, hvor processen med genstarten ser ud til at komme i gang, at den vedvarende  energi vil fortsætte med at levere en større andel af energien end A-kraften. For der regnes med en sagsbehandlingstid på omkring 6 måneder pr. reaktor, og NRA har lige nu kun tre teams. Så rent hovedregningsmæssigt giver det kun 6 reaktorer om året, hvoraf det ikke er givet, at de alle får OK, selvom man typisk først søger med de nyestereaktorer, hvor udgifterne til de forestående sikkerhedsopgraderinger vil være mindst.

Shin Matsuura: Utilities lack funds to decommission reactors; consumers may foot the bill, Asahi Shimbun 02.07.2013.

 

 

3. juli – TEPCO søger om igangsættelse af Kashiwazaki-Kariwa

TEPCO meddeler nu, at man er så langt med opgraderingen af de to nyeste reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket, reaktor 6 og reaktor 7, at man vil søge om genstart af disse, forud for at NRAs nye regler for sikkerheden omkring atomkraftværker træder i kraft i begyndelsen af næste uge.

TEPCO har ikke mange andre muligheder, for både ved Fukushima Daiichi og Fukushima Daini-værkerne er en hurtig genstart helt utænkelig. Hermed er der lagt op til en ganske intens konfrontation, for dels er der stor folkelig modstand overfor Kashiwazaki-Kariwa-værket, dels har guvernøren for Niigata Amt for få dage siden erklæret, at han ikke kunne se, hvordan man kunne igangsætte reaktorer, så længe, man ikke var kommet til bunds i årsagerne til Fukushima-katastrofen og hvordan man fremover kan undgå den (se optegnelser for 29. juni). Og oveni hatten har NRA på baggrund af mistanke om aktive foldelinjer i området åbnet en undersøgelse af undergrunden under Kashiwazaki-Kariwa-værket. Så det vil kunne være en situation, som står uafklaret i årevis.

TEPCO står med et blødende regnskab og et underskud, som vokser for hver dag – og er således ud fra simpelt økonomiske årsager ‘tvunget’ til at tage dette skridt. Og det vil lige præcis være dette som gør, at modstanden bliver massiv. For så længe TEPCO sætter indtjeningen over sikkerheden, kommer man hele tiden til at sende de forkerte signaler.

Efter TEPCOs udmeldinger har Kashiwazakis borgmester Hiroshi Aida markeret en stærk utildfredshed med, at TEPCO går til pressen med sine planer (det har kunnet læses i New York Times) før man orienterer sin værtskommune.¹ Det er den slags powerplay i stedet for at satse på at (gen)opbygge det nødvendige tillidsforhold, som viser, hvor svært det er for TEPCO at omlægge fra gamle mønstre. Og det er den slags manglende lydhørhed overfor de borgere og lokalsamfund, som lægger lokalitet, helbred og nattesøvn til, som gør, at der efter al sandsynlighed bliver langevarige, sejge positionskampe omkring genstarten af hver evig eneste af de nu 48 standsede reaktorer – og ikke mindst ved Kashiwazaki-Kariwa-værket, hvor man flere gange tidligere har formået at få værket standset.

Izumida opfordrede derfor i går i stærke vendinger TEPCO til ikke at gå videre med den tekniske sikkerhedsopdatering af reaktorerne, før man havde sikret sig accept fra amtsstyrelsen. NRAs leder Shunichi Tanaka sagde torsdag på en pressekonference, at udsigterne til en genstart af Kashiwazaki-Kariwa-værket på baggrund at Izumidas markeringer ser vanskelige ud, men at NRA vil gå videre med evalueringen af sikkerhedsforholdene ud fra et teknisk-videnskabeligt perspektiv.¹

En leder i Japan Times 5. juli kalder TEPCOs beslutning om at søge hurtig genstart af Kashiwazaki-Kariwa-værket irrationelt på baggrund af dets mistrøstige håndtering af Fukushima-katastrofen. Lederen skriver, at TEPCOs ledelse må indse, at de intet har gjort for at genvinde folks tillid, men at de end ikke synes at bekymre sig derom. Og den fortsætter med at kalde det “blackmailing”, at man ikke har fundet det rigtigst forud at informere de lokale politikere om, at man havde til sinde at søge hurtig genstart af Kashiwazaki-Kariwa og søge deres forståelse derfor, men blot i sidste minut sender sin ansøgning med den information, at hvis ikke Kashiwazaki-Kariwa-værket kommer i gang snarest, vil man blive nødt til at hæve el-prisen endnu en gang.²

Lederen opridser herefter det irrationelle i, at TEPCO investerer en masse i sikkerhedsopdateringer uden at vide, om NRA ender med at erklære undergrunden for uegnet til et atomkraftværk, og uanset om man nogensinde får genskabt tilliden i lokalområdet dertil, at TEPCO kan regne med at få det nødvendige lokale samtykke til at genstarte reaktorerne.²

En leder i Mainichi 6. juli påpeger ligeledes det stærkt problematiske i, at regeringen har godkendt en forretningsplan for TEPCO, som forudsætter hurtig igangsættelse af Kashiwazaki-Kariwa-værket (pr. 1. april i år). Det lægger et uacceptabelt pres på både sikkerhedsprocessen og processen omkring at (gen)vinde den lokale opbakning dertil, at reaktorerne kan genstartes. Hvis ikke TEPCO får i hvert fald nogle af sine 13 standsede (+4 forliste) reaktorer med i NRAs første godkendelsesrunde, så vil der sandsynligvis gå mindst et år, før man kan forvente, at tilladelsen fra NRA til at genstarte er på plads.³

Men nøgternt set det var måske den tid, TEPCO burde anvende på at komme overens med de lokale myndigheder, som skal godkende igangsættelsen. Mainichis leder rundes af på denne måde:

“The boiling water reactors at the Kashiwazaki-Kariwa Nuclear Power Plant are the same type as those at the crisis-hit Fukushima No. 1 Nuclear Power Plant. Furthermore, a geological fault lies directly beneath the plant in Niigata Prefecture. Meanwhile, the Fukushima nuclear disaster has not been brought to a conclusion, and the probe into the cause of the accident is incomplete. TEPCO should know full well that restarting its reactors under such conditions is a difficult task. If TEPCO’s aim were simply to portray itself as putting in its “best effort” while knowing the difficulties involved in restarting the reactors, it would be trampling on its relationship of trust with the prefectures. Such a stance is impermissible.

There is no option for TEPCO other than that of drawing up a new business plan that does not lean on the assumption of restarting its reactors. Of course, efforts to further streamline its operations and procure less expensive fuel are necessary. But if TEPCO still cannot survive after all this, it must consider passing its financial burden on to consumers through an increase in electricity prices.”³

Hiroko Tabuchi: Fukushima Plant Operator Intends to Restart Reactors Elsewhere, New York Times 02.07.2013.

Tepco to seek Niigata reactor restarts, (Kyodo) Japan Times 03.07.2013.

Niigata governor blasts TEPCO for applying for screening to reactivate nuclear plant, Mainichi 03.07.2013.

Niigata governor opposes nuke plant restarts, criticizes TEPCO, Asahi Shimbun 03.07.2013.

TEPCO seeks screening to restart nuclear reactors with eye on grim financial status, Mainichi 03.07.2013.

TEPCO president to visit Niigata Fri. over restarting reactors, Kyodo 04.07.2013.

Tepco chief gets cool reception in Niigata, (Kyodo) Japan Times 05.07.2013.¹

Irrational reactor restart plan, (leder) Japan Times 05.07.2013.²

TEPCO explains to local governments plan to seek restarting reactors, Kyodo 05.07.2013.

TEPCO must not automatically assume that its nuclear reactors can be restarted, (leder) Mainichi 06.07.2013.³

 

 

4. juli – Interview med arbejdere ved Fukushima Daiichi

Er i dag blevet opmærksom på et interview med arbejdere ved Fukushima Daiichi, som har 14 dage på bagen. Det er den kvindelige japanske komiker, Oshidori Mako, som taler med arbejderne fra Fukushima Daiichi-værket, men det de fortæller er faktisk alt andet end morsomt. Det peger hen på en dysfunktionel ledelsesstruktur som står overfor en opgave af næsten Sisyfos-agtig karakter.

Arbejdsopgaver i Japan er ofte ekstremt specialiserede, og ikke mindst i bygge- og konstruktionsverdenen opererer man i udstrakt grad med under-entreprenører, underunder-entreprenører og underunderunder-entreprenører – faktisk kan det i oprydningsarbejdet omkring Fukushima Daiichi-værket forekomme i helt op til ni led. Og det er en regel, at toppen ikke direkte kan tale med bunden, så viden og feedback må lag for lag bevæge sig op og ned imellem systemets (alt for) mange lag. Samtidig ryger der for hvert niveau nedad en vis procentdel af honoraret, så selvom der er masser af penge i toppen, så bliver der snydt og presset nær bunden.

Arbejderne fortæller i interivwet, at alt for meget er lavet i al hast, nærmest med garanti for, at det ikke holder i længden. At det hele tiden er et problem, at midlerne skal bruges i et bestemt finansår eller at der ikke er flere penge i et bestemt finansår i stedet for at sige, at en kategori 7-katastrofe ved at atomkraftværk kræver den nødvendige indsats, hverken mere eller mindre. Men tværtimod bliver der sparet og snydt hjørner. Forsyningsselskabet TEPCO, som forestår arbejdet, ved, at det på et tidspunkt kommer til at betale pengene tilbage, så der bliver spinket og sparet frem for at invitere begavede og innovative kræfter på banen.

Der er et kronisk underskud på arbejdere til de mindre attraktive opgaver, og mange som kommer, søger over på andre opgaver lidt mere i udkanten. Så nogle af de opgaver på grænsen til det mulige, som kræver gode folk, må hele tiden rekruttere nye. En del af de arbejdende er kommet til Fukushima Daiichi fra de næsten 50 reaktorer, som efterhånden har været standset i et par år. I den udstrækning, at reaktorerne rundt omkring i landet gradvist igen kommer i gang, vil de sandsynligvis rykke “hjem” til deres gamle værk. Samtidig er nogle af dem, som har taget den store tørn ved Fukushima Daiichi, ved at have opbrugt deres dosis (man må max udsætte sig for bestemte doser pr tidsenhed), så de må rykke længere væk og arbejde på strålingsfri opgaver, og resultatet af NRAs nye sikkerhedskrav kan meget vel være at man ender med at vurdere, at det ikke kan betale sig at sikkerhedsopdatere og genstarte en række af de eksisterende reaktorer, så også de står overfor dekommissionering. Så problemerne med at have kvalificerede folk til dekommissioneringsarbejdet ved Fukushima vil fremover kun blive endnu større.

En af de ansatte siger, at der ikke synes at være en egnetlig langsigtet plan for dekommissioneringen. Så der bliver ikke gjort noget ved det, som ikke er i offentlighedens søgelys. Senest har det været vandtankene, men når man hver dag arbejder på (slag)pladsen, så oplever man, at den egnetlige udfordring er at få gjort noget ved selve de nedsmeltede reaktorer. Det er her de egentlige udfordringer står. Det er her, kræfterne burde sættes målrettet ind. Det er her, at krisen for alvor ikke er afsluttet.

Mod slutningen af intervievet bliver der spurgt, hvad det mest alvorlige problem er? En af arbejderne siger, at det utvivlsomt er reaktor 2, hvilket istemmes af en professor fra Tokyu University, som kalder situationen “beyond imagination”. Her er strålingen så voldsom, at man endnu ikke ved, hvad der er sket. For reaktoer 1,3 og 4 er der dannet særlige grupper, som kan rykke ind i ekstraordinære situationer. Men for reaktor 2 er strålingen så stærk, at en sådan gruppe sandsynligvis vil omkomme før de overhovedet når frem at gøre deres arbejde.

Slutbudskabet fra Fukushima Daiichis kampplads er således, at katastrofen så langt fra er bragt under kontrol, og at den nuværende håndtering af situationen ikke synes at bringe en løsning nærmere. Hvis ikke TEPCO snarest træder tilbage fra opgaven at varetage dekommissioneringen af Fukushima Daiichi, vil Japan sandsynligvis igen stå overfor en kritisk situation.

Stunning Story from a Fukushima Daiichi Nuclear Power Plant Worker: Interview by Comedienne Oshidori Mako, World Network for Saving Children form Radiation 23.06.2013.

 

 

4. juli – Valgkampen til overhuset skudt i gang

I dag startede valgkampen til valget til det japanske overhus 21. juli. Valgene til overhuset følger en helt fast plan – der kan ikke udskrives valg i utide – og hvert tredje år er halvdelen af overhusets 242 pladser på valg. Af de 121 pladser på valg er de 73 valgt i 47 amtskredse, mens de 48 er valgt efter forholdstal. Man afgiver således to stemmer til overhusvalget.

De fleste amter har kun én repræsentant, nogle har to, enkelte tre og fire, og Tokyo fem. Her er det, at LDP med blot 30% af stemmerne meget vel kan få 60-70-80% af mandaterne. Det japanske valgsystem har således indbygget store konsekvenser af små bevægelser i stemmekorpset, og favoriserer stærkt de største. Underhusvalget har en tilsvarende forfordeling af de største, hvor Abe i december med omkring 30% af stemmerne fik omkring 60% af mandaterne.

Premierminister Abe har søgt at gøre det til et valg om hans ekspansive økonomiske politik, kaldet Abenomics. Han har dirkte sat et mål for at få gang i inflationen i et land, hvor man i snart mange år nærmere har haft deflation. Til gen gæld gør han hvad han kan for at holde energi- og A-kraftspørgsmålet ude af valgkampen. Selvom han symbolsk i dag startede sin valgkamp i Fukushima, så nævnte han dårligt problemerne med genstarten, og at han i de seneste måneder har rejst verden rundt for at promovere den japanske A-kraftindustri.

Abes står til et rigtig godt valg, og det er lige nu svært at se, hvordan det skal lykkes oppositionen af redefinere valgkampen. Det tidligere regeringsparti DPJ ser ikke ud til at formå at løfte opgaven og har i løbet af de sidste fire år slidt så kraftigt på befolkningens tillid, at Abe nok får sin drøm til at gå i opfyldelse, at have flertal i begge kamre.

6. juli skriver Mainichi, at LDP står til at få omkring 70 af de 121 mandater på valg og koalitionspartneren New Komeito til at få omkring 10. Dette vil ikke bare give de to regeringspartier flertal også i overhuset, men samtidig sikre, at de kan sætte sig på samtlige formandskaber i overhusets stående udvalg.¹ 

Election viewpoints: Nuclear power and politics, Mainichi 09.07.2013.

Ruling coalition likely to secure majority in upper house after election, (leder) Mainichi 06.07.2013.¹

Asahi poll shows ruling coalition likely to gain majority in Upper House, Asahi Shimbun 06.07.2013.

LDP secures high profile on Twitter, Facebook in election campaign, Mainichi 06.07.2013.

Online campaigning should produce in-depth discussion on politics, Mainichi 05.07.2013.

Maximum vote-value disparity is 1 to 4.77 in upper house election, Mainichi 05.07.2013.

Reiji Yoshida: Whatever LDP stands for, we don’t: Ozawa, Japan Times 05.07.2013.

Fukushima voters tell politicians to get real, Japan Times 04.07.2013.

How the Upper House election system works, (Kyodo) Japan Times 04.07.2013.

Fukushima House of Councillors candidates begin campaigns, Mainichi 04.07.2013.

Economy not the sole key issue for Upper House election, (leder) Asahi Shimbun 04.07.2013.

Prime Minister Abe urges voters to help end parliamentary deadlock, (Reuters) Asahi Shimbun 04.07.2013.

How the Upper House election system works, (Kyodo) Japan Times 04.07.2013.

 

 

5. juli – Fukushima-katastrofen en invitation til terror

Den internationale atomenergikommission IAEA har vedkendt sig, at Fukushima-katastrofen rummer en betydelig inspiration til terrorister. Kan man blot holde størmforsyningen nede i en uges tid, kan man bringe reaktorer af blot lidt ældre dato til et punkt, hvor brændselslegemerne blottes og tingene tager fart, med udvikling af eksplosive gasser, udledningen af betydelige mængder af radioaktiv forurening og egentlige kernenedsmeltninger. Som man har kunnet se i Japan, har det haft en radikalt forstyrrende indflydelse ud i de fjerneste afkroge af et samfund, som de færreste terrorangreb kan matche. Og så sent som i foråret lykkedes det for en rotte at lægge Fukushima-værkets kølesystem ned i 1½ døgn. Så en gruppe dedikerede terrorister … ?

Det er den virkelighed, ikke bare Japans reaktorer skal genstartes i, men den virkelighed, reaktorer over alt i verden i dag fungerer i. De skal kunne fungere sikkert ikke bare overfor naturkatastrofer og menneskelig uopmærksomhed i den daglige sikkerhedsvaretagelse, men også kunne modstå bevidste forsøg på at bringe dem i knæ.

Det er aspekter af A-kraften, som der tales meget lidt om, for det er den slags, som er tilbøjelig til generere “unødig” frygt i lokalbefolkningen. Derfor foregår IAEAs konference derom også bag lukkede døre. Men det er sådanne overvejelser, som nødvendigvis må ligge bag forvaltningen af alle atomkraftværker i dagens virkelighed.

Og dermed står vi med er endnu en grund til at atomkraften er en rigtig dårlig opfindelse – vi mennesker er ikke rigtigt modne til at forvalte den.

Fukushima a ‘blueprint’ for terrorists, IAEA warns, (Bloomberg) Japan Times 03.07.2013.

International Atomic Energy Agency warns of Fukushima meltdown-inspired terrorism, (Bloomberg) Japan Daily Press 03.07.2013.

 

 

6. juli – TEPCO trækker ansøgning om genstart af Kashiwazaki-Kariwa tilbage

Efter massivt pres fra Niigatas guvernør Hirohiko Izumida har TEPCO måttet indse, at det selv ved hurtig proces ved NRA ikke vil være muligt at vinde en hurtig lokal forståelse af genstarten af de to nyeste reaktorer ved ved Kashiwazaki-Kariwa-værket, hvorfor man har opgivet sine planer om at indlevere en ansøgning til NRA inden deadline mandag.

TEPCOs øverste leder Naomi Hirose havde fredag drøftesler med politikere i Niigata, men nåede kun til en meget delvis forståelse af nødvendigheden af hurtig genstart. Tværtimod måtte Izumida gentage, at han ikke så nogen mulig opstart – endsige forhandlinger derom – så længe årsagerne til Fukushima-katastrofen ikke var fuldt klarlagte, og de sikkerhedsmæssige konsekvenser heraf fuldt implementerede.

“We have entered a thorny path,” sagde en repræsentaant for TEPCO efter fredagens møder: “We may not be able to bring the reactors back online.”

Og det er nok klogt af TEPCO ikke at tage det for givet, hvis det overhovedet skal have en chance igen at få et ja fra de lokale myndigheder. Man må herefter forvente, at Kashiwazaki-Kariwa-værket, som med sine 7 reaktorer og en samlet kapacitet på 8,4 GW er verdens største atomkraftværk, kommer til at stå stille mindst et år endnu.

Asahi Shimbun skriver, at Hirose, efter at Izumida sagde, at økonomien for TEPCO var vigtigere end sikkerheden, rød i hovedet havde svaret, at “selskabet er nødt til at undgå et tredje år (i træk) med underskud”.

Men TEPCO, hvis økonomi er totalt lemlæstet af de mange standsede reaktorer, det kolossale oprydningsarbejde ved Fukushima Daiichi, som kommer til at være 40-50 år, og det enorme projekt at få behandlet de titusindvis af erstatningssager efter Fukushima-katastrofen, hvoraf mange endnu ikke er anlagt, kommer nok til at skulle lave et nyt budget for indeværende finansår, hvor TEPCOs mange standsede reaktorer kun er en udgiftspost.

Ifølge TEPCO giver det for hver måned, hver enkelt af Kashiwazaki-Kariwa-værkets syv reaktorer står stille, et tab i størrelsesordenen omkring 10 mio. $, så alene stilstanden for de syv reaktorer koster på årsbasis TEPCO 840 mio. $ i et i forvejen hårdt presset regnskab.

Sandsynligvis har TEPCO været tvunget til at presse på for den hurtige genstart, for overfor banker og andre kreditorer at give indtryk af, at man gør alt, hvad der står i sin magt, for at holde sit budget – som indebærer at reaktorerne kommer i gang i løbet af 2013. Men dette synes at have givet alvorligt bagslag, for igennem hele håndteringen af sagen i de seneste dage har man formået eftertrykkeligt at demonstrere sin manglende respekt for de lokale myndigheder (se optegnelser for 3. juli).

Daniel McNeill: Japan’s nuclear boss apologises for ’sloppy decisions’, The Independent 05.07.2013.

Governor’s opposition forces TEPCO to delay restart application, Asahi Shimbun 06.07.2013.

 

 

6. juli – Ingen planer om at opgive reaktorer

Jiji har forud for ikrafttrædelsen af NRAs nye sikkerhedsregler 8. juli lavet en rundspørge til Japans 10 forsyningsselskaber. Og det fremgår heraf, at ingen af dem har planer om at opgive en eneste reaktor.

Det var ellers forventet, at forsyningsselskaberne ville indse det økonomisk plausible i at lukke reaktorerne i en række tilfælde, hvor reaktorerne er tæt på at nå 40 års-alderen, som NRA har lagt op til i princippet bør betragtes som en reaktors maksimale levetid, eller allerede i dag er mere end 40 år gamle. Ligeledes er der ingen af selskaberne, som har taget placeringen til efterretning og sagt, at risikoen for ødelæggende jordskælv eller tsunami er for store til at fortsætte driften af en reaktor på lige præcis dette sted.

Selv Hamaoka-værket, som Naoto Kan lukkede ud fra at det var Japans måske mest fejlplacerede atomkraftværk, ryster ikke på hånden, men er langt med arbejdet med at opføre en gigantisk tsunami-sikring, som hvis hele denne proces med etableringen af en ny sikkerhedesinstans, NRA, overhovedet skal give mening, bør være en af Japans større fejlinvesteringer i nyere tid. For der må ikke ligge atomkraftværker lige i randzonen mellem tre tektoniske plader.

Og selv Higashidori-værket, hvor NRA allerede én gang har sagt, at der er tale om aktive foldelinjer i undergrunden, og at genstart var meget usandsynlig, har Tohuku Electric tilsyneladende valgt at kæmpe for sin sag.

Det er måske ikke så underligt, taget i betragtning, at den forventede pris for dekommissionering af blot en enkelt reaktor er omkring 55 mia. yen – et beløb man meget let kan forestille sig vil ende med at være endnu højere i og med at erfaringerne med at rydde op efter atomeventyret er endnu er ved at træde sine allerførste børnesko.

Det hjælper heller ikke på situationen, at forsyningsselskaberne som det fremgik af en Asahi-undersøgelse tidligere på ugen for størstedelen af reaktorernes vedkommende ikke har foretaget den nødvendige løbende opsparing til dekommissioneringen (se optegnelser for 2. juli).

Disse basale økonomiske forhold, at reaktorerne koster en formue at afvikle, men inbringer en formue, for hvert år ekstra, de får lov at køre, gør tydeligvis, at forsyningsselskaberne vil få meget vanskeligt ved selv at erkende, at det nu er på tide at lukke en reaktor. Og det gør, at processen kommer til at tydeliggøre, at forsyningsselskaberne klart prioriterer økonomien over sikkerheden. Hermed bliver dels hele afklaringen af, hvilke reaktorer, som skal genstartes, og hvilke som ikke skal på grund af alder, type og placering, særdeles konfliktfyldt. Dels vil processen sandsynligvis ikke genskabe den tillid til atomkraftværkerne og de selskaber, som driver dem, og dermed vil modstanden mod A-kraften ikke bare med tiden klinge af.

Her ville en egentlig energiplanlægning være på sin plads. Ingen ved, hvor meget A-kraft, vind-kraft, solenergi og geotermisk energi Japan vil have bare få år frem, og der vil i den forestående proces blive foretaget kolossale fejlinvesteringer, fordi politikerne ikke har evnet at lave en regulær japansk energiplanlægning.

Japanese power firms have no plans to scrap more nuclear reactors: poll, (Jiji) Japan Times 06.07.2013.

 

 

7. juli – Det vedvarende energiboom allerede i vanskeligheder

Asahi Shimbun bringer i dag en reportage fra Hokkaido, som har været en af de vigtigste områder for udbygningen af den vedvarende energi, dels fordi der er væsentlig bedre plads på Hokkaid end i resten af Japan (Hokkaido er dobbelt så stor som Danmark og har cirka samme befolkning), dels fordi der er rigtig gode forhold for solenergi i den sydlige del og for vindenergi i den nordlige del og langs kysterne.

Men omlægning af energistrukturen kræver planlægning. Og allerede i april måtte Hokkaidos forsyningsselskab erklære, at de ikke havde kapacitet til flere større solcelleanlæg, så man kun kunne acceptere anlæg med i alt 400 MW kapacitet (svarende til godt en tredjedel af en atomreaktor). En af grundene er, at man nødig vil stå i den situation, at de tre reaktorer, man har, som nu står stille, bliver “overflødige”. En anden er, at det verden rundt viser sig, at der er brug for en vis omlægning af forsyningsnettet fra den hidtidige situation med få store producenter og mange små forbrugere til en situation, hvor i princippet alle kan både producere og konsumere energi.

Således er den boom i vedvarende energianlæg, som blev kickstarte med en ganske favorabel feed-in-tarif-ordning i juli sidste år, og som har gjort Japan til verdens største solcellemarked, allerede på mindre end et år ved at støde ind i tekniske barrierer.

Konklusionen er igen den banale, at de frie markedskræfter gerne vil, når blot vilkårene er til stede. Men at det overhovedet ikke bare går af sig selv. Tværtimod kræver det overblik og overordnet styring, hvis ikke tingene til at foregå i voldsomme ryk. Eller som situationen på Hokkaido er nu, hvor en masse planlagte solcellepark-projekter bliver opgivet fordi, forsyningsselskabet modsætter sig med den begrundelse, at man ikke har den tilstrækkelige net-kapacitet til at rumme den meget dynamiske udvikling, som feed-in-tariffen ingangsatte.

Noget andet er, at der måske var sundt ikke at tænke solcelleanlæg så endimesionalt store, men i langt højere grad at integrere dem i bygningsstrukturer, dyrkningsmetoder (halvskygge, læskærme) osv. – ikke mindst i et land som Japan, hvor plads er en manglelvare. For jo mere distribueret, jo færre “klumper”, og jo mindre behov for udbygning af forsyningsnettet.

Maru Fujizaki: Japan’s growth in renewable energy dims as nuclear strives for comeback, Asahi Shimbun 07.07.2013.

 

 

8. juli – Protester mod genstart af reaktorer

Mandag morgen trådte NRAs nye sikkerhedsregler i kraft, og på billedet herover har demonstrerende i den anledning samlet sig foran NRAs hovedkvarter i Roppongi, Tokyo for at markere utilfredsheden med planerne om at genstarte Japans reaktorer. Tilsvarende har der været prostester landet over.

Billedt herover er fra i går, hvor en gruppe kvinder brugte den traditionelle pigernes dag, Tanabata-festivalen  (07.07.) til at markere ønsket om en verden for vores børn uden atomkraft. De små tankatsu-sedler, som normalt bruges til at ønske en god og lykkelig fremtid for børnene, er her forsynet med bønner om en verden uden atomkraft.

“We have worked to create the world’s toughest regulatory standards . . . and I think we have been able to make something close to what we have aimed at,” sagde NRAs leder Shunichi Tanaka ved præsetntationen af de endelige sikkerhedsbestemmelser 19. juni.

Men én ting er, at mange slet ikke ønsker atomkraften genstartet, en anden ting er, at mistilliden til, at NRA kan formå at få skik på den egenrådige A-kraft-mafia – ‘the nucear village’ -er massiv.

Og det er måske ikke uden grund. En alt for stor del af det alt for lille personale i NRA kommer nemlig direkte fra forgængeren NISA, som simpelthen blev nedlagt, fordi hele sikkerhedsforvaltningen var blevet så perverteret og korrumperet – og så styret af de forsyningsselskaber, som NISA på papiret havde til opgave at kontrollere – at ingen tog deres opgave alvorligt: først og fremmest at sikre den optimale varetagelse af sikkerheden.

Jeg har for så vidt tillid til, at Tanaka virkelig prøver. Men han er oppe mod en massiv fejlprogrammering i hele mentaliteten blandt titusindvis af ansatte og embedsmænd i og omkring atomkraftværkerne, og ved en nylig pressekonference erkendte han, at det vil tage tid at opbygge den nødvendige sikkerhedskultur. For selvom der med de nye sikkerhedskrav er kommet en lang række teknisk-organisatoriske krav til opgraderingen, så er det et åbent spørgsmål, om han har den politiske opbakning og de tilstrækkelige værktøjer og ressourcer til at gennemføre så radikale forandringer, som der er brug for.

Mainichi påpeger i en leder i dag, at NRA må sikre sig, at den ’safety myth’ – den blinde tillid til, at uheld ikke kunne ske – som gør, at snadsynligheden for, at noget går galt vokser sig meget større.¹ TEPCO har på det seneste med al tydelighed demonstreret, at man har langt igen, og NRA måtte i sin godkendelse af, at de to nu igangværende reaktorer ved Oi-værket får lov at køre frem til de skal have deres årlige standsning for sikkerhedseftersyn i september, påpege, at hele KEPCOs attitude overfor sikkerhedsspørgsmålet var aldeles utilfredsstillende og utilstrækkelig.

“If power suppliers were to be thinking that they only need to superficially create necessary systems, it would mean their safety culture has remained unchanged since before the Fukushima nuclear accident. Japanese power companies have come under fire from officials of nuclear regulatory bodies overseas for leaving safety measures entirely to the national government. The government’s safety regulations are just the minimum standards. The risk of nuclear plant accidents cannot be reduced unless power suppliers try to enforce stricter standards in efforts to enhance safety of their nuclear plants,” skriver Mainichi og påpeger, at: “Each utility’s safety culture cannot be evaluated in light of the government’s safety regulations, but will largely determine whether safety can be ensured at their nuclear power stations.”¹

Abe selv har i de seneste måneder igen og igen skubbet på for at få reaktorerne i gang hurtigst muligt, og han har klart søgt at skabe et psykisk klima, hvor genstarten er en selvfølge – nu har der været tøvet og sørget, gransket og reflekteret nok. Det er på tide at komme videre og få gang i hjulene – og ikke mindst i reaktorerne. Faktisk har han gjort det til en forudsætning for, at Japans økonomi overhovedet kan komme på fode igen, at reaktorerne kommer i gang. Han mangler blot at forklare, hvorfor det gik så trægt som det gjorde med den japanske økonomi mens alle reaktorene stadig kørte.

Men frem for, som Abe er fuldt i gang med det, at lede Japan tilbage til tiden før Fukushima, er det måske en nødvendighed for at få den japanske økonoi revitaliseret at få taget et opgør med den fossile strategi, som Japan byggede på, og få lagt en plan for omstillingen af Japan til et bæredygtigt ligevægtssamfund drevet på vedvarende energi. Faktisk er det mest sørgelige i den nuværende situation, at Japan med Abe ved roret er i fuld gang med at fortrænge læren fra Fukushima i stedet for at bruge situationen som afsæt for et nyt og bedre Japan – et Japan for det 3. årtusinde. Og her har atomkraften ingen blivende plads. Fukushima kunne have været springbræt, trigger, før-efter, og det syntes en overgang at være ved at ske. Men siden en gang i efteråret har stærke kræfter trukket Japan tilbage hvor det kom fra.

Stadig er der mere end 150.000 mennesker evakueret efter Fukushima-katastrofen. Og med ikrafttrædelsen af NRAs nye sikkerhedsregler er startskuddet givet til en proces, som for de mange mennesker, for hvem Fukushima-katastrofen langt fra stadig er landet og for hvem deres livsværk ligger i ruiner efter katastrofen, er direkte uforståelig. Hvordan kan man have så travlt med at udfordre skæbnen ved at løbe de nu standsede reaktorer i gang nu. For stadig har man ikke fået situationen ved Fukushima Daiichi under kontrol – et jordskælv tilsvarende det, som udløste tsunamien 11. marts ville kunne få voldsomme følger – og stadig er man ikke kommet rigtigt til bunds i, hvad som egentlig skete og de deraf følgende refleksioner over, hvordan man sikrer sig, at det ikke sker igen.

Ønsket om at afvikle A-kraften er stadig her mere end to år efter Fukushima-katastrofens udbrud massivt i den japanske befolkning. Måske fordi de fleste, som reelt reflekterer over, hvad A-kraften betyder for det japanske samfund, ender med at ønske, at man aldrig havde givet sig i lag med den, og at man i den nuværende situation tager sig sammen og får den afviklet – måske ikke fra dag til dag, men inde for en overkommelig tidshorisont.

Så der er meget blandede følelser omkring denne dag, hvor NRAs regelsæt for Japans nu standsede reaktorer træder i kraft.

Genstarterne kommer ikke til at ske fra dag til dag – forsyningsselskabet for Hokkaido, som i dag har indleveret ansøgning om genstarten af alle sine tre reaktorer, håber, at man kan starte blot én inden årets udgang. Man regner med, at NRAs godkendelsesproces vil tage omkring 6 måneder, hvorefter den lokale godkendelse skal sikres. Her vil der givet blive stærke markeringer imod genstarten, og man kan meget vel forestille sig, at atomkraftværker som Kashiwazaki-Kariwa, Hamaoka og Fukushima Daini kommer til at stå stille i årevis efter at de er sikkerhedsmæssigt opdaterede og har fået NRAs godkendelse. Og ved andre værker er der rejst stadig uafklarede spørgsmål om undergrundens beskaffenhed – om der er aktive foldelinjer umiddelbart under reaktorerne. For i givet fald kommer de aldrig i gang igen.

Således tegner det lige nu til, at Japan, fra efter at de to reaktorer ved Oi-værket til september bliver standset for det årlige sikkerhedseftersyn, igen får en periode uden atomkraft i hvert fald året ud.

Miya Tanaka: World’s ‘toughest nuclear regulations’ still may not reassure public, (Kyodo) Japan Times 08.07.2013.

Mothers pray for nuclear-free Japan on Tanabata Festival day, Asahi Shimbun 08.07.2013.

Civic groups protest against restarting nuclear reactors, Mainichi 08.07.2013.

Fukushima evacuees criticize plans to restart nuclear reactors, Mainichi 08.07.2013.

 

 

8. juli – NRAs nye regler træder i kraft

NRAs leder Shunichi Tanaka sagde for godt to uger siden ved den første fremlæggelse af de sikkerhedsforskrfter, som i dag trådte i kraft, at målet har været at skabe de mest strikte forskrifter i verden. I virkelighedens verden kan man aldrig være 100% sikker, men målet har på et tidspunkt været, at en ulykke som den ved Fukushima Daiichi kun skete én gang for hver 100.000 år – eller så godt som aldrig.

Processen med at etablere de nye forskrifter har således i høj grad været en analyse af de mulige og umulige ting, som kunne gå galt – ikke bare gennem en nøje gennemgang af, hvad der rent faktisk gik galt ved Fukushima Daiichi, men nok så meget ved at søge at gennemspille scenarier for, hvad der sker ved mange samtidige, og måske hver især uskyldige (eller kontrollerbare) fejl.

Ingen ved endnu, hvor omfattende ændringer, det vil medføre, hvor dyrt det vil blive, eller hvor lang tid det vil tage, at få reaktorerne opgraderet og revalueret i forhold til de nye regler, men den Tokyo-baserede energi-analytiker Tom O’Sullivan vurderer, at implementeringen vil koste i størrelsesordenen 12 mia. $.

Og det kan meget vel vise sig, at prisen for at få særlig de lidt ældre reaktorer ført op til de nye standarder bliver så høj, at værkerne ender med at vælge at sende dem på pension med det samme. Dog svarede forsyningsselskabene i en rundspørge for få dage siden, at de havde planer om at søge samtlige deres reaktorer genstartet. Dette virker dog mest som et udslag af fornægtelse af realiteterne, for der er adskillige af de nu standsede reaktorer, som der er endog meget sor sandsynlighed for ikke vil kunne blive genstartet under de nye sikkerhedsforskrifter (se optegnelser for 4. juli).

Jeg vil ikke komme ind på alle detaljer i det nye regelsæt, men Asahi Shimbun har lavet nedenstående grafiske oversigt over de opgraderinger, som berører selve værkets udformning og udrustning. Derudover er der en lang række organisatoriske krav, ligesom der kommer til at skulle udarbejdes særdeles omfattende evakueringsplaner for hver af værkerne.

Så det virker ikke urealistisk, når NRA har signaleret, at den sandsynlige behandlingstid for en ansøging om genstart er 6 måneder, og at hver af NRAs tre sagsbehandlingsteams (med i alt 80 medarbejdere) vil kunne klare 3-4 reaktorer ad gangen. Dette matcher godt med, at fire værker har ansøgt om genstarten af i alt 10 reaktorer.

Herefter vil der så komme en politisk sagsbehandling, som i nogle tilfælde vil kunne gå hurtigt, men som i andre tilfælde må forventes at kunne trække ud i årevis. Så realistisk set ser vi ingen reaktorstarter i år, og typisk vil forløbet selv i bedste fald kunne tage op til et år. I værste fand – og dem ser der ud til at være adskillige af – så vil problemer med undergrunden og ikke mindst problemer med at skaffe den fornødne lokale opbakning til genstarten kunne få processen til at trække ud i årevis.

Indtil nu har de fleste sikkerhedsforskrifter ikke været obligatoriske, men har været op til det enkelte værk. Dette ændrer sig markant – nu skal værkerne fremlægge beregning for de værst tænkelige scenarier for ikke bare vulkanudbrud, tornadoer, jordskælv og tsunamier, men også for terroristangreb sammen med redegørelser for, hvordan man vil kunne modstå situationen. I den mere tekniske del omkring beskyttelsen af reaktorkernerne mod nedsmeltning er der tale om hele serier af indsatser med op til fem niveauer af forsvarsmekanismer.

Ikke mindst for de lidt ældre reaktortyper, som er meget direkte afhængige af en fortsat vandkøling for ikke at gå i selvsving, som det skete ved Fukushima Daiichi, vil kravene være omfattende. I Fukushima var man i dagene efter ved flere lejligheder nødsaget til at lukke radioaktive luftvolumener ud for at mindske risikoen for eksplosioner i de ydre reaktorbygninger. Ifølge de nye krav skal der her etableres ikke bare to selvstændige ventileringssystemer, som er udrustet med filtre, som gør, at man kan håndtere krisesituationer som i Fukushima uden at måtte lukke radioaktivitet ud.

Nogle af disse mange tekniske krav er uomgængelige inden opstart, mens det for andre vil kunne accepteres, at de kommer til senere. For eksempel behøver man kun fra starten af at have etableret det ene af de to ventileringssystemer.

Mere uforståeligt vil kravet om et ekstra jordskælvssikret kontrolrum først skulle effektueres inden for en periode på 5 år. Dette virker langt fra rimeligt, for hvis man mener, at disse ekstra konrolrum er vigtige for sikkerheden, så burde man sige, at de er så vigtige, at de skal være der fra starten af. Hvis derimod de ikke er vigtige for sikkerheden, så skal man lade være med at ønske sig dem. Nu har man lavet lige præcis den slags afvejninger af sikkerhed overfor økonomi, som har redet atomkraftindustrien som en mare og har gjort, at tilliden i dag kan ligge på et meget lille sted.

En af de nye krav er, at samtlige elektriske kabler skal være brandsikre. Det er ikke tilfældet for ni af Japans ældre reaktorer, og det har været vurderet, at alene dette krav vil være så tidskrævende og så kostbart at opfylde, at det ikke vil være rentabelt at opgradere dem.

Som del af de nye sikkerhedsregler er definitionen på, hvornår undergrunden betragtes som seismisk aktiv – og dermed uegnet til placering af installationer som atomkraftværker – skærpet, så der fremover ikke må være foldelinjer, som har været aktive inden for de seneste 400.000 år. Der er stadig uafklarede undersøgelser ved omkring halvdelen af Japans atomkraftværker på baggrund af mistanke om aktive foldelinjer i undergrunden, og alene dette vil kunne afskære adskillige reaktorer fra nogensinde at blive genstartet. Ved Higashidori-værket har NRA allerede gjort det klart, at man betragter undergrunden som værende så ustabil, at man ikke skal forvente at kunne opnå tilladelse til genstart. Men værkets ejer har fuldstændig underkendt vurderingen og har blot indkaldt flere eksperter. Forsyningsselskaberne opfører sig stadig, som om de er vant til blot at få deres vilje.

På den led vil den proces, som i dag blev igangsat med ikrafttrædelsen af NRAs nye sikkerhedsregler, sandsynligvis række 5-10 frem i tiden før det er endeligt afklaret for hver af Japans 50 intakte reaktorer, om de kom i gang igen efter Fukushima eller ej.

Den folkelige modstand kan i længden vise sig at blive den største barriere. I tiden efter Fukushima-katastrofens udbrud (hvordan siger man, når den stadig ikke er overstået) lå det lidt i luften, at den folkelige modstand ville klinge af, når den værste frygt havde lagt sig. Men tværtimod steg den, og sidste sommer så man i omfattende høringer, at hvis man informerede japanske borgere om konsekvenserne af A-kraften, både de gode og de dårlige, så blev de ikke mere trygge eller accepterende overfor den, men blev tværtimod mere sikre i deres sag om, at det ikke var nogen god ide for Japan, og at det var ønskværdigt inden for en årrække helt at afvikle A-kraften.

Således var der i en opinionsundersøgelse foretager af Kyodo 19. maj i år stadig 54,3%, som fandt, at reaktorerne ikke skulle genstartes selv hvis de klarede NRAs sikkerhedsvurdering, hvor 37,2% mente at de så skulle have lov at blive igangsat.

Og selv med en premierminister ved roret de næste fire år, som gradvist har sat al sin prestige ind på at få reaktorerne i gang hurtigst muligt, er det overhovedet ikke sikkert, at de allesammen kommer i gang igen. Tværtimod – og det kan kun blive et skøn på nuværende tidspunkt – er det måske nærmere 20-25 reaktorer, som kommer i gang igen.

Hvis man ser på, hvor mange som er jordskælvsmæssigt fejlplacerede, er fejlkablede med brændbare elinstallationer, i forvejen er tæt på at være 40 år eller allerede er ældre end 40 år plus de reaktorer, som er placeret i område, hvor den lokalpolitiske modstand er særlig stor (som Fukushima Daini og Kashiwazaki-Kariwa), så er det måske kun 20 reaktorer, som ender med at finde vej gennem nåleøjet efter Fukushima plus de to-tre-fire stykker, som er under opførelse.

Rushing to restart reactors, (leder) Japan Times 10.07.2013.

Osamu Tsukimori: Japan may restart reactors in a year; Fukushima situation worsens, Reuters 10.06.2013.

New strict safety standards put nuclear watchdog to the test, Asahi Shimbun 09.07.2013.

Nuclear reactors awaiting restart clearance still in midst of safety measure preparation, Mainichi 09.07.2013.

Utilities seeking restarts have support of pro-nuclear government, Asahi Shimbun 09.07.2013.

Miya Tanaka: World’s ‘toughest nuclear regulations’ still may not reassure public, (Kyodo) Japan Times 08.07.2013.

NRA starts accepting applications for reactor restarts, (Kyodo) Japan Times 08.07.2013.

Ruling LDP in a rush to restart nuclear reactors, Mainiichi 08.07.2013.

Japan reopens application procedures for rebooting idled nuclear reactors, (Kyodo) Japan Times 08.07.2013.

Japan restarts procedures to reboot idled nuclear reactors, (Kyodo) Japan Times 08.07.2013.

New regulations should remove ’safety myth’ of nuclear plants, (leder) Mainichi 08.07.2013.

Jin Nishikawa: Four utilities apply for safety examinations of 10 reactors, Asahi Shimbun 08.07.2013.

Osamu Tsukimori: Japan nuclear operators file for plant safety checks, but early restarts unlikely, Reuters 08.07.2013.

Mari Yamaguchi: Japan set to restart reactors after nuclear crisis, (AP) Jakarta Post 07.07.2013.

Aaron Sheldrick & Kentaro Hamada: Japan says building nuclear safety culture will take a long time, Reuters 04.07.2013.

Ed Gent: Raising Japan’s nuclear safety will ‘take a long time’, E&T 04.07.2013.

Jacob Adelman & Yuji Okada: Japan Nears Switching on Reactors After Tepco’s Meltdown: Energy, Bloomberg 03.07.2013.

Kazuaki Nagata: Nuclear safety rules put onus on utilities, Japan Times 02.07.2013.

 

 

9. juli – NRA må forholde sig til risikoen for mange reaktorer på ét sted

NRAs nye sikkerhesregler, som trådte i kraft i går, fokuserer meget præcist på én for én at løfte sikkerheden for hver enkelt reaktor til det optimale. Men Asahi Shimbun påpeger i en leder i dag, at NRA skylder at afklare sikkehedsproblematikken omkring dels at have mange reaktorer samlet på et enkelt sted, dels at have mange værker placeret tæt på hinanden.

For eksempel har Kashiwazaki-Kariwa-værket 7 reaktorer og det havarerede Fukushima Daiichi-værk 6 reaktorer, og Fukushima Daini-værket så tæt på Fukushima Daiichi (10 km), at operationen af dets fire reaktorer er umuliggjort af, at det ligger inde i evakueringszonen. Og på den modsatte kyst har man i Fukui Amt Japans største koncentration af reaktorer, hvor hele fem atomkraftværker ligger ud til Wakasa-bugten.

Hvad er sikkerhedsimplikationerne af, at mange reaktorer ligger tæt på hinanden? Hvordan indvirker det mulighederne for at fortsætte en sikker drift, når først uheldet er ude ét sted? Og hvorfor skal værkerne partout være så store?

Hvis man systematisk kun havde haft solitære reaktorer, ville man aldrig have mange-reaktor-ulykker som i sin tid ved Chernobyl, eller nu ved Fukushima Daiichi, hvor tre reaktorer med få dages mellemrum nedsmeltede og afstedkom en eksplosion af den fjerde reaktorbygning, som var ude af drift og havde sine brændselslegemer fjernet, da tsunamien ramte kysten 11. marts 2011. Og så ville problemerne med én reaktor ikke kunne besværliggøre eller umuliggøre driften af andre reaktorer.

Til gengæld ville 50 reaktorer spredt jævnt ud over det japanske ørige gøre, at alle kom til at leve i en eller anden grad af nærhed til en reaktor.

NRA must assess risks posed by a concentration of reactors, (leder) Asahi Shimbun 09.07.2013.

 

 

9. juli – Store udsivninger fra Fukushima Daiichi-værket

På få dage har TEPCO registereret en stigning på mere end 100 gange i udsivningen af radioaktivt cæsium i grundvandet ud for Fukushima daiichi-værkets reaktor 1 og reaktor 2 – et niveau som ligger hhv. 180 og 240 gange over det maksimalt tilladte for cæsium-134 og cæsium-137.

TEPCO er derfor gået i gang med at bore en 90 m lang barriere mellem reaktoren og havet ved med kort afstand at bore 14 m dybe huller og hælde kemikalier i hullerne,som størkner og gør dem omkringværende jord vandtæt. Man håber på at kunne færdiggøre arbejdet i løbet af denne måned.

TEPCO tager løbende prøver, og har på det seneste fundet stigende mægder ikke bare af cæsium, men også tririum og strontium dels i boringer mellem reaktorerne og havet, dels i havet umiddelbart ud for det havarerede værk (se optegnelser for 4. juni, 19. juni og 25. juni). Og man siger nu (hvad andre har sagt hele vejen igennem), at man ikke kan udelukke, at radioaktivt materiale siver med grundvandet ud i havet.

Tidligere på året blev TEPCO beordret til at lave en mere omfattende indkapsling af reaktorerne, så der ikke sket en udbredelse af radioaktivt materiale gennem de store mængder af strømmende grundvand på stedet. Efterfølgende er man i færd med at udvikle planer om at etablere en bundfrossen zone hele vejen omring værket for ad den vej at standset bevægelserne i grundvandet (se optegnelser for 31. maj).

Strontium detected in well on seaward side of Fukushima plant, Asahi Shimbun 12.07.2013.

Japan: Radioactive water likely leaking to Pacific, (AP) Mainichi 11.07.2013.

Mari Yamaguchi: Watchdog: Ocean contamination likely at Fukushima, Bloomberg 10.07.2013.

Japan nuclear watchdog spots Fukushima ocean leak, (AFP) The Raw Story 10.07.2013.

Toxic groundwater reaching sea: NRA, (Kyodo, Bloomberg) Japan Times 10.07.2013.

Cesium levels rise 100 times at Fukushima plant, Asahi Shimbun 10.07.2013.

Japan nuclear regulator alarmed at Fukushima contamination reports, (Reuters) Asahi Shimbun 10.07.2013.

Regulators suspect toxic water at Fukushima plant contaminating sea, Kyodo 10.07.2013.

Shunsuke Kimura: Cesium levels surge 90-fold over 3-day period at Fukushima nuke plant, Asahi Shimbun 09.07.2013.

Cesium soars in water under No. 1 plant, (Jiji, Kyodo, APF-Jiji) Japan Times 09.07.2013.

Fukushima radioactive groundwater readings rocket, AFP 08.07.2013.

Toxic groundwater found in Fukushima No. 1 well just 6 meters from Pacific, (Jiji) Japan Times 30.06.2013.

Nuclear watchdog: Contaminated water at Fukushima plant likely flowing into sea, Asahi Shimbun 27.06.2013.

Reiji Yoshida: Tritium samples in sea near No. 1 soar, Japan Times 25.06.2013.

Jin Nishikawa: Higher seaborne tritium levels outside Fukushima plant suggest leaks not plugged, Asahi Shimbun 25.06.2013.

Level of radioactive tritium rising in harbor at Fukushima plant, (Kyodo) Japan Times 25.06.2013.

TEPCO withheld data on contaminated well water for weeks, Asahi Shimbun 20.06.2013.

Shunsuke Kimura: High levels of strontium, tritium found in well water at Fukushima plant, Asahi Shimbun 19.06.2013.

Osamu Tsukimori & Yuka Obayashi: Japan finds highly toxic strontium in Fukushima groundwater, (Reuters) Scientific American 19.06.2013.

Reiji Yoshida: Strontium in groundwater at No. 1 soars, Japan Times 20.06.2013.

Tepco again corrects water radiation level, (Kyodo) Japan Times 14.06.62013.

Don’t dump radioactive groundwater into sea, Fukushima fishermen tell Tepco, (Jiji) Japan Times 08.06.2013.

Tepco finds groundwater contaminated with radioactive cesium, (Kyodo) Japan Times 04.06.2013.

Radioactive cesium found in groundwater at Fukushima plant; fishermen furious, Asahi Shimbun 05.06.2013.

Risa Maeda: Fukushima plant operator reverses claim groundwater not contaminated, Reuters 04.06.2013.

Fishermen to Tepco: Scrap plan to release No. 1 plant water into Pacific, (Jiji) Japan Times 08.06.2013.

 

 

9. juli – Sommervarmen tager til

Til venstre ses, hvodan en tæt by som Tokyo op igennem det 20. århundrede qua varmeø-fænomenet har fået langt flere tropisk varme nætter, men stigningen i landdistrikterne har været mere langsom. Til højre ses et termografi (infrarødt billede) af det centrale Tokyo. De gule flader er omkring 35ºC varme, mens temperaturen for de røde områder er tæt ved 50ºC.

I dagens nyhedsudsendelse via NHK kunne man høre, at denne sommer indtil nu har været markant varmere end sædvanligt, og at der siden maj har været mere end 7.000 tilfælde af hedeslag. Alene i den seneste uge, hvor sommervarmen for alvor er slået igennem med mere end 35ºC over hele landet, er der registreret 2.600 hedeslag, og tre er døde af varmen.

35ºC er ikke i sig selv voldsomt, men den japanske sommervarme har samtidig en høj fugtighed. Og i de ekstremt tætte bycentre bliver temperaturen på bygninger, gader og pladser markant højere. Husker sommeren 1999, hvor jeg havde byttet mit rækkehus i kølige Asahikawa med et lille enfamiliehus midt i Kyotos smeltedigel. Temperaturen inden døre steg i løbet af dagen til over 40ºC, og selvom vi lagde det obligatoriske besøg i badeanstalten så sent, at termometeret igen var begyndt at synke, så var temperaturen ofte over 30ºC langt efter midnat – og det med en fugtighedsprocent tæt på 100%, så det var næsten umuligt at komme af med kroppens varme.

Derfor er det heller ikke uden problemer, når Japan som del af sine energibesparelser anbefaler at sætte aircondtioningens termostat op frra 26 til 28 grader. For man nærmer sig hurtigt det sted, hvor i forvejen svagelige ‘koger over’. Omkring halvdelen af alle med hedeslag er da også ældre over 65 år. Men det rammer i alle aldre.

11. juni skriver Asahi Shimbun, at den seneste uges sommervarme har kostet mindst ni menneskeliv alene i Tokyo-området.

Yosuke Akai: Hot ‘tropical nights’ increased 2.1 times over past 70 to 80 years, Asahi Shimbun 13.07.2013.

Summer heat wave covers many parts of Japan, Mainichi 12.07.2013.

Sizzling heat continues from Kyushu to Kanto, Asahi Shimbun 11.07.2013.

Heat wave after short rainy season sends thousands to hospitals, Asahi Shimbun 10.07.2013.

Tallene ovenfor er fra NHKs engelsksprogede nyhedsudsendelser 09.07.2013.

Summer heat leaves 1 dead, 740 taken to hospital across Japan, (Kyodo) Mainichi 08.07.2013.

 

 

10. juli – Masao Yoshida død

Masao Yoshida, som i Fukushima-katastrofens første fase blev kendt som lederen af “The Fukshima Fifty” – en gruppe ingeniører og værkarbejdere, som var indstillet på at blive til det sidste for at gøre, hvad der overhovedet kunne gøres, selvom det meget vel kunne blive med livet som indsats – er død, 58 år gammel.

Han døde af spiserørskræft, som blev konstateret et halvt år efter Fukushimakrisens udbrud. Herefter trak han sig tilbage, og udviklede kort tid senere en hjerneblødning. Men TEPCO afviser, at hans sygdom(me) kan forbindes med den stråling, han har modtaget som del af sit arbejde og oplyser at han i alt har modtaget 70 millisieverts, hvilket ligger inden for det tilladte. Til gengæld var han efter sigende kæderyger. Så det er nok nærmere årsagen – kræft efter stråling er normalt væsentligt længere om at udfolde sig.

Yoshida var manden på gulvet, som stod overfor en situation, som var aldeles uforberedt – de sikkerhedsprocedurer, som fandtes, havde på ingen måde forestillet sig, at værket ville kunne være helt uden strøm, så man måtte improvisere. Og Yoshida blev kendt i vide kredse for at have nægtet at adlyde, da der fra TEPCOs ledelse blev givet ordre til at ophøre med at pøse havvand på reaktorerne – af frygt for at saltet ville beskadige anlægget. Men det stod siden klart, at hans ‘ulydighed’ havde været med til at sikre, at katastrofen udfoldede sig mindre voldsomt end det worst case scenario, som indebar, at Tokyo-området måtte evakueres. Men selv da krisen var under fuld udfoldelse, var det som om, at TEPCOs ledelse var paralyseret, var mere optaget af ikke at tabe ansigt end af at alle var optimalt informeret – og stort set ude af stand til at agere med nogen form for klarsyn.

For Yoshida må det have været tankevækkende at se tsunamien totalt overskylle Fukushima-værket, og med et slag sætte det skakmat. Han havde allerede i 2008 fremlagt foreløbige beregninger, som viste, at Fukushima Daiichi i allerværste tilfælde ville kunne blive ramt af tsunami-bølger af 15,7 m højde (hvor den eksisterende beskyttelse ikke kunne modstå mere end 8-9 m). Men selvom han blev udnævnt til leder af Fukushima Daiichi i sommeren 2010 og dermed var i en position, hvor han kunne have taget konsekvensen af sin gryende indsigt, at en katastrofe som den som skete, rent faktisk var en mulighed, så havde han udsat opgraderingerne, og da tsunamien 11. marts ramte værket, var man totalt uforberedt. Fra første time måtte man agere uden nogen støtte fra sikkerhedsmanualer og etablerede rutiner, for situationen var allerede da langt uden for, hvad man nogensinde havde forestillet sig kunne ske – og dermed havde forberedt sig på.

Naoto Kan, som var premierminister, da katastrofen udbrød, sagde på Yoshidas dødsdag i går: “We are largely indebted to Mr. Yoshida for preventing the accident from further expanding. I was thinking of talking to him when he recovered. I really regret that I couldn’t do that.”

Så Yoshida tager med herfra en stor indsigt i katastrofen, som kun næsten er kommet fuldt videre. Han arbejdede på et manuskript, men var svækket af kræftbehandlingen, og blev efter hjerneblødningen for et år siden sat alvorligt tilbage .

Reiji Yoshida: Did late No. 1 plant head avert or facilitate nuke crisis? Japan Times 11.07.2013.

Remembering a hero of the Fukushima nuclear disaster, Asahi Shimbun 11.07.2013.

Justin McCurry: Fukushima boss hailed as hero dies, The Guardian 10.07.2013.

Mixed reviews over deceased ex-Fukushima plant chief’s handling of nuclear crisis, Mainichi 10.07.2013.

Mari Yamaguchi: Masao Yoshida Dead: Former Chief Of Fukushima Nuclear Power Plant Dies At 58, (AP) Huffington Post 09.07.2013.

David McNeill: Japanese ‘hero’ who saved Fukushima plant from total meltdown dies of cancer, The Independent 09.07.2013.

Hiroko Tabuchi: Masao Yoshida, Nuclear Engineer and Chief at Fukushima Plant, Dies at 58, New York Tomes 09.07.2013.

Hero Fukushima ex-manager who foiled nuclear disaster dies of cancer, RT 09.07.2013.

Yuji Okada & Jacob Adelman: Tepco’s ‘Fukushima Fifty’ Leader Yoshida Dies of Cancer, Bloomberg 09.07.2013.

Former chief of Fukushima nuclear plant has died, (AP) Asahi Shimbun 09.07.2013.

Man who battled Japan nuke disaster passes away, (AFP-Jiji) Japan Times 09.07.2013.

 

 

11. juli – De politiske partier om A-kraftens rolle

Asahi Shimbun bragte i dag denne oversigt over de japanske partier og deres holdninger til A-kraften og dens videre skæbne i Japan – samt hvordan positionerne har ændret sig siden valget til underhuset i december.

Det viser med al tydelighed, at mens der er forskelle i, hvor stærkt man er imod genstart, og hvor hurtigt, man kan og skal udfase reaktorerne, så ønskersamtlige partier pånær regeringspartiet LDP A-kraften afviklet og er (fra let til voldsomt) imod, at de overhovedet bliver genstartet. Selv LDPs koalitionspartner New Komeito har ved dette valg markeret mere tydeligt end ved valget til underhuset, at man er imod genstarten og ønsker en plan for et Japan uden A-kraft.

Ved valget i december gjorde LDP det klart, at man ville arnejde for et Japan, som var så lidt afhængigt som muligt af A-kraften – i valgprogrammet hed det, at man ville “establish an economic and social structure that does not need to rely on nuclear power.” Men siden da har piben fået en anden lyd. Nu er genstarten af reaktorerne en af “tre pile” i Abes økonomiske politik, og han lægger på ingen måde skjul på, at han gerne ser reaktorerne genstartet hurtigst muligt.

Om Abe efter valget vil kunne holde sig fra at gribe ind i NRAs godkendelsesprocesser af de de nye teknisk-organisatoriske sikkerhedskrav, er et åbenst spørgsmål, og om han blot vil se passivt på, mens den efterfølgende lokalpolitiske godkendelsesproces udspiller sig er næsten utænkeligt.

I de seneste måneder har han ligefrem ageret som chefsælger for den hårdt prøvede japanske A-kraftindustri og indgået aftaler med Tyrkiet og en række arabiske lande – og var ved at gøre det samme i Brasilien, da Dilma måtte aflyse efter de voldsomme demonstrationer. Så han har i den grad vist sig som en industriens mand.

Han er således på direkte kollissionskurs med den japanske befolkning, som er alt andet end begejstret ved tanken om hurtig genstart af de nu standsede reaktorer. De sidsteto år har vist, at det gik fint uden, så det er lidt svært for de fleste at forstå, hvorfor det skal gå så stærkt, når man endnu dårligt har fået årsagen til Fukushima-katastrofen fuldt afklaret, endsige fået den under kontrol og fået truffet de nødvendige opstramninger af sikkerhedskulturen omkring A-kraften.

Den energiplan som blev vedtaget inden valget i december, og som lagde op til at A-kraften blev udfaset senest i løbet af 2030erne er blot gledet ud unden at det har været politisk behandlet. På den måde sker der ganske store bevægelser uden at det bliver markeret, og oppositionen har været endog særdeles dårlig til at fastholde Abe-regeringen i dens svigt i forhold til valgløfterne i december. Måske New Komeito efter valget vil søge at fastholde regeringen på, at der rent faktisk er brug for – og er blevet lovet – en plan for afviklingen af A-kraften. Men efter alt at dømme vil Abe efter valget blot øge sit pres for at få reaktorerne i gang igen hurtigst muligt.

Har tilladt mig at kopiere nedenstående optegnelser over de enkelte partiers synspunkter på A-kraft-spøgsmålet fra NHK 9. juli – de bliver fjernet igen i løbet af få dage, så derfor intet link.

LDP – The ruling Liberal Democratic Party says the government is responsible for providing a steady supply of cheap energy.  It says it will make utmost effort to seek understanding of host municipalities to restart the reactors on condition the reactors pass the new safety standards. The party says it will reduce dependence on nuclear power generation by promoting renewable energy resources.

New Komeito – the LDP’s ruling coalition partner, says it will decide whether to restart the reactors after receiving approval from citizens and residents near the reactors.  It says it will disapprove the construction of new reactors and will seek a nuclear-free society.

DPJ – The largest opposition Democratic Party says the opinions of host communities need to be taken into consideration when restarting the reactors. It says all possible measures should be used to halt all reactors in Japan by the 2030s.

The Japan Restoration Party also seeks to reduce dependence on nuclear energy and turn all existing reactors offline by the 2030s.

Your Party says it will also seek to reduce dependence on nuclear power by the 2020s by banning the construction of new reactors and making better use of renewable energy.

The People’s Life Party says it will oppose both the resumption of existing reactors and the construction of new ones.  It says it will seek to abolish all reactors by 2022 at the latest.

The Japanese Communist Party says it will seek to suspend the resumption of reactors and reactor exports.  It is calling for a drastic shift to renewable energy.

The Social Democratic Party opposes resumption of reactors.  It says the government should work on a complete resolution of the Fukushima accident and relief of the victims first and foremost.

Green Wind says it won’t seek the resumption of reactors and plans to start decommissioning all reactors by 2023.

Yuri Aono: Parties’ campaigns should show new society with less nuclear power, (leder) Mainichi 18.07.2013.

Although quiet on the issue, LDP, New Komeito at odds on nuclear policy, Asahi Shimbun 17.07.2013.

Nearly half of Japanese against reactor restarts, poll finds, (Jiji) Japan Times 12.07.2013.

Takashi Ebuchi & Hajime Horiguchi: Pros and cons of Abe’s nuclear policy, Asahi Shimbun 12.07.2013.

Atsushi Hiroshima: Parties clearly divided on nuclear policy as overall emphasis in campaign declines, Asahi Shimbun 11.07.2013.

Teruhiko Nose, Yasuo Kojima & Sachiko Miwa: LDP, DPJ candidates in Fukushima say little about nuclear policy, Asahi Shimbun 10.07.2013.

Ruling LDP in a rush to restart nuclear reactors, Mainiichi 08.07.2013.

 

 

12. juli – Mindre A-kraft på verdensplan

2013-udgaven af The World Nuclear Industry Status Report er netop udkommet. Den giver et uafhængigt portræt af A-kraftens udvikling på verdensplan. Og hvor den samlede energiproduktion fra A-kraft i 2011 faldt med 4%, så faldt den i 2012 med 7%.

I alt 31 lande i verden driver i alt 427 reaktorer med en samlet kapacitet på 364 GW. Dermed er det klart, at det virker voldsomt ind i en sådan statistik, når kun to af et halvt hundrede japanske reaktorer er aktive. Men det giver også et billede af en industri og en energiform, hvis tid synes at have været. Til dato er 2002 det år, hvor verden havde flest reaktorer, med 17 mere end i dag.

Gennemsnitsalderen er stadig stigende, og nåede i 2013 28 år. I 2012 blev der da også taget 6 reaktorer ud af drift, mens der kon kom tre nye til. Dette mønster vil fortsætte i de kommende år, hvor der vil være flere reaktorer, som bliver taget ud af drift, end der kommer nye til.

Rapporten sammenligner under vejs med udviklingen af vedvarende energi og konstaterer, at tre af verdens fire største økonomier – Japan, Kina og Tyskland – i dag producerer mere energi fra vedvarende energi end fra atomkraft. Og hvor den vedvarende energi ikke mindst fra solceller bliver stadig billigere, så er udgifterne til opførelse af atomkraftværker i de senere år steget voldsomt.

I 2012 producerede verden i alt næsten 500 TWh mere elektricitet fra vindkraft og 100 TWh mereelektricitet fra solceller end i 2000, hvor elproduktionen fra atomkraft i samme periode faldt med 100 TWh.

Det kan derfor synes mærkelig bagvendt, når Japans nye regering i den grad reintroducerer A-kraften i Japans fremtidige energiforsyning. Det bliver dyrt, det bliver besværligt, og det bliver en evig kilde til mistro og utilfredshed fra befolkningen.

The World Nuclear Industry Status Report 2013, Executive summary & conclusions, World Nuclear Industry Status Report 11.07.2013.

The World Nuclear Industry Status Report 2013 (pdf).

 

 

12. juli – JAPC tager til genmæle om Tsuruga-værkets reaktor 2

Midt i maj erklærede NRA, at der efter al sandsynlighed var tale om aktive foldelinjer under Tsuruga-værkets reaktor 2 (se optegnelser for 15. maj). Frem for at anerkende NRAs afgørelse har værkets ejer, JAPC, Japan Atomic Power Company, totalt fornægtet afgørelsen og bestilt et nyt hold eksperter til at lave en rapport med en anden udlægning af situationen. Og den er nu kommet.

Hele den måde, som JAPCs leder Yasuo Hamada tager til gensvar på overfor NRA, tyder ikke godt for de forestående afgørelser omkring genstarten af Japans reaktorer. For hvor NRA har søgt en åben og kultiveret form, så bliver der fra værkernes side råbt og skreget og slået i bordet.

Der er ganske rigtigt mange penge på højkant, men det er som om værkerne ikke helt har fattet, at tiden er en anden, at man er inde i et stort fælles projekt, som handler om at genskabe 120 mio. menneskers tillid til atomkraft. Det er ikke helt umuligt, selvom den med Fukushima-katastrofen har fået et alvorligt skud for boven. Men hvis forsyningsselskaberne, som ejer Japans reaktorer, fortsætter med at føre sig frem som nu, så vil det aldrig lykkes.

Update 16.07. – JAPC har i dag fremsendt et krav om at få underkendt NRAs ønske om at JAPC inden udgangen af juli måned udarbejder en vurdering af, hvilke konsekvenser det vil have for opbevaringen af de brugte brændeselselementer ville blive påvirket af forekomsten af den aktive foldelinje under bygningskomplekset. Argumentet er, at JAPC ved at lave en sådan rapport anerkender, at der er tale om en aktiv foldelinje, hvilket værket nægter. Måske korrekt, men hvis JAPC fastholder at alt er sikkert og blokerer for overhovedet hypotetisk at undersøge hvad der sker hvív og hvis, så har man klart placeret sig i gruppen af forsyningsselskaber med en dybt uheldig attitude til sikkerhedsproblematikken. Man kan kun håbe på, at NRA får lov til at fastholde sin kurs, som indtil nu har virket særdels sober, omend i manges øjne for eftergivende overfor forsyningsselskaberne på den led, at for eksempel kravene om et ekstra jordskælvssikret kontrolrum først vil blige gjort gældende efter fem år.

Utility seeks to overturn reactor ban, (Kyodo, Jiji) Japan Times 16.07.2013.

Japan Atomic Power to seek restart at all reactors, Asahi Shimbun 12.07.2013.

Operator bullish over Tsuruga reactor restart despite active fault row, Mainichi 12.07.2013.

New findings prove no active fault lies under Tsuruga reactor: operator, (Kyodo) Japan Times 11.07.2013.

 

 

13. juli – Ansøgning om genstart af yderligere to reaktorer

Op til ikrafttrædelsen af NRAs nye sikkekredsbestemmelser for atomkraftværker havde NRA bedt om at f indikationer af, hvem som umiddelbart ville søge om genstart af hvor mange reaktorer, og i alt fire selskaber afleverede på dagen ansøgning om genstart af i alt 10 reaktorer. Men nu har forsyningsselskabet for Kyushu indleveret ansøgning om genstart af yderligere to reaktorer, reaktor 3 og 4 ved Genkai-værket, så ansøgerfeltet er oppe på 12 ud af Japans omkring et halvt hundrede reaktorer.

TEPCO luftede også i sidste øjeblik planer om at genstarte reaktor 6 og 7 ved Kashiwazaki-Kariwa-værket, men måtte opgive det på grund af massiv modstand fra den lokalpolitiske front (se optegnelser for 3. juli og 6. juli).

NRA har tre sagsbehandlingsteams, som hver vil kunne klare 3-4 reaktorer ad gangen. Og selve sagsbehandlingen forventes at vare omkring et halvt år – hvis ikke der er problemer. Derfor har det ligget i luften, at det først og fremmest var de nyeste og sikreste og mindst tvivlsomme reaktorer, som skulle først gennem godkendelsesprocessen. De 12, som nu kandiderer til første runde, er da også gennemgående nyere reaktorer, hvor de nødvendige investeringer i sikkerhedsopdateringer må forventes at være mindst – og en nyere type (pressurized-water) end de havarerede reaktorer ved Fukushima Daiichi, som er mindre kritisk afhængig af at opretholde vandkølingen i katastrofesituationer. Det drejer sig om:

Reaktor 3 ved Ikata-værket på Shikoku (Shikoku Electric),
Reaktor 1, 2 of 3 ved Tomari-værket på Hokkaido (Hokkaido Electric),
Reaktor 3 og 4 ved Takahama-værket i Fukui Amt (KEPCO),
Reaktor 3 og 4 ved Oi-værket i Fukui Amt (KEPCO),
Reaktor 1 og 2 ved Sendai-værket i Kagoshima Amt (Kyushu Electric), samt
Reaktor 3 og 4 ved Genkai-værket i Saga Amt (Kyushu Electric).

Men selv i dette felt er der reaktorer, hvor man må forvente, at processen med NRA ikke bare går glat igennem. Det drejer sig for eksempel om reaktorerne ved Oi-værket og Takahama-værket, hvor der er stadig uafklarede sager, om reaktorerne er bygget ovenpå en potentielt seismologisk aktiv undergrund, og derfor ikke kan tillades genstart.

Flertallet af reaktorerne ligger i (tyndt befolkede) områder, hvor modstanden mod genstarten af reaktorerne er lidt mindre manifest. Men selv med NRAs godkendelse venter der i Kansai-området KEPCO et lang sejg proces med at overbevise den lokale befolkning om vigtigheden af at genstarte reaktorerne. Det er ikke så meget de umiddelbare værtskommuner langs kysten mod det kinesiske hav, som gerne så livet vende tilbage, som kræver overtalelse, men en hel region, som har indset, at en høj andel af A-kraft giver en høj sårbarhed.

Ved et møde i Japan National Press Club tidligere på måneden sagde premierminister Shinso Abe: “We will not restart reactors that do not meet NRA standards. At the same time, we have a responsibility to provide safe electricity.” Men tiden efter Fukushimakatastrofens udbrud har tydeligt vist, at A-kraften hverken er sikker eller stabil. For når det kan ske som det skete efter Fukushima-katastrofen, at samtlige reaktorer lukker ned, så har A-kraften et stabilitetsproblem, som ingen anden energikilde har. Man kan ikke forestille sig det tilsvarende, at alle vind- eller solcelleanlæg bliver lukket ned, blot fordi der findes problemer med en enkelt installation.

Kansai-området var før Fukushima-katastrofen den region, som med omkring 50% havde den største andel af sin energi fra A-kraften. Langt ind i industrien er man derfor smerteligt klar over, at den store afhængighed af A-kraften har sine indbyggede problemer. Og lokalpolitisk er der i Kansai-området en massiv modstand mod den fortsatte afhængighed af A-kraften. På seneste generalforsamling fremlagde Osaka by, som er den største enkelte aktionær i KEOCO, således forslag om at afvikle afhængigheden af A-kraften. Og det står klart, at en reaktor-katastrofe som den i Fukushima ved blot en enkelt af de mange reaktorer langs det kinesiske hav betyder en stor risiko for at Biwa-søen og dermed drikkevandet for store dele af Kansai vil blive radioaktivt forurenet. Så KEPCO må se i øjnene, at at reaktorerne ved Oi-værket og Takaahama-værket selv med NRAs godkendelse står for en potentielt ganske besværlig og langstrakt godkendelsesproces i den regionalpolitiske sfære.

Selv på Shikoku, hvor man har søgt om genstart af en enklet reaktor, kan man risikere folkelige protester, for Shikoku har klaret sig fint igennem uden reaktorerne, og de store industrielle forbrugere har i stror udstrækning egne nødstrømsanlæg, som siden Fukushima-katastrofen har været brugt også til at dække underskud andre steder i Japan.

Genstart eller ej betyder ja eller nej til gigantiske beløb, som hhv. luner eller mangler i forsyningsselskabernes regnskaber. Ingen kan løbe fra det, og næsten alle Japans forsyningsselskaber vil være ruinerede, hvis det nedte med at ingen af deres reaktorer kom i gang. Endda er det vigtigt i denne proces ikke på noget tidspunkt at give indtryk af at økonomien er vigtigere end sikkerheden – eller bare lige så vigtig. Derfor taler meget få politikere rent om A-kraften og dens fremtidige rolle selvom Japan lige nu er midt i en valgkamp.

Selvom Abe presser på for hurtig genstart er der således lige nu ikke noget, som tyder på, at Japan får flere reaktorer i gang i år. Tværtimod må det forventes, at de to nu eneste igangværende reaktorer ved Oi-værket ikke kommer i gang igen med det første, når de til september tages ud af drift for det regulære årlige sikkerhedeseftersyn. Og hvis ikke Abe skal kortslutte processen og tvangsstarte reaktorerne, så er det sandsynligt, at vi skal mindst et års tid frem, før denne vifte af de 12 bedste bud på hurtig genstart rent faktisk er kommet i gang.

Processen omkring disse 12 reaktorer vil blive fulgt meget nøje for at vurdere, hvilke chancer, de øvrige reaktorer har – eller hvilke indsatser som må forventes nødvendige for at de øvrige reaktoer kommer i gang. Selvom en nylig rundspørge til forsyningsselskaberne viste, at alle regnede med, at alle reaktorerne kom i gang, så er langt fra givet, at det sker (se optegnelser for 6. juli). Tværtimod er der adskillige reaktorer som qua alder, placering og lokal modstand står overfor næsten uoverkommelige hindringer i forhold til at blive genstartet. Og i et øjebliks henfald til spekulation i anledningen af de nye reglers iværksættelse kom jeg den anden dag til at skønne, at det nok nærmere 20-25 reaktorer, som kommer i gang igen (se optegnelser for 8. juli).

Lige nu kunne de to reaktorer ved Genkai-værket samt reaktor 3 ved Ikata-værket være kandidater til at blive første reaktor genstartet efter NRAs nye regler, men

Jin Nishikawa: Kyushu Electric applies to restart two more reactors, Asahi Shimbun 13.07.2013.

More restarts sought, (Kyodo) Japan Times 12.07.2013.

Eric Johnston: Pro-nuke LDP’s candidate quiet on Ehime reactor restart bid, Japan Times 10.07.2013.

Jin Nishikawa: Four utilities apply for safety examinations of 10 reactors, Asahi Shimbun 08.07.2013.

 

 

14. juli – Sandsynligvis stadige radioaktive udsivninger fra Fukushima Daiichi

Indtil de seneste dage har TEPCO blankt afvist, at det fandt sted, men den seneste tids opdagelser af, at af grundvandet på det smalle stykke mellem de forliste reaktorer og havet er stærkt radioaktivt, (se optegnelser for 9. juli) har ført til den antagelse, at Fukushima Daiichi-værket sandsynligvis hele vejen igennem siden 11. marts 2011 har lækket radioaktive substanser til Stillehavet. Dette bekræfter blot marinebiologernes formodninger om, at der til stadighed finder udsivninger sted, og kan være med til forklare, hvorfor niveauet af radioaktiv forurening i bundfisk fanget umiddelbart ud for værket kan blive ved med at vise stigende koncentrationer, hvorimod koncentrationerne relativt hurtigt burde stabilisere sig og derefter langsomt klinge af, hvis der udelukkende var tale om luftbåren forurening i de første få uger efter 11. marts 2011.

Herover ser man den smalle zone mellem reaktorerne og havet, hvor der på det seneste er fundet høre doser af radioaktivitet i grundvandet.

NRA påpeger, at den præcise kilde til udsivningerne er uklar, og at den kan komme mange steder fra i det særdeles kompolekse system af kølerør omkring de forliste reaktorer, så det er umuligt at fastslå præcist hvorfra forureningen kommer.

Endda har TEPCO ud fra en meget ufuldstændig forståelse af problemets natur måttet iværksætte en række nødforanstaltninger og er lige nu ved at lave en grundvandsblokade ud for reaktor 1 og 2. Men vands bevægelsesnatur er ganske svært forudsigelig og alt andet end lineær. En række eksperter påpeger da også, at TEPCOs tiltag sandsynligvis ikke vil stoppe grundvandet, men blot få det til at sive uden om.

Hele denne sag er således med til at understrege hastværket i at søge Japans øvrige reaktorer genstartet. For hvordan kan man sikre sig mod, at en katastrofe som den som stadig efter mere end to år udfolder sig omkring Fukushima sker igen, når man endnu knapt er nået til den fulde forståelse af problemernes omfang og specifikke natur. Og det giver politikere som Niigatas guvernør Hirohiko Izumida, som har afvist overhovedet at tale med TEPCO om genstarten af Kashiwazaki-Kariwa-værket indtil Fukushima-katastrofen og dens årsager er fuldt forstået og er taget fuldt højde for i de nye sikkerhedsforskrifter, som NRA er i færd med at implementere, stærke kort på hånden.

#Fukushima I Nuke Plant: Contaminated Groundwater Leak Caused by Construction of Impermeable Wall Along the Ocean? EXSKF 14.07.2013.

Shunsuke Kimura: TEPCO’s plan to halt spread of radioactive water based on shaky theory, Asahi Shimbun 13.07.2013.

NHK: Concern over highly contaminated fish caught 100 kilometers from Fukushima plant – Most radioactive marine product detected in over 2 years, Energy News 13.07.2013.

Hiroko Tabuchi: Japanese Nuclear Plant May Have Been Leaking for Two Years, New York Times 10.07.2013.

 

 

16. juli – Kan lægger sag an mod Abe

Forhenværende premierminister naoto Kan har nu lagt sag an mod nuværende premierminister Shinso Abe. Baggrunden er en nyhedsmail, som Abe bragte for 2 år siden, hvor han fremsætter fejlagtige påstande om Kans (svigtende) rolle i håndteringen af Fukushima Daiichi-krisen og på den baggrund kræver hans afgang.

“Abe has ignored my relentless requests to retrieve the posting and apologize,” Kan told a news conference. “He has left them online even during this Upper House election campaign. His false accusation defames me and harms the credibility of the DPJ and the DPJ government at the time.”

Abe videregiver her informationer fra TEPCO, som længe og stort set uberettiget søgte at gøre Kan til prugelknabe i den notorisk dårlige kommunikation i de kritiske dagene efter 11. marts 2011, som førte til kernenedsmeltninger i tre reaktorer og eksplosion i en fjerde.

Kan har tidligere (omend indirekte via sin blog) bedt Abe om at fjerne disse informationer og at undskylde for dem, og nu har han anlagt sag for ad rettens vej at få Abe til at fjerne de fejlagtige informationer og offentligt undskylde for sine påstande.

Om ikke andet er det et godt forsøg på at få A-kraft-problematikken frem i føste række her i opløbssvinget til Overhusvalget 21. juni.

Ayako Mie: Kan sues Abe for 3/11 defamation, Japan Times 16.07.2013.

 

 

16. juli – NRA indleder godkendelsesprocesserne

I dag afholdt NRA det første møde i en lang række i den kommende tid for at få godkendelserne endeligt på plads for foreløbigt 12 reaktorer, som er med i første runde. Som ved alle centrale møder i NRA holdes et sådant møde med fuld adgang fra offentligheden og pressen. Og hvis der mellem disse møder holdes mindre forberedende eller afklarende møder, så skal der foreligge fyldige referater deraf.

Det er en grad af åbenhed, men ikke har kendt til tidligere, og det er gennem sådanne skridt, at NRA søger at sikre den offentlige accept af, at godkendelsesprocesserne ikke bare som hidtil, hvor forsyningsselskaberne i alt for stor grad har fået lov til at sætte dagsordenen, er aftalt spil.

Hokkaido Electric indledte ifølge NHK med at fremlægge, hvilke foranstaltninger, man havde gennemført for at øge sikkerheden for de tre reaktorer, de har med i første ansøgningsrunde, mens Kyushu elecrtic tilsvarende fremlagde sin sikkerhedsindsats dels for Genkai-værket, dels de to reaktorer ved Sendai-værket ved Kagoshima. Her blev det fra NRAs side påpeget, at Sendai lå i et område med mange vulkaner, og at værket ved vulkanudbrud ville kunne blive overdænget med 15 cm vulkansk aske. Herefter gav forsyningsselskaberne for Shikoku og Kansai et rids af deres indsats for at bringe sikkerheden på niveau med NRAs nye regler.

Regulators start safety review for reactors seeking restart, (Kyodo) Japan Times 16.07.2013.

 

 

17. juli – Muterede grøntsager

Det er ikke noget, som der er lavet statistik på, og deformerede planter er set i historien før de store A-kraft-ulykkers og A-kraft-prøvesprængningers tid, men der synes efter Fukushima-katastrofen at optræde betydeligt flere misdannelser i naturen end hidtil. Og her de seneste dage har det cirkuleret masser af disse muterede frugter, grøntsager og blomster på nettet. Jeg har herover samlet et lille udvalg, og for eksempel MSN Network bragte i går en hel del flere.¹

Det er typisk genetiske fejl, hvor der er flere kolber, flere frugter på samme stilk, besynderlige udvækster, sammenvoksninger og viderevækst, hvor der er gået kuk i planternes normale udfoldelsesmønstre.

Mens dette sandsynligvis vil blive henregnet under udvidenskabelige bagateller, så fremlagde japanske forskere sidste år eksempler på, hvordan strålingen medførte voldsomme deformationer af sommerfugle (se: Strålingsramte sommerfugle).

Update 20. juli – få dage efter kan Rona Moon berette, at flere af billederne kan spores til andre egne af Japan.² Og Debora Blum kan meddele, at dem som først rundsendte historien, har dementeret og meddelt, at det var en hoax. Det gør ikke billederne mindre uhyggelige – eller for den sags skyld mindre radioaktivt fremkaldte, for regionen har siden 2. verdenskrig været plaget af både atombomber og prøvesprængninger.

Således fandt man på et tidspunkt ud af, at den radioaktivitet, som man fandt akkumuleret i svampe på det nordligste Tohuku, på grund af forholdet mellem to cæsium-isotoper med forskellig halveringstid ikke kunne stamme fra Fukushima, men måtte have været i området siden de store prøvesprængningers tid (se optegnelser for 21. november).

J.G. Wibes: Disturbing Photos of Fukushima Mutant Fruit, IntelliHub 17.07.2013.

Have Japan’s gardeners come a cropper? Two years after Fukushima radiation  disaster, evidence of ‘mutant vegetables’ sweeps across the region, Mail Online 17.07.2013.

2 years after nuclear disaster, Japan spawns freaky fruits and veggies, MSN Network 16.07.2013.¹

Rona Moon: Scaremongers strike again: “mutant” vegetables wrongly attributed to Fukushima, RocketNews24 19.07.2013.²

Deborah Blum: On the Trail of the Mutant Tomato, Knight Science Journalism at MIT 19.07.2013.³

 

 

18. juli – NRA checker undergrunden ved Monju-reaktoren

I går og i dag har en gruppe eksperter fra NRA været på inspektion ved Monju-reaktoren i Fukui for at se nærmere på, om undergrunden var ustabil, så der ved jordskælv ville kunne være fare for reaktorens sikkerhed. Det er fjerde værk ud af seks, som NRA har i søgelyset for jordskælvsmæssigt set uheldige placeringer. Og det er nogle af de reguleringer, som potentielt vil kunne få mest vidtrækkende konsekvens. For hvis NRA når frem til, at der efter nærmere kriterier  er tale om en seismisk aktiv undergrund, så er der ikke tale om derefter af afklare, hvad man kan gøre for at afbøde riskoen. Så er det simpelthen forbudt ifølge japansk lov at anlægge og drive vigtig infrastruktur på sådanne steder, og reaktoren vil aldrig blive genstartet.

I forvejen måtte NRA i maj standse Monju-værkets forberedelser til genstart på ubestemt tid da det stod klart, at den løbende varetagelse af sikkerheden havde graverende mangler (se optegnelser for 15. maj). Så Monju-reaktoren er en af de ganske mange reaktorer, hvorm man må sige, at chancerne for, at den bliver genstartet, kan ligge på et ganske lille sted.

Monju-reaktoren blev første gang igangsat i 1994, men har været konstant plaget af uheld. Der er tale om en fast-breeder-reaktor, som kan køre på brændsel oparbejdet af brændselsresterne fra de konventionelle reaktorer, så Monju-reaktoren har været set som en vigtig del af den japanske håndtering af atomaffaldet. Men her efter næsten to årtier og en investering på mere end 1 trillion yen er det endnu kun lykkedes at holde reaktoren i gang i korte perioder, og konsekvensen – at aflyse hele oparbejdningsprogrammet, hvilket DPJ var lige ved at vedtage i efteråret 2012  – vil være en gigantisk fiasko for den japanske atomindustri.

Efter de to dages inspektion meddeler NRA, at det vil tage tid at nå en konklusion. og man har bedt værkets ejer JAEA om at forberede yderligere områder for inspektion.

Panel probes Monju geologic faults, (Kyodo) Japan Times 17.07.2013.

Conclusion on faults under Monju reactor will take time: survey team, Kyodo 18.07.2013.

 

 

18. juli – Damp fra reaktor 3 ved Fukushima Daiichi

I 2011 gik det hurtigt med at få erklæret de havarerede reaktorer ved fukushima Daiichi-værket erklæret for under kuntrol – i den tilstand af Cold Shut Down, som man kalder det på reaktorsprog, hvor varmeudviklingen fra brændselselementerne er ophørt dertil, at reaktoren stabilt holder temperaturen konstant under 100ºC uden ekstern køling. For stadig her 2½ år senere er de nedsmeltede reaktorer afhængig af en stadig køling for at holde temperaturen under 100ºC, og som man så i foråret, steg temperaturen hurtigt, da en rotte kom til at kortslutte et elkabel til strømforsyningen til kølepumpen.

Og hvor den luftbårne spredning af radioaktivitet i dag er stærkt nedbragt, så procuderer værket stadig hver eneste dag mere end 400 ton radioaktivt forurenet vand, så værket er formeligt ved at drukne i kølevand, som man slet ikke er i stand til at rense op i samme takt.

I dag har TEPCO måttet meddele, at der står damp op fra reaktor 3 – ikke nogen stor massiv dampsøjle, men blot en tynd fane – men man kunne stilføje, at der kunne ikke iagttages nogen øget stråling, og heller ikke en øget temperatur.

En talsmand fra TEPCO siger, at  dampen kan være opstået ved, at regn er sevet gennem reaktorbygningen og har fundet vej ned på den primære reaktorbeholder, men at man stadig undersøger, hvad som ligger bag – hvilket er lettere sagt en gjort, for strålingen er stadig så høj fra den nedsmeltede reaktor, at det er for farligt at inspicere direkte i ruinerne efter reaktorbygningen, som forud for nedsmeltningen blev splintret af en brinteksplosion.

Ifølge TEPCO viser termometeret for reaktoren 38ºC. Men damp betyder, at vand har været bragt i kog, og dermed, at dele af reaktorkernen stadig er over 100ºC. Og det, at det overhovedet kan ske, viser med al tydelighed, hvor skrøbelig situationen er, og hvor lidt situationen er bragt under kontrol her mere end to år efter katastrofens udbrud.

Og endnu en uheldig episode for TEPCO, som flere og flere stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også er de rigtige til at varetage opgaven med at få bragt situationen under kontrol.

Tepco sees steam again at reactor 3, (Kyodo) Japan Times 23.07.2013.

TEPCO sees steam but no crisis at nuclear plant, (AP) Mainichi 18.07.2013.

TEPCO’s Great Steam Hoax, Simply Info 22.07.2013.

Justin McCurry: Fukushima rainfall caused steam above reactor, says Tepco, The Guardian 18.07.2013.

Steam seen in Fukushima reactor 3 building, (AFP, Jiji) Japan Times 18.07.2013.

Steam seen in Fukushima No. 3 reactor building, Japan Today 18.07.2013.

Steam rising from reactor building in Fukushima, (Reuters) Asahi Shimbun 18.07.2013.

Julian Ryall: Alarm as steam seen rising from Fukushima reactor, Telegraph 18.07.2013.

Hiroko Tabuchi: Steam Detected at Damaged Fukushima Reactor, New York Times 18.07.2013.

TEPCO Hides Unit 3 Data, Who Watches TEPCO? Simply Info 17.07.2013.

Geof Bumfiel: Fukushima reaches cold shutdown, Nature 16.12.2011.

 

 

18. juli – Tilliden til A-kraften kan ligge på et lille sted

Ifølge en undersøgelse, som i går blev fremlagt for den japanske regerings atomenergikommission, finder 23% af den japanske befolkning, at der givet vil ske en ny katastrofe som ved Fukushima-værket, hvis reaktorerne genstartes (will occur), mens 57% fandt at det var sandsynligt, at det ville ske (will probably occur).

Og det er ikke kun de teknologisk-organisatoriske aspekter af sikkerheden, som gav anledning til de negative forventninger. Tværtimod peger man på naturkatastrofer og terrorhandlinger som årsag af tilsvarende kriser i fremtiden.

27% finder, at regeringen er fuldstændig uforberedt på en sådan katastrofe, mens 64% finder, at de nuværende skridt til at højne sikkerheden er utilstrækkelige. 33% peger på centraladministrationen som den mest upålidelige kilde, når det gælder katastrofeinformation.

54% bakker op om genstart af reaktorer, men finder, at de skal udfases over tid. 30,7% finder, at Japan ikke skulle starte en eneste reaktor op, hvilket var en markant stigning i forhold til en tilsvarende rundspørge i 2012, hvor blot 19,7% gik ind for en øjeblikkelig nulløsning. Det må betyde, at blot omkring 15% går ind for at Japan også i fremtiden satser på A-kraften i sin energipolitik.

94% fandt, at katastrofen endnu ikke var bragt under kontrol.

Kort sagt er der ingen opslutning til Abe-regeringens ønsker om at revitalisere A-kraft-industrien og vende tilbage til en energipolitik, hvor A-kraften er den grundpillen i japansk energiforsyning. Og tilliden til A-kraften og den nuværende indsats for at bringe den sikkert i gang igen kan ligge på et meget lille sted.

Kazuaki Nagata: 80% think another nuke disaster ‘probable’: poll, Japan Times 18.07.2013.

Shigeko Segawa: Survey: Most Japanese think Fukushima nuclear accident not settled, Asahi Shimbun 18.07.2013.

 

 

18. juli – Amerikanske reaktorer svært ved at klare konkurrencen

Den amerikanske flåde af atomreaktorer er efterhånden ikke helt ny mere, og i den seneste tid er ni reaktorer lukket ned eller man har opgivet udbygning af deres kapacitet. En ny rapport fra Vermont Law School kommer frem til, at 38 reaktorer i den nuværende situation tilsvarende risikerer at blive lukket tidligt ned – heraf er sandsynligheden særligt stor for en gruppe på 12 reaktorer. Stadig efter mere end et halvt århundrede er atomkraftværkerne ikke er økonomisk selvbærende. Tværtimod har udgifterne pr. forventet produceret kWt været konstant stigende i de senere år. Omkostningerne ved at anlægge nye reaktorer er derfor efterhånden så store, at ingen er villige til at anlægge A-kraftværker uden endog meget store støttebeløb og garantier.

Samtidig lader de teknologiske gennembrud, som kunne bringe A-kraften videre ind i fremtiden – som for eksempel udviklingen af en brugbar udgave af thorium-reaktoren – vente på sig.

Som Jeremy Rifkin har påpeget (se blog-indlægget Jeremy Rifkin om hvorfor A-kraftens tid er omme), synes A-kraftens rolle i verdens energiforsyning i de kommende år at være i aftagende. Der bliver i disse år bygget færre reaktorer, end der står overfor at blive udfaset. Flere af de “gamle” A-kraft-lande har i konsekvens af Fukushima-katastrofen besluttet sig for en gradvis udfasning af deres A-kraft. Selv Frankrig, som i dag har verdens højeste andel af A-kraft i sin energiforsyning er på vej til at reducere omfanget. Det synes således mest at være udviklingslande, for hvem det at få sit første atomkraftværk står som en milepæl i landets teknologisk-økonomiske formåen (og måske ubevidst drømmer om en dag om nødvendigt selv at kunne fremstille atomvåben), at de diabolske størrelser bliver ved med at have appel.

Rapportens pressemeddelelse opsummererer fire grunde til A-kraftens krise i USA:

• The economic situation for nuclear has always been bad and is unlikely to change. The poor performance of nuclear reactors that is resulting in early retirements today has existed throughout the history of the commercial nuclear sector in the U.S. The problems are endemic to the technology and the sector. The that the key underlying economic factors – rising costs of an aging fleet and the availability of lower cost alternatives – are likely to persist over the next couple of decades, which is the relevant time frame for making decisions about the fate of aging reactors.

• It is not only old, broken reactors that are at risk of retirement. As old reactors become more expensive to operate, they may become uneconomic to keep online in the current market conditions. Indeed, the first reactor retired in 2013 (Kewaunee) was online and had just had its license extended for 20 years, but its owners concluded it could not compete and would yield losses in the electricity market of the next two decades, so they chose to decommission it.

• The industry continues to have great difficulty executing major capital improvements and repairs. Crystal River and San Onofre were abandoned after repairs went very badly. The experience with major uprates since 2009 exhibits exactly the same problems that have plagued nuclear construction projects throughout the history of the commercial sector – abandonments, cancellation and large cost overruns.

• Things have gotten so bad in the aging nuclear fleet in the U.S. that Wall Street analysts are now issuing reports with titles such as the following: “Nuclear… the Middle Age Dilemma? Facing Declining Performance, Higher Costs and Inevitable Mortality,” (Credit Suisse); “Some Merchant Nuclear Reactors Could Face Early Retirement: UBS”; and “Low Gas Prices and Weak Demand are Masking US Nuclear Plant Reliability Issues” (Moody’s).

Peter A. Bradford fra Vermont Law School påpeger i pressemeddelelsen det ganske tankevækkende forhold, at “No U.S. nuclear plant has ever closed because it reached the end of its licensed life. Instead, cost challenges to their continued profitability has usually been the cause of shutdowns. Dr. Cooper’s new work shows this to be a widespread and an enduring problem, one that further undermines nuclear power’s claim to being a promising bulwark in a serious climate policy.”

I et land som USA, hvor markedsmekanismerne har ganske frit spil, er det ganske tankevækkende at erfare, at A-kraften har svært ved at være konkurrencedygtig. Men kurven herover, som stammer fra rapporten, søger grafisk at illustrere problemet, at mens prisen på energi er faldende faldende på grund af energi-effektiviseringer, den massive udbygning af vedvarende energi og konkurrencen fra skifergasen, så fortsætter produktionsprisen for en kWt at stige for atomkraftværkerne. Så den i markedsperpektiv nødvendige profitmargin er forsvundet.

Mange af USAs reaktorer er af samme type som dem, som forliste ved Fukushima Daiichi-værket, og de amerikanske værker står sandsynligvis i den kommende tid overfor en tilsvarende vifte af krav til opdateringen, som den man i Japan er ved at implementere. Og med driftsøkonomien udhulet vil konsekvenserne i et rent markesbaseret system som det amerikanske ifølge rapporten i de kommende år føre til mange beslutninger om at afvikle atomreaktorer før skelsår.

Her ville en pris på CO2 gøre, at A-kraften fulgte med lidt længere, så i hvert fald de sikre værker fik mulighed for at køre deres fulde 40-årige driftsperiode – og at det i højere grad var kullene og tar sand-olien, som blev udfaset.

Report: Over Three Dozen U.S. Nuclear Reactors at Risk of Early Retirement, 12 face Greatest Shutdown Pressure, (pressemeddelelse) Vermont Law School 17.07.2013.

Mark Cooper: Renaissance in Reverse: Competition Pushes Aging U.S. Nuclear Reactors to the Brink of Economic Abandonment, Vermont Law School 17.07.2013 (pdf).

Matthew Philips: The U.S. Nuclear Power Industry’s Dim Future, Bloomberg 18.07.2013.

Tom Henry: Davis-Besse among 12 plants at risk, says analyst, The Blade 19.07.2013.

Mark Flanagan: The Nuclear Bad Time Story, NEI Nuclear Notes 19.07.2013.

Evan Brandt: Report: Limerick nuke plant among those at risk for early closure, The Mercury 19.07.2013.

 

 

19. juli – Asahi leder: JAPC bør lukke alle sine tre reaktorer

I en leder i dag opfordrer Asahi Shimbun i ganske stærke vendinger JAPC til at se situationen nøgternt i øjnene og iværksætte nedlukningen af samtlige sine tre reaktorer. JAPC, som er ejet i fællesskab af en række forsyningsselskaber, har to reaktorer ved Tsuruga-værket. Reaktor 1 har kørt siden 1970 og er således langt over sidste udløbsdag, mens reaktor 2 er den reaktor, som NRA har erklæret placeret umiddelbart over en aktiv foldelinje, hvorfor JAPC ikke skulle regne med at få den genstartet, hvilket JAPC er gået helt i fornægtelses-mode over (se optegnelser for 15. maj). Den tredje reaktor er placeret ved Tokai-værket i Ibaraki Amt. Asahis leder skriver her, at befolkningstætheden omkring dette kraftværk efterhånden er blevet så stor (byudviklingen omkring Tokyo har været massiv her), at en evakuering i tilfælde af krise vil være nærmest umulig, hvorfor denne reaktor ikke burde genstartes.

Reaktor 1 ved Tokai var en lille eksperimental-reaktor, som blev taget i brug i 1966, og den er allerede dekommissioneret. Reaktor 2, som drives af JAPC, blev taget i brug i 1978, og er dermed i dag 35 år gammel. Tokais borgmester Tatsuya Murakami, meddelte derfor i oktober 2011 den da ansvarlige minister for A-kraften Goshi Hosono, at Tokai ønskede denne reaktor lukket på grund af dens alder, og at man ikke fremover ønskede A-kraft på stedet, da man ikke havde tillid til sikkerhedsholdelsen. Og efterfølgende har lokalbefolkningen ad to gange afleveret store mængder af underskrifter til Ibarakis guvernør Masaru Hashimoto med henstillinger om, at amtet ikke godkender en genstart af Tokai-værket. Da tsunamien 11. marts 2011 oversvømmede Fukushima Daiichi-værket, var det meget tæt på også at være gået galt ved Tokai-værket. Også her gik strømmen, men kun en af tre pumper blev sat ud af kraft af tsunamien. Så der er en udbredt fornemmelse af, at det lige så godt kunne have gået galt her. JAPC står således med sit ønske om en genstart af reaktor 2 ved Tokai-værket med en næsten umulig sag.

Endda viste en nylig rundspørge, at samtlige forsyningsselskaber regnede med at søge NRA om at få samtlige deres reaktorer genstartet (se optegnelser for 6. juli). Dette viser med al tydelighed, at forsyningsselskaberne ikke evner at se realiteterne i øjnene, at det for ganske mange af deres reaktorer var det bedste, at de aldrig belv genstartet, men blev sendt direkte til dekommissionering.

Lederen i Asahi efterlyser herefter, at staten går ind med den nødvendige økonomisk støtte til, at forsyningsselskaberne overhovedet har råd til at dekommissionere de værker, som er tjenlige til det. For ellers vil de manglende hensættelser til dekommissioneringen gøre, at forsyningsselskaberne fornægter sikkerhedsproblemerne og fortsætter med at presse på for at kunne videreføre selv de reaktorer, hvor det var oplagt at lukke ned, i én uendelighed. NRAs godkendelsesprocesser riskerer således meget let at blive skyttegravsagtige og trække ud i det uendelige.

I en situation, hvor 80% af den japanske befolkning finder det sandsynligt, at en katastrofe som den ved Fukushima-værket vil ske igen, er man nødt til at meget tydeligt at demonstrere, at man har reelle gør en seriøs indsats for sikkerheden. Og det nytter ikke som JAPC fuldstændig at fornægte, at der kan være problemer med undergrunden (se optegnelser for 12. juli).

Tænker tit på vores hjemlige DONG, som under Anders Eldrups ledelse skiftede forretningsområde fra 85% fossil energi og 15% vedvarende energi til 85% vedvarende energi og 15% fossil energi. Det er selvindlysende, at hvis de fossile virksomheder skal overleve i en fossilfri fremtid, så må de leve af noget andet. Endda er det nogle meget vanskelige skridt at tage for de fleste fossile virskomheder.

En størrelse som JAPC skulle måske slå sig på dekommisioneringsarbejde – der bliver rigeligt at lave i de komende årtier – eller måske låne Anders Eldrup i en periode og redefinere JAPCs opgave til inden for få år at levere samme mængde energi til forsyningsselskaberne som før 11. marts 2013 – blot via vedvarende energikilder.

Japan Atomic Power should face reality and decommission its reactors, (leder) Asahi Shimbun 19.07.2013.

 

 

19. juli – Retssag på vej mod Mitsubishi

Mitsubishi står overfor at få rejst en retssag mod sig for at have designet og udført dampgeneratorer til renoveringen af to reaktorer ved San Onofre-atomkraftværket i Californien. Kort efter installationen viste dampgeneratorerne at have påført hele rørsystemet så alvorlige defekter, at man er endt med at vælge at lukke værket (gross negligence in the design and manufacture of equipment). Sagen er endnu kun varslet, men erstatningskravet vurderes i Wall Street Journal at ville kunne løbe op i 4 mia. $.

Ifølge AP siger Mitsubishi i et statement, at damgeneratorerne “were designed and manufactured with SCE’s [ejeren af San Onofres] full supervision and approval and in accordance with well-established and accepted codes and standards along with our own knowledge and experience plus that of outside experts”. Mitubishi beklager, at man har valgt at lukke, og siger, at selvom det var blevet kostbart, ville det kunne have ladet sig gøre at reparere San Onofre-værket. Mitsubishi påpeger herefter, at man ifølge kontrakten højest vil kunne gøres ansvarlig for de 137 mio. $, som var prisen for de nye generatorer.

De omtalte dampgeneratorer blev i 2010 og 2011 designet og leveret af Mitsubishi til erstatning for ældre udtjente generatorer. Men efter at den ene af de nye generatorer i 2012 sprang læk, blev det vurderet, at skaderne på hele det omfattende rørsystem (med mere end 10.000 dele) var for omfattende til at kunne reapreres. Og slutresultatet blev, at værkets ejer i sidste måned meddelte, at man måtte opgive at videreføre værket. Det ville blive særdeles kostbart og langvarigt overhovedet at komme til klarhed, om værket ville kunne videreføres. Og som opridset i går, er den amerikanske A-kraft i dag økonomisk presset af skifergassen og den stærke udbygning af den vedvarende energi, og der ganske mange reaktorer, som enten er blevet taget ud af drift eller står overfor at blive taget ud af drift i de kommende år (se optegnelser for 18. juli).

Samtidig er er den lokale modstand mod værket siden standsningen i 2012 vokset betydeligt. Man arbejder lige nu på at kortlægge aktive foldelinjer, som synes at løbe umiddelbart under San Onofre-værket, som man ikke var opmærksom på ved anlæggelsen tilbage i 1968. Den ældste reaktor blev lukket ned i 1992. De to reaktorer, som nu er på vej til at blive lukket ned, blev igangsat i 1983 og 1984 – og har således været i drift i omkring 30 år.

Kune man så få Hitachi til at betale for 10 års tabte indtægter, var det ikke så dårligt.

Greenpeace har tidligere påpeget det rimelige i, at de virksomheder som står bag design og opførelse af havarerede reaktorer blev gjort direkte ansvarlige.

Ideen er på ingen måde urimelig, men med katastrofer som Fukushima og Chernobyl på nethinden er der sandsynligvis ingen, som vil tage ansvar for deres reaktorer 30-40 år frem i tiden. Og selv hvis de ville, ville der være tale om så svimlende summer, at det kunne sætte selv de største mutinationale selskaber skakmat. Når uheldet er ude som ved Fukushima-katastrofen, må det offentlige træde til.

Har også svært ved at forestille mig, at forsikringsselskaberne ville acceptere, at et projekteringsanvar blev udstrukket til at gælde følgevirkningerne af en situation som Fukushima-katastrofen 20-30-40-50 år frem i tiden. Ved samme lejlighed beregnede Greenpaece, at man for de samme 250 mia. $, som det er vurderet oprydningsarbejdet efter fukushimakatastrofen kommer til at koste, ville kunne have installeret tilstrækkeligt med vedvarende energi til at erstatte samtlige Japans 54 reaktorer (se optegnelser for 17. marts).

Mitsubishi to fight nuke plant negligence claim, (AP) Asahi Shimbun 20.07.2013.

MHI hit for U.S. nuclear plant flaw, (Kyodo) Japan Times 19.07.2013.

Rebecca Smith: Owners of San Onofre Nuclear Plant Press Mitsubishi Heavy, Wall Street Journal 18.07.2013.

Chris Nelder: Nuclear’s swan SONGS, SmartPlanet 12.06.2013.

 

 

19. juli – TEPCO øger antallet af arbejdere med forhøjet kræftrisiko 11 gange

Der er hver dag flere tusinde mennesker i gang med oprydningsarbejdet ved Fukushima Daiichi, og der føres forsøgsvist et meget nøje regnskab med, hvor meget de enkelte arbejdere udsættes for af stråling, for ikke at risikere deres sundhed unødigt. Og der findes forskellige grænser for, hvor store strålingsmængder, man må udsættes for pr. dag, pr. år og pr 5 år.

I december kunne TEPCO på den baggrund meddele, at 178 ansatte havde fået en samlet dosis på over 100 millisievert, som er grænsen for, hvornår man vurderer, at risikoen for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen øges – og den medarbejder, som havde fået den højeste samlede dosis, var oppe på 11,800 millisievert.

Nu meddeler TEPCO, at antallet af medarbejdere, som har modtaget en højere samlet stråling end 100 millisievert ved en nøjere gennemgang nærmer sig 2.000. Heraf er omkring halvdelen menneske, som har modtaget de høje doser i de første hektiske uger efter at katastrofen udbrød.

Dette kom frem blot dagen efter, at man måtte konstatere, at der steg damp op fra reaktor tre – uden at kunne give nogen forklaring på hvorfor (se optegnelser for 18. juli). Så TEPCOs forsøg på op til valget at give det udtryk, at man har situationen under kontrol, er langt fra lykkedes.

TEPCO siger, at man vil tilbyde alle, som har modtaget doser over 100 millisievert en løbende livsvarig kontrol af kræft i skjoldbruskkirtlen, som er den typiske kræftform efter strålingen. Men ifølge Asahi synes det ikke som om man har taget sig tid til at forklare kræftrisikoen ved at påtage sig arbejdet ved værket, hvilket ligger meget godt i tråd med den generelle fornægtelse af riskoen ved at drive værket. Og for den meget store dele af arbejdet, som udføres af underentreprenører, kan man næsten tage for givet, at selv entreprenøren ikke ved ret meget om sundhedsrisikoen.

En anden ting er, at der ikke findes nogen nedre grænseværdi for, hvornår stråling er uskadelig. En række eksperter vurderer således på baggrund af Chernobyl-katastrofen, at grænsen burde sænkes til 50 millisievert. Ligeledes tyder nyere undersøgelser på, at kræft efter stråling ikke kun rammer børn (som er langt mere sårbare), men at også ældre er udsatte.

Med udsigten til at skulle kunne mønstre i tusindvis af arbejdere i de næste 40 år, er det vigtigt, at man får skabt en forståelse for vigtigheden af arbejdet med dekommissioneringen, så man ikke står med hjerneflugt-problemer – at oprydningsarbejdet ved Fukushima-værket stort set er bemandet med dem, som ikke kan finde andet arbejde.

TEPCO now says 2,000 Fukushima workers exposed to high radiation doses, Asahi Shimbun 19.07.2013.

Nearly 2,000 at Fukushima No. 1 face higher thyroid cancer risk, (Kyodo) Japan Times 19.07.2013.

Wolf Richter: “Who Could Trust Such A Company?” – The Big Fat Lies About Radiation Exposure Of Workers At Fukushima, Zero Hedge 20.07.2013.

Yuri Oiwa: Institute revises radiation exposure chart without explanation, Asahi Shimbun 24.07.2013.

 

 

20. juli – Valg til overhuset i morgen

I morgen er der valg til overhuset i Japan. Det afholdes hvert tredje år, hvor skiftevis halvdelen af pladserne er på valg. Ligesom LDP og Shinso Abe i december fik et kanonvalg til underhuset, viser alle meningsmålinger, at LDP også denne gang vil få et kanonvalg, hvor mere end 30% vil stemme på LDPs kandidater. Og det japanske valgsystem er sådan indrettet, at det er nok til at sikre et massivt flertal.

Spørgsmålet om A-kraftens rolle i Japans fremtidige energiforsyning har været fremme ved dette valg, men det synes som om det alligevel er lykkedes for Abe at gøre den økonomiske prolitik, hans Abenomics, til det centrale spørgsmål. Siden december har han ført en meget ekspansiv finanspolitik, har målsætninger om at øge inflationen og i det hele taget få mere gang i hjulene, i erhvervslivet, i reaktorerne for ad denne vej at få mere gang i det japanske samfund. Men selvom aktiekurser og valutakurser har reageret som ønsket, så er der foreløbig ikke noget, som tyder på, at det for alvor kommer til at dryppe på den brede befolkning. Tværtimod kan man frygte, at inflationen vil føre til en udhuling af realinkomsterne og pensionsopsparingerne, så det kun blive de rigeste 2% som får glæde af Abenomics.

Noget helt andet – i dag er en slags jubilæum i og med, at dette er optegnelse nr. 400, siden jeg i juni 2012 startede på at lave disse næsten daglige optegnelser for at følge genstarten af den japanske A-kraft.

Det har vist sig at være en præcis så slynget og uklar vej, som man kunne frygte. Fra at man var ved at samles om at afvikle A-kraften over en årrække som en del af en vision om et fremtidigt Japan drevet af vedvarende energi, så står Japan til i morgen at give Shinso Abe og LDP flertal også i overhuset. På baggrund af signalerne i de seneste måneder må man derfor forvente, at Abe med flertal i begge kamre vil sætte langt større pres end hidtil på at få reaktorerne i gang.

Tilbage i juni 2013 var det planen med disse optegnelser at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik. Der var spændende ansatser i efteråret, men det glippede med DPJs knusende valgnederlag i december, som i høj grad var en vælgernes straf til DPJ og permierminister Noda fordi han (efter pres fra industrien) hastegennemførte genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket.

Men med Abe ved roret er Japan tværtimod i fuld gang med at vende tilbage til det gamle, hvor Japans energi primært bliver til i atomkraftværker. Og fra at Fukushima-katastrofen i det mindste blev en skelsættende før-efter-situation, som formåede at give Japan afsæt for sin transformation ind i en postfossil virkelighed, så er Abe-regeringen i fuld gang med at demontere Fukushima, indkapsle Fukushima, glemme Fukushima og trække Japan tilbage til før det gik galt i Fukushima. Med 80% af den japanske befolkning af den overbevisning, at en ny Fukushima-katastrofe sandsynligvis vil ske igen, er det dog mere end tvivlsomt, at han får held til denne manøvre.

Ayako Mie: Inaugural Internet campaigning not proving to be game-changer in poll, Japan Times 21.07.2013.

Hiroko Tabuchi: Party of Japan’s Premier Poised for Big Election Win, New York Times 19.07.2013.

Yuri Aono: Parties’ campaigns should show new society with less nuclear power, (leder) Mainichi 18.07.2013.

Ruling coalition on track to win majority in Upper House, Asahi Shimbun 18.07.2013.

William Pesek: Japan’s voters set themselves up for a disappointing result, (Bloomberg) Japan Times 17.07.2013.

Ayako Mie: The destroyer’ Ozawa slams opposition for failure to cooperate, Japan Times 17.07.2013.

Although quiet on the issue, LDP, New Komeito at odds on nuclear policy, Asahi Shimbun 17.07.2013.

Izumi Sakurai: Toru Hayano: Abe to turn more aggressive on constitutional revisions if LDP wins big in Upper House races, Asahi Shimbun 17.07.2013.

Japan gets Net campaign, but not savvy candidates, (AP) Asahi Shimbun 17.07.2013.

Reactor restarts haunt Fukushima race, (Jiji) Japan Times 13.07.2013.

LDP needs to take hard look at reality of nuclear power, (leder) Asahi Shimbun 13.07.2013.

Japan’s First Citizens’ Political Group Established, (Green Tea Party) Japan For Sustainaility 08.07.2013.

 

 

21. juli – Valgsejr til … Abenomics

Valgstederne lukker i dag kl. 18 japansk tid – kl. 13 dansk tid. Allerede ved lukningen udråbte NHK LDP og New Komeito til vinder og skriver, at de to partier tilsammen har opnået flertal også i overhuset. Stemmernes skal dog også optælles, så resutatet er foreløbig baseret på exit polls – Kyodo taler om en komfortabel sejr til de to partier.

Heover er det Mainichis prognose på selve valgdgen – før stemmerne er endeligt talt op. Men LDPs og New Komeitos forspring er så massivt (de blå kolonner), at der på intet tidspunkt har været tvivl om resultatet.

DPJ, som for blot godt et års tid siden havde flertal i begge kamre, er valgets store taber. Af de 121 pladser i overhuset, som i dag var på valg, havde de 44, hvoraf de sandsynligvis har vundet under 20. Der er da også allerede meldt ud, at partiets to ledende skikkelser (som kun har været ledende siden valgnederlaget i december) overvejer at trække sig tilbage.

Toru Hashimoto er også tydeligt skuffet på vegne af sit Japan Restoration Party – da det i efteråret blev til, lå det i luften, at det kunne blive den nye magtfaktor, og man uddannede kommende politikerere til en regulær magtovertagelse.Nu står JRP til blot at få 8 mandater i overhuset.

Det kommunistiske parti er gået frem for første gang i 15 år. Det har været igennem en foryngelseskur og har fået en appel overfor yngre mennesker, som det ikke har kendt tidligere. Det hænger måske også sammen med, at mange har vurderet, at en stemme mod A-kraftens videreførelse var bedre placeret her, end de mange små populistiske grupper, som også var mod A-kraft.

Skuespilleren Toru Yamamoto, som siden Fukushima-katastrofen har lagt en endog meget stor indsats i at søge at få Japan til at tage konsekvensen af Fukushima-katastrofen og få A-kraften afvilklet hurtigst muligt, søgte i december forgæves at blive valgt til underhuset. Men denne gang lykkedes det, og han er valgt ind som uafhængig kandidat i Tokyo-området. Det hænge sdandsynligvis sammen med, at dette valg var det første, hvor det har været tilladet at bruge online medier. Indtil nu har Japan haft totalt forbud – politiske partier måtte end ikke opdatere deres hjemmesider under valgkampen. Gennemgående har det været ganske pauvert, hvad partierne har fået ud af internet-annoncer, Facebook-profiler, mailing-lister osv. Men Yamamoto er en undtagelse – han var forud en rutineret web-kommunikatør og har i valgkampen løbende streamet sine taler og mødedeltagelser og har en stor fanskare.

Vender tilbage med mandatfordelingen i morgen – herunder blot links en række umiddelbare vurderinger.

Japan’s upper house election system, (Kyodo) Mainichi 21.07.2013.

Voting under way for Japan upper house race, (Kyodo) Mainichi 21.07.2013.

Polls close in Japan parliamentary elections, (video) AlJazeera 21.07.2013.

LDP scores landslide victory in upper house poll, Mainichi 21.07.2013.

Chico Harlan: Japan ruling bloc cruises to victory in parliamentary election, Washington Post 21.07.2013.

Ruling coalition wins Upper House in landslide; breaks Diet gridlock, Asahi Shimbun 21.07.2013.

Ruling bloc takes control of Upper House, (Kyodo) Japan Times 22.07.2013.

Abe cements power with LDP’s sweeping victory in Upper House race, (Kyodo) Japan Times 22.07.2013.

Malcolm Foster: Japan’s Ruling Bloc Wins Upper House Elections, (AP) Time 21.07.2013.

Nearly quarter of unaffiliated voters backed LDP, (Kyodo, Jiji) Japan Times 22.07.2013.

Ayako Mie: One-party rule back but Abe could blow it, Japan Times 22.07.2013.

Linda Sieg: Japan’s Abe has chance to show true colors after big election win, Reuters 21.07.2013.

Abe faces major challenges in constitutional revision, foreign affairs, Asahi Shimbun 22.07.2013.

Online campaigning had little impact, (Kyodo) Japan Times 22.07.2013.

Internet campaign results, (leder) Japan Times 26.07.2013.

Effect of online campaigning shows in Communist Party’s vote tallies, Mainichi 31.07.2013.

22 of 105 female hopefuls win seats, (Kyodo) Japan Times 22.07.2013.

Phred Dvorak: Japan Election First Look: Winners and Losers, Wall Street Journal 21.07.2013.

Kazuaki Nagata: DPJ crashes to another humiliating defeat, Japan Times 22.07.2013.

Yoreeh Kooh: DPJ Fails to Win Any Seats in Tokyo, Wall Street Journal 21.07.2013.

Crushing DPJ defeat could spark opposition party reorganization, Mainichi 22.07.2013.

DPJ Secretary-General Hosono suggests he may step down after party’s election defeat, Mainichi 21.07.2013.

Kazunori Minehisa: DPJ falls further out of favor with unaffiliated voters, Asahi Shimbun 22.07.2013.

Ayako Mie: DPJ in disarray, faults Kan for poll disaster, Japan Times 24.07.2013.

DPJ must brace itself for years of patience to produce a true leader, Asahi Shimbun 27.06.2013.

DPJ ‘too horrible to look at,’ claims largest supporting labor union, Mainichi 31.07.2013.

Eric Johnston: Hashimoto in limbo after trouncing, Japan Times 22.07.2013.

Hashimoto to stay as co-head of Japan Restoration Party, Mainichi 27.06.2013.

Reiji Yoshida: SDP’s Fukushima resigns over dual election losses, Japan Times 25.07.2013.

Fukushima quits as head of SDP, but still sees political role, Asahi Shimbun 26.07.2013.

Reiji Yoshida: LDP leaves opposition leadership in disarray, Japan Times 23.07.2013.

Opposition parties need to work overtime to reinvent themselves, (leder) Asahi Shimbun 23.07.2013.

Reiji Yoshida: Opposition disparate; foe common, Japan Times 26.07.2013.

Phred Dvorak: Japan Communists Celebrate a Little Victory, Wall Street Journal 22.07.2013.

Actor Yamamoto, ex-wrestler Inoki assured of election victory, (Kyodo) Mainichi 21.07.2013.

Actor-turned-anti-nuclear activist wins Upper House seat, Asahi Shimbun 22.07.2013.

Japanese Upper House Election: Taro Yamamoto Won Seat in Tokyo With 4th Highest Votes, Communist Party Increased Seats Significantly, EXSKF 21.07.2013.

LDP, JCP score rare wins in Tokyo; DPJ’s sole pick tanks, (Kyodo) Japan Times 22.07.2013.

Japanese Communist Party makes strong showing in Upper House election, Asahi Shimbun 22.07.2013.

Taro Is In, Smiles Not Bombs 21.07.2013.

David McNeill: Landslide victory for nationalist Prime Minister Shinzo Abe in Japan election dismays China, The Independent 21.07.2013.

Martin Fackler: Election Win by Ruling Party Signals Change in Japan, New York Times 21.07.2013.

Danielle Demitriou: Shinzo Abe wins mandate to remodel Japan as party wins control of upper house, The Independent 21.07.2013.

Antoni Slodkowski: Japan PM Abe scorecard: What to watch for after election, Reuters 21.07.2013.

Malcolm Foster & Mari Yamaguchi: Abe may push nationalism after election, (AP) Japan Today 21.07.2013.

Choi Chae-Soo: Yoichi Funabashi: Japan should conduct diplomacy appropriate to its national power, (interview) Asahi Shimbun 22.07.2013.

Choi Chae-Soo: Masaru Sato: ‘Reality-based thinking’ needed to improve relations with Asian neighbors, Asahi Shimbun 23.07.2013.

Abe hopes to acquire support to change Constitution’s Article 96, Mainichi 22.07.2013.

Akira Kudoshi: Makoto Koga: Election win not mandate for constitutional revision, (interview) Asahi Shimbun 22.07.2013.

Hirotomo Maeda: ‘Landslide’ election win no carte blanche for Abe agenda, Mainichi 22.07.2013.

51% opposed to Abe’s move to invoke collective self-defense right: Mainichi poll, Mainichi 29.07.2013.

Only 26% of population supports planned sales tax hike: Mainichi poll, Mainichi 29.07.2013.

Article 96 revisionists short of two-thirds majority in Upper House, (Jiji) Japan Times 22.07.2013.

Masaki Taniguchi: Constitutional revision not necessarily a high priority for the LDP, (interview) Asahi Shimbun 22.07.2013.

Victorious ruling camp should avoid becoming divorced from popular will, (leder) Asahi Shimbun 22.07.2013.

Short of wholehearted support, (leder) Japan Times 22.07.0213.

Abe to push pet policies, eyes long-term reign, Asahi Shimbun 22.07.2013.

Ryojiro Komatsu: Lawyers’ groups file suits to nullify Upper House election, Asahi Shimbun 23.07.2013.

Lawyers sue to nullify Upper House poll results, (Kyodo) Japan Times 23.07.2013.

Stop making excuses and reform the defective election systems, (leder) Asahi Shimbun 24.07.2013.

 

 

22. juli – Energipolitikken efter 21. juli

På billedet herover jubler til venstre skuespilleren og anti-A-kraft-aktivisten Taro Yamamoto, til højre Yoshiko Kira, som begge blev valgt ind i det japanske overhus – to markante stemmer for afviklingen af den japanske A-kraft. Men ellers gav gårsdagens valg til overhuset ikke atomkraft-nodstanderne meget at juble over. Tværtimod var valgets helt store sejrherre regeringspartiet LDP, som nu sammen med regeringspartneren New Komeito har solidt flertal både i overhus og underhus – og dermed ser det ud til, at der oppefra kommer et massivt politiske pres for at få reaktorerne i gang.

Premierminister Abe har i høj grad fået sit mandat til at gennemføre sin ekspansive økonomiske politik. Og han har sat genstarten af reaktorerne som den ene af tre pile – som en del af forudsætningerne for, at det kan lykkes at få gang i den japanske økonomi efter årtiers stagnation. Men stadig mere end 2 år efter Fukushima-katastrofen er der en massiv modvilje mod genstarten, koblet med en voldsom utrykhed ikke bare ved atomkraften, men nok så meget ved den lemfældige måde, atomkriaftværkerne drives på. Så de omkring 50 reaktorer bliver ikke bare tændt her inden jul. Tværtimod kommer der sandsynligvis ikke nogen i gang i år, eller i bedste fald nogen enkelte omkring nytår. Og … man kan ikke vide det, men slev med Abe til at presse på, vi det måske kun lykkes at få omkring halvdelen i gang igen. For nok er det lykkedes Abe her det seneste halve år at tale meget lidt om energipolitikken. Men efterhånden som der bliver gjort klar til at genstarte de nu standsede reaktorer, så vil det genrejse ganske massive protester.

Forsyningsselskaberne er blandt dem som lige nu juber over valgresultatet. Blot i efteråret stod de overfor diskussioner, om A-kraften skulle udfases i 2030 eller hurtigere. Så med Abe har de fået deres mand på borgen. Ikke bare siger han, at han vil gøre, hvad der står i hans magt for at få reaktorerne hurtigt i gang. Han har også rejst verden rundt for at sælge japansk reaktorteknologi – så de mange store virksomheder, som leverer A-kraft-teknologi, har i den grad grund til at juble. Hvis DPJ havde fortsat, og A-kraften blev sat på gradvis afvikling, ville de japanske firmaer helt have mistet deres hjemmemarked. Og uden det, er det svrt i længden at kunne klare sig i konkurrencen med franske, amerikanske og russiske firmaer.

Forsyningsselskabernes smil kan dog hurtig stivne, for Abe synes at have planer om at liberalisere energimarkedet, og dermed få demonteret det monopol, som forsyningsselskaberne i dag sidder på, og som har været en del af den organisatorisk/virksomhedskulturmæssige baggrund for, at Fukushima-krisen overhovedet kunne ske. Ikke kun for at få en reel konkurrence på energimarkedet, men for at komme videre fra den traditionelle forsyningssituation, hvor nogle få store enheder leverer til et stort antal forbrugere, til et det moderne system, hvor i princippet alle kan bidrage, og hvor der er god plads til at inkludere også vedvarende energi. Japan skal således havet ét samlet moderne grid, hvor i dag det kører på forskellige spændinger og er så underdimensioneret, at et overskud i én del af landet kun i begrænset omfang kan overføres til en anden. Der var allerede planer på vej herom før Abe blev premierminister, men hav synes indstillet på at løfte dette videre.

En leder i Asahi Shimbun påpeger, at valgresultatet ikke er en begejstret slutten op om Abes politiske visioner, men tværtimod kommer af en desperat higen efter ro og samling efter en fase med 7 premierministre over 7 år. Jo, der er opslutning til, og store forventninger til Abenomics. Men stor uvilje overfor hans insisteren på hurtig genstart af reaktorerne. Og der er bekymringer om Abes ønsker om at revidere grundloven, så Japan kan blive et egentligt krigsførende land – hvilket det dog heller ikke ser ud til at han kan opnå det nødvendige to tredjedeles flertal for, så det bliver ikke det første. Tværtimod er det sandsynligt, at han primært vil satse på den økonomiske stimulus-politik. Det er her, han skal levere resultater, hvis han skal opretholde sin popularitet, og hvis han på sigt skal vinde forståelse for sin ganske højreorienterede værdipolitik.

Men sandsynligvis for Japan ikke en klart formuleret energipolitik lige med det første. Tværtimod vil Abe fortsætte med at lægge slør ud og sige, at der skal gå måske 10 år før tager endelig stiling til energipolitikken og A-kraftens rolle. I mellemtiden flyder business as usual videre på bedste beskub. Og hvor Fukushima-katastrofen kunne være blevet et springbræt til en ny æra, så synes Japan synes Abe at være i fuld gang med at indkapsle situationen, så der ikke skal tages nogen form for konsekvens.

Iori Mochizuki: What can be anticipated after the pro nuclear government stands, Fukushima Dairi 21.07.2013.

Election win maintains reactor restart policy, World Nuclear News 22.07.2013.

Asger Røjle: Kæmpe valgsejr giver Japans omstridte leder helt frit slag, DR.DK 21.07.2013.

Victorious ruling camp should avoid becoming divorced from popular will, (leder) Asahi Shimbun 22.07.2013.

Short of wholehearted support, (leder) Japan Times 22.07.0213.

Tatsuo Ito: Abenomics Trumps Nuclear Issue in Fukushima, Wall Street Journal 21.07.2013.

Actor-turned-anti-nuclear activist wins Upper House seat, Asahi Shimbun 22.07.2013.

Japanese Upper House Election: Taro Yamamoto Won Seat in Tokyo With 4th Highest Votes, Communist Party Increased Seats Significantly, EXSKF 21.07.2013.

Japanese Communist Party makes strong showing in Upper House election, Asahi Shimbun 22.07.2013.

Taro Is In, Smiles Not Bombs 21.07.2013.

Utilities cheer LDP victory, nuclear opponents disappointed, Asahi Shimbun 22.07.2013.

Election win maintains reactor restart policy, World Nuclear News 22.07.2013.

NRA must stand its ground, not cave in to pressure to restart reactors, (leder) Asahi Shimbun 26.07.2013.

Shigeki Tosa: Actor-turned-activist Yamamoto wants to be catalyst in Diet, Asahi Shimbun 30.07.2013.

 

 

22. juli – TEPCO vedgår, at Fukushima-værket lækker radioaktivitet i havet

De har sandsynligvis vidst det længe, men har indtil i dag hårdnakket afvist, at Fukushima Daiichi-værket til stadighed står og siver radioaktivitet. Det lykkedes denne gang at trække offentliggørelsen til dagen efter valget til overhuset. På den korte bane betaler den slags fortielser sig – ellers ville det nok ikke finde sted. Og denne gang fik man et endog meget ubehageligt billede af, at Fukushima-katastrofen stadig er alt andet end bragt under kontrol, skubbet lige på den anden side af valgdagen. Men det er præcist derfor, at Japan sandsynligvis på den bare lidt længere bane kommer til at affvikle sin A-kraft. For tilliden til de forsyningsselskaber, som driver atomkraftværkerne, er efterhånden ødelagt ud over det reparerbare.

En talsmand for fiskerne, som langs store dele af Tohukus kyst har måttet blive på land siden marts 2011 på grund af den radioaktiv forurening, siger, at det er chokerende nyt, og diametralt tmodsat, hvad TEPCO indtil nu har forsikret om.

TEPCO er ved at drukne i radioaktivt forurenet vand, og TEPCO har en længere dialog med fiskernes organisationer kørende, for at forsøge at vinde accept af, at man kunne udlede det mindst radioaktivt forurenede grundvand direkte i havet. Også her fortalte man først, at det (indstrømmende grundvand, som man ville pumpe op inden for værket og lede direkte ud) ikke var forurenet, men måtte uger efter erkende, at der faktisk var radioaktive stoffer også i dette vand.

Er der noget, man har måttet indse igen med denne katastrofe, så er det, at når først radioaktiviteten er sluppet ud i miljøet, så har den tendens til at brede sig ud over alt. Oprydningen er derfor ikke bare noget , man kan gøre fra en ende af. Tværtimod har man ved flere dekontamineringsprocesser måttet sande, at få dage efter at man havde gennemrenset et beboelseskvarter, så var niveauerne tilbage hvor de var før man begyndte.

Tepco now admits radioactive water entering the sea at Fukushima No. 1, (AFP, Jiji) Japan Times 22.07.2013.

TEPCO admits radioactive water leaked to sea, (AP) Asahi Shimbun 22.07.2013.

TEPCO admits toxic water is leaking into sea from Fukushima plant, (Kyodo) Mainichi 23.07.2013

TEPCO criticized for belated admission of radioactive leaks into the sea, Asahi Shimbun 23.07.2013.

Tsuyoshi Inajima & Jacob Adelman: Tepco Says Toxic Water Leaked to Sea From Fukushima Plant, Bloomberg 23.07.2013.

Fukushima fishermen angry over contaminated water leaks into sea, Mainichi 23.07.2013.

TEPCO loses trust over leak of radioactive water into sea, Mainichi 23.07.2013.

Mark Willacy: Japanese govt criticises TEPCO’s handling of Fukushima plant, ABC Net 23.07.2013.

Tepco held back groundwater news, (Kyodo) Japan Times 24.07.2013.

Time for TEPCO to stop dodging responsibility for radioactive water leak, (leder) Mainichi 24.07.2013.

Fishermen want drastic Tepco action, (Kyodo) Japan Times 25.07.2013.

Jin Nishikawa: NRA chairman says release of radioactive water into sea is inevitable, Asahi Shimbun 25.07.2013.

TEPCO provides conflicting accounts on toxic water leak, Mainichi 26.07.2013.

Fishermen lambaste TEPCO over radioactive water leaks, Asahi Shimbun 26.07.2013.

Kazuaki Nagata: Tepco chief admits PR fiasco over water info, Japan Times 26.07.2013.

 

 

23. juli – Kun 25% af de valgte finder A-kraften nødvendig på langt sigt

Valget til overhuset i søndags, hvor regeringspartiet LDP opnåede en knusende valgsejr og sammen med koalitionspartneren New Komeito sikrede sig et komfortabelt flertal i de næste tre år, er fra mange sider taget som et signal om, at A-kraften herefter i stor udstrækning ville blive rehabiliteret.

LDPs generalsekretær Hiroyuki Hosoda udtrykte det på TV 22. juli så stærkt som at: “The argument that we should abandon everything because of the misfortune – the accident at the Fukushima No. 1 nuclear power plant operated by Tokyo Electric Power Co. – will cause future Japanese nationals intolerable pain.”

Det han tænker på, er energisikkerheden for et land, som ikke har hverken kul, olie eller gas af betydning i sin undergrund. For disse mennesker har atomkraften været muligheden for at skabe et industrielt mønstersamfund på de japanske øer. Men dels formår han med sit udsagn at trampe alvorligt i mange menneskers følelser – ikke mindst de 150.000 som stadig efter mere end to år evakueret på ubestemt tid på grund af strålingsforureningen. Dels er jeg er ret sikker på, at de fleste i fremtiden vil mene, at det var lige præcis de mennesker, som promoverede A-kraften og videregav alle dens problemer med radioaktivt affald og radioaktiv forurening af miljøet over store dele af verden, som påførte japanerne og resten af verden “intolerable pain”.

Men det jeg egentlig ville med denne lille optegnelse var at viderebringe en tankevækkende opgørelse, som Mainichi har lavet efter valget. Den viser, at blandt de 121 nyvalgte til overhuset er det kun 25% (~40 af de nyvalgte) som er enige i Hosodas holdning, at A-kraften er nødvendig på langt sigt. Alle 11 nyvalgte for koalitionspartneren New Komeito ønsker A-kraften afviklet på sigt, og kun en enkelt fra DPJ og fra Your Party finder, at A-kraften er nødvendig også på langt sigt. Hvis man regner lidt på det, så er der blandt de 65 nyvalgte til LDP omkring 27, som går ind for på sigt at afvikle A-kraften – og af de nyvalgte til regeringspartierne (LDP + New Komeito) næsten lige mange, som på sigt ønsker A-kraften bevaret (~40), og som på sigt ønsker A-kraften afviklet (~38). Man kan med en vis rimelighed antage, at fordelingen i den halvdel, som ikke var på valg i denne omgang minder meget herom.

På den baggrund virker antagelser om, at Abe herefer blot kan gøre hvad han vil på A-kraft-området ikke i tråd med virkeligheden, hvor Ikke bare oppositionen, men også regerigingspartneren og mere end en tredjedel af LDP går ind for, at Japan på sigt afvikler sin A-kraft.

Og man kan håbe, at genstarten af reaktorerne ikke bare presses brutalt igennem, når NRAs sikkerhedsgodkendelse er på plads, men at man rent faktisk giver processen med at få etableret den lokale accept af A-kraften den tid og opmærksomed, den fortjener, selvom i en række situationer givet vil forhale processen yderligere, og sandsynligvis i en række situationer vil føre til, at der var reaktorer, som aldrig blev genstartet på grund af, at det omkringliggende samfund endte med ikke at godkende genstarten.

Mainichi spurgte også om holdningen til Abes meget aktive salgsarbejde for atomkraftindustrien – han er nærmest gået ind som førstesælger, og i stort set alle andre lande ville han for længst være blevet stillet til ansvar for, hvor meget han får i støtte den anden vej ud over, at man ville have stille spørgsmålstegn ved den meget dikrekte samkøring af private virksomhedsinteresser og Japans udenrigspolitik. Her har han opbakning fra 32% af de nyvalgte (48% fra LDP) til at søge at styrke den japanske eksport af atomkraftværker og A-kraft-teknologi, mens 37% modsætter sig dette (78% fra New Komeito).

Den største uenighed mellem regeringspartnerne på A-kraft-området er dog i spørgsmålet, om Japan skal udvikle egne atombomer? Her var 46% af de nyvalgte for LDP for, mens alle nyvalgte for New Komeito er imod. Dette spørgsmål er i hvert fald for Japans høge aktualiseret af, at har territorial- og grænsestridigheder med stort set alle sine naboer, fra Philippinerne i syd over Kina og Sydkorea til Rusland i nord. Og så er der Nordkorea, som pt. rasler alvorligt med sine første forsøg på en atombombe. Abe har da også loftet tanken om ændringer af den japanske grundlov, så man ville kunne opbygge en egentlig hær – hvilket blev udelukket i det Japan som konstituerede sig på ruinerne af 2- verdenskrig. Men at opgive den fredspolitik som blev til i smerten efter atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, vil kræve en voldsom rokade i den japanske folkesjæl. Og (heller ikke) her tror jeg ikke Abe kommer ret langt.

Only 15% of election winners support need for nuclear plants: Mainichi survey, Mainichi 23.07.2013.

LDP executive: Abandoning nuclear energy would cause ‘intolerable pain’, Asahi Shimbun 23.07.2013.

Election result not an endorsement for nuclear power, (leder) Mainichi 23.07.2013.

Abe Cabinet approval rate drops to 56%, (Kyodo) Japan Times 23.07.2013.

 

 

24. juli – Naoto Kan ekskluderet fra DPJ

I det netop overståede valg til overhuset, som var noget nær en katastrofe for DPJ, synes der at være lynch-stemning i partiet. De to ledende skikkelser, Goshi Hosono og Banri Kaieda, udtalte allerede på valgaftenen, at de ville overveje at trække sig. Dette er dog endnu ikke sket, men Hosono vil træde tilbage med udgangen af august, og måske man afholder et valg i utide for at finde Banris efterfølger. Samtidig ekskluderede man på et møde i går onsdag den tidligere premierminister Naoto Kan på baggrund af, at han havde støttet op om Masako Okawara, som længe stod som kandidat for DPJ, men hvor partiet i sidste øjeblik valgte at trække sit endorsement ud fra en (realsitisk) vurdering af, at man nok ikke kunne regne med at få to af de fem pladser for Tokyo-området. Så Okawara endte med at måtte opstille som uafhængig.

Kan har siden sin tid som premierminister i stadig højere grad markeret sig som fortaler for en fuld og hurtig afvikling af A-kraften. Men DPJ har som parti haft meget vanskeligt ved at finde sine ben at stå på – uden nogensinde at sige det direkte virkede Kans efterfølger Noda ganske opsat på at få reaktorerne i gang igen. Da Noda sidste sommer beordrede de to reaktorer ved oi-værket genstartet tværs igennem en befolknings frygt og usikkerhed oven på Fukushima-katastrofen, blev det starten på både hans eget og DPJs politiske selvmord.

Kans begrundelse for fortsat at støtte Okawara var, at han fandt, at hun i højere grad repræsenterede DPJs politik om at udfase A-kraften senest i løbet af 2030erne.

Det er nok menneskeligt at skulle have en syndebuk. Men at bebrejde Kan DPJs valgnederlag er ikke at ville se tingene i øjnene. Tværtimod kunne DPJ sandsynligvis have sikret sig en langt klarere placering i vælgernes bevidsthed, hvis man havde formået at udvikle en stringens og klarhed på energiområdet.

Men det er nok ikke det værste, som kunne ske for Kan at blive frisat som politiker. Han kunne meget vel udvikle sig til japanernes svar på Al Gore. Og frem for at være tålt på bageste række i et parti, som efter fire hektiske år medd regeringsmagten er slidt helt ned til sokkeholderne, så er han bedre tjent med at fortsætte uden for den partipolitiske slagmark.

Update 27. juli – det synes nu som om at DPJ agter at beholde Banri på sin post.

Ayako Mie: DPJ in disarray, faults Kan for poll disaster, Japan Times 24.07.2013.

DPJ in debate whether to expel ex-PM Kan for supporting independent, (Kyodo) Mainichi 24.07.2013.

DPJ must brace itself for years of patience to produce a true leader, Asahi Shimbun 27.06.2013.

DPJ must overcome its crisis, (leder) Japan Times 29.07.2013.

 

 

24. juli – NRA afviser ansøgning om genstart for seks reaktorer

Tidligere på måneden indleverede Hokkaido Electric ansøgning til NRA om genstart af samtlige sine tre reaktorer, men NRA har nu meddelt, at ansøgningsmaterialet for reakter 1 og 2 er utilstrækkeligt, og at Hokkaido Electric klart ikke er klar til at modtage sikkerhedsinspektioner for de to reaktorer.

Samtidig siger NRA, at man ikke vil påbegynde godkendelsesproceduren for reaktor 3 og 4 ved Oi-værket – de to eneste nu aktive reaktorer i Japan – før det er endeligt afklaret, om der er aktive foldelinjer under værket. Og tilsvarende har man afvist at behandle ansøgningen om genstart for reaktor 3 og 4 ved Takahama-værket med henvisning til “the operator’s poor understanding of the underground structure of the plant site”.

Begge værker drives af KEPCO, som ved flere lejligheder har udvist stor modvilje mod overhovedet at gå proaktivt ind i arbejdet med at optimere sikkerheden ved værkerne. Så KEPCO har nu fået samtlige sine fire ansøgninger afvist.

Ansøgningsfeltet i første runde af NRAs sikkerhedsgodkendelsesproces synes således lige nu at være nede på 6 reaktorer (se optegnelser for 3. juli, 6. juli, og 13. juli).

Opdatering 26. juli – det fremgår af NHKs nyhedsudsendelse til aften (som man ikke kan linke til), at NRA også har sendt Kyushu Electric tilbage at undersøge undergrunden under Genkai-værket nærmere, inden ansøgningen om reaktor 3 og 4 her bliver behandlet.

De fire reaktorer, som er med i første ansøgningsrunde, er således:

Reaktor 3 ved Ikata-værket på Shikoku (Shikoku Electric),
Reaktor 3 ved Tomari-værket på Hokkaido (Hokkaido Electric) samt
Reaktor 1 og 2 ved Sendai-værket i Kagoshima Amt (Kyushu Electric)

Tomari reactor checks suspended, (Jiji) Japan Times 24.07.2013.

Regulators say 2 reactors at Tomari nuclear plant ‘ill-prepared’ for restart, Mainichi 24.07.2013.

 

 

24. juli – Pris: op til 350 mia. kr. for at rydde op efter Fukushima-værket

En ny rapport fra National Institute of Advanced Industrial Science and Technology kommer frem til, at oprydningsarbejdet efter den radioaktive forurening fra Fukushima-katastrofen vil komme til at koste mindst 3,13 trillioner yen (32 mia. $), og at udgifterne meget vel kunne ende med at blive 5,81 trillioner yen (58 mia. $) – eller omkring 350 mia. kr.

Dette skulle dække udgifterne dels til dekontaminering af de nu evakuerede områder, dels dekommisioneringen af Fukushima Daiichi-værket, men ikke håndteringen af det strålingsramte vraggods fra den zone langs kysten, som er ramt både af tsunamiens ødelæggelser og radioaktivt nedfald fra Fukushima-værket, som i de første uger sendte ganske store mængder af radioaktivt materiale ud i det omgivende miljø.

De 350 mia. kr. er seks gange højere end et tidligere skøn. Og strålingen vil i årtier frem være så stærk omkring de tre nedsmeltede reaktorer, at der ikke umiddelbart findes kendt teknologi til at løfte opgaven, så der forestår en hel serie af teknologiske innovationer for overhovedet at kunne klare opgaven. Et sådant prisskøn er således stadig forbundet med en betydelig usikkerhed, for ingen kender endnu opgavens omfang og karakter i detaljer. Forskerne bag rapporten påpeger således, at selve håndteringen og opbevaringen af det radioaktivt forurenede materiale kan ende med at blive dyrere end anslået, da det endnu ikke er lykkedes at afklare, hvordan dette arbejde skal foregå. Indtil nu har der været en massiv modvilje mod at stille arealer til rådighed for det radioaktive affald, selv som midlertidige løsninger.

Det er der ikke noget at sige til – ingen har lyst til at bo op ad en radioaktiv losseplads – og man burde nok samle så meget af det radioaktive affald som muligt i området omkring værket, hvor strålingen allerede er høj og fortsat vil være det årtier frem, i stedet for at søge decentrale løsninger. Det udsætter blot dem som skal udføre arbejdet for markant større strålingsdoser, end hvis de fjerner det fra de mest radioaktivt foruenede områder.

Lige nu arbejder forskere på højtryk for at udvikle en teknologi til at fjerne tritium fra det radioaktivt forurened evand, som hoper sig op i enorme mængder. Hver dag kommer godt 400 ton yderligere til. Det rummer 64 radioaktive substanser, hvoraf en canadisk filtreringsteknologi kan fjerne de 63, men ikke tritium. Og det bliver ikke med fiskernes gode vilje, at vandet udledes i Stillehavet, før også tritium-forureningen er fjernet derfra.

Således vil hovedparten af de 350 mia. kr. være udgifter ved den kolossale dekommissionering af af Fukushima-værket og oprensning af dets nærmeste omgivelser. Det forventes, at det i tre-fire-fem årtier frem vil kræve en arbejdsstyrke på flere tusinde mennesker.

Researchers see over ¥5 trillion necessary for Fukushima cleanup, (Jiji, Kyodo) Japan Times 24.07.2013.

$58 billion: Fukushima decontamination outlay to rise by six times, RT 24.07.2013.

David McNeill: With Fukushima nuclear plant still leaking, Japan clean-up bill soars to $50bn, The Independent 24.07.2013.

Jin Nishikawa: NRA chairman says release of radioactive water into sea is inevitable, Asahi Shimbun 25.07.2013.

 

 

25. juli – Mere damp og forøget stråling fra reaktor 3

Tekst på vej …

TEPCOs håndtering igen i bedste fald klumsig, sandsynligvis bevidst vildledende.

Update 26. juli – I en pressemeddelelse 26. juli meddeler TEPCO, at der ikke var tale om damp fra kogende vand, men om damp fra den stadige tilførsel af nitrogen som del af den løbende køling af reaktoren – hvilket passer med, at der ‘mangler’ cirka 3 m³ nitrogen pr. time.¹

Shinya Takagi & Kosaku Adachi: Japan chills out with summertime energy-saving efforts, Asahi Shimbun 26.07.2013.

TEPCO’s Great Steam Hoax, Simply Info 22.07.2013.

Tepco sees steam again at reactor 3, (Kyodo) Japan Times 23.07.2013.

High radiation levels found near area where steam spotted at Fukushima plant, Asahi Shimbun 25.07.2013.

Harvey Wasserman: You Think the Fukushima Disaster Is Over? Think Again, The Progressive 23.07.2013.

Pano Kroko: Fukushima keeps on giving… Bleeding Edge Blog 23.07.2013.

TEPCO Releases Unit 3 Radiation Levels, Shows New Problem, Simply Info 24.07.2013.

TEPCO Admits Containment Failure At Unit 3, Simply Info 25.07.2013.

#Fukushima I Nuke Plant Reactor 3’s Steam: TEPCO Spokesman Says “As You All Know, the Area Was Contaminated by the Steam Coming Out of Containment Vessel” After Explosion in March 2011, EX-SKF 25.07.2013.

Mark Willacy: Fukushima operator TEPCO knew radioactive water was leaking into Pacific a month before going public, ABC News 25.07.2013.

Steam Found Near the Central Part of the Fifth Floor (Equipment Storage Pool Side) of Unit 3 Reactor Building at Fukushima Daiichi Nuclear Power Station, (pressemeddelelse) TEPCO 26.07.2013.¹

 

 

26. juli – NRA har formodning om aktiv foldelinje ved Higashidori-værket

I et interview i dagens Mainichi siger Kunihiko Shimazaki, som leder NRAs undersøgelser af undergrunden under Japans atomkraftværker, at der med en vis sandynlighed er tale om en aktiv foldelinje ved Aomori-halvøen, som udgør Tohukus nordøstligste punkt.¹ Man har endnu ikke har har kunne afgøre sagen definitivt, men Shimazaki siger, at der måske kan falde en afgørelse i løbet af september.

Allerede i februar fremlagde NRA en rapport om, at undergrunden ved Higashidori-værket og Rokkasho oparbejdningsanlægget sandynligvis var seismisk aktiv (se optegnelser for 19. februar), og undersøgelserne på stedet har været fortsat siden. En række eksperter synes at være enige om, at der er tale om et system af aktive foldelinjer. Hvis det bliver resultatet, vil det kunne få betydelige konsekvenser for genstarten af Higashidori-værket og Rokkasho oparbejdningsanlægget.

Der er tilsvarende mistanke om ustabil undergrund ved halvdelen af Japans atomkraftværker, og afgørelser om disse vil kunne få særdeles voldsomme konsekvenser for reaktorernes fremtid. For som reglerne er i dag, er der ingen vej uden om at lukke værkerne, hvis der er tale om aktive foldelinjer umiddelbart under reaktorerne. Det har da også allerede vist sig, at NRA i en række situationer er blevet svinet ganske useriøst til at forsyningsselskaber, som er nervøse for, at de må drejer nøglen om og sende reaktorerne på pension. Asahi Shimbun skriver således i dag en leder,² som insisterer på, at NRA står fast og ikke lader sig presse af forsyningsselskabernes og de lokale værtsbyers ønske om for enhver pris at videreføre værkerne.

Det kan umiddelbart undre, at man i dag står med sådanne problemer. Men det hænger sammen med, at den viden, man i dag har om geologiske formationer, og de værktøjer, man i dag har til at kortlægge mulige aktive foldelinjer, er langt bedre end for 20-30-40 år siden, hvor de fleste af Japans værker fandt deres placering. Og som man fornemmer af placeringerne, har de vigtigste lokaliseringsfaktorer været adgang til (køling fra) havet og det at afstanden til større befolkningskoncentrationer var så stor som muligt. I et tæt befolket land som Japan giver det ikke ret store muligheder. Men selv med hvad man i sin tid vidste, må man sige, at et værk som Hamaoka-værket, som er placeret umiddelbart hvor tre store tektoniske plader mødes og brydes, er eklatant fejlplaceret. Det viser mere, hvor lidt man hat forestillet sig, at det som skete ved Fukushima-værket overhovedet ville kunne ske.

Nuclear regulator hints at possible active fault off Aomori peninsula, Mainichi 26.07.2013.¹

NRA must stand its ground, not cave in to pressure to restart reactors, (leder) Asahi Shimbun 26.07.2013.²

Japan nuke plant checked again for active earthquake fault, (Jiji) Japan Times 27.07.2013.

 

 

26. juli – NHK om ét år efter Kurokawa-rapporten


.
NHK har lavet denne rapport i den fortsatte serie Nuclear Watch i anledning af, at det i denne måned et år siden, at et udvalg nedsat af det japanske parlament under ledelse af Kiyoshi Kurokawa fremlagde sin rapport, hvis måske mest centrale udsagn var, at Fukushima-katastrofen ikke var en naturkatastrofe, men at den var ‘manmade’ – at den var ‘made in Japan’ (se optegnelser for 7. juli 2012).

Rapporten anbefalede at nedsætte et permanent parlamentarisk udvalg samt at foretage yderligere eksterne undersøgelser. Men intet af dette er blevet realiseret, og den nuværende regering er mere interesseret i at komme videre, end i at søge videre i, hvad som gik galt.

Et af komiteens medlemmer siger, at rapporten var lavet for borgernes penge og at det derfor er vigtigt, at dens resultater bliver gjort tilgængelig for borgerne – og han gennem at involvere studerende i diskussioner omkring rapporten at sikre, at næste generation er klædt på til at tage vigtige beslutninger. De studerende har lavet en video om rapporten, som lige nu er ved at blive bearbejdet til en engelsk udgave.

Foreløbig kan det originale klip ses på NKKs hjemmeside via linket herunder. Videoen herover rummer efterfølgende andre Fukushima-relaterede nyheder.

Nuclear Watch: Promoting Kurokawa Report, NHK 26.07.2013.

Kiyoshi Kurokawa et al.: Fukushima Nuclear Accident Independent Investigation Commission Report (executive Summary) juli 2012.

 

 

27. juli – Voldsomme reaktioner på TEPCOs fortielser

Man kan komme i tvivl, om det er uformåenhed eller overlagt forhaling – sandsynligvis er det en kombination af begge dele – men kritikken har de seneste dage haglet ned over TEPCO, for den elendige håndtering af kommunikationen om, hvad der sker på Fukushima Daiichi-dærket, med stadig stærkere røster om, at TEPCO ikke er opgaven voksen.

Selv den japanske regering har efter valget kritiseret TEPCO for håndteringen af situationen. Når man er på salgstur i Jordan for den japanske A-kraft, er det meget ubehageligt at have sådanne TEPCO-nyheder kørende verden rundt.

TEPCOs præsident Naomi Hirose måtte da også ved en pressekonference i går erkende, at det langt fra var godt nok: “Rather than proactively inform the public of potential risks, we retreated to negative thinking and tried to gather more data to ensure there was a problem because it was going to be a major announcement,” sagde han: “We’ve been trying to reform, but we repeated the same mistake. Obviously, our effort is not enough. We are really sorry.”

Sammen med vicepræsident Zengo Aizawa påtog Hirose sig ansvaret og undskyldt i dybe buk – og fortalte, at de har pålagt sig en 10% lønnedgang for juli. Men hvor mange gange kan man løse situationen på den måde?

TEPCO har nedsat en komite med fire internationale eksperter, som én gang i kvartalet mødes for at evaluere udviklingen i TEPCOs sikkerhedskultur. En af medlemmerne, Dale Klein, er tidligere formand for den amerikanske nucleare sikkerhedsinstans. Han kommenterede i går TEPCOs seneste fortielser med en bemærkning, som er gået verden rundt i overskrifter: “These actions indicate that you do not know what you’re doing, and that you do not have a plan, and you’re not doing all you can to protect the environment and people.” Den kan ses i videoen ovenover ved minuttal 8:37 ff.

Ikke mindst fiskerne langs Fukushima-kysten, som stadig mere end to år efter katastrofens udbrud må blive på land, er harmdirrende. Lederen af den japanske fiskeriorganisation Hiroshi Kishi sagde torsdag, at TEPCO i mere end to år havde bedraget den japanske befolkning – og krævede, at TEPCO øjeblikkeligt øgede sin overvågning af radioaktiviteten i farvandene umiddelbart ud for værket.

Mark Willacy: Japanese govt criticises TEPCO’s handling of Fukushima plant, ABC Net 23.07.2013.

Jin Nishikawa: NRA chairman says release of radioactive water into sea is inevitable, Asahi Shimbun 25.07.2013.

Mark Willacy: Fukushima operator TEPCO knew radioactive water was leaking into Pacific a month before going public, ABC News 25.07.2013.

Iori Mochizuki: [Steaming reactor3] Thermography shows the steaming area is over 15℃ hotter than atmosphere, Fukushima Dairy 25.07.2013.

TEPCO; Alligator Tears And Excuses Among Admissions Of Failure & More Delays, Simply Info 26.07.2013.

Lucas C. Hixon: TEPCO has a different view of safety than the public, Enformable 26.07.2013.

Iori Mochizuki: Fisheries station “Contaminated groundwater may well up a few m offshore Fukushima, Fukushima Dairy 26.07.2013.

Iori Mochizuki: Data doesn’t show Tepco dumping contaminated water to the sea, but it’s worse than that, Fukushima Dairy 26.07.2013.

Iori Mochizuki: Tepco postponed the announcement of sea contamination, “because they compiled the document during the weekend”, Fukushima Dairy 26.07.2013.

Mari Yamaguchi: Fukushima Leak: TEPCO Delayed Informing Public Of Contaminated Water Leaking Into Sea, (AP) Huffington Post 26.07.2013.

Nuke experts blast Fukushima operator over toxic leaks, phys.org 26.07.2013.

Nuke experts blast Fukushima operator over toxic water leaks, (AFP) dawn.com 26.07.2013.

Jacob Adelman & Yuji Okada: Tepco President Apologizes for Fukushima Leak Disclosure Delay, Bloomberg 26.07.2013.

Hiroko Tabuchi: Delay in Disclosing Leaks at Fukushima Is Criticized, New York Times 26.07.2013.

William Sposato & Mari Iwata: Radioactive Water Detected at Fukushima, Wall Street Journal 27.08.2013.

TEPCO says was reluctant to worry public over leak, (AP) Asahi Shimbun 27.06.2013.

 

 

27. juli – Time to take over Fukushima Daiichi?

Christopher Hobson, som er forsker ved Institute for Sustainability and Peace ved United Nations University i Tokyo havde i går en kommentar i Japan Times, hvor han stiller spørgsmålet, om det er ved at være på tide at overtage styringen af dekommissioneringsarbejdet ved Fukushima Daiichi-værket? Hvor mange flere fortielser, lækager, kortslutninger, undskyldninger og slingrende kursskifter i håndteringen af situationen kan resten af verden bære?

Her snart 2½ år efter katastrofens begyndelse synes TEPCO stadig ikke at have ordentligt greb om projektet, i hvert fald er det ikke noget som fremgår af kommunikationen fra værket. Og når der 1½ år efter at en reaktor er erklæret i en tilstand af cold shutdown igen stiger damp op og TEPCO blot bagatelliserer det og søger at dække over problemerne til efter valgdagen i stedet for at melde klart og præcist ud, hvornår bliver TEPCO erklæret uegnet til at forestå dekommissioneringsopgaven?

Selv NRAs leder Shunichi Tanaka har sagt, at opgaven er for stor for TEPCO. Men spørgsmålet er, hvem som så skal træde til? Der er simpelthen ingen, som har erfaringer med at demontere fire havarerede reaktorer, og stort set alle de centrale trin i dekommissioneringsprocessen skal der udvikles specialværktøjer. I Chernobyl, som indtil i dag er den eneste tilsvarende katastrofe i verden, har man valgt en anden strategi, simpelthen at bygge en sarkofag over de forliste reaktorer og så bare forlade stedet.

Men som Hobson påpeger, har den japanske regering allerede overtaget en stor del af TEPCOs forpligtelser efter katastrofens begyndelse, og det er et åbent spørgsmål, hvor meget længere NRA og den japanske regering kan trække en direkte indgriben, hvis ikke situationen skal risikere igen at komme ud af kontrol. For faren er stadig langt fra ovre. Situationen er stadig yderst labil, og et jordskælv tilsvarende det, som udløste katastrofen 11. marts ville igen kunne fremprovokere en tilsvarende alvorlig katastrofesituation.

Hobsons artikel slutter: “Yoichi Funabashi, chairman of the Independent Investigation Commission on the Fukushima No. 1 Nuclear Accident, has observed that ‘the problems were not with the law or the manual, but with the humans who formulated the ‘anticipated’ risks that fell in line with corporate and political will – but did not represent the actual risks the nuclear plant faced and posed.’

It is important this lesson is learned. Rather than relying on Tepco and a bare bones staff of regulators, it is time for the NRA and the Japanese government to seriously consider directly taking control of Fukushima No. 1. This certainly would not be an easy decision, but safety must be given priority ahead of political considerations. Instead of rushing toward restarting reactors, Japan should heed the warning signs at Fukushima and focus on stabilizing the situation there first.”

Stadig er det TEPCO, som kender værket indefra i og med at man har drevet det i årtier, så det bliver nok ikke helt sat af opgaven. Men de stadige hovsaer, som der her i de seneste måneder har været en stadig strøm af, og det forhold, at der stadig her snart 2½ år efter stadig ikke synes at foreligge en detaljeret arbejdsplan er rent udsagt foruroligende. Så resultatet må være, at der indsættes en egentlig styregruppe, hvor TEPCOs rolle mere bliver en del af det organiserende og det udførende.

Christopher Hobson: Time to take over Daiichi? Japan Times 26.07.2013.

Govt must help TEPCO handle polluted water at Fukushima, Yomiuri Shimbun 28.07.2013.

Top Japan Nuclear Official: Remove Tepco from being in charge at Fukushima Daiichi – “It is simply too big for one company to handle”, Energy News 29.07.2013.

Lucas C. Hixon: TEPCO still struggling to keep head above contaminated water at Fukushima Daiichi, Enformable 29.07.2013.

Antoni Slodkowski & Mari Saito: Fukushima clean-up turns toxic for Japan’s Tepco, Reuters 30.07.2013.

 

 

28. juli – Nye undersøgelser ved Oi-værket

Her i weekenden har NRA gennemført sin tredje inspektion ved Oi-værket for at søge at nå til en endelig afgørelse, om en foldelinje kaldet F6, som løber umiddelbart under Oi-værkets to nu igangværende reaktorer, reaktor 3 og 4.

Forud havde TEPCO blotlagt et nyt snit i undergrunden, som man ikke helt af billedet herover fornemmer, hvor stort og dybt er. I den ekspertgruppe, som NRA har nedsat til at vurdere disse spørgsmål (med Kunihiko Shimazaki fra NRAs ledergruppe og fire eksterne eksperter), har der indtil nu været uenighed om, hvorvidt der var tale om en aktiv foldelinje. Således var der efter den forudgående inspektion i december fire, som mente at der var tale om en aktiv foldelinje, mens én var mere tilbøjelig til at mene, at der var tale om spor efter jordskred.  . Shimazaki siger efter weekendens inspektion, at han håber at man kan nå frem til en konsensusafgørelse, men at det vil tage tid at afklare og udarbejde den endelige rapport.

Som efterhånden nævnt mange gange, er disse afgørelser nogle af de mest skæbnesvangre – og dermed sværeste at tage. For hvis NRA ender med at finde, at der er aktive foldelinjer umiddelbart under en reaktor, så er der ikke noget, man kan gøre for at udbedre situationen. Så siger gældende lov, at reaktoren må lukkes (se optegnelser for 4. november29. december, 19. marts, 12. maj og 16. juni).

Japan nuke plant checked again for active earthquake fault, (Jiji) Japan Times 27.07.2013.

Third check for quake faults ends at Oi plant, (Jiji) Japan Times 28.07.2013.

 

 

30. juli  – Tysk reduktion af A-kraft (kun) 80% kompenseret af vedvarende energi

Tekst på vej …

Karl-Friedrich Lenz: Nuclear Decline in Germany Not Compensated 100 Percent by Renewable, Lenz Blog 30.07.2013.

Stefan Nicola: “Merkel’s GreenShift Backfires as German Pollution Jumps“, Bloomberg 29.07.2013.

 

 

30. juli – Izumida blokerer for ansøgning om genstart for Kashiwazaki-Kariwa

Tidligere på måneden blokerede Niigatas guvernør Hirohiko Izumida for, at TEPCO kunne aflevere en ansøgning om genstartet reaktor 6 og 7 ved Kashiwazaki-Kariwa-værket efter at TEPCO først i sidste minut gjorde klart, at de ville ansøge, frem for at gøre det i åben dialog med de lokale myndigheder.

Ved et møde i Tokyo i dag mellem Izumida og Japans økonomiminister Akira Amari stod det klart, at man ikke kunne nå til enighed om nødvendigheden af at indlede processen med at få genstartet reaktor 6 og 7 ved Kashiwazaki-Kariwa-værket i Niigata.

Efter mødet sagde Amari, at han havde søgt at sige, at det ikke var nogen dårlig idé at få værkets sikkerhed checket, men at han måtte erkende, at de ikke var nået til enighed, at de havde talt forbi hinanden.

Efter mødet sagde Izumia til pressen, at ansvaret for TEPCOs økonomi skulle overtages af staten, så TEPCO ikke følte sig presset til at søge hutigst mulig genstart for at skabe omsætning. Og han sagde, at dialogen med TEPCO allerede var i gang – TEPCO var blot nødt til at besvare hans sprøgsmål, og at gøre det redeligt (with sincerity).

Izumida finder grundlæggende, at det er hasard med den japanske befolknings sundhed og velfærd at genstarte reaktorerne før man er kommet fuldt til bunds i, hvad som førte til Fukushima-katstrofen, og konklusionen herpå er blevet fuldt afspejlet i fornyede sikkerhedsforskrifter for atomkriaftværkerne. For ham bygger NRAs nye regelsæt derfor på en ufuldstændig forståelse af situationen, hvorfor de kun kan blive utilstrækkelige. Han har hele vejen igennem insisteret på, at man tog hele spørgsmålet, hvordan man håndterer evakuering mv. mere seriøst og har påpeget det stærkt uheldige i, at der ikke i NRAs ledelse er nogen, som dækker dette aspekt af sikkerhedsproblemerne.

Izumida ønsker også en principiel afgørelse på spørgsmålet om, hvem som går ind og agerer på et atomkraftværk, hvis sitationen er ved at løbe løbsk. I dagene efter Fukushima-katastrofens udbrud synes TEPCO på et tidspunkt at have været på vej til at rømme værket med alle ansatte, fordi der ikke var mere, de kunne gøre og risikerede de ansattes liv og helbred. Premierminister Naoto Kan siger, at han overfor TEPCO måtte insistere på, at de ikke bare rømmede værket – med risiko for, at katastrofen eskalerede dertil, at man måtte evakuere hele Tokyo-området. Dette har TEPCO siden afvist og har til gengæld bebrejdet Kan, at han blandede sig.

Selv med de nye regler er det stadig ikke afklaret, om det er militæret eller værkets ansatte, som må påtage sig denne potentielle ‘dødsmission’ og i krisesituationer fortsætte arbejdet, uanset hvad normale sikkerhedsforskrifter måtte stille af grænser. Og det virker helt rimeligt, at man ikke først skal tage denne diskussion efter at en ny katastrofe er brudt ud.

Når Izumida søger at standse processen på dette stade hænger det også sammen med, at når den først er i gang, så er det de lokale værtskommuner for det små bysamfund Kashiwazaki og Kariwa som skal give den lokale accept – og han som guvernør vil være reduceret til tilskuer. Her er der endnu en uafklarethed i de nye regler. For mens de nye udvidede sikkerhedszoner indbefatter langt flere kommuner i beredskabet, så har disse ikke nogen formaliseret indflydelse på genstartsprocessen. Izumida taler således også på vegne af de mange lokalsamfund, som ligger tæt nok på til at kunne blive omfattet af en katastrofe som den ved Fukushima Daiichi, uden at have værtssamfundets økonomiske fordele ved genstarten, og uden at have noget at skulle have sagt ved genstarten.

Update 6. august: Det fremgår, at borgmestrene for Kashiwazaki og Kariwa er indstillet på at give deres godkendelse.¹

Governor of Niigata Meets Minister of State for Economic and Fiscal Policy, as Kashiwazaki-Kariwa Nuke Plant in Niigata Suffers a Small Fire (Fluorescent Light Burned), EX-SKF 30.07.2013.

“The Parties Concerned Should Talk Things Out First” Over Kashiwazaki-Kariwa NPP, Says Minister of Economy, EX-SKF 05.08.2013.¹

Tepco gets partial local approval to apply for reactor checks, (Kyodo) Japan Times 06.08.2013.

 

 

31. juli – TEPCO should never be allowed to handle nuclear energy

Asahi Shimbun bringer i dag under overskriften “Incompetent TEPCO should never be allowed to handle nuclear energy” en i japansk sammenhæng sjældent kras leder.¹

Den starter med at stille sprøgsmålet, om TEPCO i lyset af de seneste måneders stadige strøm af hovsa-situationer overhovedet har lært noget som helst i de seneste 28 måneder? Og udvider med, at NRA og Agency for Natural Resources and Energy under ministeriet for økonomi, handel og industri heller ikke har levet op til deres opgave at holde TEPCO på rette kurs.

“When dealing with an accident or a disaster, the most important thing is to assess the situation accurately and disclose the findings as soon as possible. If the overall picture remains elusive, educated guesses must be made to anticipate the outcome and minimize potential damage”, skriver Asahi Shimbun, men: “How has TEPCO acted?”

I stedet for systematisk at søge at afklare og afgrænse problemerne har man monitoreret tilfældigt, og når noget stod klart har man søgt at sløre, bortforklare og underbetone frem for at se situationen klart i øjnene, præstere det til enhver tid klarest mulige billede og den tilsvarende til enhver tid bedste strategi for håndteringen af situationen. Og lederen opsummerer de seneste skud på stammen.

“The utility’s glaring ineptitude with crisis management was noted right from the start of the Fukushima disaster. How and why could TEPCO have kept repeating the same blunders over and over? Did the utility even bother to examine its missteps? Or did it simply fail to learn from them?”

Og – får man lyst til at tilføje – svaret synes at være nej. TEPCO synest stadig at agere som privat virksomhed, selvom den ikke mere kan siges at være det, og ikke burde opføre sig som sådan i den nuværende situation. FOr hvis A-kraften skal have en chance fremover i Japan, så er det vigtigt ikke bare atr signalere, men nok så meget at efterleve, at åbenheden og ærligheden omkring tingenes tilstand og varetagelsen af sikkerheden er fuldt så vigtige som sikringen af økonomien. Faktisk kunne man meget let fortsætte denne erkendelse til, at A-kraften kun har en fremtid i Japan, i den udstrækning, det er muligt at genskabe tilliden til, at A-kraftværkerne er drevet med fuld åbenhed og ærlighed og med sikkerheden som højeste prioritet. Men at dømme efter det seneste års tid synes TEPCO stadig ikke at have hånd om problemerne på Fukushima-værket, ligesom man ikke har været i stand til at ændre sin måde at håndtere sin kommunikation i forhold til lokalbefolkning og lokal administration til det bedre.

“TEPCO intends to restart the Kashiwazaki-Kariwa nuclear power plant in Niigata Prefecture, but we have zero faith in the utility’s reliability as an operator of any nuclear power plant. In fact, allowing the company to handle nuclear energy is simply out of the question,” skriver Asahi mod slutningen af lederen: “The entire company now needs to be focused on preventing radioactive substances from escaping into the environment.”

Lederen slutter med at stille spørgsmål ved, om NRA har kompetencen som ‘nuclear watchdog’ i håndteringen af Fukushima-krisen. “The NRA … should now be directing every aspect of the Fukushima disaster cleanup work, even if it means putting on hold the screening of applications from other utilities to restart their nuclear power plants. Are the new safety regulations adequate enough to prevent radioactive water from flowing into the sea in the event of a major nuclear accident? We call on the NRA take a good, hard look at this matter upon thorough examination of the Fukushima leakage case.”

NRA synes i den nuværende situation at være ganske underbemandet i forhold til den mangerettede opgave, på én gang at få lavet et nyt regelsæt og få det implementeret i forhold til et halvt hundrede reaktorer dertil, at det står klart, om de pågældende reaktorer overhovedet kan genstartes, og så skulle have hånd i hanke med den meget vanskelige situation ved Fukushima Daiichi-værket. Her har det forhold, at NRA er blevet til efter at det mest nødtørftige sikringsarbejde ved Fuushima Daiichi ikke gjort det enklere. En af de ting, som er blevet tydeligt i løbet af foråret, er, at der i de seneste godt to år er foretaget en række lidt for foreløbige tiltag, som måske var rigtige – eller nødvendige – i øjeblikket, men som allerede efter kort tid viser sig utilstrækkelige.

Det falder alt sammen tilbage på, at TEPCO var så elendigt forberedt på katastrofen. Fra første døgn var man langt uden for det sikkerhedsmanual, man havde og måtte agere ad hoc efterhånden som tingene skete. Og stadig her mere end 2 år efter ikke synes at have skaffet sig det fulde overblik over katastrofens præcise omfang og karakter.

Men et lille basalt og på alle leder uskyldigt eksempel fra i dag, som ikke havde været nødvendigt, hvis man handlede med bare lidt mere overblik og systematisk kvalitetssikring: De mange mange vandtanke som skyder op over alt på Fukushima-værkets område for at rumme de mere end 400 ton radioaktivt vand, som der stadig produceres om dagen, viser sig nu at være samlet med bolte, som sandsynligvis i løbet af får år vil være gennemtæret.² Det havde ikke kostet ret meget ekstra at bruge bolte af en god kvalitet fra starten af, men det kræver et overblik at undgå den slags, som TEPCO ikke synes at have. Og det er den slags, som sker i store, tunge, dårligt ledede systemer, hvor alle niveauer ikke medvirker proaktivt.

Senere samme dag istemmer Japan Times med en leder med overskriften “Yet more Tepco incompetence”.³ Den slår fast, at TEPCO har vist, at “it lacks the ability to prevent the leakage of radioactive substances into the environment and does not have a proper sense of its responsibility to protect the environment from radioactive contamination.” Lederen påpeger, at det centrale problem for at NRA og andre eksterne kan hjælpe er, at den tilstrækkelige information er fuldt til stede og konkluderer, at “Tepco’s monopoly of data and its unilateral decisions on what to do with it must come to an end.”

Japan Times’ leder slutter: “If outside experts had been able to examine Tepco’s data and worked with the company to prevent the leakage of contaminated groundwater, the current situation could have been avoided. A system for the NRA and other experts, both Japanese and foreign, as well as the government to not only oversee Tepco’s handling of the nuclear crisis but actively participate in the process, must be established. The latest development underlines the need to thoroughly discuss whether Tepco has the ability to properly operate nuclear power plants.”³

Incompetent TEPCO should never be allowed to handle nuclear energy, (leder) Asahi Shimbun 31.07.2013.¹

‘Water Storage Nightmare’: Bolts in Fukushima tanks will corrode in just a few years, plant workers reveal – “Tepco says it doesn’t know how long tanks will hold” – Reuters, Energy News 31.07.2013.²

Antoni Slodkowski & Mari Saito: Fukushima clean-up turns toxic for Japan’s Tepco, Reuters 30.07.2013.

Yet more Tepco incompetence, (leder) Japan Times 31.07.2013.³

 

 

Se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

 

Share